-
Hvordan overvindes negative følelser?Vagttårnet – 2001 | 15. april
-
-
● Asaf sukkede: „Det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld. Og jeg ramtes dagen lang og fik min retledning morgen efter morgen.“ — Salme 73:13, 14.
-
-
Hvordan overvindes negative følelser?Vagttårnet – 2001 | 15. april
-
-
Kom nær til Jehova
I Salme 73 skrev Asaf åbenhjertigt om hvor rådvild han var. Når han sammenlignede sin egen situation med de ugudeliges fremgang, følte han misundelsen nage. Han så hvor hovmodige og voldelige de onde var, og lagde mærke til at de oven i købet så ud til at slippe godt fra det. Asaf begyndte at tvivle på om det havde nogen værdi at følge en retfærdig kurs i livet. — Salme 73:3-9, 13, 14.
Har du, ligesom Asaf, lagt mærke til hvor godt det tilsyneladende går de ugudelige som praler af deres onde handlinger? Hvordan overvandt Asaf sine negative følelser? Han fortsætter: „Nu ville jeg tænke efter for at få kundskab om dette; det var et problem for mig, indtil jeg gik ind i Guds storslåede helligdom. Jeg ville udgrunde deres fremtid.“ (Salme 73:16, 17) Asaf tog et positivt skridt ved at henvende sig til Jehova i bøn. Sagt med Paulus’ ord undertrykte Asaf det ’sjælelige menneske’ ved at vække det ’åndelige menneske’ til live. Det fornyede hans åndelige udsyn. Han forstod nu at Jehova hader ondskab, og at den ugudelige vil få sin straf når tiden er inde til det. — 1 Korinther 2:14, 15.
Hvor er det vigtigt at vi lader Bibelen hjælpe os til at erkende livets realiteter! Jehova minder os om at han ikke er blind for hvad ugudelige mennesker gør. Bibelen siger: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste . . . Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt.“ (Galaterne 6:7-9) Jehova vil sætte de onde „hvor der er glat“; han vil lade dem „synke i ruiner“. (Salme 73:18) Guds retfærdighed vil altid sejre.
Det at vi regelmæssigt spiser ved Jehovas bord og kommer sammen med Guds folk, vil styrke os i troen og hjælpe os til at overvinde mismod og andre negative følelser. (Hebræerne 10:25) Ved at holde os nær til Gud kan vi, ligesom Asaf, erfare hvordan han kærligt støtter os og holder os oppe. Asaf siger videre: „Jeg er til stadighed hos dig; du har grebet fat i min højre hånd. Med dit råd fører du mig, og senere henter du mig til herlighed.“ (Salme 73:23, 24) En kristen kvinde der blev mishandlet som barn, lærte hvilken visdom disse ord indeholder. Hun fortæller: „Det at jeg holdt mig nær til menigheden, viste mig at livet kan være anderledes. Jeg erfarede at de kristne ældste var kærlige hyrder, ikke politibetjente.“ Ja, medfølende kristne ældste kan være til stor hjælp for dem der har brug for at bekæmpe negative følelser. — Esajas 32:1, 2; 1 Thessaloniker 2:7, 8.
-