Kræver Jehova for meget af os?

„Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — MIKA 6:8.

1. Hvad kan være grunden til at nogle ikke tjener Jehova?

JEHOVA kræver noget af sine tjenere. Men efter at have læst ovenstående ord fra Mikas profeti vil vi sikkert synes at hans krav er rimelige. Alligevel er der mange som ikke tjener Skaberen, og nogle af dem der har tjent ham, er holdt op med det. Hvorfor? Fordi de mener at Gud kræver for meget af os. Gør han det? Eller kan det tænkes at nogle har en forkert indstilling til det Jehova kræver af os? En beretning fra fortiden kan måske hjælpe os til at forstå hvordan det forholder sig.

2. Hvem var Na’aman, og hvad opfordrede Jehovas profet ham til at gøre?

² Den aramaiske hærfører Na’aman led af spedalskhed, men han fik at vide at en af Jehovas profeter i Israel kunne helbrede ham. Han rejste så til Israel med sit følge og kom til sidst til Guds profet Elisas hus. I stedet for at komme ud af sit hus for at modtage sin fornemme gæst sendte Elisa en tjener ud for at sige til Na’aman: „Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så vil dit kød heles igen på dig, og du skal være ren!“ — 2 Kongebog 5:10.

3. Hvorfor nægtede Na’aman i første omgang at gøre det Jehova krævede?

³ Hvis Na’aman efterkom det krav Guds profet stillede, ville han blive helbredt for en afskyelig sygdom. Kan man sige at Jehova krævede for meget af ham? Nej. Alligevel ville Na’aman ikke gøre det Jehova havde påbudt ham. „Er Damaskus’ floder Abana og Parpar ikke bedre end alle Israels vande?“ protesterede han. „Kunne jeg ikke bade mig i dem og blive ren?“ Med disse ord drog han forbitret bort. — 2 Kongebog 5:12.

4, 5. (a) Hvordan blev Na’aman belønnet da han fulgte profetens anvisninger, og hvordan reagerede han bagefter? (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?

⁴ Hvad var i virkeligheden Na’amans problem? Det var ikke at kravet var vanskeligt at efterkomme. Na’amans tjenere sagde taktfuldt: „Havde det været en stor ting profeten havde talt til dig om, ville du da ikke have gjort det? Hvor meget mere da når han siger til dig: ’Bad dig og du skal være ren’?“ (2 Kongebog 5:13) Problemet var Na’amans indstilling. Han følte at han ikke var blevet behandlet med den respekt han fortjente, og at han var blevet bedt om at gøre noget som han mente var virkningsløst og ydmygende. Na’aman fulgte imidlertid sine tjeneres taktfulde råd og dykkede sig syv gange i Jordanfloden. Man kan forestille sig hans glæde da „hans kød heledes og blev som kødet på en lille dreng, og han blev ren“. Han blev fyldt med taknemmelighed. Na’aman erklærede desuden at han fra da af ikke ville tilbede andre guder end Jehova. — 2 Kongebog 5:14-17.

⁵ Gennem hele menneskehedens historie har Jehova stillet forskellige krav til menneskene. Vi vil nu se nærmere på nogle af dem, og lad os samtidig spørge os selv om hvordan vi ville have reageret hvis Jehova havde forlangt at vi skulle opfylde sådanne krav. Senere vil vi undersøge hvad Jehova kræver af os i dag.

Hvad Jehova krævede i fortiden

6. Hvad blev de to første mennesker bedt om at gøre, og hvordan ville vi have reageret hvis vi havde været i deres sted?

⁶ Jehova sagde til de to første mennesker, Adam og Eva, at de skulle få børn, underlægge sig jorden og råde over dyrene. Adam og Eva blev også velsignet med et hjem der var som en stor park. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:9-15) Men der var en begrænsning. De måtte ikke spise frugten af et bestemt træ, et af de mange frugttræer i Edens have. (1 Mosebog 2:16, 17) Det kan ikke siges at være for meget forlangt. Ville vi ikke med glæde have påtaget os denne opgave med mulighed for at leve evigt og altid eje et fuldkomment helbred? Selv hvis der viste sig en i haven som forsøgte at friste os, ville vi så ikke have afvist hans argumenter? Det var ubestrideligt med fuld ret at Jehova stillede dette ene enkle krav. — 1 Mosebog 3:1-5.

7. (a) Hvilken opgave fik Noa, og hvilken modstand kom han ud for? (b) Hvordan ser vi på det Jehova befalede Noa at gøre?

⁷ Senere bad Jehova Noa om at bygge en ark som kunne bringe mennesker og dyr levende gennem en jordomspændende vandflod. I betragtning af hvor stor arken var, kan det ikke have været nogen let opgave, og folk havde sikkert kun hån og spot tilovers for ham mens han byggede. Men Noa fik den store forret at redde sin familie foruden mange dyr. (1 Mosebog 6:1-8, 14-16; Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Hvis vi havde fået denne opgave betroet, ville vi så have arbejdet hårdt for at løse den, eller ville vi have følt at Jehova krævede for meget af os?

8. Hvad blev Abraham bedt om at gøre, og hvad blev det han gjorde, et billede på?

⁸ Gud bad Abraham om at gøre noget meget vanskeligt. Han sagde: „Jeg beder dig, tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og begiv dig til Morijas land og bring ham dér som et brændoffer.“ (1 Mosebog 22:2) Eftersom Jehova havde lovet at Isak, der på dette tidspunkt endnu ikke havde fået børn, skulle få afkom, var dette en prøve på Abrahams tro på Guds evne til at give Isak livet igen. Da Abraham virkelig forsøgte at ofre Isak, sørgede Gud for at den unge mand blev bevaret i live. Denne begivenhed var et billede på at Gud ville bringe sin egen søn som et offer for menneskeheden, og at han senere ville oprejse ham. — 1 Mosebog 17:19; 22:9-18; Johannes 3:16; Apostelgerninger 2:23, 24, 29-32; Hebræerne 11:17-19.

9. Hvorfor kan man ikke sige at Jehova krævede for meget af Abraham?

⁹ Nogle synes måske at Jehova Gud krævede for meget af Abraham. Men gjorde han det? Er det ukærligt af Skaberen, der kan oprejse de døde, at bede os om at være lydige mod ham hvis følgen er at vi for en tid må sove i døden? Det mente Jesus Kristus og hans første disciple ikke. De var villige til at lide fysisk mishandling, og endda dø, for at gøre Guds vilje. (Johannes 10:11, 17, 18; Apostelgerninger 5:40-42; 21:13) Hvis omstændighederne krævede det, ville vi så være villige til at gøre det samme? Tænk på noget af det Jehova krævede af dem der gik ind på at være hans folk.

Jehovas lov til Israel

10. Hvem lovede at gøre alt hvad Jehova krævede, og hvad gav han dem?

¹⁰ Abrahams efterkommere gennem sønnen Isak og sønnesønnen Jakob, også kaldet Israel, blev med tiden til Israels folk. Jehova udfriede israelitterne fra trældommen i Ægypten. (1 Mosebog 32:28; 46:1-3; 2 Samuel 7:23, 24) Kort efter lovede de at gøre alt hvad Gud krævede af dem. De sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mosebog 19:8) Eftersom israelitterne selv ønskede at lade sig lede af Jehova, gav han dem over 600 love, deriblandt De Ti Bud. Med tiden blev disse love som Gud gav dem gennem Moses, kendt som Loven eller Moseloven. — Ezra 7:6; Lukas 10:25-27; Johannes 1:17.

11. Hvad var et af formålene med Moseloven, og hvilke anvisninger bidrog til at dette formål blev nået?

¹¹ Et af Moselovens formål var at beskytte israelitterne ved at give dem gode retningslinjer på områder som kønsmoral, forretningstransaktioner og børneopdragelse. (2 Mosebog 20:14; 3 Mosebog 18:6-18, 22-24; 19:35, 36; 5 Mosebog 6:6-9) Der blev givet anvisninger på hvordan man skulle opføre sig over for sine medmennesker og behandle sine husdyr. (3 Mosebog 19:18; 5 Mosebog 22:4, 10) En række krav angående de årlige højtider og sammenkomster i forbindelse med tilbedelsen var med til at beskytte folket i åndelig henseende. — 3 Mosebog 23:1-43; 5 Mosebog 31:10-13.

12. Hvad var et af Lovens vigtigste formål?

¹² Apostelen Paulus nævnte et af Lovens vigtigste formål da han skrev: „[Loven] blev føjet til for at gøre overtrædelserne kendt, indtil det afkom [Kristus] som løftet var givet til, kom.“ (Galaterne 3:19) Loven mindede israelitterne om at de var ufuldkomne. Det var derfor logisk at de havde behov for et fuldkomment offer der fuldstændig kunne fjerne deres synder. (Hebræerne 10:1-4) Hensigten med Loven var altså at berede folket til at tage imod Jesus, der var Messias eller Kristus. Paulus skrev: „Loven [er] blevet en opdrager der leder os til Kristus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro.“ — Galaterne 3:24.

Var Jehovas lov en byrde?

13. (a) Hvordan så ufuldkomne mennesker på Moseloven, og hvorfor? (b) Var Moseloven en byrde?

¹³ Skønt Moseloven var ’hellig og retfærdig og god’, betragtede nogle den som byrdefuld. (Romerne 7:12) Eftersom den var fuldkommen, kunne israelitterne ikke opfylde dens høje krav. (Salme 19:7) Det var derfor apostelen Peter kaldte den „et åg . . . som hverken vore forfædre eller vi har været i stand til at bære“. (Apostelgerninger 15:10) Men Moseloven i sig selv var naturligvis ikke en byrde, og det var til gavn for israelitterne at de adlød den.

14. Nævn nogle eksempler på at Moseloven var til stor gavn for israelitterne.

¹⁴ Under Moseloven blev en tyv for eksempel ikke fængslet, men skulle arbejde hårdt for at betale det dobbelte eller mere i erstatning for det han havde stjålet. Offeret led derfor ikke noget tab, og det hårdtarbejdende folk blev ikke pålagt den byrde der er forbundet med at opretholde et fængselsvæsen. (2 Mosebog 22:1, 3, 4, 7) Det var forbudt at spise fødevarer som kunne være sundhedsskadelige. Svinekød der ikke er helt gennemstegt eller -kogt, kan være inficeret med trikinose, og harekød kan overføre harepest. (3 Mosebog 11:4-12) Det var også en beskyttelse at Loven forbød at man rørte ved døde dyr. Hvis man rørte ved et lig, skulle man vaske både sig selv og sit tøj. (3 Mosebog 11:31-36; 4 Mosebog 19:11-22) Ekskrementer skulle graves ned, hvilket beskyttede folket mod spredning af bakterier hvis eksistens forskerne først har opdaget inden for de seneste århundreder. — 5 Mosebog 23:13.

15. Hvad blev en byrde for israelitterne?

¹⁵ Moseloven i sig selv krævede ikke for meget af folket. Det gjorde derimod de der påtog sig at fortolke den. Om de regler de indførte, siges der i A Dictionary of the Bible, redigeret af James Hastings: „Hvert eneste bud i Bibelen blev omgivet med et væv af småregler. . . . Man forsøgte således at bringe ethvert tænkeligt tilfælde ind under Lovens rammer og med ubønhørlig logik at styre hele den menneskelige adfærd ind efter faste regler. . . . Samvittighedens stemme blev bragt til tavshed; det guddommelige Ords levende kraft blev neutraliseret og kvalt under en dyne af eviggyldige regler.“

16. Hvad sagde Jesus om de religiøse lederes byrdefulde regler og overleveringer?

¹⁶ Jesus Kristus fordømte de religiøse ledere som påtvang folket et væld af regler. Han sagde: „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ (Mattæus 23:2, 4) Han påpegede at deres byrdefulde, menneskeskabte regler og overleveringer, deriblandt omfattende renselsesritualer, ’gjorde Guds ord ugyldigt’. (Markus 7:1-13; Mattæus 23:13, 24-26) Men allerede før Jesus kom til jorden, havde religiøse lærere i Israel givet et forkert billede af hvad Jehova kræver.

Hvad Jehova i virkeligheden kræver

17. Hvorfor havde Jehova ikke behag i de troløse israelitters brændofre?

¹⁷ Gennem profeten Esajas sagde Jehova: „Jeg har fået nok af vædderbrændofre og fedekvægs fedt; og i blod af tyre og vædderlam og bukke har jeg ikke fundet behag.“ (Esajas 1:10, 11) Hvorfor syntes Gud ikke om de ofre som han selv havde påbudt gennem Loven? (3 Mosebog 1:1–4:35) Fordi israelitterne behandlede ham respektløst. Han sagde derfor til dem: „Vask jer; rens jer; fjern jeres onde handlinger fra mine øjne; hold op med at handle ondt. Lær at gøre godt; søg efter ret; tilrettevis undertrykkeren; fæld retfærdig dom for den faderløse; før enkens sag.“ (Esajas 1:16, 17) Hjælper dette os ikke til at forstå hvad det er Jehova ønsker af sine tjenere?

18. Hvad krævede Jehova i virkeligheden af israelitterne?

¹⁸ Jesus viste hvad det er Gud kræver af os, da én spurgte ham: „Hvilket er det største bud i loven?“ Jesus svarede: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“ (Mattæus 22:36-40; 3 Mosebog 19:18; 5 Mosebog 6:4-6) Profeten Moses gav udtryk for det samme da han spurgte: „Hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter?“ — 5 Mosebog 10:12, 13; 15:7, 8.

19. Hvordan forsøgte israelitterne at tage sig hellige ud, men hvad sagde Jehova til dem?

¹⁹ Trods deres overtrædelser ønskede israelitterne at tage sig hellige ud. Derfor begyndte de at faste ofte, selv om de ifølge Moseloven kun skulle faste på den årlige forsoningsdag. (3 Mosebog 16:30, 31) Men Jehova irettesatte dem med ordene: „Er dette ikke den faste jeg foretrækker: At løse ugudeligheds fodlænker, at løsne ågets bånd og sende de undertvungne bort som frie, og at I brækker hvert åg i stykker? Er det ikke at du deler dit brød med den sultne og at du bringer de hjemløse nødstedte ind i dit hus? At du klæder den nøgne når du ser ham, og at du ikke skjuler dig for nogen af dit eget kød?“ — Esajas 58:3-7.

20. Hvad irettesatte Jesus de religiøse hyklere for?

²⁰ De selvretfærdige israelitter havde omtrent samme problem som de religiøse hyklere til hvem Jesus sagde: „I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed. Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.“ (Mattæus 23:23; 3 Mosebog 27:30) Viser Jesu ord os ikke hvad det er Jehova ønsker af os?

21. Hvordan sammenfattede profeten Mika det Jehova kræver, og ikke kræver, af os?

²¹ For at gøre det klart hvad Jehova kræver og ikke kræver af os, spurgte Guds profet Mika: „Hvormed skal jeg træde frem for Jehova, bøje mig for Gud i det høje? Skal jeg træde frem for ham med brændofre, med årgamle kalve? Bryder Jehova sig om tusinder af væddere, om titusinder af oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for mit oprør, min livsfrugt for min sjæls synd? Han har fortalt dig, o menneske, hvad der er godt. Og hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — Mika 6:6-8.

22. Hvad krævede Jehova først og fremmest af dem der levede under Loven?

²² Hvad var det Jehova først og fremmest krævede af dem der levede under Loven? De skulle naturligvis elske Jehova Gud. Desuden sagde apostelen Paulus: „Hele loven er opfyldt i én udtalelse: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Galaterne 5:14) Tilsvarende skrev Paulus til de kristne i Rom: „Den der elsker medmennesket har opfyldt loven. . . . Kærligheden er derfor lovens opfyldelse.“ — Romerne 13:8-10.

Jehova kræver ikke for meget

23, 24. (a) Hvorfor burde det aldrig være for meget for os at gøre hvad Jehova kræver? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

²³ Er Jehova ikke en enestående kærlig, hensynsfuld og barmhjertig Gud? Hans enestefødte søn, Jesus Kristus, kom til jorden for at fremhæve Guds kærlighed — for at lade menneskene vide hvor dyrebare de er i Jehovas øjne. For at illustrere Guds kærlighed sagde Jesus om spurvene: „Ikke én af dem [falder] til jorden uden jeres Faders viden.“ Derefter forklarede han: „Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Uanset hvad en sådan kærlig Gud kræver af os, burde det aldrig være for meget for os!

²⁴ Men hvad kræver Jehova af os i dag? Og hvorfor mener nogle åbenbart at Gud forlanger for meget? Hvis vi finder svarene på disse spørgsmål, vil vi forstå hvorfor det er en stor forret at gøre alt hvad Jehova kræver af os.

Hvad kræver Jehova af os i dag?

„Ud fra skyen sagde en stemme: ’Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.’“ — MATTÆUS 17:5.

1. Hvornår havde Moseloven tjent sin hensigt?

JEHOVA gav Israels folk Moseloven med alle dens bestemmelser. Om dem skrev apostelen Paulus: „Det var lovbestemmelser vedrørende kødet, og de var pålagt dem indtil den fastsatte tid kom, da forholdene skulle bringes i den rette orden.“ (Hebræerne 9:10) Da Loven havde fået en rest af israelitterne til at tage imod Jesus som Messias, eller Kristus, havde den tjent sin hensigt. Paulus sagde derfor: „Kristus er lovens ende.“ — Romerne 10:4; Galaterne 3:19-25; 4:4, 5.

2. Hvem var underlagt Moseloven, og hvordan blev de løst fra den?

² Vil det sige at Moseloven ikke gælder for os i dag? Ja. Størstedelen af menneskeheden har faktisk aldrig været underlagt denne lov. Salmisten forklarede: „[Jehova] meddeler sit ord til Jakob, sine forordninger og sine lovbud til Israel. Han har ikke handlet sådan mod nogen anden nation; og hans lovbud kender de ikke.“ (Salme 147:19, 20) Da Gud oprettede den nye pagt på grundlag af Jesu offer, var Israels folk heller ikke længere forpligtet til at adlyde Loven. (Galaterne 3:13; Efeserne 2:15; Kolossenserne 2:13, 14, 16) Men hvis Moseloven ikke længere er bindende, hvad kræver Jehova så af dem der ønsker at tjene ham i dag?

Hvad Jehova kræver

3, 4. (a) Hvad kræver Jehova dybest set af os i dag? (b) Hvorfor bør vi følge nøje i Jesu fodspor?

³ I det sidste år af Jesu tjeneste på jorden gik hans apostle Peter, Jakob og Johannes med ham op på et højt bjerg, måske en udløber af Hermons Bjerg. Her så de et profetisk syn af Jesus i herlighed og hørte Guds stemme sige: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ (Mattæus 17:1-5) Dét er dybest set hvad Jehova kræver af os: at vi hører på hans søn og følger hans eksempel og lære. (Mattæus 16:24) Apostelen Peter skrev derfor: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ — 1 Peter 2:21.

⁴ Hvorfor skal vi følge lige i Jesu fodspor? Fordi vi efterligner Jehova Gud når vi efterligner Jesus. Jesus kendte Faderen til bunds, for han havde tilbragt milliarder af år sammen med ham i himmelen før han kom til jorden. (Ordsprogene 8:22-31; Johannes 8:23; 17:5; Kolossenserne 1:15-17) Da Jesus var på jorden, repræsenterede han loyalt sin Fader. Han forklarede: „Jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ Ja, Jesus efterlignede Jehova så nøje at han kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 8:28; 14:9.

5. Hvilken lov er kristne underlagt, og hvornår trådte denne lov i kraft?

⁵ Hvad indebærer det at høre på Jesus og efterligne ham? Vil det sige at man er underlagt en lov? Paulus skrev: „Jeg selv [er] ikke . . . under loven.“ Hermed mente han „den gamle pagt“, den lovpagt der blev indgået med Israel. Paulus gav udtryk for at han var „under Kristi lov“. (1 Korinther 9:20, 21; 2 Korinther 3:14) Da den gamle lovpagt blev afskaffet, trådte ’en ny pagt’ i kraft og dermed også „Messias’ lov“, som alle Jehovas tjenere i dag er forpligtede til at holde. — Lukas 22:20; Galaterne 6:2; Hebræerne 8:7-13.

6. Hvordan kan „Messias’ lov“ beskrives, og hvordan kan vi holde den?

⁶ Jehova lod ikke „Messias’ lov“ nedskrive i form af en lovsamling organiseret i forskellige kategorier, som tilfældet var med den gamle lovpagt. Denne nye lov for Kristi disciple indeholder ikke en omfattende række påbud og forbud. I sit ord har Jehova dog bevaret fire detaljerede beretninger om sin søns liv og lære. Desuden inspirerede Gud nogle af Jesu første disciple til at nedskrive en række bestemmelser angående personlig adfærd, menighedsanliggender, familieliv og lignende. (1 Korinther 6:18; 14:26-35; Efeserne 5:21-33; Hebræerne 10:24, 25) Når vi lever i overensstemmelse med Jesu Kristi forbillede og lære og følger vejledningen fra de inspirerede bibelskribenter i det første århundrede, holder vi „Messias’ lov“. Det er dét Jehova kræver af sine tjenere i dag.

Betydningen af kærlighed

7. Hvordan viste Jesus under den sidste påske sammen med apostlene hvad essensen af hans lov var?

⁷ Under Moseloven var kærlighed af stor betydning, men kærlighed er selve kernen eller essensen af Messias’ lov. Det understregede Jesus da han sammen med sine apostle fejrede påsken i år 33. Ifølge apostelen Johannes’ korte beretning om hvad der fandt sted den aften, nævnte Jesus i sine indtrængende ord kærlighed 28 gange. På den måde viste han apostlene hvad ånden i hans lov var. Det er bemærkelsesværdigt at Johannes indledte sin beretning om denne begivenhedsrige aften med ordene: „Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans time var kommet til at gå bort fra denne verden til Faderen, og derfor, som han havde elsket sine egne der var i verden, elskede han dem nu lige til det sidste.“ — Johannes 13:1.

8. (a) Hvad viser at apostlene havde en tilbagevendende diskussion om hvem der var størst? (b) Hvordan gav Jesus apostlene en lektion i ydmyghed?

⁸ Jesus elskede sine apostle selv om han åbenbart uden held havde forsøgt at hjælpe dem til at overvinde deres upassende ønske om magt og status. Nogle måneder før de kom til Jerusalem, ’havde de på vejen diskuteret med hinanden hvem der var størst’. Og lige før de kom til byen for at fejre påsken, brød diskussionen ud igen. (Markus 9:33-37; 10:35-45) At dette var et tilbagevendende problem, fremgår af det der skete kort efter at apostlene var kommet ind i det værelse hvor de for sidste gang skulle fejre påsken sammen. Ingen af dem tog initiativet til at vaske de andres fødder, hvilket ellers var skik og brug og et udtryk for gæstfrihed. For at give dem en lektion i ydmyghed vaskede Jesus selv deres fødder. — Johannes 13:2-15; 1 Timoteus 5:9, 10.

9. Hvordan tog Jesus sig af den situation der opstod efter fejringen af den sidste påske?

⁹ Læg mærke til hvad der, trods denne lektion, skete efter at de havde fejret påsken og Jesus havde indstiftet højtiden til minde om sin død. I Lukas’ evangelieberetning står der: „Der opstod imidlertid også en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største.“ I stedet for at blive vred på apostlene og skælde dem ud vejledte Jesus dem kærligt om nødvendigheden af at være anderledes end verdens magtsyge herskere. (Lukas 22:24-27) Derefter fremsatte han det der kan kaldes hjørnestenen i Messias’ lov, idet han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ — Johannes 13:34.

10. Hvilket bud gav Jesus sine disciple, og hvad indebar det?

¹⁰ Senere samme aften påpegede Jesus hvor vidtrækkende denne kærlighed skulle være. Han sagde: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:12, 13) Sagde Jesus at hans disciple skulle være villige til at dø for deres trosfæller hvis det viste sig nødvendigt? Det var sådan Johannes, der var til stede ved denne lejlighed, forstod det, for han skrev senere: „Ved dette har vi lært kærligheden at kende, at Han [Jesus Kristus] satte sin sjæl til for os; og vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene.“ — 1 Johannes 3:16.

11. (a) Hvordan kan vi opfylde Messias’ lov? (b) Hvilket eksempel satte Jesus for os?

¹¹ Dette viser at vi ikke kan opfylde Messias’ lov blot ved at fortælle andre om ham. Vi må også leve og opføre os på samme måde som Jesus. Når han talte, brugte han smukke, velvalgte ord, men han underviste også ved sit eksempel. Selv om Jesus havde været en mægtig åndeskabning i himmelen, greb han muligheden for at tjene sin Faders interesser på jorden og vise os hvordan vi bør leve. Han var ydmyg, venlig og betænksom, og han hjalp dem der var undertrykte og tyngede af byrder. (Mattæus 11:28-30; 20:28; Filipperne 2:5-8; 1 Johannes 3:8) Og Jesus tilskyndede sine disciple til at elske hinanden ligesom han elskede dem.

12. Hvorfor betyder Messias’ lov ikke at kærligheden til Jehova kommer på andenpladsen?

¹² Hvilken plads har kærligheden til Jehova — det største bud i Loven — i Messias’ lov? (Mattæus 22:37, 38; Galaterne 6:2) Kommer den på andenpladsen? Nej, bestemt ikke! Kærligheden til Jehova og kærligheden til vore trosfæller kan ikke adskilles. Man kan ikke virkelig elske Jehova uden også at elske sin broder, for apostelen Johannes sagde: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ — 1 Johannes 4:20; jævnfør Første Johannesbrev 3:17, 18.

13. Hvilken virkning havde det at disciplene adlød Jesu nye bud?

¹³ Da Jesus gav sine disciple det nye bud om at de skulle elske hinanden ligesom han elskede dem, beskrev han også hvordan det ville virke. „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden,“ sagde han. (Johannes 13:35) Ifølge Tertullian, der levede over hundrede år efter Jesu død, var det præcis sådan de første kristnes broderkærlighed virkede. Tertullian citerede nogle ikkekristne for at sige om Kristi disciple: ’Se hvor de dog elsker hinanden, og hvor de er rede til at dø for hinanden.’ Vi kunne spørge os selv: ’Kommer min kærlighed til mine trosfæller til udtryk på en måde der tydeligt viser at jeg er en af Jesu disciple?’

Hvordan vi kan vise kærlighed

14, 15. Hvad kan gøre det svært at adlyde Messias’ lov, men hvad kan være en hjælp for os?

¹⁴ Det er meget vigtigt at Jehovas tjenere viser den samme kærlighed som Kristus. Men er det ikke svært at elske trosfæller der har en egoistisk indstilling? Som vi har set, skændtes selv apostlene og forsøgte at fremme deres egne interesser. (Mattæus 20:20-24) Også galaterne skændtes. Paulus skrev til dem at næstekærlighed var en opfyldelse af hele loven, og derefter tilføjede han advarende: „Hvis I bliver ved med at bide og fortære hinanden, så pas på at I ikke bliver tilintetgjort af hinanden.“ Efter at have stillet kødets gerninger op som en modsætning til Guds ånds frugt gav han denne formaning: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ Derpå gav apostelen dem en indtrængende opfordring: „Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ — Galaterne 5:14–6:2.

¹⁵ Kræver Jehova for meget af os når han forlanger at vi skal adlyde Messias’ lov? Selv om det kan være svært at være venlig over for nogle der har opført sig uforskammet over for os eller ligefrem har såret os dybt, har vi pligt til at ’blive Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsætte med at vandre i kærlighed’. (Efeserne 5:1, 2) Vi må hele tiden huske på det eksempel Gud har sat, idet han „anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere“. (Romerne 5:8) Hvis vi tager initiativet til at hjælpe andre, også dem der ikke har behandlet os godt, kan vi glæde os over at vide at vi efterligner Gud og adlyder Messias’ lov.

16. Hvordan kan vi vise at vi elsker Gud og Kristus?

¹⁶ Vi må huske på at vi viser vores kærlighed ved det vi gør, ikke blot ved det vi siger. Selv Jesus fandt det ved en lejlighed svært at acceptere et aspekt af Guds vilje på grund af alt hvad det indebar. „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig,“ bad han. Men han tilføjede straks: „Dog, lad ikke min men din vilje ske.“ (Lukas 22:42) Trods alle de lidelser Jesus måtte gennemgå, gjorde han Guds vilje. (Hebræerne 5:7, 8) Når vi adlyder Gud, viser det at vi elsker ham og erkender at det er bedst at følge hans vej. „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud,“ står der i Bibelen. (1 Johannes 5:3) Og Jesus sagde til sine apostle: „Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud.“ — Johannes 14:15.

17. Hvilket særligt bud gav Jesus sine disciple, og hvordan ved vi at det også gælder os i dag?

¹⁷ Hvilket særligt bud gav Kristus sine disciple foruden at han befalede dem at elske hinanden? Han sagde at de skulle udføre det forkyndelsesarbejde som han havde oplært dem til. Peter sagde: „Han pålagde os at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd.“ (Apostelgerninger 10:42) Jesus havde direkte sagt: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Jesus viste at denne befaling også ville gælde hans disciple der lever nu, i „endens tid“, for han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Daniel 12:4; Mattæus 24:14) Det er naturligvis Guds vilje at vi forkynder. Nogle mener måske at Gud kræver for meget af os når han forlanger at vi udfører dette arbejde. Men gør han det?

Hvorfor det kan synes svært

18. Hvad må vi huske når vi lider ondt fordi vi gør det Jehova kræver af os?

¹⁸ Som vi har set, har Jehova i tidens løb stillet forskellige krav til menneskene. Det har varieret hvad han har bedt dem om at gøre, og de prøvelser de er kommet ud for, har også været forskellige. Guds elskede søn gennemgik nogle meget vanskelige prøvelser og blev til sidst dræbt på den mest grusomme måde fordi han gjorde det Gud krævede af ham. Men når vi lider ondt fordi vi gør det Jehova kræver af os, må vi huske på at det ikke er ham der er skyld i vore trængsler. (Johannes 15:18-20; Jakob 1:13-15) Synd, lidelse og død kom ind i verden på grund af Satans oprør, og det er ham der har forårsaget de forhold som ofte gør det svært at opfylde Jehovas krav til sine tjenere. — Job 1:6-19; 2:1-8.

19. Hvorfor er det en forret at gøre det Gud har bedt os om gennem sin søn?

¹⁹ Gennem sin søn har Jehova befalet at hans tjenere her i endens tid over hele jorden skal forkynde at Guds rige er det eneste der kan afhjælpe menneskenes lidelser. Denne regering vil fjerne alle problemerne på jorden, som for eksempel krig, kriminalitet, fattigdom, alderdom, sygdom og død. Riget vil også indføre et vidunderligt paradis på jorden, hvori de døde vil blive oprejst. (Mattæus 6:9, 10; Lukas 23:43; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 21:3, 4) Det er en stor forret at forkynde den gode nyhed om dette! Jehova kræver bestemt ikke for meget af os. Når vi møder modstand, er det på grund af Satan Djævelen og hans verden.

20. Hvordan kan vi klare enhver udfordring som Satan stiller os over for?

²⁰ Hvordan kan vi klare enhver udfordring som Satan stiller os over for? Ved at huske på disse ord: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Jesus gav Jehova et svar på Satans spot ved at forlade sin trygge tilværelse i himmelen for at gøre sin Faders vilje på jorden. (Esajas 53:12; Hebræerne 10:7) Som menneske udholdt Jesus alle de prøvelser han blev udsat for, selv døden på en marterpæl. Hvis vi følger ham som vort forbillede, kan vi også udholde lidelser og gøre det Jehova kræver af os. — Hebræerne 12:1-3.

21. Hvordan bør vi se på den kærlighed Jehova og hans søn har vist?

²¹ Gud og hans søn har vist os en enestående kærlighed. På grund af Jesu offer har lydige mennesker fået håb om at leve evigt i Paradiset. Lad aldrig noget fordunkle dette håb. Vær i stedet ligesom Paulus forvisset om at du kan sige følgende: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ (Galaterne 2:20) Og lad os vise dyb taknemmelighed mod vor kærlige Gud, Jehova, der aldrig kræver for meget af os.