Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w91 1/8 s. 23
  • Den Almægtige overholder tider og stunder

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Den Almægtige overholder tider og stunder
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
w91 1/8 s. 23

Den Almægtige overholder tider og stunder

Skønt Jehova er Evighedens Gud, og derfor ikke er underlagt tiden som en begrænsende faktor, overholder han tiden nøje. Det ses ikke alene i den enestående præcision hvormed himmellegemerne bevæger sig, men også i den bibelske beretning om hans gerninger.

Bibelen fortæller om talrige profetier eller løfter der blev opfyldt til Guds fastsatte tid, om så den mellemliggende periode var kort eller lang. Det kunne være en enkelt dag (2 Mosebog 9:5, 6), et år (1 Mosebog 17:21; 18:14; 21:1, 2), nogle årtier (4 Mosebog 14:34; 2 Krønikebog 36:20-23), nogle århundreder (1 Mosebog 12:4, 7; 15:13-16; 2 Mosebog 12:40, 41; Galaterne 3:17), eller endda årtusinder (Lukas 21:24). Uanset hvor kort eller lang tid der gik mellem løftets udtalelse og dets opfyldelse, overholdt Gud den tid han selv havde fastsat.

Vi forstår derfor at også de løfter som endnu ikke er blevet opfyldt, vil blive indfriet til den forudsagte tid, og Bibelen forsikrer os flere gange om at dette vil ske. — Habakkuk 2:3; Mattæus 24:36.

Dét at Gud har sat „lysgivere“ på himmelen „til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år“, fortæller os at Skaberen også ønsker at vi mennesker skal være tidsbevidste — hvad menneskene da også har været lige fra Adams tid og til i dag.

Ved at overholde de tider og frister vi selv sætter os, i det daglige eller på længere sigt, vil vi ikke alene bidrage til godt samarbejde med andre, men også efterligne vor tidsbevidste Skaber.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del