Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En verden uden fattigdom er nær
    Vagttårnet – 2005 | 15. maj
    • Jehova Gud har omsorg for fattige. (Se rammen „Hvordan ser Gud på de fattige?“) Han har kærligt sørget for at mennesker som Tukiso og Maseiso får hjælp til at lære ham nærmere at kende. Og i sit ord har han givet brugbare råd om hvordan man klarer hverdagen.

      Et godt hjælpemiddel

      Jehovas Vidner har altid bestræbt sig for at genspejle Guds indstilling til de fattige. (Galaterne 2:10) Hvis et land bliver ramt af en katastrofe som berører de sande kristne, sørger deres trosfæller ofte for at de får den nødvendige hjælp. Og, hvad der er endnu vigtigere, de bekymrer sig også om andres åndelige behov, deriblandt de fattiges. (Mattæus 9:36-38) Gennem de sidste 60 år har tusinder af oplærte forkyndere stillet sig til rådighed for at tjene som missionærer i fremmede lande. For eksempel var det et missionærpar fra Finland, som havde lært sig at tale sesotho, der hjalp Tukiso og Maseiso til at blive disciple af Jesus. (Mattæus 28:19, 20) Sådanne missionærer giver ofte afkald på et komfortabelt liv i en velstående del af verden for at flytte til et fattigt land.

      For sande kristne er dét at stjæle for at overleve ikke en valgmulighed. De tror fuldt og fast på at Jehova Gud kan sørge for dem. (Hebræerne 13:5, 6) Det gør han blandt andet gennem det verdensomspændende samfund af sande tilbedere, der tager sig af hinanden.

      Jehova hjælper også de dårligt stillede ved at give dem praktiske råd om hvordan de skal klare hverdagen. Der siges for eksempel i Bibelen: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“ (Efeserne 4:28) Mange arbejdsløse har gennem hårdt slid været i stand til at skabe sig et job, som for eksempel at anlægge og dyrke urtehaver. Bibelen hjælper også dårligt stillede til at spare penge ved at lære dem at undgå dårlige vaner, som for eksempel alkoholmisbrug. — Efeserne 5:18.

  • En verden uden fattigdom er nær
    Vagttårnet – 2005 | 15. maj
    • [Ramme/illustrationer på side 6, 7]

      HVORDAN SER GUD PÅ DE FATTIGE?

      Bibelen siger om menneskets Skaber at han „giver de sultne brød“. (Salme 146:7) Der findes i hundredvis af vers i Bibelen som tydeligt viser at Gud har omsorg for de dårligt stillede.

      I den lov Jehova for eksempel gav Israels nation, forbød han de israelitiske bønder at høste helt ud til kanten af deres marker. De måtte ikke samle de druer og oliven der blev levnet, og gå træerne igennem en ekstra gang. Disse love var givet af kærligt hensyn til udlændinge, faderløse, enker og andre hårdt trængte. — 3 Mosebog 19:9, 10; 5 Mosebog 24:19-21.

      Gud gav desuden israelitterne følgende befaling: „Ingen enke eller faderløs må I underkue. Hvis du på nogen måde underkuer dem, da vil jeg visselig høre deres råb, hvis de blot råber til mig; og min vrede vil blusse op, og jeg vil dræbe jer med sværdet, og jeres hustruer skal blive enker og jeres sønner faderløse.“ (2 Mosebog 22:22-24) Sørgeligt nok ignorerede mange velhavende israelitter disse ord. På grund af dette og andre forkerte handlinger gav Gud israelitterne forskellige advarsler gennem sine profeter. (Esajas 10:1, 2; Jeremias 5:28; Amos 4:1-3) Til sidst lod Gud derfor assyrerne og senere babylonierne erobre det israelitiske område. Mange israelitter blev slået ihjel, og de overlevende blev ført som fanger til fremmede lande.

      Guds elskede søn, Jesus Kristus, havde samme kærlige omsorg for de fattige som sin Fader. Jesus fortalte hvad der var hensigten med sin tjeneste, med ordene: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige.“ (Lukas 4:18) Det vil dog ikke sige at Jesu tjeneste kun omfattede de fattige. Han hjalp også kærligt nogle der var rige. Men når han gjorde det, udtrykte han ofte sin medfølelse med de fattige. Han gav for eksempel en rig leder dette råd: „Sælg alt hvad du har og del det ud til fattige, så vil du have værdier i himlene; og kom så og følg mig.“ — Lukas 14:1, 12-14; 18:18, 22; 19:1-10.

      Jehova Gud og hans søn har stor omsorg for de fattige. (Markus 12:41-44; Jakob 2:1-6) Noget der viser at Jehova har omsorg for dem, er at han husker millioner af fattige som nu er døde. Alle disse vil få en opstandelse i en ny verden uden fattigdom. — Apostelgerninger 24:15.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del