Giv ikke op!

„Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — GALATERNE 6:9.

1, 2. (a) Hvilke jagtmetoder benytter en løve? (b) Hvem er Djævelen især interesseret i at angribe?

EN LØVE jager på forskellige måder. Nogle gange vælger den at ligge på lur efter byttet ved et vandhul eller langs de stier dyrene ofte benytter. Bogen Portraits in the Wild oplyser at løven andre gange „blot udnytter situationen — for eksempel hvis den støder på et sovende zebraføl“.

² Apostelen Peter skriver at vor „modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Da Satan ved at han kun har kort tid tilbage, øver han et stadig stærkere pres på mennesker for at afholde dem fra at tjene Jehova. Men denne „brølende løve“ er især interesseret i at angribe Jehovas tjenere. (Åbenbaringen 12:12, 17) Hans jagtmetoder ligner dem hans modstykke i dyreverdenen benytter. På hvilken måde?

3, 4. (a) Hvilke metoder benytter Satan i sin jagt på Jehovas tjenere? (b) Hvilke spørgsmål opstår eftersom vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“?

³ Nogle gange forsøger Satan sig med et bagholdsangreb, idet han sætter ind med forfølgelse eller modstand for om muligt at bryde vor uangribelighed så vi holder op med at tjene Jehova. (2 Timoteus 3:12) Men til andre tider udnytter Djævelen blot situationen, ligesom løven. Han venter indtil vi bliver modløse eller trætte, og så forsøger han at udnytte vor nedtrykthed for at få os til at give op. Lad os ikke blive et let bytte.

⁴ Vi oplever den mest krævende periode i hele menneskets historie. Her i de „kritiske tider som er vanskelige at klare“ bliver mange af os måske en gang imellem nedtrykte eller føler os tyngede. (2 Timoteus 3:1) Hvordan undgår vi at blive så trætte at vi bliver et let bytte for Djævelen? Ja, hvordan kan vi følge apostelen Paulus’ inspirerede vejledning: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt“? — Galaterne 6:9.

Når andre skuffer os

5. Hvad trættede David, men hvad gjorde han ikke?

⁵ På Bibelens tid følte selv nogle af de mest trofaste tjenere for Jehova sig til tider nedtrykte. „Jeg er udmattet af at sukke,“ skrev salmisten David. „Hele natten får jeg mit leje til at svømme; med mine tårer får jeg mit sovested til at flyde over. Af græmmelse er mit øje blevet svagt.“ Hvorfor havde David det sådan? „På grund af alle dem der modstår mig,“ forklarede han. Andres onde handlinger berørte David så smerteligt at han måtte græde. Men det at hans medmennesker behandlede ham dårligt fik ham dog ikke til at vende sig bort fra Jehova. — Salme 6:6-9.

6. (a) Hvordan kan noget andre siger eller gør, berøre os? (b) Hvordan gør nogle sig til et let bytte for Djævelen?

⁶ Noget andre siger og gør kan måske tære på os og smerte os. „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug,“ står der i Ordsprogene 12:18. Når et sådant tankeløst menneske er en kristen broder eller søster, kan ’sværdhugget’ gøre særlig ondt. Det er meget menneskeligt at tage anstød og bære nag, især hvis man føler sig uvenligt eller uretfærdigt behandlet. Det kan være vi har svært ved at tale med den der har forsyndet sig, og vi undgår måske helt vedkommende. Nogle er blevet så krænkede at de helt har givet op og ikke længere overværer de kristne møder. Derved giver de sørgeligt nok plads for Djævelen og udsætter sig for at blive et let bytte. — Efeserne 4:27.

7. (a) Hvordan kan vi undgå at gå Djævelens ærinde når andre skuffer eller sårer os? (b) Hvorfor bør vi ikke blive ved med at være fornærmede?

⁷ Hvordan kan vi undlade at gå Djævelens ærinde når andre skuffer eller sårer os? Vi må forsøge at lade være med at bære nag, og hellere tage initiativet til at slutte fred og få sagen afgjort så hurtigt som muligt. (Efeserne 4:26) I Kolossenserbrevet 3:13 får vi følgende opfordring: „Bliv ved med . . . frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ Det er især på sin plads at tilgive når den der har voldt anstød indrømmer sin fejl og virkelig er ked af det han har gjort. (Jævnfør Salme 32:3-5 og Ordsprogene 28:13.) Det vil måske være en hjælp for os at tænke på at det at tilgive ikke er det samme som at se gennem fingre med eller bagatellisere det urette andre har gjort. At tilgive indbefatter at man ikke bliver ved med at være fornærmet. Det er tungt at gå og bære nag. Det kan optage alle ens tanker og gøre en ulykkelig. Det kan endog påvirke helbredet. Når der er grund til det, vil det derfor være til vort eget bedste at tilgive. Lad os aldrig give op og trække os bort fra Jehova på grund af noget andre har sagt eller gjort, men holde ud ligesom David.

Når vi kommer til kort

8. (a) Hvorfor føler nogle sig til tider særlig skyldbetyngede? (b) Hvilken fare ligger der i at blive så skyldbetynget at man helt giver op?

⁸ „Vi fejler alle mange gange,“ siges der i Jakob 3:2. Når vi kommer til kort er det kun naturligt at vi får dårlig samvittighed. (Salme 38:3-8) Vi kan især plages af skyldfølelse hvis vi kæmper for at overvinde en kødelig svaghed og af og til oplever tilbagefald.a En kristen der kæmpede en sådan kamp har fortalt: „Jeg ønskede ikke at leve mere, eftersom jeg ikke vidste om jeg havde begået en utilgivelig synd. Jeg følte at det alligevel ikke nyttede noget at gøre en indsats i tjenesten for Jehova da det sikkert allerede var for sent.“ Når vi bliver så overvældede af skyldfølelse at vi er på nippet til at give op, giver vi Djævelen en chance som han sikkert ikke vil være sen til at udnytte. (2 Korinther 2:5-7, 11) Det kan være nødvendigt at vi får et mere ligevægtigt syn på skyldfølelse.

9. Hvorfor bør vi have tillid til Guds barmhjertighed?

⁹ Når vi synder er det naturligt at vi får en vis skyldfølelse. Men nogle bliver ved med at have dårlig samvittighed fordi de føler sig uværdige til at nyde godt af Guds barmhjertighed. Bibelen giver os imidlertid følgende trøstende forsikring: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Johannes 1:9) Er der da nogen rimelig grund til at tro at Gud ikke vil gøre dette i vort tilfælde? Husk at Jehova i sit ord siger at han er „rede til at tilgive“. (Salme 86:5; 130:3, 4) Eftersom han ikke kan lyve, vil han gøre som han har lovet i sit ord hvis vi i bøn giver udtryk for oprigtig anger. — Titus 1:2.

10. Hvilken trøstende forsikring har man kunnet læse i Vagttårnet i forbindelse med at bekæmpe en kødelig svaghed?

¹⁰ Hvad skal man gøre hvis man kæmper med en svaghed og får et tilbagefald? Giv ikke op! Et tilbagefald sletter ikke nødvendigvis de fremskridt du allerede har gjort. I Vagttårnet for 15. maj 1954 kunne man læse disse trøstende ord: „Vi [snubler mange gange] og falder på grund af en eller anden dårlig vane fra vort tidligere livsmønster, en vane, der er langt mere indgroet hos os, end vi var klar over. . . . Fortvivl ikke. Mén ikke, at du har begået en utilgivelig synd. Satan så gerne, at du netop fik den opfattelse. Men alene den kendsgerning, at du er bedrøvet og utilfreds med dig selv, beviser, at du ikke er gået over grænsen. Bliv aldrig træt af ydmygt og oprigtigt at henvende dig til Gud og bede ham om at tilgive, rense og hjælpe dig. Som et barn, der kommer galt af sted, går til sin fader, bør du gå til Jehova, uanset hvor tit du fejler på grund af den samme svaghed, og Jehova vil i sin godhed og nåde hjælpe dig og, hvis du er oprigtig, give dig vished for, at din samvittighed er blevet renset.“

Når vi føler at vi ikke gør nok

11. (a) Hvilken indstilling bør vi have til forkyndelsen? (b) Hvad føler nogle kristne i forbindelse med forkyndelsen?

¹¹ Forkyndelsen indtager en vigtig plads i den kristnes liv, og det medfører glæde at deltage i dette arbejde. (Salme 40:8) Men nogle kristne føler sig meget skyldbetyngede over at de ikke er i stand til at gøre mere i tjenesten. En sådan skyldfølelse kunne endda mindske deres glæde og få dem til at give op, fordi de forestiller sig at Jehova mener at de aldrig gør nok. Lad os engang betragte hvilke følelser nogle kæmper med.

„Er I klar over hvor tidskrævende det er at være fattig?“ skriver en kristen søster der sammen med sin mand skal forsørge tre børn. „Jeg må spare hvor jeg kan. Det betyder at jeg må bruge tid på at lede efter tøj i genbrugsbutikker, gå på udsalg eller selv sy tøj. Hver uge bruger jeg også en til to timer på at klippe varekuponer ud af tilbudsaviser som jeg gemmer og bruger. Nogle gange får jeg dårlig samvittighed over at bruge tid på alt sådan noget, og forestiller mig at jeg i stedet burde bruge tiden i forkyndelsen.“

„Jeg fik den tanke at jeg sikkert ikke havde tilstrækkelig kærlighed til Jehova,“ siger en søster med fire børn og en ikketroende mand. „Jeg anstrengte mig derfor yderligere for at tjene Jehova og gjorde en ihærdig indsats, men følte alligevel aldrig at det var nok. Jeg havde nemlig ingen selvværdsfølelse, så jeg kunne ikke forestille mig at Jehova nogen sinde kunne være tilfreds med det jeg udrettede i tjenesten for ham.“

En kristen der fandt det nødvendigt at holde op i heltidstjenesten, siger: „Jeg kunne ikke klare tanken om at jeg ikke var i stand til at tjene Jehova på heltidsbasis. I kan ikke forestille jer hvor skuffet jeg var! Jeg kan ikke lade være med at græde, nu hvor jeg tænker tilbage på det.“

12. Hvorfor får nogle kristne dårlig samvittighed over at de ikke er i stand til at udrette mere i forkyndelsen?

¹² Det er helt naturligt at man gerne vil tjene Jehova i så stort omfang som muligt. (Salme 86:12) Men hvad er grunden til at nogle får meget dårlig samvittighed over ikke at kunne gøre mere? For nogles vedkommende skyldes det tilsyneladende at de generelt føler sig værdiløse, noget der måske skyldes de ubehagelige erfaringer tilværelsen har budt på. I andre tilfælde skyldes en overdreven skyldfølelse måske at man har en urealistisk forestilling om hvad Jehova forventer af os. „Jeg mente at hvis ikke det gjorde ondt, gjorde jeg ikke nok,“ fortæller en kristen kvinde. Det resulterede i at hun krævede urimelig meget af sig selv, og siden fik dårlig samvittighed når hun ikke kunne leve op til sine egne krav.

13. Hvad forventer Jehova af os?

¹³ Hvad forventer Jehova af os? Kort sagt forventer han at vi tjener ham af hele vor sjæl og udretter det vore omstændigheder tillader os. (Kolossenserne 3:23) Men der kan være stor forskel på det vi kunne tænke os at gøre og det vi realistisk set kan gøre. Noget af det der kan begrænse os er alder, helbred, fysik og familieforpligtelser. Men når vi gør alt hvad vi formår kan vi være forvissede om at vi tjener Jehova med hele vor sjæl — ikke mere eller mindre helhjertet end den der takket være helbred og omstændigheder kan være i heltidstjenesten. — Mattæus 13:18-23.

14. Hvad kan man gøre hvis man har brug for hjælp til at afgøre hvad man realistisk set kan forvente af sig selv?

¹⁴ Men hvordan afgør man hvad man realistisk set kan forvente af sig selv? Det kan være man vælger at tale det hele igennem med en moden kristen ven som man kan betro sig til, måske en ældste eller en erfaren søster der kender ens evner, ens begrænsninger og ens familieforpligtelser. (Ordsprogene 15:22) Husk at Gud ikke måler dit værd som person efter hvor meget du gør i forkyndelsen. Alle Jehovas tjenere er dyrebare for ham. (Haggaj 2:7; Malakias 3:16, 17) Din indsats i forkyndelsen er måske mindre end andres, men så længe den repræsenterer det bedste du kan, har det Jehovas behag, og der er derfor ingen grund til at have dårlig samvittighed. — Galaterne 6:4.

Når der kræves meget

15. På hvilke områder kræves der meget af menighedens ældste?

¹⁵ „Enhver som har fået meget givet, af ham vil der blive krævet meget,“ sagde Jesus. (Lukas 12:48) Der kræves afgjort meget af dem der tjener som ældste i menigheden. Ligesom Paulus ofrer de sig for menigheden. (2 Korinther 12:15) De skal forberede foredrag, aflægge hyrdebesøg og tage sig af udvalgssager uden samtidig at forsømme deres egen familie. (1 Timoteus 3:4, 5) Nogle ældste har også travlt med at hjælpe med rigssalsbyggeri, arbejde i kontaktudvalg til hospitaler og i frivillig tjeneste ved kreds- og områdestævner. Hvordan kan disse flittige, selvopofrende mænd undgå at køre træt i de mange ansvarsopgaver?

16. (a) Hvilket praktisk forslag gav Jetro Moses? (b) Hvilken egenskab vil få en ældstebroder til at uddele passende ansvarsopgaver til andre?

¹⁶ Da Moses, en beskeden og ydmyg mand, var ved at slide sig selv op i forbindelse med at tage sig af andres problemer, gav hans svigerfader, Jetro, ham et praktisk råd: uddel noget af ansvaret til andre kvalificerede mænd. (2 Mosebog 18:17-26; 4 Mosebog 12:3) „Hos de beskedne er der visdom,“ hedder det i Ordsprogene 11:2. At være beskeden vil sige at man erkender sine begrænsninger. Den beskedne tøver ikke med at uddelegere til andre, og han er heller ikke bange for at han på en eller anden måde mister magt ved at uddele passende opgaver til andre kvalificerede mænd.b (4 Mosebog 11:16, 17, 26-29) Han er derimod ivrig efter at hjælpe dem til at gøre fremskridt. — 1 Timoteus 4:15.

17. (a) Hvordan kan menighedens medlemmer lette byrden for de ældste? (b) Hvilke ofre bringer de søstre der er gift med ældstebrødre, og hvordan kan vi vise at vi ikke tager sådanne ofre for givet?

¹⁷ Menighedens medlemmer kan gøre meget for at lette de ældstes byrder. Når andre forstår at de ældste også har en familie at tage sig af, vil de ikke lægge urimeligt beslag på deres tid og opmærksomhed. De vil heller ikke tage det som en selvfølge at de ældstes hustruer bringer ofre ved uselvisk at dele deres ægtemænd med menigheden. En mor til tre hvis mand tjener som ældste, har sagt: „Jeg beklager mig aldrig over den ekstra byrde jeg må bære i familien for at min mand kan tjene som ældste. Jeg ved at Jehova velsigner vores familie meget fordi han er ældste, og jeg er aldrig skinsyg over den tid og energi han bruger på menigheden. Da han ofte har travlt må jeg naturligvis en gang imellem rive flere blade sammen og tage mig mere af opdragelsen af vore børn end jeg ellers ville have gjort.“ Sørgeligt nok har den samme søster oplevet at nogle, i stedet for at sætte pris på den ekstra byrde hun bærer, er kommet med taktløse bemærkninger om hvorfor hun ikke er pioner. (Ordsprogene 12:18) Det er langt bedre at rose andre for det de gør end at kritisere dem for det de ikke er i stand til at gøre. — Ordsprogene 16:24; 25:11.

Fordi enden endnu ikke er kommet

18, 19. (a) Hvorfor er tiden ikke inde til at holde op med at løbe i det løb der gælder det evige liv? (b) Hvilket betimeligt råd gav apostelen Paulus de kristne i Jerusalem?

¹⁸ Når en løber ved at han befinder sig nær målet efter et langt løb, giver han ikke op. Hans krop kan måske næsten ikke klare mere, han er udmattet, sveder og mangler væske, men så nær målet holder han ikke op med at løbe. Som kristne deltager vi også i et løb, løbet om livets sejrspris, og vi er meget nær mållinjen. Det er ikke tiden at holde op med at løbe. — Jævnfør Første Korintherbrev 9:24; Filipperbrevet 2:16; 3:13, 14.

¹⁹ De kristne i det første århundrede befandt sig i en lignende situation. Omkring år 61 skrev apostelen Paulus til de kristne i Jerusalem. Tiden var ved at løbe ud. Den onde „generation“, den frafaldne jødiske tingenes ordning, skulle snart „forsvinde“. Især de kristne i Jerusalem måtte være vågne og trofaste; de ville blive nødt til at flygte fra byen når de så den omringet af lejrede hære. (Lukas 21:20-24, 32) Paulus’ inspirerede vejledning var derfor særdeles aktuel: ’Bliv ikke trætte og giv ikke tabt i jeres sjæle.’ (Hebræerne 12:3) Apostelen Paulus brugte her to beskrivende græske udsagnsord: ’at blive træt’ (kamʹnō) og ’at give tabt’ (eklyʹomai). Ifølge en bibelforsker „brugte Aristoteles disse ord om løbere der slapper af og kollapser efter at de har passeret mållinjen. Læserne [af Paulus’ brev] var stadig med i løbet. De måtte ikke holde op for tidligt. De måtte ikke give op og kollapse på grund af udmattelse. Også her opfordres der til udholdenhed under trængsler.“

20. Hvorfor er Paulus’ vejledning aktuel for os i dag?

²⁰ Paulus’ vejledning er lige så aktuel for os i dag. På grund af det øgede pres kan vi til tider føle os som udmattede løbere hvis ben er ved at give efter. Men så nær mållinjen må vi ikke give op! (2 Krønikebog 29:11) Det er netop det vores modstander, den „brølende løve“, ønsker at vi skal gøre. Lykkeligvis har Jehova tilvejebragt nogle foranstaltninger der „giver den trætte kraft“. (Esajas 40:29) Hvori hjælpen består og hvordan vi kan drage nytte af den vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnoter]

Jehova giver den trætte kraft

„De der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne.“ — ESAJAS 40:31.

1, 2. Hvad skænker Jehova dem der sætter deres lid til ham, og hvad vil vi nu betragte nærmere?

ØRNE hører til luftens stærkeste fugle. De kan svæve over store afstande uden et eneste vingeslag. Med et vingefang på over to meter lever kongeørnen op til sit navn og er „en af de mest imponerende af alle ørne; den stiger op over bakker og sletter og kan svæve i timevis over en bjergkam for derefter at cirkle opad indtil den kun er en lille prik på himmelen“. — The Audubon Society Encyclopedia of North American Birds.

² Det var med tanke på ørnens flyveevne at Esajas skrev: „[Jehova] giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter. Drenge bliver både trætte og matte, og unge mænd vil uvægerlig snuble, men de der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil løbe og ikke blive matte; de vil vandre og ikke blive trætte.“ (Esajas 40:29-31) Det er en stor trøst at vide at Jehova giver dem der sætter deres lid til ham, kraft til at fortsætte. Det er som om han giver dem den svævende ørns tilsyneladende utrættelige vinger. Lad os betragte noget af det han har tilvejebragt for at give den trætte kraft.

Bønnens kraft

3, 4. (a) Hvilken opfordring gav Jesus sine disciple? (b) På hvilken måde kan vi forvente at Jehova vil besvare vore bønner?

³ Jesus tilskyndede sine disciple til „altid at bede og ikke give op“. (Lukas 18:1) Kan det at vi udøser vort hjerte for Jehova i bøn virkelig give os fornyet styrke og kraft så vi ikke giver op når tilværelsens pres synes overvældende? Ja, men der er noget vi ikke må glemme.

⁴ Vi må være realistiske i vore forventninger til hvordan Jehova vil besvare vore bønner. En kristen der oplevede en dyb depression har senere fortalt: „Jehova udfører ikke mirakler i vor tid, heller ikke når det gælder psykiske sygdomme. Men han hjælper os til at udholde situationen og til at komme os i den udstrækning det er muligt i denne ordning.“ Hun forklarer hvorfor bønnen var en stor hjælp for hende: „Jeg havde adgang til Jehovas hellige ånd døgnet rundt.“ Jehova beskytter os ikke mod tilværelsens pres, der kan knuge os, men han giver „hellig ånd til dem der beder ham“. (Lukas 11:13; Salme 88:1-3) Guds ånd kan sætte os i stand til at klare ethvert pres og enhver prøvelse vi udsættes for. (1 Korinther 10:13) Den kan om nødvendigt indgyde os en „kraft som er ud over det normale“, så vi kan holde ud indtil Guds rige snart, i den nye verden, fjerner de problemer der giver os stress. — 2 Korinther 4:7.

5. (a) Hvilke to ting er vigtige hvis vore bønner skal besvares? (b) Hvad kan vi bede om hvis vi kæmper med en kødelig svaghed? (c) Hvad vil det vise Jehova hvis vi er specifikke og vedholdende i vore bønner?

⁵ Det er vigtigt at vi er specifikke og vedholdende i bønnen. (Romerne 12:12) Hvis man for eksempel af og til er ved at køre træt fordi man kæmper med en kødelig svaghed, kan det hjælpe hvis man ved begyndelsen af dagen beder Jehova om hjælp til ikke at give efter for den pågældende svaghed den dag. Det er også godt at bede i løbet af dagen og hver aften før man går i seng. Hvis man får et tilbagefald bør man bede Jehova om tilgivelse og desuden nævne hvorfor det skete og hvad man i fremtiden vil gøre for at undgå at det gentager sig. Sådanne vedholdende og specifikke bønner vil vise ’den som hører bøn’ at man er besluttet på at vinde kampen. — Salme 65:2; Lukas 11:5-13.

6. Hvorfor kan vi med rette forvente at Jehova hører vore bønner, selv om vi måske ikke føler os værdige til at bede til ham?

⁶ Nogle gange føler de der er blevet trætte sig imidlertid uværdige til at bede til Gud. En kristen kvinde der har haft det sådan fortæller: „Det er en meget farlig tankegang, for det betyder at vi har påtaget os at dømme os selv, men det er ikke vores opgave.“ Nej, „Gud er dommer“. (Salme 50:6) Selv om ’vort hjerte måtte fordømme os’, forsikrer Bibelen os om at „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. (1 Johannes 3:20) Det er en stor trøst at vide at selv om vi måske føler os uværdige til at bede, er det ikke sikkert at Jehova har samme syn på sagen. Han „kender alle ting“ om os, deriblandt de omstændigheder der har ført til at vi føler os uværdige. (Salme 103:10-14) Hans barmhjertighed og store forståelse gør at han lytter til bønner fra „et sønderbrudt og knust hjerte“. (Salme 51:17) Hvordan kunne han afslå at lytte til vort råb om hjælp når han selv fordømmer „den der lukker sit øre for den ringes klageskrig“? — Ordsprogene 21:13.

Brodersamfundets kærlighed

7. (a) Hvad andet har Jehova tilvejebragt for at give os ny kraft? (b) Hvorfor kan det styrke os at vide hvordan andre i brodersamfundet har det?

⁷ Noget andet der kan hjælpe os til at få fornyet styrke, er det kristne brodersamfund som Jehova har tilvejebragt. Det er en stor forret at være en del af en verdensomspændende familie af brødre og søstre! (1 Peter 2:17) Når tilværelsens pres tynger os, kan den kærlighed vi finder i brodersamfundet give os fornyede kræfter. Hvordan det? Alene det at vide at vi ikke er de eneste der må holde ud under prøvende omstændigheder kan virke styrkende. Blandt vore brødre og søstre er der sikkert nogle der har været udsat for lignende pres og prøvelser og som har haft følelser der ligner vore. (1 Peter 5:9) Det er en trøst at vide at det vi gennemgår ikke er ualmindeligt og at det ikke er usædvanligt at have det sådan som vi har det.

8. (a) Hvad viser at vi kan finde megen hjælp og trøst i brodersamfundet? (b) Hvordan er du personligt blevet hjulpet eller trøstet af en ven?

⁸ I det kærlige brodersamfund kan vi finde venner der kan give os tiltrængt hjælp og trøst når vi er ulykkelige. (Ordsprogene 17:17) Ofte er det der skal til blot nogle venlige ord eller en smule betænksomhed. En kristen der har kæmpet med en følelse af uduelighed fortæller: „Der var venner som fortalte mig om mine positive sider for at hjælpe mig til at overvinde de negative tanker jeg gik med.“ (Ordsprogene 15:23) En søster der havde mistet sin datter fandt det i begyndelsen svært at synge med på Rigets sange ved møderne, især de sange der handlede om opstandelsen. Hun fortæller: „Engang så en søster der sad på den anden side af midtergangen at jeg græd. Hun kom over til mig, lagde armen om mig og sang resten af sangen sammen med mig. Kærligheden til brødrene og søstrene vældede op i mig, og jeg var så glad over at vi var taget til møde, for jeg kunne se at det var her hjælpen var, her i rigssalen.“

9, 10. (a) Hvordan kan vi bidrage til at der hersker en kærlig atmosfære i brodersamfundet? (b) Hvem har især brug for opbyggende samvær? (c) Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem der har brug for opmuntring?

⁹ Vi har selvfølgelig hver især et ansvar for at bidrage til at der hersker en kærlig atmosfære i det kristne brodersamfund. Det er derfor vigtigt at vi ’udvider’ vort hjerte til at omfatte alle vore brødre og søstre. (2 Korinther 6:13) Det ville være sørgeligt hvis de der bliver trætte føler at brødrenes kærlighed til dem kølnes. Men nogle kristne fortæller at de føler sig ensomme og oversete. En søster hvis mand modstår sandheden har indtrængende sagt: „Hvem har ikke lyst til og behov for opbyggende venskaber, opmuntring og kærligt samvær? Vil I ikke godt minde brødrene og søstrene om at vi har brug for dem!“ Ja, især de der må leve under meget tyngende omstændigheder — de der har en ikketroende ægtefælle, er eneforsørgere eller har kroniske helbredsproblemer, de ældre og andre — har brug for opbyggende samvær. Kunne det tænkes at nogle af os har brug for at blive mindet om dette?

¹⁰ Hvad kan vi gøre for at hjælpe? Lad os ’udvide’ og give udtryk for vores kærlighed. Lad os ikke glemme at vise gæstfrihed over for dem der har brug for opmuntring. (Lukas 14:12-14; Hebræerne 13:2) I stedet for at antage at de på grund af deres omstændigheder ikke kan komme, hvorfor så ikke blot invitere dem? Så kan man lade dem selv afgøre det. Selv hvis ikke de kan tage imod indbydelsen, vil det uden tvivl opmuntre dem at andre har tænkt på dem. Måske er det netop det der skal til for at de kan få friske kræfter.

11. Hvilken hjælp kan de der er nedtrykte have brug for?

¹¹ De der føler sig tyngede kan også have brug for hjælp på andre områder. En enlig mor kan for eksempel have brug for at en moden broder viser hendes faderløse søn opmærksomhed. (Jakob 1:27) En broder eller søster med alvorlige helbredsproblemer kan have brug for hjælp til at få handlet eller til at klare noget i husførelsen. Ældre længes måske efter selskab eller har brug for hjælp til at komme ud i forkyndelsen. Når der er tale om et vedvarende behov for en sådan hjælp, vil det være ’en prøve på vores kærligheds ægthed’. (2 Korinther 8:8) Frem for at trække os tilbage fra dem der har brug for hjælp på grund af den tid og indsats det kræver, måtte vi da bestå prøven på vor kristne kærlighed ved at være opmærksomme på andres behov og ved at være villige til at hjælpe.

Kraften i Guds ord

12. Hvordan kan Guds ord indgive os nye kræfter?

¹² Hvis man holder op med at spise vil der ikke gå lang tid før man mister sin styrke eller kraft. Jehova giver os derfor også kraft til at fortsætte ved at sørge for at vi er åndeligt velnærede. (Esajas 65:13, 14) Hvilken åndelig føde har han tilvejebragt? Først og fremmest sit ord, Bibelen. (Mattæus 4:4; jævnfør Hebræerbrevet 4:12.) Hvordan kan hans ord give os ny styrke? Når det pres og de problemer vi oplever begynder at tære på vore kræfter, kan vi få fornyet styrke ved at læse om de følelser trofaste mænd og kvinder på Bibelens tid nærede, og hvilke problemer de måtte kæmpe med. Det er godt at tænke på hvordan de bevarede deres uangribelighed, selv om de var mennesker „med de samme svagheder som vi“. (Jakob 5:17; Apostelgerninger 14:15) De oplevede prøvelser og pres der ligner det vi oplever. Lad os betragte nogle eksempler.

13. Hvilke bibelske eksempler viser at trofaste mænd og kvinder på Bibelens tid havde nogle oplevelser og følelser der ligner vore?

¹³ Patriarken Abraham sørgede dybt over sin hustrus død skønt han troede på opstandelsen. (1 Mosebog 23:2; jævnfør Hebræerbrevet 11:8-10, 17-19.) David angrede sine synder, men følte alligevel at de havde gjort ham uværdig til at tjene Jehova. (Salme 51:11) Moses følte sig utilstrækkelig. (2 Mosebog 4:10) Epafroditus blev nedtrykt da det blev kendt at alvorlig sygdom havde hæmmet ham i at udføre „Herrens gerning“. (Filipperne 2:25-30) Paulus måtte kæmpe mod det faldne kød. (Romerne 7:21-25) Evodia og Syntyke, to salvede søstre i menigheden i Filippi, havde åbenbart svært ved komme ud af det med hinanden. (Filipperne 1:1; 4:2, 3) Det er opmuntrende at vide at disse trofaste mænd og kvinder havde nogle følelser og problemer der måske minder om det vi oplever, og alligevel gav de ikke op! Jehova opgav heller ikke dem.

14. (a) Gennem hvilket redskab kanaliserer Jehova styrke til os fra sit ord? (b) Hvorfor har Vagttårnet og Vågn op! bragt artikler der behandler sociale, familiemæssige og følelsesmæssige problemer?

¹⁴ Jehova benytter den trofaste og kloge trælleskare til at sørge for en stadig strøm af „mad i rette tid“, styrkende næring fra hans ord. (Mattæus 24:45) Den trofaste træl har i mange år benyttet bladene Vagttårnet og Vågn op! og har heri forsvaret Bibelens troværdighed og forkyndt Guds rige som menneskenes eneste håb. Især i de senere år har disse blade indeholdt aktuelle bibelske artikler om sociale, familiemæssige og følelsesmæssige problemer som også rammer nogle blandt Guds folk. Hvorfor bringer „den trofaste og kloge træl“ sådanne artikler? For at hjælpe dem der rammes af disse problemer til at hente styrke og opmuntring i Guds ord. Desuden giver artiklerne os alle større indblik i hvad nogle af vore brødre og søstre må kæmpe med, og det sætter os i stand til bedre at efterkomme Paulus’ ord: „Trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Thessaloniker 5:14.

Ældste der er „et læ mod vinden“

15. Hvad profeterede Esajas om dem der tjener som ældste, og hvilket ansvar pålægger det dem?

¹⁵ Jehova har sørget for noget andet der kan hjælpe os når vi bliver trætte, nemlig menighedens ældste. Profeten Esajas har beskrevet dem på følgende måde: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ (Esajas 32:1, 2) Ældste har ansvar for at leve op til det Jehova har forudsagt om dem. De må kunne trøste andre, indgyde dem nyt mod og være indstillet på ’til stadighed at bære andres byrder’ [eller: „besværligheder“; ordret: „tunge ting“]. (Galaterne 6:2, fodnote) Hvordan kan de gøre det?

16. Hvad kan ældste gøre til gavn for dem der ikke føler sig værdige til at bede til Gud?

¹⁶ Som før nævnt føler den der er blevet træt sig måske uværdig til at bede. Hvad kan de ældste i givet fald gøre? De kan bede sammen med og for vedkommende. (Jakob 5:14) Alene det at man i en fælles bøn beder Jehova om tydeligt at vise den trætte hvor meget han og andre holder af vedkommende, kan virke meget trøstende. Det at høre en ældste bede en inderlig og dybtfølt bøn, kan styrke den ulykkeliges selvtillid. Det kan hjælpe vedkommende til at forstå at hvis de ældste har tillid til at Jehova vil besvare de bønner der bedes for ham eller hende, kan han eller hun nære den samme tillid.

17. Hvorfor må ældste være medfølende og gode til at lytte?

¹⁷ „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale,“ siges der i Jakob 1:19. For at hjælpe den trætte til at få fornyede kræfter, må de ældste også være medfølende når de lytter til andre. I nogle tilfælde kan menighedens medlemmer kæmpe med problemer eller være underlagt forskellige former for pres der ikke kan afhjælpes i denne tingenes ordning. I givet fald har de ikke brug for en eller anden „patentløsning“ på deres problem, men blot for at man vil lytte til dem, ikke fortælle dem hvordan de bør føle men høre på dem uden at virke fordømmende. — Lukas 6:37; Romerne 14:13.

18, 19. (a) Hvordan kan ældste undgå at gøre de trættes byrder endnu tungere at bære? (b) Hvad bliver resultatet når ældste er medfølende?

¹⁸ I ældste bør være opmærksomme på at I, ved at være hurtige til at høre, kan undgå ubevidst at gøre den trættes byrde endnu tungere at bære. Hvis for eksempel en broder eller en søster er gået glip af nogle møder eller har sat tempoet ned i forkyndelsen, har vedkommende så brug for en opfordring til at gøre mere i forkyndelsen eller at komme oftere til møderne? Måske. Men har du hele billedet? Er vedkommendes helbred blevet dårligere? Har vedkommende for nylig fået flere familieforpligtelser? Er der andre forhold der tynger vedkommende? Man skal huske at vedkommende måske allerede føler sig meget skyldbetynget over ikke at være i stand til at gøre mere.

¹⁹ Hvordan kan man hjælpe en broder eller søster? Inden man drager konklusioner og giver vejledning må man først og fremmest lytte! (Ordsprogene 18:13) Ved at stille velvalgte spørgsmål kan man så at sige trække vedkommendes inderste følelser op til overfladen. (Ordsprogene 20:5) Man skal ikke affærdige sådanne følelser men erkende at det er sådan han eller hun føler. Den trætte har sikkert brug for at blive forsikret om at Jehova interesserer sig for os og forstår at vore omstændigheder til tider pålægger os visse begrænsninger. (1 Peter 5:7) Når ældste viser en sådan medfølelse vil de trætte ’finde ny styrke for deres sjæle’. (1 Peter 3:8; Mattæus 11:28-30) Når de får ny styrke vil man ikke behøve at opfordre dem til at gøre mere; deres hjerte vil bevæge dem til at gøre alt hvad de med rimelighed kan i tjenesten for Jehova. — Jævnfør Andet Korintherbrev 8:12; 9:7.

20. Hvad bør vi være besluttede på nu hvor enden er så nær for denne onde generation?

²⁰ Vi lever i den mest krævende tid i menneskehedens historie. Efterhånden som endens tid skrider frem, øges det pres vi udsættes for i Satans verden. Det er vigtigt at vi aldrig glemmer at Djævelen som en løve er på rov og venter på at vi skal blive trætte og give op så vi bliver et let bytte. Vi kan være taknemmelige for at Jehova giver den trætte kraft. Lad os benytte os af alt det han har tilvejebragt for at give os styrke til at fortsætte. Han kan så at sige give os ørnens vældige vinger. Nu hvor enden for denne onde generation er så nær, er det ikke tiden at holde op med at løbe det løb der gælder sejrsprisen, det evige liv. — Hebræerne 12:1.