Tal begejstret om Jehovas gerninger

8. (a) Hvordan har „generation efter generation“ talt begejstret om Jehovas gerninger? (b) Hvordan vil vore børn sandsynligvis betragte tilbedelsen af Jehova hvis vi lærer dem om hans skaberværk og gerninger? (c) Hvad har den salvede rest gjort, som de der udgør en lykkelig „generation“?

⁸ Der kan siges meget til pris for vor uudgrundelige store Gud, så meget at David følte sig bevæget til at skrive: „Generation efter generation vil tale begejstret om det du har frembragt, og de vil fortælle om dine vældige gerninger.“ (Salme 145:4) Mennesker har i generation efter generation talt begejstret om Jehovas skaberværk og berettet om hans vældige gerninger. Det er et stort privilegium at fortælle dem vi studerer Bibelen med, om disse ting. Vi kan fortælle dem at det er Gud der har skabt alt. (1 Mosebog 1:1–2:25; Åbenbaringen 4:11) Vi kan berette om hans vældige gerninger da han udfriede israelitterne fra fangenskabet i Ægypten, hjalp dem til at besejre de kana’anæiske fjender, reddede dem fra at blive slået ihjel i det gamle Persien, og meget andet. (2 Mosebog 13:8-10; Dommerne 4:15; Ester 9:15-17) Vi føler os sikkert også tilskyndet til at fortælle vore børn om Jehovas skaberværk og hans gerninger. Hvis vi giver dem en sådan oplæring og de ser vores glæde ved at tjene Gud, vil de sandsynligvis også selv komme til at betragte tilbedelsen af ham med glæde, og vokse op med ’Jehovas glæde som deres fæstning’. (Nehemias 8:10; Salme 78:1-4) Den salvede rest udgør en lykkelig „generation“ af Jehovas vidner der begejstret fortæller ’den store skare’, som er en del af den generation der vil bo på den paradisiske jord, om det Gud har frembragt. — Åbenbaringen 7:9.

9. Hvad forvisses vi om når vi betragter det Gud har frembragt og tænker over hans mægtige gerninger?

⁹ Når vi betragter det Gud har frembragt og tænker over hans vældige gerninger, bliver vi endnu mere forvissede om at ’Jehova for sit store navns skyld ikke vil svigte sit folk’. (1 Samuel 12:22; Salme 94:14) Når vi kommer ud for prøvelser, trængsler og forfølgelse, kan vi være rolige og have tillid til at „Guds fred“ vil vogte vore hjerter og sind. (Filipperne 4:6, 7) Det er derfor på sin plads at vi fortæller andre om vor beskyttende og kærlige himmelske Fader.

10. Hvad omfatter Jehovas „underfulde gerninger“, og hvorfor er det godt for os at meditere over dem?

¹⁰ Vi bør tage os tid til at meditere over Jehovas majestæt og gerninger, for David siger videre: „Din værdigheds herlige pragt og dine underfulde gerninger vil jeg have i tanke.“ (Salme 145:5) Guds værdighed er frygtindgydende og uforlignelig. (Job 37:22; Salme 148:13) Derfor beskæftigede David sine tanker med Jehovas værdigheds herlige pragt. Salmisten tænkte også over Guds „underfulde gerninger“. Dette omfatter hans udøvelse af guddommelig retfærdighed når han udsletter syndere og bevarer de gudfrygtige, som i tilfældet med Vandfloden. (1 Mosebog 7:20-24; 2 Peter 2:9) Når vi mediterer over sådanne ting styrker det vort forhold til Jehova og sætter os i stand til at fortælle andre om hans værdighed og underfulde gerninger. I de 40 dage Jesus var i ørkenen blev han styrket til ikke at lade sig friste. Hvordan? Ved at meditere over det han var blevet mindet om da himmelen havde åbnet sig. (Mattæus 3:13–4:11) Derefter talte Jesus med andre om Jehovas værdighed og underfulde gerninger, sådan som vi også gør i dag.

11. (a) Hvorfor skælvede Jerikos indbyggere? (b) Hvordan taler Jehovas vidner om Guds „frygtindgydende gerninger“ og „storhed“?

¹¹ Når vi taler om Guds værdighed og gerninger, får det også andre til at tale om dem. David siger: „Og de vil berette om dine frygtindgydende gerningers styrke; og jeg vil forkynde din storhed.“ (Salme 145:6) Rahab talte om den frygt der greb Jerikos indbyggere da de hørte hvordan Jehova havde udfriet israelitterne ved Det Røde Hav og givet dem sejr over to amoritterkonger. Man må have talt meget om disse ’frygtindgydende gerninger’ i Jeriko. (Josua 2:9-11) Den forestående ’store trængsel’ vil afgjort også blive frygtindgydende. (Mattæus 24:21) Men det der virker skræmmende på folk som har fjernet sig fra Gud, skaber „frygt for Jehova“, hvilket vil sige en sund ærefrygt, i de retsindiges hjerter. (Ordsprogene 1:7) Det er med en sådan ærefrygt at Jehovas vidner taler om Guds magtmanifestationer. Derfor er den store Undergører det vigtigste samtaleemne for de salvede og deres jordiske medarbejdere. Selv forfølgelse afholder dem ikke fra at fortælle andre om disse ting og Jehovas „storhed“. — Apostelgerninger 4:18-31; 5:29.

Pris Jehova for hans godhed

12. Hvilken indvirkning har Jehovas godhed på os?

¹² Gud fortjener ikke blot pris for hans storhed men også for hans godhed og retfærdighed. David sagde derfor: „De vil lade ord vælde frem til minde om din godheds overflod, og de vil råbe af glæde over din retfærdighed.“ (Salme 145:7) Jehovas godhed er så stor at vi uvægerlig må lade vor glæde herover vælde ud af vor mund. (Ordsprogene 18:4) Israelitterne glemte Guds godhed, til stor åndelig skade for dem selv. (Salme 106:13-43) Vi bør derfor lade vort hjerte strømme over af taknemmelighed sådan at andre kan vende om når de lærer hvor god Jehova er mod sine indviede vidner. — Romerne 2:4.

13. Hvilken virkning bør Guds manifestationer af retfærdighed have på os?

¹³ Guds manifestationer af retfærdighed bør også få os til at råbe af glæde. Hvis vi føler det på den måde vil vi ikke alene søge Guds rige først men også hans retfærdighed. Vi ønsker altid at vor handlemåde må bringe Jehova pris. Ja, vi vil være regelmæssige forkyndere af Riget idet vi har rigeligt at gøre i tjenesten for Gud. Vor pris til Jehova vil aldrig blive kvalt i tavshed. — Mattæus 6:33; 1 Korinther 15:58; Hebræerne 10:23.

Jehova er barmhjertig

14. Hvilke vidnesbyrd er der om at „Jehova er nådig og barmhjertig“?

¹⁴ David opremser flere af Guds prisværdige egenskaber: „Jehova er nådig og barmhjertig, sen til vrede og stor i loyal hengivenhed.“ (Salme 145:8) Gud er nådig i den forstand at han er helt igennem god og gavmild. (Mattæus 19:17; Jakob 1:5) Selv mod dem der ikke tjener ham, gør han godt. (Apostelgerninger 14:14-17) Jehova er også barmhjertig og medfølende og „husker at vi er støv“. Han ringeagter ikke et knust hjerte eller handler mod os efter vore synder, men er langt mere barmhjertig end nogen kærlig fader blandt menneskene. (Salme 51:17; 103:10-14) Som det største udtryk for barmhjertighed sendte han sin elskede søn til jorden for at han kunne dø for os, sådan at vi kunne blive forligt med Gud og smage hans nåde! — Romerne 5:6-11.

15. Hvorfor kan det siges at Jehova Gud er „sen til vrede“ og „stor i loyal hengivenhed“?

¹⁵ Vor himmelske Fader er desuden sen til vrede. Han bryder ikke ud i et blindt raseri. Jehova er „stor i loyal hengivenhed“. Det hebraiske ord der her er benyttet og som oversættes med „loyal hengivenhed“, betegner en godhed der udspringer af kærlighed og som knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er opfyldt. Det hebraiske ord kan også oversættes med „loyal kærlighed“. Guds loyale hengivenhed, eller loyale kærlighed, kommer blandt andet til udtryk ved at han udfrier, bevarer, beskytter, yder hjælp og lindring under vanskeligheder, samt på grund af genløsningen tilgiver synd. (Salme 6:4; 25:7; 31:16, 21; 40:11; 61:7; 119:88, 159; 143:12; Johannes 3:16) At Jehova ikke lod Harmagedon komme over jorden umiddelbart efter ’krigen i himmelen’, har gjort det muligt for mange at opnå frelse, hvilket er et stort udtryk for Guds loyale hengivenhed. — Åbenbaringen 12:7-12; 2 Peter 3:15.

16. Hvordan har Jehova vist sig at være „god mod alle“?

¹⁶ I betragtning af Guds barmhjertighed kan det siges om ham at han har et stort hjerte. David sagde: „Jehova er god mod alle, og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt.“ (Salme 145:9) Gud var god mod israelitterne. Han lader oven i købet „sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. (Mattæus 5:43-45) I Eden lovede Jehova at der skulle fremstå et „afkom“ der ville være en velsignelse. Senere sagde han til Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 3:15; 22:18) Og Guds godhed er så stor her i „endens tid“ at enhver ’frit kan komme og tage af livets vand’. (Daniel 12:4; Åbenbaringen 22:17) Jehova er villig til at gøre godt mod alle fornuftbegavede skabninger, og hans godhed bør drage os endnu nærmere til ham.

17. I hvilken forstand ’hviler Jehovas barmhjertighed over alt hvad han har frembragt’?

¹⁷ Om Jehovas barmhjertighed siges der at den „hviler over alt hvad han har frembragt“. Han sørger rigeligt for både mennesker og dyr. Han er den „der giver alt kød føde“. (Salme 136:25; 147:9) Gud viser ikke de rige ære og foragter de underkuede, han ophøjer ikke de hovmodige og ser ned på de ydmyge, eller sætter de tåbelige højt og nedværdiger de vise. Sådan opfører syndige mennesker sig ganske vist, men ikke vor barmhjertige himmelske Fader. (Salme 102:17; Zefanias 3:11, 12; Prædikeren 10:5-7) Endvidere kommer Guds barmhjertighed, godhed og loyale hengivenhed på storslået vis til udtryk ved at han har gjort det muligt for mennesker at opnå frelse gennem sin elskede søns genløsningsoffer. — 1 Johannes 4:9, 10.

De loyale velsigner Jehova

18. (a) På hvilken måde kan det Jehova har frembragt, være med til at prise ham? (b) Hvornår bør vi føle os bevægede til at prise Jehova?

¹⁸ Gud fortjener pris fra alt og alle. Som David udtrykte det: „Alt hvad du har frembragt vil prise dig, Jehova, og dine loyale vil velsigne dig.“ (Salme 145:10) Guds skaberværk ’priser’ ham på samme måde som et smukt hus eller en smuk vase er til ære for de dygtige håndværkere der står bag. (Jævnfør Hebræerbrevet 3:4; Esajas 29:16; 64:8.) Jehovas skaberværk er så smukt at både engle og mennesker har prist ham for det. Der siges at Guds englesønner råbte af glæde da han grundlagde jorden. (Job 38:4-7) David sagde at „himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk“. (Salme 19:1-6) Vi har god anledning til at prise Jehova hvis vi for eksempel får lov at se en falk svæve elegant over himmelen eller en gazelle i spring hen over frodige bakker. (Job 39:26; Højsangen 2:17) Det er også passende at prise Gud når vi høster nogle afgrøder eller nyder et måltid mad i venners lag. (Salme 72:16; Ordsprogene 15:17) Vort underfulde legeme kan også give os anledning til taknemmeligt at prise Gud. — Salme 139:14-16.

19. Hvem er de „loyale“, og hvad gør de?

¹⁹ Også i dag modtager Jehova pris fra sine åndsavlede „loyale“ på jorden. De taler godt om ham og længes efter at se hans vilje ske på jorden som i himmelen. (Mattæus 6:9, 10) De salvede fortæller andre om Guds vidunderlige gerninger, og stadig flere reagerer positivt idet de slutter sig til den voksende store skare. Sammen med de loyale salvede tjener de nidkært som Rigets forkyndere. Bevæger din taknemmelighed dig til at have en regelmæssig andel i dette arbejde til pris for Gud?

20. (a) Hvordan vil Jehovas navn blive helliget? (b) Hvad mangler vi at behandle i Salme 145?

²⁰ Som Jehovas vidner ligner vi David hvad angår det at prise Gud. Vi betragter ophøjelsen af Jehovas hellige navn som det der har størst betydning af alt. Eftersom Guds navn vil blive helliget ved hjælp af Guds rige, er Bibelens lære om dette rige en fremtrædende del af den gode nyhed vi forkynder.

Tal om Jehovas kongedømme

3. Hvad vil vi gøre hvis Jehovas kongedømme ligger os på sinde?

³ Jehovas herredømme lå David stærkt på sinde, for han skrev: „De vil berette om dit kongedømmes herlighed, og de vil tale om din vælde, for at gøre hans vældige gerninger kendt for menneskesønnerne, samt hans kongedømmes herlige pragt.“ (Salme 145:11, 12) Folk taler om det der interesserer dem. En mand taler måske om sin familie, sit hjem og sine afgrøder. „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd,“ sagde Jesus. (Lukas 6:45) Hvis Guds herredømme ligger os på sinde vil vi bede om at hans rige må komme, og vi vil fortælle andre om den retfærdighed og fred der vil råde under hans styre. Vi vil prise Jehova som „evighedens Konge“ og fortælle andre om hvordan han har ladet sin suverænitet komme til udtryk gennem det messianske rige under ledelse af sin søn, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 15:3; Esajas 9:6, 7) Det er en stor forret at kunne tale om Jehovas kongedømmes himmelske herlighed — en herlighed som inden længe vil afspejle sig i den skønhed der vil præge det jordiske paradis, som vil blive fyldt med fuldkomment lykkelige skabninger! — Lukas 23:43.

4. Hvornår har vi lejlighed til at tale om Jehovas „vælde“, og hvordan bliver vi styrket i denne gerning?

⁴ Vores værdsættelse vil også bevæge os til at tale om Jehovas „vælde“. Selv om „han er ophøjet i magt“, misbruger han aldrig denne magt. (Job 37:23) Han brugte sin magt til at skabe jorden og menneskene, og han vil bruge den til at udrydde de onde. Vi har lejlighed til at tale om Guds vælde når vi forkynder den gode nyhed. Bør vi ikke være taknemmelige for at den største Kilde til styrke sætter os i stand til at udføre dette arbejde? (Esajas 40:29-31) Jo, som Jehovas vidner bliver vi holdt oppe af Guds styrke og ånd i den hellige tjeneste. Det er årsagen til at Rigets budskab bliver forkyndt over hele jorden med overvældende resultater til følge. — Salme 28:7, 8; Zakarias 4:6.

5. Hvad bør vi gøre eftersom mange ikke har kendskab til Jehovas „vældige gerninger“?

⁵ Det er nødvendigt at vi gør menneskesønnerne kendt med Jehovas „vældige gerninger“, nøjagtig som israelitterne fortalte deres børn om hvordan Gud havde udfriet dem fra trældommen i Ægypten. (2 Mosebog 13:14-16) Mennesker bygger monumenter til ære for de personer hvis gerninger de betragter som betydningsfulde; men hvor mange har kendskab til Guds vældige gerninger? Som en lærd har sagt: „De indgraverer deres heltes gerninger i messing, men Jehovas herlige gerninger er skrevet i sand, og tidevandet vasker dem bort fra de nulevendes erindring.“ Det er nu ikke sandt at disse gerninger bliver vasket bort, men det er rigtigt at de for mange mennesker er noget ukendt. Lad os derfor nidkært tale om Guds vældige gerninger når vi forkynder fra hus til hus og leder bibelstudier.

6. (a) Ved hvilken lejlighed blev der for år tilbage på en god måde givet udtryk for den nidkærhed hvormed vi udfører vor tjeneste? (b) Hvad er hovedtanken i det der i 1922 blev sagt om at forkynde Riget?

⁶ Vi bør også nidkært gøre Guds kongedømmes herlighed kendt. En sådan nidkærhed kom tydeligt til udtryk i 1922 da Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford, henvendte sig til stævnedeltagerne i Cedar Point i Ohio med disse ord: „I 1914 tog Herlighedens Konge sin store Magt. . . . Himmeriges Rige er kommet nær; Kongen regerer; Satans Rige omstyrtes; Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø. Tror I det? . . . Saa tilbage til Slagmarken, o I den højeste Guds Sønner! Vær iført eders Rustning! Vær ædrue, vær aarvaagne, vær virksomme, vær modige! Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere! Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“

7. Hvordan bør vi betragte vor gerning som forkyndere af Riget?

⁷ Det er en glæde at ’have Guds navn i tanke’, at fortælle andre om hans herredømme, og forkynde om hans elskede søns messianske rige! (Malakias 3:16) Som Rigets forkyndere og fortalere værner vi om det privilegium det er at udbrede den gode nyhed og vende andres hjerte til Gud, Kristus og Riget. Vi bør nære et brændende ønske om at fortælle andre om Jehovas kongedømmes herlige pragt. — Jævnfør Jeremias 20:9.

8. (a) Hvordan bliver Jehovas herredømme repræsenteret i dag? (b) Hvorfor kan det siges at Guds herredømme varer ved „i alle kommende generationer“?

⁸ Vi bør føle os bevægede til at forkynde Guds rige med stor nidkærhed, for David siger dernæst: „Dit kongedømme er et kongedømme der varer til alle tider, og dit herredømme varer i alle kommende generationer.“ (Salme 145:13)