Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/04 s. 8
  • Vi kan leve op til Jehovas forventninger

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi kan leve op til Jehovas forventninger
  • Rigets Tjeneste – 2004
  • Lignende materiale
  • Hvordan man forbliver loyal
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Hold dig nær til Jehovas organisation
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • Hold ud indtil enden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
  • Udholdende og glad — eller opgivende og ulykkelig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
Se mere
Rigets Tjeneste – 2004
km 2/04 s. 8

Vi kan leve op til Jehovas forventninger

1. Hvordan føler vi måske til tider, og hvorfor?

1 Hvis vi adlyder Jehovas love og principper, får vi et godt liv nu, og vi lægger en god grundvold for en evig fremtid. (Sl. 19:7-11; 1 Tim. 6:19) Satans verden udsætter os imidlertid for et stort pres, og det bliver forstærket af vores egen ufuldkommenhed. Vi gør naturligvis hvad vi kan for at opfylde vore bibelske forpligtelser, men føler måske til tider at vi ikke magter det. (Sl. 40:12; 55:1-8) Det kan i nogle tilfælde få os til at spekulere på om vi i det hele taget kan leve op til det Jehova forventer af os. Hvordan kan vi bevare den åndelige ligevægt når vi har det sådan?

2. Hvad viser at Jehovas forventninger til os er rimelige?

2 Jehovas bud er ikke byrdefulde: Jehova stiller aldrig urimelige krav til os. Hans bud er ikke byrdefulde, men til bedste for os selv. (5 Mos. 10:12, 13; 1 Joh. 5:3) Han „husker at vi er støv“ og tager vores menneskelige skrøbelighed i betragtning. (Sl. 103:13, 14) Gud er barmhjertig, og han er tilfreds når vi gør vores bedste for at yde ham tjeneste, hvor begrænset den end måtte være på grund af vore omstændigheder. (3 Mos. 5:7, 11; Mark. 14:8) Han tilskynder os til at kaste alle vore byrder på ham, og han forsikrer os om at han vil gøre det muligt for os at forblive trofaste. — Sl. 55:22; 1 Kor. 10:13.

3. Hvordan giver Jehova os styrke til at holde ud?

3 Vi behøver udholdenhed: Bibelens beretninger om uangribelige tjenere som Elias, Jeremias og Paulus viser at vi behøver udholdenhed. (Hebr. 10:36) Jehova opretholdt dem når de kom ud for prøvelser og blev mismodige. (1 Kong. 19:14-18; Jer. 20:7-11; 2 Kor. 1:8-11) Vi bliver også opmuntret af at se vore nutidige brødre bevare deres loyalitet. (1 Pet. 5:9) Hvis vi tænker på sådanne eksempler, vil det hjælpe os til ikke at give tabt i vore sjæle.

4. Hvorfor er det vigtigt at holde sig Guds løfter klart for øje?

4 Håbet om at Gud opfylder sine løfter, er „et sjælens anker“. (Hebr. 6:19) Det var håbet der fik Abraham og Sara til at følge Jehovas opfordring til at rejse ud og bo som ’udlændinge i løftets land’. Og det var håbet der gav Moses kraft til frygtløst at tage standpunkt for den sande tilbedelse. Det var også håbet der styrkede Jesus til at udholde en marterpæl. (Hebr. 11:8-10, 13, 24-26; 12:2, 3) Hvis vi holder os Guds løfter om en retfærdig ny verden klart for øje, vil det også hjælpe os til at forblive trofaste. — 2 Pet. 3:11-13.

5. Hvordan kan det opmuntre os at tænke på den loyalitet vi hidtil har vist?

5 Det vil være godt en gang imellem at tænke tilbage på konkrete situationer hvor vi selv har været loyale, selvopofrende og modige, for det vil også give os fornyede kræfter til vores tjeneste. (Hebr. 10:32-34) Så genoplever vi den glæde vi føler når vi gør det Jehova forventer af os — at vi er ham hengivne af hele vores sjæl. — Matt. 22:37.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del