En del af Guds hensigt?

Er det rigtigt, som nogle har hævdet, at alle disse lidelser der bestandig plager menneskeheden, er en del af Guds uudgrundelige hensigt? Skal mennesker nødvendigvis lide nu for at kunne værdsætte tilværelsen ’i det næste liv’? Har den franske filosof Teilhard de Chardin ret i sin påstand om at „lidelser der dræber og nedbryder, er en nødvendig forudsætning for at mennesket kan leve og blive ånd“? (La Pensée religieuse du Père Teilhard de Chardin; kursiveret af os.) Bestemt ikke!

Ville en betænksom person skabe et dødbringende miljø og så bagefter hævde at han var kærlig når han reddede folk fra dets virkninger? Næppe. Hvorfor skulle en kærlig Gud så gøre det? Hvad er grunden til at Gud tillader lidelser? Vil lidelser nogen sinde blive bragt til ophør? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

LIDELSER indgik ikke i Guds oprindelige hensigt med menneskeslægten. Han har hverken ønsket eller forårsaget deres eksistens. ’Hvis det er rigtigt,’ vil nogen måske spørge, ’hvordan er lidelser da opstået, og hvorfor har Gud tilladt dem at fortsætte til nu?’ — Jævnfør Jakob 1:13.

Svaret findes i Bibelen, den tidligste skriftlige beretning om menneskets historie, hvor emnet især behandles i Første Mosebog. Dér læser vi at vore første forældre, Adam og Eva, fulgte Satan Djævelen i hans oprør mod Gud. Deres handlinger rejste nogle fundamentale spørgsmål der angreb selve grundlaget for universel lov og orden. Da de gjorde krav på retten til selv at afgøre hvad der var godt og ondt, udfordrede de Guds suverænitet. De bestred hans ret til at herske og til at være den eneste der kan afgøre hvad der er „godt og ondt“. — 1 Mosebog 2:15-17; 3:1-5.