9. Hvad har nogle få indviede kristne gjort, og hvad bør det få os til at overveje?

⁹ I visse dele af verden lader det til at nogle få indviede kristne har rebet sejlene på troens skib. Skibet holder sig stadig flydende, men i stedet for at skyde fremad for fulde sejl bevæger de sig af sted i ro og mag. Ansporet af håbet om at „Paradiset var lige om hjørnet“, har nogle ikke sparet sig selv for at nå dette mål. De har været nidkære i forkyndelsen og har trofast overværet alle møder og stævner. Men da de nu mener at deres håb først vil blive indfriet senere end de havde forventet, har de sænket den pris de oprindelig var villige til at betale. Det giver sig udslag i mindre nidkærhed i forkyndelsen, uregelmæssig mødedeltagelse, og det at man ikke synes at det er nødvendigt at overvære et helt stævneprogram. Andre bruger mere tid på fornøjelser og på at skaffe sig materielle bekvemmeligheder. Lad os derfor se på hvad der bør være drivkraften i vort liv i overensstemmelse med vores indvielse til Jehova. Skulle vores nidkærhed i tjenesten afhænge af hvornår vi forventer at håbet om Paradiset bliver til virkelighed?

Tilskyndet af kærlighed og hellig ånd

13, 14. (a) Hvorfor er håbets anker ikke tilstrækkeligt i sig selv? (b) Hvad bør være motivet til at yde Jehova hellig tjeneste, og hvorfor?

¹³ En kristen vil ikke gøre fremskridt hen imod den nye tingenes ordning hvis det eneste motiv til at han tjener Jehova, er håbet om at komme til at leve evigt på en paradisisk jord. Samtidig med at håbets anker er den stabiliserende faktor i hans liv, må han føje kærlighedens drivkraft til troen og håbet. Det understregede Paulus da han skrev: „Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ — 1 Korinther 13:13.

¹⁴ Motivet til at vi yder Gud hellig tjeneste, bør være vor inderlige kærlighed til Jehova til gengæld for den store kærlighed han har vist os. Apostelen Johannes skrev: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed. Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham. Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Johannes 4:8, 9, 19) Vores taknemmelighed over for Gud skulle få os til ikke først og fremmest at tænke på vores personlige frelse, men på at opleve at hans navn helliges og hans retfærdige suverænitet hævdes.

15. Hvordan er vores kærlighed til Jehova forbundet med spørgsmålet om hans suverænitet?

¹⁵ Jehova ønsker at vi skal tjene ham fordi vi elsker ham, ikke kun Paradiset. Opslagsværket Indsigt i Den Hellige Skrifta siger: „Det tjener Jehova til ære at hans suverænitet og den støtte som hans skabninger yder den, først og fremmest er grundlagt på kærlighed. Han ønsker kun dem til undersåtter der nærer kærlighed til hans suveræne herredømme på grund af hans gode egenskaber, deriblandt hans retfærdighed, og som foretrækker hans herredømme frem for noget andet. (1Kor 2:9) På grund af deres kundskab om ham og hans kærlighed, retfærdighed og visdom, som de forstår langt overgår deres egen, vælger de at tjene under hans suveræne herredømme frem for at søge at være uafhængige. (Sl 84:10, 11)“ — Bind 2, side 105.