Gudhengivne menneskers udfrielse er nær!

„Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ — 2 PETER 2:9.

1. (a) Hvilke foruroligende forhold er mennesker i dag udsat for? (b) Hvilke spørgsmål vil vi i betragtning heraf overveje?

TILVÆRELSEN byder på større og større problemer for os alle. Det gælder hvad enten man lever i et af de rige lande eller i et af verdens fattige områder. Usikkerheden gør sig gældende overalt. Og som om det ikke var nok at bekymre sig om usikre økonomiske forhold, er hele kloden plaget af alvorlige miljøproblemer der truer livets fortsatte beståen. Desuden er sygdomme i fremmarch. Infektionssygdomme, hjertelidelser og kræftens svøbe kræver et stort antal ofre. Umoralitet har forvoldt stor følelsesmæssig skade og har splittet familier, og verden er gennemsyret af vold. I betragtning af alt det menneskesamfundet er udsat for, er det på sin plads at spørge: Er der grund til at vente en snarlig udfrielse? Og, i bekræftende fald, hvordan og for hvem? — Jævnfør Habakkuk 1:2; 2:1-3.

2, 3. (a) Hvorfor er ordene i Andet Petersbrev 2:9 en trøst for os der lever i dag? (b) Hvilke af Jehovas udfrielseshandlinger peger Bibelen på som en særlig kilde til opmuntring?

² Det der finder sted i dag, minder os om nogle andre betydningsfulde perioder i menneskehedens historie. Apostelen Peter henviser til hvordan Gud i disse tilfælde sørgede for en udfrielse, og drager så denne fortrøstningsfulde slutning: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ (2 Peter 2:9) Lad os betragte den sammenhæng hvori disse ord forekommer i Andet Petersbrev 2:4-10:

³ „Det er afgjort at når Gud ikke skånede de engle som havde syndet, men kastede dem i Tartaros og derved overgav dem til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom, og når han ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige, og når han fordømte byerne Sodoma og Gomorra ved at lægge dem i aske og derved satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting, men udfriede den retfærdige Lot, som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd — for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger — så forstår Jehova at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag, og især dem som går efter kødet med begær efter at besmitte det, og som ser ned på herredømme.“ Som det fremgår af disse skriftsteder har det der skete på Noas tid og i Lots dage stor betydning for os.

Den ånd der herskede i Noas dage

4. Hvorfor betragtede Jehova jorden som ødelagt i Noas dage? (Salme 11:5)

⁴ Den historiske beretning i Første Mosebog, kapitel 6, oplyser at jorden i Noas dage var blevet ødelagt for den sande Guds ansigt. Hvordan? På grund af vold. Der var ikke tale om enkelte, isolerede tilfælde af kriminelle voldshandlinger. Første Mosebog 6:11 siger at „jorden blev fyldt med vold“.

5. (a) Hvilken holdning hos de mennesker der levede i Noas dage bidrog til volden? (b) Hvad havde Enok advaret om i forbindelse med ugudelighed?

⁵ Hvad skyldtes dette? I beretningen fra Andet Petersbrev tales der om „en verden af ugudelige“. Ja, samfundslivet var gennemsyret af ugudelighed. Der var ikke blot tale om en almindelig tilsidesættelse af Guds lov, men om en trodsig holdning over for Gud selv.a Og når mennesker trodser Gud, kan man da forvente at de vil behandle deres medmennesker godt? Allerede før Noa blev født, var denne ugudelighed så fremherskende at Jehova havde ladet Enok profetere om hvad udfaldet ville blive. (Judas 14, 15) Deres trods mod Gud ville medføre at de blev ramt af dommen.

6, 7. Hvad var en af hovedårsagerne til ondskaben før Vandfloden?

⁶ Der var også en anden indflydelse som bidrog til datidens vold. Det fremgår af Første Mosebog 6:1, 2, hvor der siges: „Da menneskene var begyndt at blive talrige på jordens flade og der var født dem døtre, lagde gudssønnerne mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Hvem var disse ’gudssønner’? Det var ikke mennesker. Mændene på jorden havde i århundreder lagt mærke til kvinder der så godt ud, og havde giftet sig med dem. Disse gudssønner var engle der materialiserede sig. I Judas’ brev, vers 6, beskrives de som „de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“. — Jævnfør Første Petersbrev 3:19, 20.

⁷ Disse overmenneskelige skabninger der materialiserede sig som mænd, havde omgang med kvinder på jorden. Hvad blev resultatet? „Nefilim var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd.“ Ja, denne unaturlige forbindelse førte til et afkom der kaldtes nefilim — vældige krigere der brugte deres overmenneskelige styrke til at tyrannisere andre. — 1 Mosebog 6:4.

8. Hvordan reagerede Jehova på forholdene på jorden?

⁸ Hvor stor blev ondskaben? Det gik så vidt at Jehova så „at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. Hvordan reagerede Jehova på dette? „Jehova fortrød at han havde frembragt menneskene på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte.“ Dermed være ikke sagt at Gud følte at han havde begået en fejl ved at skabe menneskene. Men han var ked af at menneskene nu var blevet så onde at han var nødsaget til at tilintetgøre dem. — 1 Mosebog 6:5-7.

En levevis der førte til udfrielse

9. (a) Hvorfor viste Jehova Noa sin gunst? (b) Hvilken forhåndsviden gav Gud Noa?

⁹ Vi læser imidlertid at „Noa fandt yndest i Jehovas øjne. . . . Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:8, 9) Jehova advarede derfor Noa om at han ville bringe en vandflod over jorden, og pålagde ham at bygge en ark. Alle mennesker, med undtagelse af Noa og hans familie, ville blive udslettet fra jordens flade. Selv dyrene ville blive udslettet, undtagen de få eksemplarer af hver grundlæggende art som Noa skulle tage med ind i arken. — 1 Mosebog 6:13, 14, 17.

10. (a) Hvilke forberedelser måtte Noas familie træffe for at blive bevaret i live, og hvor stort et arbejde var der tale om? (b) Hvad er bemærkelsesværdigt i forbindelse med den måde hvorpå Noa varetog denne opgave?

¹⁰ Denne forhåndsviden pålagde Noa et stort ansvar. Arken skulle bygges. Den skulle formes som en vældig kasse med et rumindhold på cirka 40.000 kubikmeter. Noa skulle oplagre fødemidler i den og derefter indsamle dyr — ’levende skabninger af al slags kød’ — så de kunne overleve. Det var et projekt der ville tage mange år. Hvordan reagerede Noa? Bibelen siger: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ — 1 Mosebog 6:14-16, 19-22; Hebræerne 11:7.

11. Hvilket vigtigt ansvar havde Noa i forbindelse med sin familie?

¹¹ Samtidig med at Noa gjorde dette, måtte han også bruge tid på at opbygge sin familie åndeligt. Familiens medlemmer måtte værnes mod at anlægge den samme trodsige indstilling og voldsmentalitet som folk i almindelighed lagde for dagen. Det var også vigtigt at de ikke lod sig opsluge af de daglige gøremål. Gud havde et arbejde de skulle gøre, og det var livsvigtigt at de lod det komme i første række. Vi ved at Noas familie gav agt på hans belæring og delte hans tro, for Noa, hans kone, deres tre sønner og tre svigerdøtre — otte personer i alt — omtales positivt i den bibelske beretning. — 1 Mosebog 6:18; 1 Peter 3:20.

12. Hvilket yderligere ansvar påtog Noa sig trofast, som vist i Andet Petersbrev 2:5?

¹² Noa havde endnu en opgave — nemlig at advare om den kommende vandflod og at gøre kendt hvorfor den ville komme. Det er tydeligt at han også trofast røgtede dette ansvar, for han omtales i Guds ord som „en forkynder af retfærdighed“. — 2 Peter 2:5.

13. Under hvilke forhold måtte Noa udføre sin gudgivne opgave?

¹³ Forestil dig engang de forhold hvorunder Noa udførte denne opgave! Sæt dig i hans sted. Hvis du havde været Noa eller et medlem af hans familie, ville du have været omgivet af den vold der blev øvet af nefilim og de ugudelige mennesker. Du ville have været direkte udsat for de oprørske engles indflydelse. Mens du arbejdede på arken ville du være blevet latterliggjort. Og mens du år efter år advarede om den kommende vandflod, ville du have set at folk var så optaget af dagliglivets anliggender at de ’ikke gav agt’ — ikke før „vandfloden kom og rev dem alle bort“. — Mattæus 24:39; Lukas 17:26, 27.

Hvilken betydning har det for os?

14. Hvorfor har vi der lever i dag ikke svært ved at sætte os i Noas og hans families sted?

¹⁴ De fleste har ikke spor svært ved at forestille sig denne situation. Hvorfor ikke? Fordi forholdene i vore dage er meget lig dem der rådede på Noas tid. Og Jesus sagde at det var hvad man kunne forvente. I sin store profeti om tiden for sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning forudsagde han: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37.

15, 16. (a) Hvordan er jorden i dag fyldt med vold ligesom på Noas tid? (b) Hvilke voldshandlinger har Jehovas tjenere især været udsat for?

¹⁵ Er det gået sådan? Er verden i dag fyldt med vold? Ja! Over hundrede millioner mennesker er omkommet i krige i dette århundrede. Nogle af vore læsere har direkte eller indirekte mærket virkningerne af dette. Nogle er blevet truet af forbrydere som har været besluttede på at stjæle deres penge eller værdigenstande. Og mange unge har sikkert været udsat for vold i skolen.

¹⁶ Jehovas vidner er imidlertid ikke kun udsat for krigens hærgen og voldskriminaliteten i almindelighed. De er også udsat for voldshandlinger fordi de ikke er en del af verden men bestræber sig for at leve gudhengivent. (2 Timoteus 3:10-12) Nogle udsættes for vold ved at blive skubbet eller slået; andre får deres ejendele ødelagt, bliver gennempryglet eller endog dræbt. — Mattæus 24:9.

17. Er ugudeligheden fremherskende i dag? Giv eksempler.

¹⁷ Ugudelige mennesker som øver sådanne voldshandlinger har til tider åbent erklæret deres foragt for Gud. I et område i Afrika erklærede politiet: „Her er det os der regerer. Gå I til Gud, hvis han findes, og få ham til at hjælpe jer.“ I fængsler og koncentrationslejre har Jehovas vidner mødt mænd som kommandant Baranowsky i Sachsenhausen, der hånende erklærede: „Jeg har taget kampen op mod Jehova. Nu får vi se hvem der er den stærkeste, jeg eller Jehova.“ Kort efter blev Baranowsky syg og døde; men andre lægger stadig samme indstilling for dagen. Og forfølgelsens bannerførere er ikke de eneste der trodser Gud. Overalt i verden oplever Guds tjenere hvordan folk i både ord og handling viser manglende frygt for Gud.

18. På hvilke måder bidrager onde ånder til de dårlige forhold blandt mennesker?

¹⁸ I vore dage, der minder så meget om Noas tid, har onde ånder også øvet indflydelse på forholdene. (Åbenbaringen 12:7-9) Disse dæmoner er de samme som de engle der materialiserede sig på Noas tid og giftede sig med kvinder på jorden. Da Vandfloden kom blev deres koner og børn udslettet, mens de selv blev tvunget tilbage til åndeverdenen. Eftersom de ikke længere havde nogen plads i Jehovas hellige organisation blev de forvist til Tartaros, en tilstand af tæt mørke, afskåret fra guddommelig oplysning. (2 Peter 2:4, 5) Siden har de drevet deres virke under Satans ledelse og har opretholdt en nær kontakt til menneskene, og skønt de ikke længere er i stand til at materialisere sig, forsøger de at beherske både mænd og kvinder, ja, selv børn. Noget af dette er foregået ved hjælp af okkultisme. De ægger også folk til at tilintetgøre hinanden ved hjælp af metoder der vidner om ufattelig grusomhed. Men det er ikke det hele.

19. (a) Hvem retter dæmonerne især deres had imod? (b) Hvad forsøger de at få os til at gøre?

¹⁹ Bibelen afslører at dæmonerne også fører krig mod „dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:12, 17) Disse onde ånder er de egentlige ophavsmænd til forfølgelsen af Jehovas tjenere. (Efeserne 6:10-13) De benytter ethvert tænkeligt middel til at lokke eller tvinge troende mennesker til at give afkald på deres uangribelighed over for Jehova og holde op med at forkynde om Jehovas rige med Jesus som den messianske konge.

20. Hvordan forsøger dæmonerne at forhindre folk i at frigøre sig af deres greb? (Jakob 4:7)

²⁰ Dæmonerne forsøger at holde fast på mennesker der længes efter at blive udfriet af deres undertrykkende greb. En tidligere spiritist i Brasilien fortæller at da Jehovas vidner bankede på hendes dør, forbød dæmoniske stemmer hende at lukke op; men hun gjorde det alligevel, og lærte sandheden at kende. I mange områder får dæmonerne direkte heksekunstens udøvere til at forsøge at standse Jehovas Vidners arbejde. I en landsby i Surinam, for eksempel, henvendte Jehovas Vidners modstandere sig til en spiritist der var kendt for at kunne forvolde folks død ved blot at pege på dem med sin magiske stav. Med sit følge af dansere og trommeslagere gik spiritisten, besat af en dæmon, ud for at møde de pågældende Jehovas vidner. Han fremsagde sine trylleformularer og pegede på dem med sin stav. Beboerne i landsbyen forventede at Vidnerne ville falde døde om, men det var spiritisten der besvimede og faldt om, hvorefter han måtte føres bort af sine beskæmmede tilhængere.

21. Hvordan reagerer de fleste også på vor forkyndelse, og hvorfor?

²¹ I andre områder, hvor trolddomskunst ikke praktiseres lige så åbenlyst, har ethvert Jehovas vidne erfaret hvad det vil sige at forkynde for folk der er så optaget af de daglige gøremål at de ikke vil forstyrres. Det er som det var i Noas dage: Det store flertal ’giver ikke agt’. (Mattæus 24:37-39) Nogle beundrer måske vores enhed og det vi udretter. Men vort åndelige byggearbejde — som kræver mange timers personligt studium, regelmæssig overværelse af møder, og tjeneste på arbejdsmarken — er en tåbelighed for dem. De håner os fordi vi har tillid til Guds ords løfter, da deres egen tilværelse kun drejer sig om materielle besiddelser og øjeblikkets nydelser.

22, 23. Hvordan forsikrer begivenhederne i Noas dage os om at Jehova vil udfri gudhengivne mennesker af prøvelse?

²² Må Jehovas loyale tjenere i al fremtid udholde hån og forfølgelse fra dem som ikke har nogen kærlighed til Gud? Nej, på ingen måde! Hvad skete der nemlig på Noas tid? På Guds befaling gik Noa ind i den færdiggjorte ark. Og til Guds bestemte tid „sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes“. Vandet blev ved med at strømme ned indtil selv bjergene var dækket. (1 Mosebog 7:11, 17-20) De engle der havde forladt deres bolig blev tvunget til at opgive deres materialiserede menneskelegemer og vende tilbage til åndeverdenen. Nefilim og den ugudelige verden i øvrigt, heriblandt de der var for ligegyldige til at reagere på Noas advarsel, blev udslettet. Noa og hans kone og deres tre sønner og tre svigerdøtre blev derimod reddet. På denne måde udfriede Jehova Noa og hans husstand fra de prøvelser og trængsler de loyalt havde udholdt i så mange år.

²³ Vil Jehova gøre det samme for gudhengivne mennesker i dag? Det kan der ikke være nogen som helst tvivl om, for det har han lovet, og Gud kan ikke lyve. — Titus 1:2; 2 Peter 3:5-7.

[Fodnote]

Bered dig på udfrielsen til liv i en ny verden

„Husk på Lots hustru.“ — LUKAS 17:32.

1. Hvilken historisk beretning om guddommelig udfrielse skal vi nu drøfte, og hvordan kan det gavne os?

EFTER at have berettet om hvordan Jehova på forunderlig vis havde udfriet Noa og hans familie, henviser apostelen Peter til et andet historisk eksempel. Som vi læser i Andet Petersbrev 2:6-8, peger han på hvordan den retfærdige Lot blev bevaret da Sodoma og Gomorra blev lagt i aske. Detaljerne herom er bevaret til gavn for os. (Romerne 15:4) At lægge os på sinde hvad der skete i forbindelse med denne udfrielse kan hjælpe os til at se hvad vi må gøre for at blive bevaret til liv i Guds nye verden.

Hvordan reagerer vi på verdens levevis?

2. Hvilken adfærd blandt mennesker i Sodoma og Gomorra førte til at Gud udslettede disse byer?

² Hvorfor blev disse byer og deres indbyggere udslettet? Apostelen Peter nævner at det var på grund af deres „skamløse adfærd“. (2 Peter 2:7) De græske ord der her er oversat med „skamløse adfærd“ viser at indbyggerne i Sodoma og Gomorra opførte sig på en måde der afspejlede grov mangel på respekt, endog direkte foragt for lov og myndighed. I Judas’ brev, vers 7, står der at de ’begik utugt i stort omfang og gik efter kød til unaturlig brug’. Hvor graverende deres adfærd var, viste sig da mændene i Sodoma, „fra dreng til gammel mand, hele folket i én pøbelsværm“, omringede Lots hus og forlangte at han udleverede sine gæster til dem så de kunne stille deres perverse lyster på dem. Og de råbte fordømmelser efter Lot fordi han nægtede at imødekomme deres fordærvede forlangende. — 1 Mosebog 13:13; 19:4, 5, 9.

3. (a) Hvorfor boede Lot og hans familie i så fordærvet en by som Sodoma? (b) Hvordan reagerede Lot på Sodomas indbyggeres skamløse adfærd?

³ Lot var oprindelig flyttet til området ved Sodoma fordi det gav løfte om materiel fremgang. Siden var han flyttet ind i selve byen. (1 Mosebog 13:8-12; 14:12; 19:1) Men han billigede ikke indbyggernes utugtige handlinger, og de betragtede ham ikke som en af deres, åbenbart fordi han og hans familie ikke kom selskabeligt sammen med dem. Som der står i Andet Petersbrev 2:7, 8: „Lot . . . var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd — for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger.“ Disse forhold var en svær prøvelse for Lot fordi han, som en retfærdig mand, afskyede den form for adfærd.

4. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem forholdene i dag og dem der herskede i fortidens Sodoma? (b) Hvordan vil vi reagere på vore dages fordærv hvis vi er som den retfærdige Lot?

⁴ I vore dage er det moralske niveau også dalet drastisk. I mange lande er der flere og flere som dyrker sex før eller uden for ægteskabet. Selv mange skoleelever praktiserer denne livsform og håner dem der ikke gør det. Homoseksuelle træder åbent frem og går i optog gennem storbyers gader for at kræve anerkendelse. Selv præster tager del i udskejelserne. Officielt er der ikke mange kirker som præstevier personer der indrømmer at de er utugtige eller homoseksuelle. Men i praksis er det, som det gentagne gange er blevet bekræftet af nyhedsmedierne, på ingen måde svært at finde homoseksuelle, utugtige og ægteskabsbrydere inden for gejstlighedens rækker. Nogle religiøse ledere er blevet forflyttet eller blevet tvunget til at træde tilbage på grund af sexskandaler. De der elsker retfærdighed har ikke nogen sympati for den slags handlinger; de ’afskyr det onde’. (Romerne 12:9) Og det bedrøver dem i særlig grad når mennesker som hævder at tjene Gud, handler på en måde der kaster skam over hans navn og får folk som ikke ved bedre til i væmmelse at forkaste al religion. — Romerne 2:24.

5. Hvilket spørgsmål besvarer den omstændighed at Jehova ødelagde Sodoma og Gomorra?

⁵ År efter år forværres forholdene. Vil det nogen sinde høre op? Ja, det vil det! Det Jehova gjorde mod fortidens Sodoma og Gomorra viser med al ønskelig tydelighed at han til sin fastsatte tid vil eksekvere sin dom. Han vil udslette de onde, men udfri sine loyale tjenere.

Hvem eller hvad kommer først i livet?

6. (a) Hvilken betimelig belæring er der i beretningen om de unge mænd der skulle giftes med Lots døtre? (b) Hvordan satte disse unge mænds holdning Lots døtre på en prøve?

⁶ Kun de der viser sand gudhengivenhed vil blive skånet. Læg i den forbindelse mærke til hvad Jehovas engle sagde til Lot før Sodoma og Gomorra blev ødelagt. „Har du ellers nogen her? Svigersøn og sønner og døtre, ja alle som er dine i byen, skal du føre bort fra stedet! Vi står nemlig i begreb med at ødelægge dette sted.“ Derfor talte Lot med de unge mænd der skulle giftes med hans døtre. Han blev ved med at tilskynde dem: „Bryd op! Gå bort fra dette sted, for Jehova står i begreb med at ødelægge byen!“ Deres tilknytning til Lots husstand gav dem en særlig mulighed for at blive udfriet, men de måtte selv gøre noget. De måtte give et håndgribeligt vidnesbyrd om deres lydighed mod Jehova. Men i deres øjne var det ’som om Lot blot spøgte’. (1 Mosebog 19:12-14) Man kan forestille sig hvordan Lots døtre må have følt det da de hørte hvordan det var gået. Det satte deres loyalitet mod Gud på prøve.

7, 8. (a) Hvordan reagerede Lot da englene indtrængende opfordrede ham til at flygte med sin familie, og hvorfor var dette uklogt? (b) Hvad var livsnødvendigt for Lot og hans familie hvis de skulle udfries?

⁷ Næste morgen ved daggry skyndede englene på Lot. De sagde: „Bryd op! Tag din hustru og dine to døtre som befinder sig her, for at du ikke skal blive revet bort ved byens brøde!“ Men „han blev ved med at tøve“. (1 Mosebog 19:15, 16) Hvorfor? Hvad holdt ham tilbage? Var det de materielle interesser som han havde dér i Sodoma — det der først og fremmest havde lokket ham til området? Hvis han hang ved disse ting, ville han blive udslettet sammen med Sodoma.

⁸ Af medfølelse greb englene ham og hans familie ved hånden og førte dem ud af byen. Ved udkanten af byen sagde Jehovas engel: „Bring dig i sikkerhed for din sjæls skyld! Se dig ikke tilbage og stå ikke stille noget sted i hele Jordan-egnen! Bring dig i sikkerhed i bjerglandet for at du ikke skal blive revet bort!“ Lot tøvede stadig. Omsider, efter at han havde fået lov til at drage til et sted der ikke lå så langt borte, flygtede han med sin familie. (1 Mosebog 19:17-22) Det kunne ikke opsættes længere; det var livsvigtigt at adlyde.

9, 10. (a) Hvorfor var det ikke tilstrækkeligt for Lots hustru at hun var sammen med sin mand? (b) Hvilken yderligere prøve blev Lot og hans døtre udsat for da Lots hustru blev slået ihjel?

⁹ Men selv om de var kommet ud af Sodoma, var de endnu ikke nået i sikkerhed. Første Mosebog 19:23-25 siger: „Solen var stået op over landet dengang Lot ankom til Zoar. Og Jehova lod svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen, ned over Sodoma og over Gomorra. Således omstyrtede han disse byer, ja hele Jordan-egnen og alle byernes indbyggere og jordens vækster.“ Men hvor var Lots hustru?

¹⁰ Hun var flygtet sammen med sin mand. Men var hun helt enig med ham i det han gjorde? Intet tyder på at hun billigede umoraliteten i Sodoma. Men var hendes kærlighed til Gud stærkere end hendes tilknytning til sit hjem og de materielle ting hun havde dér? (Jævnfør Lukas 17:31, 32.) Nu da hun var under pres, kom det frem hvad der boede i hendes hjerte. De var åbenbart allerede i nærheden af Zoar, måske lige ved at flygte ind i byen, da hun ulydigt vendte sig om og så sig tilbage. Og som Bibelen siger, blev hun til en saltstøtte. (1 Mosebog 19:26) Derved blev Lot og hans døtre sat på endnu en loyalitetsprøve. Var Lots tilknytning til sin afdøde hustru eller pigernes tilknytning til deres moder, der var død, stærkere end deres kærlighed til Jehova, som havde forårsaget denne ulykke? Ville de fortsat adlyde Gud, selv om en der stod dem meget nær, havde været illoyal over for ham? De viste fuld tillid til Jehova og så sig ikke tilbage.

11. Hvad har vi lært om den måde Jehova udfrier på?

¹¹ Ja, Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse. Han forstår at udfri hele familier som er forenede i den sande tilbedelse; han forstår også at udfri enkeltpersoner. Når de virkelig elsker ham, viser han dem stor omsorg og tager sig af dem. „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:13, 14) Men han udfrier kun dem der viser gudhengivenhed, dem hvis hengivenhed for ham er ægte, dem hvis lydighed er et udtryk for loyalitet.

Kærlige forberedelser til en større udfrielse

12. Hvilke forberedelser har Jehova i sin kærlighed truffet forud for den udfrielse vi så ivrigt ser frem til?

¹² Med det Jehova lod ske i Noas dage og på Lots tid, fjernede han ikke al ondskab for evigt. Som skriftstedet siger, var disse begivenheder blot et eksempel med hensyn til kommende ting. Før disse ting kom, var der meget mere som Jehova ville gøre for at gavne dem der elsker ham. Han ville sende sin enestefødte søn, Jesus Kristus, til jorden. Her ville Jesus rense Guds navn for forsmædelse ved at vise en gudhengivenhed i lighed med den Adam som et fuldkomment menneske kunne have vist. Men Jesus ville gøre det under langt vanskeligere vilkår. Jesus ville bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer for at de af Adams efterkommere som viste tro, kunne opnå det Adam havde forspildt. Derefter ville Gud udvælge en „lille hjord“ af loyale mennesker der ville få del i det himmelske rige sammen med Kristus, og en stor skare indsamlet fra alle nationer ville komme til at danne kernen i et nyt menneskesamfund. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 7:9) Når dette var sket ville Gud sørge for den storslåede udfrielse som blev forudskildret ved begivenhederne i forbindelse med Vandfloden og med Sodomas og Gomorras ødelæggelse.

Hvorfor det haster med at træffe en afgørelse

13, 14. Hvad kan vi lære af at Peter brugte udslettelsen af de ugudelige mennesker i Lots og Noas dage som eksempler?

¹³ De der studerer Guds ord véd at Jehova ved mange lejligheder har udfriet sine tjenere. Men Bibelen siger ikke om alle disse tilfælde: ’Som det var i de dage, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.’ Hvorfor fremhævede apostelen Peter under den hellige ånds indflydelse kun to eksempler? Hvad var det der var anderledes ved det der skete i henholdsvis Lots og Noas dage?

¹⁴ Det fremgår klart af Judas’ brev, vers 7, hvor vi læser at „Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem . . . [er] sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide en evig ilds retslige straf“. Ja, udslettelsen af de grove syndere i disse byer var evig, ligesom udslettelsen af de onde ved afslutningen af den nuværende tingenes ordning vil være det. (Mattæus 25:46) Vandfloden på Noas tid er ligeledes omtalt i forbindelse med evig dom. (2 Peter 2:4, 5, 9-12; 3:5-7) Ved at udslette de ugudelige på henholdsvis Noas og Lots tid viste Jehova altså at han vil udfri sine tjenere ved for evigt at udslette de mennesker der øver uretfærdighed. — 2 Thessaloniker 1:6-10.

15. (a) Hvilken kraftig tilskyndelse får de der deltager i onde handlinger? (b) Hvorfor vil retfærdigheden ske fyldest over for alle der fortsætter med en uretfærdig levevis?

¹⁵ Jehova finder ingen glæde i de ugudeliges død, og det gør hans tjenere heller ikke. Gennem sine vidner tilskynder Jehova menneskene: „Vend om, vend om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø?“ (Ezekiel 33:11) Men når folk ikke viser noget ønske om at efterkomme denne kærlige appel men fremturer i deres egen selviske levevis, må Jehova, af respekt for sit eget hellige navn og af kærlighed til sine loyale tjenere der lider ondt for ugudelige menneskers hånd, eksekvere sin dom.

16. (a) Hvorfor kan vi være forvissede om at den forudsagte udfrielse er nær? (b) Hvad vil vi blive udfriet fra og til?

¹⁶ Den tid da Gud vil bringe udfrielse er meget nær! De forhold og begivenheder Jesus forudsagde som tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning, ses nu ganske klart. De første dele af tegnet begyndte at vise sig for over 75 år siden, og Jesus sagde at „denne generation“ afgjort ikke skulle forsvinde før Gud eksekverede sin dom over den ugudelige verden. Når Jehova finder at budskabet om Riget er blevet forkyndt i tilstrækkeligt omfang på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, vil enden på denne onde verden komme — og dermed udfrielsen af dem der viser gudhengivenhed. (Mattæus 24:3-34; Lukas 21:28-33) Udfrielse fra hvad? Fra de trængsler de har måttet lide for ugudelige menneskers hånd, udfrielse fra de forhold der har været en daglig plage for dem fordi de elsker retfærdighed, og udfrielse til liv i en ny verden hvor sygdom og død ikke findes mere.

Hjælp fra Gud med udsigt til udfrielse

17. (a) Hvilke selvransagende spørgsmål må vi stille os selv? (b) Hvordan kan vi vise at vi ligesom Noa ledes af gudsfrygt?

¹⁷ Det spørgsmål vi hver især må overveje, er om vi er parate til Guds indgriben. Hvis vi stoler på os selv og har vore egne normer for retfærdighed, er vi ikke parate. Men hvis vi ligesom Noa ledes af gudsfrygt, vil vi i tro følge de anvisninger Jehova giver os, og det vil føre til udfrielse. — Hebræerne 11:7.

18. Hvorfor er det at lære respekt for teokratisk myndighed en vigtig del af forberedelsen til at blive udfriet til liv i en ny verden?

¹⁸ I en smuk beskrivelse af dem der nyder godt af Jehovas beskyttelse allerede nu, siger Salme 91:1, 2: „Den der bor i den Højestes skjul, skaffer sig husly i den Almægtiges skygge. Jeg siger til Jehova: ’Du er min tilflugt og min borg, min Gud, som jeg stoler på.’“ Her skildres en gruppe mennesker der nyder Guds beskyttelse ligesom fugleunger under moderens skærmende vinger. De har fuld tillid til Jehova. De anerkender at han er den Højeste, den Almægtige. Som følge heraf respekterer de teokratisk myndighed og underkaster sig den, hvad enten den udøves af deres forældre eller af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Gælder det hver enkelt af os? Lærer vi som Noa at gøre ’ganske som Gud har påbudt’? (1 Mosebog 6:22) Hvis det er tilfældet, er vi i færd med at lade Jehova forberede os til at blive udfriet og opnå liv i hans retfærdige nye verden.

19. (a) Hvad er vort symbolske hjerte, og hvorfor er det vigtigt at vi er opmærksomme på det? (Ordsprogene 4:23) (b) Hvordan kan det eksempel Lot satte påvirke vores reaktion på verdens tillokkelser?

¹⁹ Denne forberedelse indebærer også at vi må være opmærksomme på vort symbolske hjerte. „Jehova er den der ransager hjerter.“ (Ordsprogene 17:3) Han hjælper os til at indse at det der betyder noget, ikke er hvordan vi tager os ud i det ydre, men hvordan vi er i vort indre, i hjertet. Vi vil for eksempel aldrig optræde voldeligt ligesom den verden der omgiver os, eller tage del i dens umoralske adfærd — men vi må også passe på at vi ikke viser interesse for disse ting eller lader os underholde af dem. Ligesom Lot bør vi føle de lovløse gerninger som en plage. Hvis vi hader det onde vil vi ikke søge udveje for at deltage i det; hader vi det ikke, kan det være at vi rent fysisk afholder os fra det men inderst inde ønsker at kunne være med i det. „I som elsker Jehova, had det onde.“ — Salme 97:10.

20. (a) Hvordan advarer Bibelen os mod en materialistisk livsform? (b) Hvordan kan vi finde ud af om vi har taget Bibelens vejledning vedrørende materialisme til os?

²⁰ I sin kærlighed lærer Jehova os ikke alene at tage afstand fra umoralsk adfærd, men også fra en materialistisk livsform. ’Vær tilfreds med føde og klæder,’ siger hans ord. (1 Timoteus 6:8) Noa og hans sønner måtte lade deres huse bag sig da de gik ind i arken. Lot og hans familie måtte også forlade hus og hjem for at redde livet. Hvad har vi knyttet os til? „Husk på Lots hustru.“ (Lukas 17:32) Jesus tilskyndede: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Gør vi det? Hvis vi følger Jehovas retfærdige normer og hvis forkyndelsen af den gode nyhed om hans rige har førstepladsen i vort liv, da hører vi afgjort til dem Jehova bereder til at blive udfriet til liv i hans nye verden.

21. Hvorfor kan vi med rette vente at Jehovas løfte om udfrielse snart vil gå i opfyldelse?

²¹ Til de gudhengivne mennesker der ville se opfyldelsen af tegnet på hans nærværelse i kongemagt sagde Jesus: „Løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:28) Har du set dette tegn i alle dets enkeltheder? Vær da forvisset om at opfyldelsen af Jehovas løfte om udfrielse er meget nær! Hav fuld tillid til at ’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse’. — 2 Peter 2:9.