Hvem skal underordne sig Gud og hvorfor?

„Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — JEREMIAS 10:23.

1. Hvilken form for uafhængighed har været højt skattet?

DEN Amerikanske Uafhængighedserklæring fra det 18. århundrede er et af de dokumenter som flest kender eller har hørt om. Heri erklærede 13 britiske kolonier i Nordamerika deres uafhængighed af moderlandet England. De ønskede frihed. Og frihed og uafhængighed af fremmed indblanding er begreber der går hånd i hånd. Politisk og økonomisk uafhængighed kan være en stor fordel. På det seneste er nogle lande i Østeuropa kommet nærmere politisk uafhængighed. Men i samme åndedrag må det retfærdigvis nævnes at disse lande har oplevet at der er fulgt store problemer i uafhængighedens kølvand.

2, 3. (a) Hvilken slags uafhængighed er ikke værd at tragte efter? (b) Hvordan kom dette tydeligt til udtryk i forbindelse med det første menneskepar?

² Blandt de mange former for uafhængighed mennesker tragter efter, er uafhængighed af menneskets Skaber, Jehova Gud. Denne form for uafhængighed er ikke en velsignelse men en forbandelse. Hvorfor? Fordi mennesket slet ikke er skabt til at være uafhængigt af sin Skaber, hvilket tydeligt fremgår af de ovenfor citerede ord af profeten Jeremias. Vi er altså skabt til at underordne os Skaberen, hvilket vil sige at vi må være lydige mod ham.

³ Dette blev kraftigt understreget for det første menneskepar da Jehova gav dem det bud vi finder i Første Mosebog 2:16, 17: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ Eftersom Adam ikke ville underlægge sig sin Skaber, blev han og alle hans efterkommere i stedet underlagt synd, lidelse og død. — 1 Mosebog 3:19; Romerne 5:12.

4, 5. (a) Hvad har konsekvensen været af at mennesker ikke har villet underordne sig Gud? (b) Hvilken morallov kan man ikke tilsidesætte?

⁴ Det er både uklogt og moralsk forkert at nægte at underordne sig Gud. En sådan holdning har medført at verden i dag er præget af lovløshed, kriminalitet, vold og kønslig umoralitet og de deraf følgende seksuelt overførte sygdomme. Skyldes den omfattende ungdomskriminalitet desuden ikke i høj grad at unge hverken vil underlægge sig Jehova, deres forældre eller landets love? Uafhængighedens ånd afspejler sig også i den aparte og skødesløse måde mange mennesker klæder sig på og det dårlige sprog de benytter.

⁵ Men ingen kan slippe uden om Skaberens morallov: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ — Galaterne 6:7, 8.

6, 7. Hvad er hovedårsagen til at mange ikke vil underordne sig, og hvoraf fremgår dette?

⁶ Hvad er hovedårsagen til at så mange ikke vil underordne sig? Enkelt sagt skyldes det selviskhed og stolthed. Derfor lod den første kvinde, Eva, sig bedrage af slangen og spiste af den forbudte frugt. Hvis hun havde været beskeden og ydmyg ville hun ikke være faldet for fristelsen til at blive som Gud og selv bestemme hvad der var godt og ondt. Hvis hun havde været uselvisk ville hun ikke have ønsket noget som hendes Skaber, Jehova Gud, udtrykkeligt havde forbudt. — 1 Mosebog 2:16, 17.

⁷ Kort efter Adam og Evas syndefald fik stolthed og selviskhed Kain til at slå sin broder Abel ihjel. Det var også selviskhed der fik engle til at handle uafhængigt; de forlod deres oprindelige stilling og materialiserede sig for at tage del i sanselige nydelser. Nimrod lod sig også drive af stolthed og selviskhed, og de fleste verdslige herskere har lige siden været kendetegnet af disse kedelige egenskaber. — 1 Mosebog 3:6, 7; 4:6-8; 1 Johannes 3:12; Judas 6.

Hvorfor vi må underordne os Jehova Gud

8-11. Hvilke fire tungtvejende grunde har vi til at underordne os Gud?

⁸ Hvorfor er vi skyldige at underordne os vor Skaber, Jehova Gud? Først og fremmest fordi han er universets Suveræn. Al myndighed tilhører rettelig ham. Han er vor Dommer, Lovgiver og Konge. (Esajas 33:22) Som der meget rigtigt står skrevet: „Alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ — Hebræerne 4:13.

⁹ Eftersom Skaberen er almægtig kan ingen slippe godt fra at modstå ham, og ingen kan lade hånt om sin forpligtelse til at underordne sig ham. De der nægter at underlægge sig Gud vil før eller siden gå til grunde; en skæbne som overgik fortidens Farao og som til Guds fastsatte tid vil overgå Satan Djævelen. — Salme 136:1, 11-15; Åbenbaringen 11:17; 20:10, 14.

¹⁰ Eftersom alle fornuftbegavede skabninger er frembragt i den hensigt at tjene deres Skaber, er vi forpligtede til at underordne os ham. Åbenbaringen 4:11 erklærer: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ Han er den store Pottemager og mennesker er som kar der tjener hans hensigt. — Esajas 29:16; 64:8.

¹¹ Vi bør ikke glemme at Skaberen er alvis. Han ved derfor hvad der vil gavne os mest. (Romerne 11:33) Hans love er ’til vort bedste’. (5 Mosebog 10:12, 13) Frem for alt: „Gud er kærlighed.“ Han ønsker derfor kun vort bedste. Ja, vi har mange tvingende grunde til at underlægge os Skaberen, Jehova Gud! — 1 Johannes 4:8.

Jesus Kristus — det fuldkomne eksempel med hensyn til at underordne sig Gud

12, 13. (a) Hvordan underlagde Jesus Kristus sig Gud? (b) Hvilke ord af Jesus viser hans ydmyge holdning?

¹² Der hersker ingen tvivl om at Jehovas enestefødte søn, Jesus Kristus, satte det fuldkomne eksempel med hensyn til at underordne sig Gud. Det peger apostelen Paulus på i Filipperbrevet 2:6-8: ’Skønt Jesus var i Guds skikkelse, tænkte han ikke på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.’ Da Jesus var på jorden sagde han igen og igen at han ikke gjorde noget på eget initiativ; han handlede ikke uafhængigt men underlagde sig altid sin himmelske Fader.

¹³ I Johannes 5:19, 30 læser vi: „Som svar sagde Jesus derfor videre til dem: ’I sandhed, ja i sandhed siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde. Jeg kan slet intet gøre af mig selv; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.’“ Og den nat han blev forrådt bad han gentagne gange: „Ikke som jeg vil, men som du vil.“ — Mattæus 26:39, 42, 44; se også Johannes 7:28; 8:28, 42.

Nogle der underordnede sig Gud i fortiden

14. Hvordan viste Noa at han underordnede sig Gud?

¹⁴ En af de første der ønskede at underordne sig Gud var Noa, hvilket kom til udtryk på tre måder. For det første var Noa en retfærdig mand der var uangribelig blandt sine samtidige og vandrede med den sande Gud. (1 Mosebog 6:9) For det andet byggede han arken og ’gjorde ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han’. (1 Mosebog 6:22) Og for det tredje lod han som „en forkynder af retfærdighed“ advarselen om en kommende vandflod lyde. — 2 Peter 2:5.

15, 16. (a) Hvordan var Abraham et godt eksempel med hensyn til at underordne sig Gud? (b) Hvordan viste Sara at hun underordnede sig?

¹⁵ Abraham viste også at han ønskede at underordne sig Gud ved at adlyde ham da han fik befalingen: „Rejs bort fra dit land.“ (1 Mosebog 12:1) Dette betød at han måtte forlade de behagelige omgivelser i byen Ur (der ifølge arkæologiske fund ikke var en ubetydelig by) og drage omkring som nomade i hundrede år i et fremmed land. Abrahams villighed til at underordne sig kom især til udtryk ved at han var villig til at ofre sin søn Isak. — 1 Mosebog 22:1-12.

¹⁶ Abrahams hustru, Sara, satte også et godt eksempel med hensyn til at underordne sig Gud. Det var uden tvivl forbundet med en del besvær at vandre omkring i et fremmed land, men intetsteds læser vi at hun beklagede sig. I de to tilfælde hvor Abraham præsenterede hende som sin søster over for hedenske herskere samarbejdede hun, på trods af at hun nærmest blev indlemmet i disse herskeres harem. Et andet vidnesbyrd om at hun underordnede sig Gud var at hun i sit stille sind kaldte sin mand, Abraham, for „min herre“, hvilket viser at hendes gudsfrygt var ægte og kom fra hjertet. — 1 Mosebog 12:11-20; 18:12; 20:2-18; 1 Peter 3:6.

17. Hvorfor kan man sige at Isak underordnede sig Gud?

¹⁷ Vi må heller ikke overse det eksempel Abrahams søn Isak satte med hensyn til at underordne sig Gud. Ifølge den jødiske overlevering tyder det på at Isak var omkring 25 år da Jehova befalede hans fader, Abraham, at bringe ham som et offer. Eftersom Isak var hundrede år yngre end Abraham, kunne han sagtens have modstået sin fader, hvis det var det han havde villet. Men nej. Isak undrede sig ganske vist over at der ikke var noget dyr at ofre, men han gik ydmygt med til at hans fader anbragte ham på et alter og lod ham binde på hænder og fødder. Dette blev gjort for at hindre eller beherske enhver ufrivillig reaktion som kunne have fundet sted hvis slagterkniven var blevet benyttet. — 1 Mosebog 22:7-9.

18. Hvordan var Moses et godt eksempel med hensyn til at underlægge sig Gud?

¹⁸ Flere år senere satte Moses et godt eksempel med hensyn til at underlægge sig Gud. Dette fremgår tydeligt af at han i Bibelen beskrives som „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mosebog 12:3) Lydigt gennemførte han Guds bud i ørkenen i 40 år og dét på trods af at han førte tilsyn med et oprørsk folk der talte to eller tre millioner, hvilket kun er et yderligere vidnesbyrd om at han underordnede sig Gud. I beretningen siges der at „Moses gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt ham. Sådan gjorde han“. — 2 Mosebog 40:16.

19. Hvilke udtalelser af Job viser at han underordnede sig Jehova?

¹⁹ Job er endnu et godt eksempel med hensyn til at underordne sig Gud. Efter at Jehova havde tilladt Satan at ødelægge alle Jobs ejendele, at udslette hans børn og derefter slå ham med „ondartede bylder fra fodsål til isse“, sagde hans kone til ham: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ Men Job viste at han underordnede sig Gud ved at sige: „Du taler som en af de uforstandige kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ (Job 2:7-10) Den samme indstilling fremgår også af hans ord i Job 13:15: „Selv hvis han dræbte mig, ville jeg så ikke vente?“ Sandt nok gik Job temmelig meget op i sin egen retfærdiggørelse, men vi må ikke glemme at Jehova til sidst sagde til en af Jobs såkaldte trøstere: „Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner, for I har ikke talt sandt om mig, sådan som min tjener Job.“ Ja, Job satte et godt eksempel i det at underordne sig Gud. — Job 42:7.

20. Hvordan viste David at han underordnede sig Gud?

²⁰ Lad os blot fremhæve ét eksempel mere fra De Hebraiske Skrifter, nemlig David. Da kong Saul jagede David som et dyr, havde David to gange lejlighed til at slå Saul ihjel, hvorved han kunne være sluppet for sine problemer. Men han underlagde sig Gud, hvilket afholdt ham fra at dræbe Saul. I Første Samuelsbog 24:6 læser vi Davids ord: „Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at handle sådan mod min herre, mod Jehovas salvede, at række min hånd ud imod ham; for han er Jehovas salvede.“ (Se også Første Samuelsbog 26:9-11.) Han viste også at han underordnede sig Gud ved at tage imod retledning når han begik fejl eller syndede. — 2 Samuel 12:13; 24:17; 1 Krønikebog 15:13.

Paulus — et eksempel med hensyn til at underordne sig Gud

21-23. Ved hvilke forskellige lejligheder viste apostelen Paulus at han underlagde sig Gud?

²¹ Af De Kristne Græske Skrifter fremgår det at Paulus satte et godt eksempel med hensyn til at underordne sig Gud. Heri efterlignede han sin Herre, Jesus Kristus, ligesom han gjorde i alle andre grene af sin apostelgerning. (1 Korinther 11:1) Selv om Jehova Gud i større udstrækning gjorde brug af Paulus end af de andre apostle, handlede Paulus aldrig selvrådigt. Lukas oplyser at da der opstod et spørgsmål om hvorvidt hedningekristne skulle omskæres, „aftalte man [brødrene i Antiochia] at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle tage op til apostlene og de ældste i Jerusalem angående dette stridsspørgsmål“. — Apostelgerninger 15:2.

²² Om Paulus’ missionærtjeneste siges der i Galaterbrevet 2:9: „Da Jakob og Kefas og Johannes, de som ansås for at være søjler, fik kendskab til den ufortjente godhed der var givet mig, gav de mig og Barnabas højre hånd som tegn på fællesskab, for at vi skulle gå til nationerne, men de til de omskårne.“ Paulus rådførte sig med andre frem for at handle uafhængigt.

²³ I tråd hermed tog Paulus imod vejledning fra de lokale ældste da han for sidste gang opholdt sig i Jerusalem. De rådede ham til at tage til templet og overholde Lovens krav så at alle kunne se at han ikke var en frafalden hvad Moseloven angik. Begik han en fejl ved at underordne sig disse ældste, eftersom det endte med at han blev overfaldet af en pøbelsværm? Nej, slet ikke, hvilket tydeligt fremgår af Apostelgerninger 23:11: „Den følgende nat stod Herren hos ham og sagde: ’Vær ved godt mod! For ligesom du har aflagt et grundigt vidnesbyrd i Jerusalem om det der vedrører mig, således skal du også vidne i Rom.’“

24. Hvad vil blive behandlet i næste artikel?

²⁴ Bibelen giver os således tungtvejende grunde til at vi bør underordne os, og slående eksempler på nogle der har gjort dette. I den følgende artikel vil vi se nærmere på hvordan vi kan underlægge os Jehova Gud, hvad der vil hjælpe os dertil og hvorfor det lønner sig.

Hvad vil det sige at underordne sig Gud?

„I skal derfor underordne jer Gud.“ — JAKOB 4:7.

1. Hvad kan siges om den Gud vi tilbeder?

JEHOVA er en vidunderlig Gud. Han er uovertruffen, enestående, uforlignelig på utallige områder! Han er den Allerhøjeste, universets suveræne Herre, den der besidder al sand myndighed. Han er fra evighed til evighed, og hans herlighed er så stor at intet menneske kan se ham og leve. (2 Mosebog 33:20; Romerne 16:26) Hans magt og visdom er ubegrænset, han er fuldkommen retfærdig, den personificerede kærlighed. Han er vor Skaber, vor Dommer, vor Lovgiver og vor Konge. Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring kommer fra ham. — Salme 100:3; Esajas 33:22; Jakob 1:17.

2. Hvad indebærer det at underordne sig Gud?

² I betragtning af dette kan der ikke være nogen tvivl om at vi er forpligtede til at underordne os ham. Men hvad indebærer det at underordne sig? Der er mange forhold vi må tage i betragtning. Eftersom vi ikke kan se Jehova Gud, indebærer det blandt andet at vi lytter til vor oplærte samvittighed, samarbejder med Guds jordiske organisation, anerkender de verdslige myndigheder og respekterer ledelsens princip i familieordningen.

Bevar en god samvittighed

3. Hvilke bud må vi adlyde for at kunne bevare en god samvittighed?

³ For at bevare en god samvittighed må vi være lydige mod love eller principper som mennesker ikke kan håndhæve. Af De Ti Bud ville jordiske myndigheder for eksempel ikke kunne håndhæve budet om ikke at begære. Dette viser i øvrigt at det er Gud der står bag De Ti Bud, for ingen menneskeskabt lovgivningsmagt ville vedtage en lov der ikke kunne håndhæves. Med denne lov gav Jehova Gud den enkelte israelit ansvaret for at overvåge sig selv — hvis han vel at mærke ønskede at bevare en god samvittighed. (2 Mosebog 20:17) Endvidere er der blandt kødets gerninger egenskaberne „skinsyge“ og „misundelse“, som jordiske dommere heller ikke kan gribe ind over for, men som vil udelukke en fra at arve Guds rige. (Galaterne 5:19-21) For at bevare en god samvittighed må vi derfor undgå disse egenskaber.

4. Hvilke bibelske principper må vi følge for at kunne bevare en god samvittighed?

⁴ Ja, vi må lade os lede af de bibelske principper. Disse principper kan sammenfattes i de to bud som Jesus Kristus nævnte da han blev spurgt hvilket bud der var det største i Moseloven. „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. . . . Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:36-40) Hvad der ligger i det andet af disse bud fremgår af Jesu ord i Mattæus 7:12: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem; det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.“

5. Hvordan kan vi bevare et godt forhold til Jehova Gud?

⁵ Vi må gøre det vi ved er rigtigt og holde os fra det vi ved er forkert — uanset om andre lægger mærke til det eller ej. Dette gælder også selv om vi måske kan slippe godt fra ikke at gøre det vi burde eller at gøre det vi ikke burde. Derved bevarer vi et godt forhold til vor himmelske Fader i harmoni med den advarsel apostelen Paulus giver i Hebræerbrevet 4:13: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ Hvis vi fortsat anstrenger os for at gøre det rette, vil vi bedre kunne holde stand over for Djævelens listige anslag, modstå verdens pres og bekæmpe den nedarvede selviskhed. — Jævnfør Efeserbrevet 6:11.

Lydighed mod Guds organisation

6. Hvilke meddelelseskanaler benyttede Jehova i førkristen tid?

⁶ Jehova Gud lader os dog ikke afgøre helt på egen hånd hvordan vi hver især skal anvende Bibelens principper i vort liv. Lige fra de tidligste tider har Gud brugt mennesker som meddelelseskanaler. Adam var således Guds talsmand over for Eva. Påbudet om ikke at spise den forbudte frugt blev givet til Adam før Eva blev skabt, så Adam må have fortalt Eva hvad der var Guds vilje med hende. (1 Mosebog 2:16-23) Noa var Guds profet for sin familie og for verden før Vandfloden. (1 Mosebog 6:13; 2 Peter 2:5) Abraham var Guds talerør over for sin familie. (1 Mosebog 18:19) Moses var Guds profet og meddelelseskanal til Israels nation. (2 Mosebog 3:15, 16; 19:3, 7) Efter Moses og indtil Johannes Døber benyttede Gud mange profeter, præster og konger til at meddele Israels folk sin vilje.

7, 8. (a) Hvem har Gud benyttet som talerør efter Messias’ komme? (b) Hvad må Jehovas vidner i dag gøre for at underordne sig Gud?

⁷ Da Messias, Jesus Kristus, fremstod, lod Gud ham og hans nærtstående apostle og disciple tjene som sine talsmænd. Senere skulle Jesu Kristi trofaste salvede disciple tjene som en ’trofast og klog træl’ idet de skulle undervise Jehovas folk i hvordan de skulle anvende Bibelens principper i deres liv. At underordne sig Gud indebar altså at man anerkendte det redskab Jehova Gud benyttede. — Mattæus 24:45-47; Efeserne 4:11-14.

⁸ Kendsgerningerne viser at „den trofaste og kloge træl“ i dag er tilknyttet Jehovas Vidner og repræsenteret ved Jehovas Vidners Styrende Råd. Dette råd udnævner tilsynsmænd til forskellige opgaver — til at tjene som ældste og rejsende repræsentanter og lede arbejdet på lokalplan. For at underordne sig Gud må hvert enkelt indviet Jehovas vidne underordne sig disse tilsynsmænd i overensstemmelse med Hebræerbrevet 13:17: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“

Tag imod tugt

9. Hvad indebærer det ofte at underordne sig Gud?

⁹ At underordne sig Gud er ofte et spørgsmål om at tage imod tugt fra dem der tjener som tilsynsmænd. Hvis vi ikke altid giver os selv den nødvendige tugt, kan det være at vi må tugtes eller vejledes af nogle der har erfaring eller bemyndigelse til det, for eksempel de ældste i menigheden. Det er víst at tage imod denne tugt. — Ordsprogene 12:15; 19:20.

10. Hvad er de der skal give tugt forpligtede til?

¹⁰ Naturligvis må de ældste som tugter, selv være eksempler med hensyn til at underordne sig Gud. Hvordan? Ifølge Galaterbrevet 6:1 bør de ikke alene vejlede på en god måde men bør også sætte et godt eksempel: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ En ældste må med andre ord selv efterleve den vejledning han giver. Det fremgår også af formaningen i Andet Timoteusbrev 2:24, 25 og i Titus 1:9. De der retleder eller irettesætter bør aldrig være grove. De bør altid være milde, venlige og dog faste når de fremholder principperne i Guds ord. De bør være upartiske tilhørere og opmuntre de trætte og nedbøjede. — Jævnfør Mattæus 11:28-30.

Lydighed mod de højere myndigheder

11. Hvordan skal kristne forholde sig til de verdslige myndigheder?

¹¹ At underordne sig Gud indebærer også at man adlyder de verdslige myndigheder. I Romerbrevet 13:1 får vi denne vejledning: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ Det betyder blandt andet at vi skal adlyde færdselslovene og samvittighedsfuldt betale skatter og afgifter, som apostelen Paulus påpeger i Romerbrevet 13:7.

12. I hvilken forstand er vor lydighed mod kejseren relativ?

¹² Når vi underordner os de verdslige myndigheder må det imidlertid være i relativ forstand. Vi må aldrig glemme det princip Jesus Kristus fremsatte i Mattæus 22:21: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ En fodnote til Romerbrevet 13:1 i Oxford NIV [New International Version] Scofield Study Bible har følgende iagttagelse: „Det betyder ikke at han skal adlyde bestemmelser som er umoralske eller ukristne. I sådanne tilfælde er det hans pligt at adlyde Gud frem for mennesker (Apg. 5:29; jfr. Dan. 3:16-18; 6:10 ff).“

Lydighed mod Gud i familieordningen

13. Hvad kræver det af familiens medlemmer at underordne sig Gud?

¹³ Ægtemanden og faderen tjener som familiens overhoved. Det betyder at hustruer skal adlyde befalingen i Efeserbrevet 5:22, 23: „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser.“a Heller ikke børnene kan gøre akkurat som de har lyst til. De har pligt til at adlyde både deres fader og deres moder, som Paulus forklarer i Efeserbrevet 6:1-3: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.’“

14. Hvad kræver det af familieoverhovedet at underordne sig Gud?

¹⁴ Det er naturligvis nemmere for hustruen og børnene at underordne sig hvis ægtemanden og faderen selv er lydig mod Gud. Det kan han være ved at udøve sin myndighed i overensstemmelse med Bibelens principper, sådan som vi for eksempel finder dem i Efeserbrevet 5:28, 29 og 6:4: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden.“ „Fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“

Hjælp til at underordne sig Gud

15. Hvilken af åndens frugter vil hjælpe os til at underordne os Gud?

¹⁵ Hvad kan hjælpe os til at underordne os Gud og Kristus på alle disse områder? For det første: uselvisk kærlighed — kærlighed til Jehova Gud og til dem han har givet myndighed over os. I Første Johannesbrev 5:3 får vi følgende at vide: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ Jesus Kristus nævner den samme tanke i Johannes 14:15: „Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud.“ Ja, kærlighed — den vigtigste af åndens frugter — vil få os til at påskønne hvad Jehova har gjort for os, hvilket vil hjælpe os til at underordne os Gud. — Galaterne 5:22.

16. Hvordan er gudsfrygt en hjælp når vi skal underordne os Gud?

¹⁶ For det andet er gudsfrygt af stor betydning. Frygt for at mishage Jehova vil hjælpe os, for det er det samme som „at hade det onde“. (Ordsprogene 8:13) Der er ingen tvivl om at frygt for at mishage Jehova vil beskytte os mod at gå på kompromis som følge af menneskefrygt. Den vil også hjælpe os til at adlyde Gud uanset hvilke vanskeligheder vi kommer ud for. Den vil desuden beskytte os mod at bukke under for fristelser eller forkerte tilbøjeligheder. Bibelen viser at det var frygten for at mishage Jehova der fik Abraham til at forberede ofringen af sin elskede søn Isak, og Josef til at modstå tilnærmelserne fra Potifars hustru. — 1 Mosebog 22:12; 39:9.

17. Hvilken rolle spiller troen med hensyn til at underordne sig Gud?

¹⁷ En tredje hjælp er tro på Jehova Gud. Troen vil hjælpe os til at følge vejledningen i Ordsprogene 3:5, 6: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ Troen vil især hjælpe os hvis vi synes at vi lider uretfærdigt eller måske føler at vi bliver diskrimineret på grund af race, nationalitet eller personlige uoverensstemmelser. Én føler sig måske forbigået idet han ikke er blevet anbefalet som ældste eller menighedstjener. Hvis vi har tro vil vi vente på at Jehova retter forholdene når hans tid er inde. Indtil da må vi opdyrke tålmodighed og udholdenhed. — Klagesangene 3:26.

18. Hvad er en fjerde hjælp når man skal underordne sig Gud?

¹⁸ En fjerde hjælp er ydmyghed. Den ydmyge har ikke svært ved at underordne sig, for han ’agter andre højere end sig selv’. Den ydmyge er villig til at opføre sig som „en af de mindre“. (Filipperne 2:2-4; Lukas 9:48) Den stolte bryder sig derimod ikke om at underordne sig. Han kvier sig ved det. Om stolte mennesker er det blevet sagt at de hellere vil dø af ros end reddes af kritik.

19. Hvilket godt eksempel i ydmyghed satte en tidligere præsident for Vagttårnets Selskab?

¹⁹ Joseph Rutherford, der var præsident for Vagttårnsselskabet da Hitler forbød Jehovas Vidners arbejde i Tyskland, satte et godt eksempel med hensyn til at vise ydmyghed og se hen til Jehova. Brødrene i Tyskland spurgte i et brev broder Rutherford om hvad de skulle gøre da de havde fået forbud mod at mødes og forkynde. Han fortalte betelfamilien om sagen, og indrømmede blankt at han ikke vidste hvad han skulle råde de tyske brødre til, især i betragtning af de hårde straffe de risikerede. Hvis nogen vidste hvad han skulle svare, ville han gerne have det at vide, sagde han. Hvilken ydmyg indstilling!b

Velsignelser ved at underordne sig Gud

20. Hvilke velsignelser vil det medføre at underordne sig Gud?

²⁰ Nu kunne vi spørge: Hvordan er det til gavn for os at underordne os Gud og Kristus? Det er det på mange måder! Vi undgår de bekymringer og skuffelser som rammer dem der handler uafhængigt. Vi bevarer et nært forhold til Jehova Gud. Vi kan glæde os over et godt fællesskab med vore kristne brødre. Ved at adlyde lovene undgår vi unødige problemer med de verdslige myndigheder. Vi kan også glæde os over et godt familieliv, som ægtemænd og hustruer, som forældre og børn. Ved at underordne os Gud følger vi opfordringen i Ordsprogene 27:11: „Vær viis, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“

[Fodnoter]