-
„For hvem skal jeg nære rædsel?“Vagttårnet – 2012 | 15. juli
-
-
STOL PÅ GUDS HJÆLP
9, 10. Hvad ligger der i den forsikring som gives i Salme 27:10?
9 David giver udtryk for sin ubetingede tillid til Jehovas hjælp ved at sige: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ (Sl. 27:10) Ud fra Første Samuelsbog, kapitel 22, kan vi konkludere at Davids forældre ikke forlod ham. I dag er der imidlertid en hel del der har været udsat for voldsomme svigt fra familien. Men mange der på denne måde er blevet ladt i stikken, har fundet varm og kærlig omsorg i den kristne menighed.
10 Eftersom Jehova er parat til at støtte sine tjenere når andre forlader dem, mon så ikke også han vil holde dem oppe under alle andre former for trængsler? Hvis vi for eksempel er bekymrede for hvordan vi skal forsørge vores familie, kan vi så ikke være fuldstændig sikre på at Jehova vil hjælpe os? (Hebr. 13:5, 6) Han forstår vores situation og ved hvad vi har behov for.
11. Hvad udvirker vores tillid til Jehova, og hvilket indtryk kan det gøre på andre?
11 Tænk for eksempel på hvad Victoria, der studerede Bibelen i Liberia, kom ud for. Da hun nærmede sig dåb, forlod den mand hun levede sammen med, hende og hendes tre børn. Men selvom hun nu hverken havde bolig eller arbejde, fortsatte hun med at gøre åndelige fremskridt. Efter at Victoria var blevet døbt, fandt hendes datter på 13 en tegnebog fyldt med penge. For ikke at blive fristet besluttede de at de ikke engang ville tælle pengene. I stedet kontaktede de hurtigt tegnebogens ejer, der var soldat. Han sagde til dem at hvis alle var lige så ærlige som Jehovas Vidner, ville hele verden være et bedre og mere fredeligt sted at være. Ud fra Bibelen viste Victoria soldaten de løfter Jehova giver om en ny verden. Soldaten var dybt imponeret over Victorias ærlighed og gav hende en klækkelig findeløn. Ja, den ubetingede tillid vi har til at Jehova vil sørge for os, får os til at være ærlige, og det er noget folk overalt bemærker.
12. Hvad viser vi når vi fortsætter med at tjene Jehova på trods af at det koster os noget økonomisk? Giv et eksempel.
12 Eller forestil dig hvordan Thomas, en udøbt forkynder i Sierra Leone, må have haft det. Han havde fået job som skolelærer, men kunne ikke få udbetalt sin løn i næsten et år fordi der var noget papirarbejde der skulle på plads. Der manglede nu kun én ting før Thomas kunne få den løn han havde til gode: en samtale med skolelederen, der var præst. Præsten gjorde det klart at Jehovas Vidners tro ikke kunne forenes med det skolen stod for. Han krævede at Thomas skulle vælge mellem sit job og sin bibelske tro. Thomas fravalgte jobbet og sagde farvel til næsten et helt års løn, men fandt et andet arbejde, hvor han skulle reparere radioer og mobiltelefoner. Andre mennesker er måske rædselsslagne for at komme til at mangle noget, men det gælder ikke os. Vi ved at Jehova vil sørge for os, for det er ham der har skabt alle ting, og han har altid beskyttet sit folk.
13. Hvordan går det med forkyndelsesarbejdet i mindre velstillede lande?
13 I mange af de lande hvor leveforholdene er vanskelige, er forkynderne utrolig aktive. Hvordan kan det være? Et afdelingskontor skriver: „Mange af dem der tager imod et bibelstudium, er arbejdsløse og har derfor mere tid til at studere i løbet af dagen. Brødrene har også mere tid til at forkynde. Især i de hårdest ramte områder er det ikke nødvendigt at fortælle folk at vi lever i de sidste dage; de skal bare se sig omkring.“ En missionær der i over 12 år har tjent i et land hvor forkynderne i gennemsnit leder mere end tre bibelstudier, skriver: „Eftersom mange af forkynderne har en enkel livsstil med kun få distraktioner, har de generelt mere tid til forkyndelsen og til at lede bibelstudier.“
14. Hvordan bliver den store skare beskyttet af Jehova?
14 Jehova har lovet at hjælpe, beskytte og udfri sit folk som gruppe betragtet, både fysisk og åndeligt, og vi stoler på at han vil holde sit løfte. (Sl. 37:28; 91:1-3) Vi ved at den skare der overlever „den store trængsel“, vil være stor. (Åb. 7:9, 14) I den tid der er tilbage af de sidste dage, vil Gud altså ikke tillade nogen at udslette alle hans tjenere. Han vil hjælpe dem til at klare enhver prøve og til at bevare deres nære forhold til ham. Og også i den sidste fase af den store trængsel vil Jehova beskytte sit folk.
-
-
„For hvem skal jeg nære rædsel?“Vagttårnet – 2012 | 15. juli
-
-
16 Når vi lader Jehova oplære os og lede os på retskaffenhedens sti, har vi intet at frygte. Da en pioner i USA ansøgte om et job der ville gøre det muligt for ham og hans familie at forblive i heltidstjenesten, sagde hans chef at han godt kunne glemme alt om stillingen når han ikke havde en universitetsgrad. Hvis det havde været dig, ville du så have fortrudt at du havde valgt heltidstjenesten frem for en højere uddannelse? To uger senere blev den modvillige chef fyret, og en anden overordnet spurgte broderen om hvilke mål han havde. Uden at blinke forklarede han at han og hans kone var Jehovas Vidner og heltidsforkyndere, og at det var noget de gerne ville fortsætte med. Inden broderen kunne nå at sige mere, udbrød den overordnede: „Jeg kunne bare mærke at der var et eller andet særligt ved dig! Da min far lå for døden, besøgte to af dine trosfæller ham hver dag og læste højt for ham fra Bibelen. Jeg lovede mig selv at hvis jeg nogen sinde fik chancen for at hjælpe et af Jehovas Vidner, ville jeg gøre det.“ Næste morgen fik broderen præcis det job som hans tidligere chef havde nægtet ham. Ja, når vi sætter Riget først, vil Jehova holde sit løfte om at give os alt hvad vi behøver. — Matt. 6:33.
-