Jehova — den der gør undere

„Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“ — JOB 37:14.

1, 2. Hvilken forbløffende opdagelse gjorde man i 1922, og hvad var reaktionen?

ARKÆOLOGEN Howard Carter og den engelske lord Carnarvon havde i adskillige år samarbejdet om at finde skatten. Den 26. november 1922 blev deres søgen endelig belønnet da de ved de ægyptiske faraoners gravpladser i den berømte Kongernes Dal fandt farao Tutankhamons grav. Da de stødte på en forseglet dør, borede de et hul igennem, og ved hjælp af et stearinlys kiggede Carter ind for at se hvad der gemte sig bag døren.

² Carter fortalte senere: „Til sidst kunne lord Carnarvon ikke udholde denne uvished længere, men spurgte ivrigt: ’Ser De noget?’ ’Ja, vidunderlige ting,’ var alt hvad jeg kunne fremstamme.“ Blandt de tusinder af skatte man fandt i graven, var en kiste af massivt guld. Nogle af os har måske set disse prægtige skatte på fotografier eller på et museum. Men hvor fantastiske sådanne museumsgenstande end er, har de sandsynligvis ikke nogen forbindelse med os i dag. Lad os derfor hellere gå over til noget der har betydning for os, og som kommer os mere ved.

3. Hvor kan vi finde oplysninger der kan være til stor gavn for os?

³ For at finde ud af hvad det er, kan vi tænke på en mand som levede for mange hundrede år siden — en mand der var mere betydningsfuld end nogen af nutidens filmstjerner, sportsidoler eller kongelige personer. Der siges om ham at han var „større end alle Østens sønner“. Det var Job. En af Bibelens bøger handler udelukkende om ham. En af hans samtidige, en ung mand ved navn Elihu, syntes ikke desto mindre at han var nødt til at irettesætte Job. Han sagde i virkeligheden at Job havde været alt for optaget af sig selv og sine medmennesker. I kapitel 37 i Jobs Bog finder vi andre specifikke og kloge råd som kan være til stor gavn for os hver især. — Job 1:1-3; 32:1–33:12.

4. Hvad gik forud for Elihus formaning i Job 37:14?

⁴ Jobs tre såkaldte venner holdt nogle lange taler hvori de påpegede at Job, efter deres mening, på nogle punkter havde tænkt eller handlet forkert. (Job 15:1-6, 16; 22:5-10) Elihu ventede tålmodigt på at drøftelsen skulle få en ende. Derefter tog han selv ordet og talte med indsigt og visdom. Han nævnte mange vigtige ting, men læg især mærke til hans ord i kapitel 37, vers 14: „Lyt til dette, Job. Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“

Nogle af Guds gerninger før og nu

5. Hvad omfatter „Guds undergerninger“ som Elihu omtalte?

⁵ Læg mærke til at Elihu ikke foreslog Job at give agt på sig selv, på Elihu eller på andre mennesker. Elihu gav Job — og os andre — det kloge råd at give agt på Jehova Guds undergerninger. Hvad tror du at „Guds undergerninger“ omfatter? Og hvorfor skal vi overhovedet give agt på Guds undergerninger, i betragtning af hvor meget vi har at tænke på i forbindelse med vores helbred, økonomi og fremtid, foruden familien, arbejdskammeraterne og naboerne? Der er ingen tvivl om at Jehova Guds undergerninger afspejler hans visdom og er et udslag af hans magt over det fysiske skaberværk som omgiver os. (Nehemias 9:6; Salme 24:1; 104:24; 136:5, 6) Det kan vi tydeligt se hvis vi betragter en passage i Josuas Bog.

6, 7. (a) Hvilke undergerninger udførte Jehova på Moses’ og Josuas tid? (b) Hvordan ville du have reageret hvis du havde været øjenvidne til disse undergerninger?

⁶ Jehova lod plager komme over det gamle Ægypten og delte derefter Det Røde Havs vande så Moses kunne føre israelitterne i frihed. (2 Mosebog 7:1–14:31; Salme 106:7, 21, 22) I Josuas Bog, kapitel 3, beskrives en lignende begivenhed. Moses’ efterfølger, Josua, skulle føre Guds folk over en flod og ind i det forjættede land. Josua sagde: „Sørg for at hellige jer, for i morgen vil Jehova gøre undere midt iblandt jer.“ (Josua 3:5) Hvilke undere?

⁷ Beretningen viser at Jehova banede en vej gennem vandet, nemlig Jordanfloden, sådan at tusinder af mænd, kvinder og børn kunne gå over på tør grund. (Josua 3:7-17) Hvis vi havde set floden dele sig og alle disse mennesker gå sikkert over, ville vi uden tvivl kalde det et under. Det var et vidnesbyrd om Guds magt over skaberværket. Men i dag — her i vor tid — sker der noget som er lige så underfuldt. For at finde ud af hvad det er, og hvorfor vi bør give agt på det, kan vi overveje ordene i Job 37:5-7.

8, 9. Hvilke undergerninger peger Job 37:5-7 på, og hvorfor bør vi tænke over dem?

⁸ Elihu sagde: „Gud tordner underfuldt med sin røst, gør store gerninger vi ikke har kendskab til.“ Hvad tænkte Elihu på da han sagde at Gud gjorde „store gerninger“? Elihu omtaler sne og regnskyl. Sne og regn kan hindre landmanden i at arbejde på marken og give ham tid og anledning til at tænke over Guds gerninger. Vi er måske ikke landmænd, men vi kan blive berørt af regn og sne. Afhængigt af hvor på jorden vi bor, kan sneen og regnen også gribe ind i vores arbejde og hverdag. Tager vi os så tid til at tænke over hvem der står bag disse undergerninger, og hvad det betyder? Har du nogen sinde gjort det?

⁹ I kapitel 38 fremfører Jehova Gud selv et ræsonnement der ligner det ovennævnte, og stiller Job nogle relevante spørgsmål. Selv om spørgsmålene er henvendt til Job, har de også betydning for os — for vores indstilling, liv og fremtid. Lad os derfor se de spørgsmål Gud stiller, og tænke over hvad de betyder for os. Ja, lad os følge tilskyndelsen i Job 37:14.

10. Hvordan bør ordene i kapitel 38 i Jobs Bog indvirke på os, og hvilke spørgsmål bliver der stillet?

¹⁰ Kapitel 38 indledes med ordene: „Da svarede Jehova Job ud fra stormen og sagde: ’Hvem er det der fordunkler hvad der er besluttet, med ord som er uden kundskab? Spænd nu bælte om din lænd som en våbenfør mand og lad mig spørge dig, og du skal lære mig.’“ (Job 38:1-3) Det viser med hvilken indstilling Job skulle betragte de følgende spørgsmål. De hjalp Job til at erkende at han stod over for universets Skaber og skulle stå ham til regnskab. Det er også noget vi der lever nu, bør gøre. Dernæst kom Gud ind på nogle af de ting Elihu havde nævnt. „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? Fortæl, hvis du kender til forstand. Hvem fastsatte dens mål — hvis du ved det — eller hvem spændte målesnor ud over den? På hvad er dens fodstykker sænket, eller hvem har lagt dens hjørnesten?“ — Job 38:4-6.

11. Hvad bør Job 38:4-6 få os til at erkende?

¹¹ Hvor var Job — ja, hvor var nogen af os — da Jorden blev til? Var det en af os der som arkitekt fremstillede en model af Jorden og ud fra modellen udmålte dimensionerne? Nej, naturligvis ikke. Der fandtes jo ikke engang mennesker på det tidspunkt. Idet Gud sammenligner Jorden med en bygning, spørger han: „Hvem har lagt dens hjørnesten?“ Vi ved at Jorden befinder sig i den helt rigtige afstand fra Solen til at vi kan leve og trives her. Den har også den rigtige størrelse. Hvis vores klode var bare lidt større, ville der ophobes brint i atmosfæren så der ikke kunne eksistere noget liv på Jorden. Der er tydeligvis nogen som har „lagt dens hjørnesten“ på det helt rigtige sted. Havde Job æren for dette? Har vi? Eller er det Jehova Gud? — Ordsprogene 3:19; Jeremias 10:12.

Hvem ligger inde med svarene?

12. Hvad får spørgsmålet der stilles i Job 38:6, os til at tænke på?

¹² Gud stillede også spørgsmålet: „På hvad er dens fodstykker sænket?“ Det er et tankevækkende spørgsmål. I dag kender vi til noget som Job aldrig havde hørt om, nemlig gravitationskraften, eller tyngdekraften. De fleste af os forstår at massetiltrækningen fra Solen holder Jorden på plads, eller dens fodstykker sænket, så at sige. Men hvem forstår til fulde hvad tyngdekraften er?

13, 14. (a) Hvad må vi erkende om tyngdekraften? (b) Hvordan bør det der siges i Job 38:6, få os til at reagere?

¹³ I en forholdsvis ny bog med titlen The Universe Explained (som man kunne oversætte med „Universets gåde løst“) indrømmes det at ’tyngdekraften er den kendteste af naturkræfterne, men samtidig den vi ved mindst om’. Bogen fortsætter: „Tyngdekraften synes at passere gennem det tomme rum på et øjeblik uden at vi kan påvise hvordan det går til. I de senere år er fysikerne imidlertid begyndt at overveje den mulighed at tyngdekraften bevæger sig i bølger bestående af partikler man kalder gravitoner . . . Men ingen kan sige med sikkerhed om de eksisterer.“ Tænk over rækkevidden af dette.

¹⁴ Videnskaben har gjort store fremskridt i de over 3000 år der er gået siden Jehova stillede Job disse spørgsmål. Alligevel kan hverken fysikerne eller vi andre give en fuldstændig forklaring på tyngdekraften, som sørger for at Jorden forbliver i sin bane — det helt rette sted for at livet på den kan opretholdes. (Job 26:7; Esajas 45:18) Hermed ikke sagt at vi alle bør begynde at forske i tyngdekraftens mysterier. Men at have øje for bare dette ene aspekt af Guds undergerninger bør påvirke vort syn på ham. Har du ærefrygt for hans visdom og kundskab, og forstår du hvorfor vi har behov for at lære mere om hans vilje?

15-17. (a) Hvad fokuseres der på i Job 38:8-11, og hvilke spørgsmål rejses der? (b) Hvad må vi erkende vedrørende kendskabet til oceanerne og fordelingen af dem på Jorden?

¹⁵ Skaberen har flere spørgsmål til Job: „Hvem spærrede for havet med døre da det brød frem, kom ud af moders skød, da jeg gjorde skymasserne til dets klædning og tykt mulm til dets svøb og derpå afstak min forordning for det og anbragte slå og døre og sagde: ’Hertil kan du komme og ikke længere, ja, her standser dine stolte bølger?’“ — Job 38:8-11.

¹⁶ Den ’spærring for havet’ som nævnes her, indbefatter kontinenterne, oceanerne og tidevandet. Hvor længe har mennesket iagttaget og studeret alt dette? I tusindvis af år, men især i det sidste århundrede. Man skulle tro at vi efterhånden ved alt hvad der er værd at vide, om det. Men hvad finder man hvis man her i år 2001 undersøger de nyeste oplysninger om disse emner på de store biblioteker eller ved hjælp af Internettet?

¹⁷ Et anerkendt opslagsværk siger: „Fordelingen af kontinentalplader og oceanbassiner på klodens overflade og fordelingen af de større landmasser har længe været nogle af de mest fascinerende emner som videnskaben har forsket i og fremsat teorier om.“ Opslagsværket nævner dernæst fire mulige forklaringer, men siger at de blot er „nogle af de mange hypoteser“. Ifølge Nudansk Ordbog er en hypotese „en antagelse som ikke er bevist, . . . en antagelse som er grundlag for en videnskabelig undersøgelse, og som søges bevist“.

18. Hvilke slutninger får Job 38:8-11 os til at drage?

¹⁸ Viser det ikke at de spørgsmål der stilles i Job 38:8-11, stadig er relevante? Det er i hvert fald ikke os der har æren for at have anbragt Jordens vand- og landmasser dér hvor de nu befinder sig. Det er heller ikke os der har placeret Månen sådan at dens tiltrækningskraft kan forårsage tidevandet, der normalt holder sig inden for sin ’afspærring’ og ikke skaber oversvømmelser. Æren for alt dette tilfalder Jehova — den der gør undere. — Salme 33:7; 89:9; Ordsprogene 8:29; Apostelgerninger 4:24; Åbenbaringen 14:7.

Giv Jehova æren

19. Hvilke fysiske realiteter gør de poetiske udtryk i Job 38:12-14 os opmærksomme på?

¹⁹ Vi mennesker kan heller ikke tage æren for Jordens rotation, som der sigtes til i Job 38:12-14. Ja, Jordens rotation er årsag til daggryet, der ofte er betagende smukt. Når Solen står op, træder landskabets former tydeligere frem, som blødt ler der forandrer sig under et segl. Tænker vi nærmere over det, må vi også forundres over at Jorden ikke roterer for hurtigt, hvilket ville få katastrofale følger. Omdrejningen foregår heller ikke så langsomt at dagene og nætterne bliver meget lange og resulterer i varme- og kuldegrader som ville gøre det umuligt for mennesker at eksistere på Jorden. Vi må være glade for at det er Gud, og ikke mennesker, der har fastsat Jordens rotationshastighed. — Salme 148:1-5.

20. Hvad ville du svare hvis man stillede dig spørgsmålene i Job 38:16, 18?

²⁰ Lad os nu forestille os at Gud stiller os følgende spørgsmål: „Har du været ved havets kilder, eller har du vandret omkring for at udforske dybet?“ Det kunne ikke engang en havforsker svare ja til! „Har du overskuet jordens vidder? Fortæl, hvis du kender det hele.“ (Job 38:16, 18) Har vi besøgt og udforsket hvert eneste område af Jorden, eller bare en forholdsvis stor del af dem? Hvor mange hundrede år kunne man ikke bruge på at besøge de mange smukke steder der findes på Jorden? Og det ville være nogle vidunderlige år!

21. (a) Hvilke videnskabelige betragtninger kan spørgsmålene i Job 38:19 give anledning til? (b) Hvad bør vores viden om lyset anspore os til at gøre?

²¹ Læg også mærke til de store spørgsmål der stilles i vers 19:„Hvor er da vejen til hvor lyset bor? Og mørket, hvor er da dets sted?“ Længe mente man at lyset bevægede sig som bølger på en vandoverflade. I 1905 forklarede Albert Einstein at lyset opfører sig som energipakker, eller energipartikler. Var det den endelige forklaring? Nej. I et nyere leksikon spørges der: „Består lyset af bølger eller partikler?“ Der siges: „Øjensynlig kan det ikke være begge dele, for de to modeller [bølger og partikler] er helt forskellige. Svaret er at lyset strengt taget ikke er nogen af delene.“ Men selv om vi mennesker ikke fuldt ud kan forklare Guds undergerninger på dette område, får vi fortsat — direkte eller indirekte — varme fra sollyset. Vi får fødevarer og ilt, som bliver til fordi planterne reagerer på lyset. Vi kan læse, betragte dem vi holder af, beundre solnedgangene og så videre. Skulle det ikke få os til at værdsætte Guds undergerninger? — Salme 104:1, 2; 145:5; Esajas 45:7; Jeremias 31:35.

22. Hvordan reagerede fortidens David på Guds undergerninger?

²² Er formålet med at grunde over Jehovas undergerninger blot at de skal gøre indtryk på os og få os til falde i forundring over det alt sammen? Nej. Salmisten David understregede hvor umuligt det er at forstå og udtale sig om alle Guds undergerninger. Han skrev: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud. . . . Ville jeg fortælle og tale om [dine undere], er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ (Salme 40:5) David mente naturligvis ikke at han ville forholde sig tavs om alle disse storslåede gerninger. Det fremgår af den beslutning han giver udtryk for i Salme 9:1: „Jeg vil prise dig, Jehova, af hele mit hjerte; jeg vil forkynde alle dine underfulde gerninger.“

23. Hvordan betragter du Guds undergerninger, og hvordan kan du hjælpe andre?

²³ Bør Guds undergerninger ikke gøre et lige så stort indtryk på os? Bør vores beundring for Guds storslåede gerninger ikke få os til at fortælle andre om ham og om hvad han har gjort og vil gøre i fremtiden? Svaret er indlysende. Vi bør ’forkynde om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene’. (Salme 96:3-5) Ja, vi kan vise vores ydmyge værdsættelse af Guds undere ved at give det vi har lært om ham, videre til andre. Selv om folk er vokset op i et samfund der har afvist Skaberen, kan det positive og oplysende budskab vi kommer med, få dem til at anerkende Gud. Det kan endog føre til at nogle får lyst til at lære mere om den der „har skabt alle ting“, og som gør undergerninger — nemlig Jehova. — Åbenbaringen 4:11.

Giv agt på Guds undergerninger

„Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig.“ — SALME 40:5.

1, 2. Hvilke vidnesbyrd har vi om Guds undergerninger, og hvad bør det få os til at gøre?

NÅR man læser i Bibelen, kan man tydeligt se at Gud i fortiden gjorde store undere for sit folk, Israel. (Josua 3:5; Salme 106:7, 21, 22) Selv om Jehova ikke på nuværende tidspunkt griber ind i forholdene på jorden sådan som han gjorde i fortidens Israel, ser vi rigelige vidnesbyrd om hans undergerninger. Vi har derfor grund til at sige som salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24; 148:1-5.

² Mange mennesker ignorerer eller afviser sådanne klare beviser på Guds skaberkraft. (Romerne 1:20) Vi bør dog grunde over dem og overveje vort forhold til Skaberen og hvad vi skylder ham. Kapitlerne 38 til 41 i Jobs Bog er en god hjælp til at gøre dette, for her gør Jehova Job opmærksom på visse aspekter af sine undergerninger. Lad os se nærmere på nogle af de emner Gud kom ind på.

Guds magtfulde undergerninger

3. Hvad spurgte Gud om i Job 38:22, 23, 25-29?

³ På et tidspunkt stiller Gud Job spørgsmålet: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ Sne og hagl er en del af hverdagen mange steder. Gud fortsætter: „Hvem har kløvet en rende til oversvømmelsen og en vej til den buldrende uvejrssky for at lade det regne i et land hvor der ingen er, en ørken hvor der ikke er mennesker, for at mætte de uvejrsramte og øde steder og få græsbunden til at spire? Har regnen en fader, eller hvem har født dugdråberne? Fra hvis moderliv er isen kommet frem, og himmelens rimfrost, hvem har født den?“ — Job 38:22, 23, 25-29.

4-6. I hvilken forstand er menneskets kendskab til sne utilstrækkeligt?

⁴ For dem der lever i et fortravlet samfund og må rejse meget, kan sne være til besvær. Men for andre er sneen noget ganske andet: Et eventyrland med mange helt specielle muligheder. Kan vi, med Guds spørgsmål i tanke, sige at vi har et indgående kendskab til sneen? Ved vi for eksempel hvordan den ser ud? Jo, vi ved nok hvordan en stor snedrive ser ud. Men hvad med de enkelte snefnug? Ved du hvordan de ser ud?

⁵ Der er nogle som har studeret og fotograferet snefnug i årtier. Et enkelt snefnug kan bestå af 100 fine iskrystaller i en uendelig variation af smukke mønstre. I bogen Atmosfæren siges der: „Snefnuggenes uendelige mangfoldighed er legendarisk, og til trods for at forskerne hævder, at ingen naturlov forhindrer, at der skulle optræde flere af samme slags, er man endnu ikke stødt på to ens fnug. . . . Wilson A. Bentley . . . foretog en granskning af helt enestående karakter. Han brugte over 40 år på at undersøge og fotografere snefnug gennem et mikroskop uden nogensinde at finde to, der var ganske ens.“ Og selv i det sjældne tilfælde hvor to skulle vise sig at være identiske, ville det så ændre noget ved det under at der findes en så forbløffende variation af snefnug?

⁶ Husk Guds spørgsmål: „Har du været inde i sneens forrådshuse?“ Mange tænker sikkert på skyerne som det sted hvor sneen opstår, dens „forrådshuse“. Kan vi forestille os at vi gik ind i sådan et forrådshus for at lave en fortegnelse over den uendelige variation af snefnug og undersøge hvordan de bliver til? I et videnskabeligt opslagsværk siges der: „Frysekernerne er nødvendige for at skyernes vanddråber kan fryse ved minus 40 grader. Men det er stadig ikke klarlagt hvordan frysekernerne dannes, eller hvilken beskaffenhed de har.“ — Salme 147:16, 17; Esajas 55:9, 10.

7. Hvor indgående er vores kendskab til regnen?

⁷ Hvordan forholder det sig med regnen? Gud spurgte Job: „Har regnen en fader, eller hvem har født dugdråberne?“ I det samme opslagsværk siges der: „På grund af de komplicerede atmosfæriske bevægelser og den meget store variation i luftens indhold af fugtighed og partikler synes det umuligt at opstille en detaljeret og almengyldig teori om den måde hvorpå skyer og nedbør opstår.“ Enkelt sagt har forskerne opstillet detaljerede teorier om regnen, men de kan endnu ikke give en fyldestgørende forklaring på den. Ikke desto mindre vander den livsnødvendige regn som bekendt jorden og planterne og gør livet muligt og behageligt for os.

8. Hvorfor er Paulus’ ord i Apostelgerninger 14:17 meget rammende?

⁸ Mon ikke vi er enige med apostelen Paulus i den konklusion han nåede frem til? Han tilskyndede andre til at se disse undergerninger som et vidnesbyrd om den der står bag dem. Paulus sagde om Jehova Gud at „han ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:17; Salme 147:8.

9. Hvordan kommer Guds store magt til udtryk i hans undergerninger?

⁹ Det er tydeligt at den der har gjort disse undergerninger til gavn for os, sidder inde med en umådelig visdom og magt. Som et eksempel på hans magt anslås det at der forekommer tordenvejr cirka 45.000 gange om dagen; det vil sige over 16 millioner gange om året. Cirka 2000 steder på jorden tordner det altså lige netop nu. De turbulente bevægelser i og mellem tordenskyerne under et tordenvejr indeholder energiladninger der svarer til mindst ti atombomber som dem der blev nedkastet under den anden verdenskrig. Noget af denne energi ses i form af lynglimt. Ud over at lynglimt ser ærefrygtindgydende ud, medvirker de til at danne kvælstofforbindelser der trænger ned i jorden og optages af planterne som en naturligt forekommende gødning. Lynene er altså voldsomme energiudladninger, og de er til stor gavn for os. — Salme 104:14, 15.

Hvordan berører det os?

10. Hvordan ville du besvare spørgsmålene i Job 38:33-38?

¹⁰ De fleste mennesker interesserer sig ikke særlig meget for Guds undergerninger. Men prøv at sætte dig i Jobs sted, og forestil dig at det er dig der bliver udspurgt af den almægtige Gud. I Job 38:33-38 stiller Jehova følgende spørgsmål: „Kender du himmelens forskrifter, eller kan du indføre dens myndighed på jorden? Kan du hæve din stemme til skyerne, så vandmasserne dækker dig? Kan du sende lynene ud så de drager af sted og siger til dig: ’Her er vi!’? Hvem lagde sin visdom i skylagene, og hvem brugte sin forstand til fænomenet på himmelen? Hvem kan i sin visdom tælle skyerne, og hvem kan vælte himmelens vandkrukker, når støvet bliver flydende som smeltet malm og jordknoldene hænger sammen?“

11, 12. Nævn nogle ting som viser at Gud er den der gør undere.

¹¹ Vi har kun set på nogle få af de ting Elihu nævnte over for Job, og berørt nogle få af de spørgsmål som Jehova bad Job om at besvare „som en våbenfør mand“. (Job 38:3) I kapitel 38 og 39 gør Jehova Job opmærksom på endnu flere sider af skaberværket. For eksempel nævner han stjernebillederne. Hvem kender alle de love og forskrifter der gælder for dem? (Job 38:31-33) Jehova bad også Job lægge mærke til nogle af dyrene — løven og ravnen, stenbukken og zebraen, vildoksen og strudsen, hesten og ørnen. Gud spurgte i virkeligheden Job om det var ham der havde givet disse mange forskellige dyr deres særlige kendetegn og bestemt deres måde at leve på. Måske har du lyst til at se nærmere på disse kapitler, især hvis du holder af heste eller andre dyr. — Salme 50:10, 11.

¹² Du kunne også læse kapitel 40 og 41, hvor Jehova igen beder Job om at svare på nogle spørgsmål, denne gang om to bestemte dyr. Vi forstår det sådan at disse dyr er den store og stærke flodhest (Behemot) og den frygtindgydende nilkrokodille (Livjatan). De hører begge med til det underfulde skaberværk som vi må have øje for. Lad os nu se hvilken slutning vi bør komme til.

13. Hvilken virkning havde Guds spørgsmål på Job, og hvordan bør det vi har drøftet, berøre os?

¹³ Kapitel 42 i Jobs Bog viser hvordan Job reagerede på Guds spørgsmål. Før havde Job fokuseret for meget på sig selv og andre. Men nu tager han imod den tugt der ligger i Guds spørgsmål, og ændrer sin måde at tænke på. Han siger: „Jeg ved at du [Jehova] kan gøre alt, og intet som du har i tanke, er umuligt for dig. ’Hvem er det der uden kundskab fordunkler hvad der er besluttet?’ Derfor talte jeg, men jeg forstod ikke det der er for underfuldt for mig og som jeg ikke har kendskab til.“ (Job 42:2, 3) Ja, efter at Job havde givet agt på Guds undergerninger, gav han udtryk for at alt dette var for underfuldt for ham. Disse undere i skaberværket, som er et vidnesbyrd om Guds store visdom og magt, skulle også gøre indtryk på os. Og hvad skulle det føre til? Skulle vi bare blive imponerede? Eller skulle det føre til noget mere?

14. Hvordan virkede Guds undergerninger på David?

¹⁴ I Salme 86 finder vi nogle beslægtede udtalelser af David, som i en tidligere salme skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:1, 2) Men David gik endnu videre. I Salme 86:10, 11 læser vi: „Du er stor og gør undere; du er Gud, du alene. Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ David nærede ærbødighed og ærefrygt for Skaberen på grund af alle de undere han havde gjort. Det forstår vi godt. David ønskede ikke at mishage den der havde gjort sådanne undergerninger. Vi bør have den samme indstilling.

15. Hvorfor var det på sin plads at David nærede ærefrygt for Gud?

¹⁵ David må have indset at Gud kunne bruge sin store magt og de vældige kræfter han råder over, mod enhver som ikke fortjener hans gunst — hvilket ville være skæbnesvangert for dem. Gud spurgte Job: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ Gud har sne, hagl, regn, storm og lyn — voldsomme naturkræfter — i sit arsenal. — Job 38:22, 23.

16, 17. Hvordan er Guds ærefrygtindgydende kraft kommet til udtryk, og hvordan har han gjort brug af denne kraft i fortiden?

¹⁶ Vi husker måske en lokal katastrofe som blev forårsaget af en af disse naturkræfter — en orkan, en snestorm eller en oversvømmelse. Lad os tage et eksempel: I slutningen af 1999 blev Sydvesteuropa ramt af nogle kraftige storme som overraskede selv meteorologerne. Der kom vindstød på op til 200 kilometer i timen som rev tusinder af tage af, væltede elmaster og kastede rundt med lastbiler. Stormen væltede eller knækkede omkring 270 millioner træer, heraf 10.000 alene i Versaillesparken uden for Paris. Millioner af hjem stod uden elektricitet. Næsten 100 omkom. Alt dette på grund af et stormvejr der varede forholdsvis kort tid. I Danmark kostede orkanen den 3. december syv mennesker livet, og mange blev kvæstet. Stormen væltede så mange træer at det svarer til syv års skovhugst.

¹⁷ Storme betragtes ofte som uberegnelige og ukontrollable hændelser. Men hvad ville der ske hvis den Almægtige gjorde store undergerninger ved at bruge disse enorme kræfter helt målrettet? På Abrahams tid gjorde han noget i den retning. Abraham fik at vide at den der dømmer hele jorden, havde bemærket og vurderet indbyggernes ondskab i to byer, Sodoma og Gomorra. De var så fordærvede at klageskriget over dem var nået op til Gud, som sørgede for at alle de retfærdige blev udfriet fra de dømte byer. Den bibelske beretning fortæller at Jehova derpå „lod svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen,“ ned over de to byer. Også dette var en af Guds undergerninger. Han bevarede de retfærdige og udslettede de uforbederligt onde. — 1 Mosebog 19:24.

18. Hvilke undere peger Esajas’ Bog, kapitel 25, på?

¹⁸ På et senere tidspunkt fældede Jehova dom over oldtidens Babylon, som muligvis er den by der omtales i Esajas’ Bog, kapitel 25. Gud forudsagde at en by ville blive en ruinhob: „Du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den.“ (Esajas 25:2) De der har besøgt det sted hvor det gamle Babylon lå, kan bekræfte at dette er gået i opfyldelse. Var Babylons ødelæggelse blot en tilfældighed? Nej. Vi kan helt tilslutte os Esajas’ ord: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn, for du har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ — Esajas 25:1.

Guds undergerninger i fremtiden

19, 20. Hvilken opfyldelse af Esajas 25:6-8 kan vi forvente?

¹⁹ Gud opfyldte ovennævnte profeti i fortiden, og han vil gøre undergerninger i fremtiden. Efter Esajas 25:1, der omtaler de „undere“ Gud gør, finder vi, nogle få vers længere henne, en pålidelig profeti som endnu ikke er blevet opfyldt. Men den vil blive opfyldt, lige så sikkert som den profetiske dom over Babylon blev opfyldt. Hvilke „undere“ lover Jehova at gøre? I Esajas 25:6 siges der: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“

²⁰ Denne profeti vil med sikkerhed gå i opfyldelse i den nye verden som Gud har lovet at indføre, og som ligger lige foran os. Til den tid vil menneskeheden blive befriet for de problemer der nu tynger så mange. Profetien i Esajas 25:7, 8 garanterer faktisk at Gud vil bruge sin skaberkraft i forbindelse med en af de største undergerninger man kan forestille sig. „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ Apostelen Paulus citerede senere fra denne passage og anvendte den på Guds løfte om at han vil oprejse de døde til livet igen. Kan man forestille sig et større under? — 1 Korinther 15:51-54.

21. Hvilket under vil Gud gøre for de døde?

²¹ En anden grund til at ingen vil græde mere på grund af sorg, er at menneskenes fysiske sygdomme vil blive fjernet. Da Jesus gik på jorden, helbredte han mange. Han hjalp de blinde til at se og de døve til at høre, og han gav de vanføre deres førlighed. Vi læser i Johannes 5:5-9 at han kurerede en mand der havde været lam i 38 år. De der var vidne til det, betragtede det som et under, et mirakel. Det var det også. Men Jesus fortalte dem om et langt større under han ville udvirke: de dødes opstandelse! „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.

22. Hvorfor kan fattige og nødstedte se fremtiden i møde med håb?

²² Det er helt sikkert at dette vil ske, for den der står bag løftet, er Jehova. Vi kan være sikre på at resultatet vil blive vidunderligt når han meget målrettet gør brug af sin vældige magt og genopretter alt. Salme 72 viser hvad han vil gøre gennem sin søn, kongen Jesus Kristus. Til den tid blomstrer den retfærdige, og der vil være fred i overflod. Gud vil udfri den fattige og nødstedte. Han lover: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne. Som Libanon bliver hans frugt, og fra byen blomstrer de som jordens planter.“ — Salme 72:16.

23. Hvad bør Guds undergerninger tilskynde os til at gøre?

²³ Vi har mange grunde til at give agt på alle Jehovas undergerninger — det han har gjort i fortiden, det han gør i dag, og det han vil gøre i den nærmeste fremtid. „Velsignet være Jehova Gud, Israels Gud, som alene gør undergerninger. Og velsignet være hans herlige navn evindelig, ja, måtte hans herlighed fylde hele jorden. Amen og amen.“ (Salme 72:18, 19) Lad os ofte tale begejstret med vore slægtninge og andre om Jehovas undergerninger. Ja, lad os ’forkynde om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene’. — Salme 78:3, 4; 96:3, 4.