-
Jehovas ord slår aldrig fejlVagttårnet – 2007 | 1. november
-
-
Jehova udfrier sit folk
5, 6. Hvordan udfriede Jehova israelitterne fra Ægypten, og hvad beviste det?
5 Da israelitterne råbte til Gud om hjælp på grund af deres trællearbejde i Ægypten, hørte han det. (2 Mosebog 2:23-25) Ved den brændende tornebusk sagde Jehova til Moses: „Jeg vil stige ned for at udfri dem af ægypternes hånd og føre dem op fra det land til et godt og vidtstrakt land, til et land der flyder med mælk og honning.“ (2 Mosebog 3:8) Hvor må det have været spændende at se Jehova opfylde dette løfte! Da Farao nægtede at give israelitterne lov til at forlade Ægypten, sagde Moses til ham at Gud ville forvandle Nilens vand til blod. Jehovas ord slog ikke fejl. Vandet i Nilen blev til blod. Fiskene døde, og flodens vand blev udrikkeligt. (2 Mosebog 7:14-21) Farao blev ved med at være stejl og stædig, og Jehova bragte yderligere ni plager over Ægypten, idet han hver gang fortalte hvad plagen ville bestå i. (Anden Mosebog, kapitlerne 8-12) Da den tiende plage havde dræbt Ægyptens førstefødte, gav Farao israelitterne ordre til at tage af sted — og det gjorde de! — 2 Mosebog 12:29-32.
6 Denne udfrielse banede vejen for at Jehova kunne antage Israel som sin udvalgte nation. Udfrielsen ophøjede Jehova som den der opfylder sine løfter, den hvis ord aldrig slår fejl. Den viste at Jehova står langt over nationernes guder. Vores tro bliver styrket når vi læser om denne udfrielse. Men forestil dig så hvordan det må have været selv at være til stede og opleve udfrielsen! Josua så med egne øjne at der ikke kunne være nogen tvivl om at Jehova var „den Højeste over hele jorden“. — Salme 83:18.
Jehova beskytter sit folk
7. Hvordan beskyttede Jehova israelitterne mod Faraos hær?
7 Hvad så med det andet Jehova havde lovet — at han ville beskytte sit folk? Denne forsikring var en del af Jehovas løfte om at han ville udfri sit folk fra Ægypten og føre det ind i det forjættede land. Den rasende Farao forfulgte Israel med sin magtfulde hær, udrustet med hundredvis af stridsvogne. Der er ingen tvivl om at denne arrogante mand har følt sig fuldstændig sejrssikker, især da israelitterne så ud til at være fanget i en fælde mellem bjergene og havet! Nu greb Gud ind for at beskytte sit folk ved at placere en sky mellem ægypternes og israelitternes lejr. På ægypternes side var der mørke; på israelitternes side var der lys. Mens skyen holdt ægypterne tilbage og hindrede dem i at rykke frem, løftede Moses sin stav, og Det Røde Havs vande delte sig så der blev skabt en flugtvej for israelitterne samtidig med at der blev sat en fælde for ægypterne. Jehova udryddede Faraos mægtige militærapparat helt og aldeles og beskyttede derved sit folk mod nederlag. — 2 Mosebog 14:19-28.
-
-
Jehovas ord slår aldrig fejlVagttårnet – 2007 | 1. november
-
-
Udfrielse i nyere tid
11. Hvad skete der på Betel i Brooklyn i 1914, og hvad var tiden da inde til?
11 Hvordan er det så i vor tid? Fredag morgen, den 2. oktober 1914, trådte Charles Taze Russell, der dengang ledede Bibelstudenternes arbejde, ind i spisesalen på Betel i Brooklyn. „Godmorgen, alle sammen,“ sagde han muntert. Inden han satte sig ned, meddelte han med glæde i stemmen: „Hedningernes tider er endt, og deres kongers dage er forbi!“ Endnu en gang var tiden inde til at Jehova, universets Suveræn, ville handle til gavn for sit folk. Og det gjorde han!
12. Hvilken udfrielse fandt sted i 1919, og hvad banede den vejen for?
12 Kun fem år senere udfriede Jehova sit folk fra „Babylon den Store“, den falske religions magtfulde verdensimperium. (Åbenbaringen 18:2) Der er ikke mange af os som er gamle nok til at have oplevet denne spændende udfrielse. Men resultaterne af den ser vi ganske tydeligt. Jehova genoprettede den sande tilbedelse og forenede dem der længtes efter at tilbede ham. Det var blevet forudsagt gennem profeten Esajas: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det.“ — Esajas 2:2.
13. Hvilken vækst har du set blandt Jehovas folk?
13 Esajas’ ord gik i opfyldelse til punkt og prikke. I 1919 påbegyndte den salvede rest en dristig verdensomspændende forkyndelseskampagne der virkelig ophøjede tilbedelsen af den sande Gud. I 1930’erne blev det tydeligt at indsamlingen af ’de andre får’ var begyndt. (Johannes 10:16) Først kom nogle få tusinde til, så flere hundrede tusinde, og nu har millioner taget standpunkt for den sande tilbedelse! I et syn som apostelen Johannes fik, beskrives disse som „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9) Hvad har du set i din levetid? Hvor mange Jehovas Vidner var der da du lærte sandheden at kende? I dag er der mere end 6.700.000 der tjener Jehova. Ved at udfri sit folk fra Babylon den Store banede Jehova vejen for den fantastiske vækst vi nu ser på verdensplan.
14. Hvilken udfrielse hører endnu fremtiden til?
14 Der vil finde endnu en udfrielse sted — en som vil berøre alle mennesker på jordens flade. I en vældig magtdemonstration vil Jehova fjerne alle der modstår ham, og han vil udfri sit folk og føre det ind i en ny verden hvor retfærdighed vil bo. Tænk hvilken glæde det vil være at se al ondskab forsvinde og den mest storslåede æra i menneskehedens historie tage sin begyndelse! — Åbenbaringen 21:1-4.
-