Hvilken Gud tilbeder du?

MAN vil få vidt forskellige svar på dette spørgsmål, alt afhængigt af hvor i verden man stiller det. Apostelen Paulus skrev: „Der er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ (1 Korinther 8:5) I dag tilbedes der millioner af guder. Vidste du at mange tilbeder en anden gud end den de selv tror? Og vidste du at mange ateister er mere religiøse end såkaldt troende mennesker? Hvordan det?

En af betydningerne af ordet „tilbede“ er: „Yde hyldest som en guddom; højagte; beundre stærkt; forgude.“ På Bibelens originalsprog indeholder ordene for tilbede tanken om at tjene eller bukke sig for nogen. Lad os med dette i tanke se på hvordan folk kan blive vildledt i deres gudsdyrkelse.

Religionsblanding

Tag for eksempel de gamle samaritanere. Mange af disse nedstammede fra folk som assyrerne tvangsforflyttede til Palæstina efter at Israels ti stammer var draget i landflygtighed. Tidligere havde disse folk tilbedt hedenske guder, men nu bestræbte de sig for at lære Jehova, Israels Gud, at kende. Opgav de deres gamle religion? Nej, for Bibelen beretter: „De adlød ikke, men fulgte deres tidligere skikke. Alle disse nationer frygtede således Jehova, men det var deres egne billedstøtter de dyrkede.“ (2 Kongebog 17:40, 41) Så selv om det hed sig at samaritanerne tjente Jehova, tilbad de stadig deres gamle guder, og udøvede således en slags blandingsreligion.

Noget lignende gjorde sig gældende da missionærerne bragte katolicismen til Sydamerika. De omvendte den brede befolkning, men ligesom samaritanerne glemte disse ikke deres gamle guder. I Brasilien udfører såkaldte kristne stadig hedenske voodoo-ritualer og holder ceremonier for gamle guddomme såsom gudinden Iemanjá. Billedet er det samme i andre sydamerikanske lande.

Den religion som missionærerne indførte i Sydamerika, var desuden i sig selv en blandingsreligion. Mange af dens læresætninger, for eksempel treenighedslæren, helvedeslæren og læren om den udødelige sjæl, var hentet fra hedensk religion og filosofi — ikke fra Bibelen. Det samme gjaldt højtider som jul og påske.a Er det muligt at fejre sådanne hedenske skikke og tro på sådanne ikkekristne dogmer og samtidig tilbede Bibelens Gud som siger: „Du må ikke have andre guder i trods mod mig“? (2 Mosebog 20:3) Bestemt ikke!

„Vogt jer for afguderne“

Lad os betragte en anden måde hvorpå folk i religiøs henseende er ført bag lyset. Apostelen Johannes skrev: „Børnlille, vogt jer for afguderne.“ (1 Johannes 5:21) Henved en milliard mennesker bekender sig til kristendommen og mener sandsynligvis at de tilbeder den samme Gud som Johannes tilbad. Men millioner af dem knæler ned for billeder af „helgener“, af Jesus eller af Jomfru Maria i deres gudsdyrkelse.

Der findes også mere underfundige former for afgudsdyrkelse. Da kong Herodes Agrippa i år 44 holdt en offentlig tale, blev tilhørerne så begejstrede at de råbte: „En guds røst, og ikke et menneskes!“ (Apostelgerninger 12:21, 22) De gjorde altså Herodes til en gud. Noget lignende sker i dag. I nazismens stormfulde dage brugte man hilsenen: „Heil Hitler!“ Dette var i virkeligheden en form for tilbedelse. Mange var villige til at kæmpe og dø for Føreren som om han var en gud, nationens frelser. De fleste af dem der deltog i denne tilbedelse var medlemmer af kristenhedens kirker!

Både før og efter Hitler er andre politiske ledere stået frem som frelsere og har krævet udelt hengivenhed. Disse ledere blev gjort til guder selv af mennesker der var tilsluttet et trossamfund eller som hævdede at være ateister. Den forgudelse som fremtrædende sportsstjerner, filmstjerner og andre mediestjerner er genstand for, grænser også til tilbedelse.

Pengekulten

Tænk også på Jesu ord: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Mattæus 6:24) Kender du nogen som er tilsluttet et religiøst samfund men for hvem penge er det vigtigste i livet? Hvem er det så dybest set de tilbeder — Gud eller rigdom? Hvor mange ikketroende kender du som er hvirvlet ind i et vanvittigt pengeræs? De tilbeder penge, og er måske endnu mere nidkære i deres tilbedelse end mange troende.

Apostelen Paulus fremholdt et lignende princip da han skrev: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ (Kolossenserne 3:5) Hvis vi tragter så stærkt efter noget at vi sætter alt ind på at skaffe det — også selv om vi kommer på kant med loven — bliver det en afgud for os. (Efeserne 5:5) I et af sine breve skrev Paulus om nogle slette personer: „Deres gud er bugen.“ (Filipperne 3:19) Hvis hele vores tilværelse drejer sig om det at behage os selv, om at fylde bugen så at sige, gør vi os selv til gud. Hvor mange kender du der tilbeder sig selv?

Det er som apostelen Paulus skrev: „Der er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ Og i mange tilfælde ligner deres tilbedere de gamle samaritanere, der hævdede at tilbede en bestemt gud men som i praksis gjorde noget andet. Der er imidlertid kun én Gud som fortjener vor tilbedelse. Ved du hvem det er? I én bestemt henseende adskiller tilbedelsen af ham sig desuden fra tilbedelsen af alle andre guder. Hvordan? Det vil vi se i næste artikel.

[Fodnote]

Hvilken Gud bør du tilbede?

HVILKEN Gud har som den eneste krav på tilbedelse? Bibelens svar er enkelt og ligetil. I Åbenbaringens Bog hedder det: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åbenbaringen 4:11) Ja, Jehova, Skaberen, er den eneste der fortjener at blive tilbedt. Hvorfor? Det vil vi vende tilbage til om lidt. Først skal vi se på, hvilke andre guder der tilbedes.

Bag al falsk tilbedelse

Skønt mennesker tjener mange forskellige guder, er al den tilbedelse nationernes guder er genstand for, i virkeligheden rettet mod én og samme gud. Hvordan det? Prøv at læse hvad apostelen Paulus skrev til de kristne i Korinth. I denne by dyrkede man mange forskellige guddomme, lige fra frugtbarhedsgudinden Afrodite til lægekunstens gud, Æskulap. Paulus viste imidlertid at der stod en ond magt bag alle disse guder. Han skrev: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud.“ (1 Korinther 10:20) Ja, de hedenske korinthere tilbad dæmoner.

Dæmonerne blev til ved et oprør. Den første og største af dem var den åndeskabning som forledte Eva til at overtræde Guds lov i Edens have. (1 Mosebog 3:1-6; Johannes 8:44) Derved gjorde denne skabning oprør mod Skaberens suverænitet. Siden da er han blevet kaldt Satan, der betyder „modstander“. Senere sluttede andre åndeskabninger sig til ham i oprøret. De blev til dæmoner, og Satan kaldes „dæmonernes hersker“. (Mattæus 12:24, 26) I Åbenbaringens Bog omtales dæmonerne som Satans „engle“. (Åbenbaringen 12:7) Når man tilbeder dæmonerne, tilbeder man altså Satan.

Satan øver en enorm indflydelse. Apostelen Johannes skrev at „hele verden“ ligger i hans magt, og Paulus kaldte ham for „denne tingenes ordnings gud“. (1 Johannes 5:19; 2 Korinther 4:4) Så tilbedelse af andre guder end Jehova er ret beset satandyrkelse. I det mindste tjener denne tilbedelse Satans hensigt eftersom hans mål er at lokke Adam og Evas børn til at gøre oprør mod Jehova. Da Satan „vildleder hele den beboede jord“, har han haft heldet med sig i de fleste tilfælde. (Åbenbaringen 12:9) Men ikke i alle. Der er stadig millioner som tjener Jehova. Hvorfor?

Den falske tilbedelses frugt

Blandt andet fordi de kender prisen for at tilbede andre guder end Jehova. Arkæologiske udgravninger i det gamle Kartago i Nordafrika har blotlagt en gravplads med skeletter af børn ofret til den fønikiske gud Ba’al. Kartagerne måtte betale med deres egne børns liv for at dyrke Ba’al. I middelalderen var blodige korstog og grusomme inkvisitioner den pris katolikker måtte betale for deres gudsdyrkelse. Under tilbedelsen af inkaernes guder blev tusindvis af mennesker slået ihjel i ritualmord.

I nyere tid har forskellige trosretninger været inddraget i det ene blodbad efter det andet i Indien, samt forværret politiske problemer i Mellemøsten og Nordirland. Uvidenhed, overtro og frygt er også en del af den pris mennesker har måttet betale for at dyrke deres mange guder.

Hvorfor bør man tjene Jehova Gud?

Tilbedelsen af Jehova Gud bringer derimod kun velsignelser med sig. Han siger selv at han er den „som lever i evighedernes evigheder, som har skabt himmelen og det der er i den, og jorden og det der er på den, og havet og det der er i det“. (Åbenbaringen 10:6) Vi bør altså tilbede ham fordi han er vor Skaber.

Jehova indbyder desuden til tilbedelse på grund af sine egenskaber. Apostelen Johannes sagde at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Den trofaste Job sagde at „[Guds] hjerte er viist og hans kraft er vældig“. (Job 9:4) Moses sang om Gud: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ (5 Mosebog 32:4) Hvem ville tøve med at tjene en sådan Gud?

Desuden siger Bibelen: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) Hvor er det sandt! Jehova ønsker kun menneskeheden det bedste. Han skabte jorden som et smukt hjem til sine skabninger og sørgede for dem på alle områder så de kunne glæde sig over livet. Trods menneskenes oprør har han ladet livet på jorden fortsætte, og giver menneskene materielle fornødenheder, idet han „lader . . . sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. — Mattæus 5:45.

Men der rummes mere i ’løftet for livet nu’. Det er tilfredsstillende at tjene Gud. Og Gud hjælper dem der trofast tjener ham og sørger for at det går dem godt. Gennem Bibelen giver han vejledning til enlige, til ægtepar og til børn, ja, til mennesker af enhver slags. Han giver os pålidelig, praktisk visdom så vi kan løse de problemer vi kommer ud for som ufuldkomne mennesker i en verden der ligger under for Satans indflydelse. Hvis vi tjener Gud på en måde han godkender, vil vi erfare „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:7.

Det er også værd at hæfte sig ved ’løftet for livet som skal komme’. Jesus sagde til farisæeren Nikodemus: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Evigt liv! Er der andre guder end Jehova der kan give et sådant løfte — og holde det? Enderesultatet for dem der tager imod denne storslåede gave beskrives i Åbenbaringen: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4, 5) Ja, løftet om det liv som skal komme burde få os til at ønske at tjene Jehova!

Hvilken Gud bør vi da tilbede? Skaberen, Jehova, og ingen anden. Af alle guddomme er han den eneste hvem følgende ord passer på: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ (Åbenbaringen 15:3, 4) Det er derfor klogt at give agt på salmistens opfordring: „Gå ind, lad os tilbede, og lad os bøje os; lad os knæle for Jehova, der frembragte os.“ — Salme 95:6.

[Illustration på side 6]

Nogle af de guder Satan har fået mennesker til at tilbede

[Illustration på side 7]

Løftet om det liv som skal komme bør give os lyst til at tjene Jehova