De første skridt til at vandre med Gud

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.

1, 2. Hvorfor er det en stor forret at tjene Jehova?

MANDEN havde tilbragt adskillige strenge år i fængsel. Men en dag blev han kaldt op til landets hersker. Begivenhederne tog fart. Fangen, Josef, blev nu pludselig sat til at tjene datidens mægtigste hersker og fik et ansvarsfuldt og ærefuldt embede betroet. Lænkerne hørte fortiden til, og han fik nu et nært samarbejde med en konge. — 1 Mosebog 41:14, 39-43; Salme 105:17, 18.

² I dag har vi mulighed for at tjene en der er langt større end Ægyptens Farao. Den højeste i universet indbyder os alle til at tjene ham. Det er en ærefrygtindgydende forret at tjene Jehova, den almægtige Gud, og opdyrke et nært forhold til ham. I Bibelen forbindes han med majestætisk magt og herlighed, ophøjethed, skønhed og liflighed. (Ezekiel 1:26-28; Åbenbaringen 4:1-3) Alt hvad han gør, er præget af kærlighed. (1 Johannes 4:8) Han lyver aldrig. (4 Mosebog 23:19) Og han skuffer aldrig dem der er loyale mod ham. (Salme 18:25) Hvis vi retter os efter hans retfærdige krav, kan vi glæde os over en lykkelig og meningsfyldt tilværelse med udsigt til evigt liv. (Johannes 17:3) Ingen jordisk hersker kan stille os tilnærmelsesvis de samme velsignelser og privilegier i udsigt.

3. Hvad vil det sige at Noa ’vandrede med den sande Gud’?

³ For længe siden besluttede patriarken Noa at han ville rette sig efter Guds vilje og hensigt. Om ham siger Bibelen: „Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:9) Noa vandrede naturligvis ikke bogstaveligt med Jehova, eftersom ingen nogen sinde har så meget som set Gud. (Johannes 1:18) Han vandrede med Gud i den forstand at han gjorde det som Gud bød ham. Og fordi han viede sit liv til at gøre Jehovas vilje, kunne han glæde sig over et nært og fortroligt forhold til den almægtige Gud. I dag er der millioner der ligesom Noa ’vandrer med Gud’ ved at leve efter Jehovas vejledning og anvisninger. Hvordan begynder man at vandre med Gud?

Nøjagtig kundskab nødvendig

4. Hvordan underviser Jehova sit folk?

⁴ For at vandre med Jehova må vi først lære ham at kende. Profeten Esajas forudsagde følgende: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det. Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem.“ (Esajas 2:2, 3) Vi kan have tillid til at Jehova vil undervise alle der gerne vil vandre på hans veje. Han har givet os sit ord, Bibelen, og hjælper os til at forstå det, blandt andet gennem den „trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Denne „træl“ formidler vejledningen fra Jehova gennem publikationer der forklarer Bibelen, og gennem de kristne møder og gratis bibelkurser i folks hjem. Guds ånd hjælper os også til at få større forståelse af hans ord. — 1 Korinther 2:10-16.

5. Hvorfor er kundskaben fra Bibelen så dyrebar?

⁵ Vi betaler ikke for at få denne kundskab fra Bibelen, men den er ikke desto mindre dyrebar. Efterhånden som vi studerer Guds ord, lærer vi Gud at kende. Vi får kundskab om hans navn, hans personlighed, hans hensigt og hans handlinger over for os mennesker. Vi mærker hvor befriende det er at kende svarene på livets grundlæggende spørgsmål, som for eksempel: Hvorfor er vi til? Hvorfor tillader Gud lidelser? Hvad vil der ske i fremtiden? Hvorfor bliver vi svækket af alder og dør? Findes der et liv efter døden? Desuden får vi at vide hvad Gud forventer af os, hvad vi skal gøre for at behage ham i alle forhold. Vi erfarer at hans krav er rimelige, og at det er til stor gavn for os at leve op til dem. Uden Guds vejledning kunne vi ikke vide eller forstå alt dette.

6. Hvordan kan den nøjagtige kundskab fra Bibelen påvirke os?

⁶ Bibelens budskab er magtfuldt, og det motiverer os til at gøre visse forandringer i vort liv. (Hebræerne 4:12) Før vi fik kundskab om Bibelen, kunne vi kun vandre „i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden“. (Efeserne 2:2) Men den nøjagtige kundskab fra Guds ord har afstukket en anden vej for os så vi kan „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserne 1:10) Det giver stor glæde at tage disse første skridt til at vandre med Jehova, den højeste i hele universet. — Lukas 11:28.

To vigtige skridt: Indvielse og dåb

7. Hvilken sandhed angående menneskers styre åbnes vore øjne for efterhånden som vi studerer Guds ord?

⁷ Efterhånden som vi øger vor forståelse af Bibelen, vurderer vi i stadig højere grad alle menneskelige forhold og vor egen tilværelse i det åndelige lys fra Guds ord. Det åbner vore øjne for en vigtig sandhed som profeten Jeremias for længe siden udtrykte med ordene: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Hvert eneste menneske har brug for Guds vejledning.

8. (a) Hvad bevæger os til at indvi os til Gud? (b) Hvori består den kristne indvielse?

⁸ Når vi forstår det, motiveres vi til at søge vejledning fra Jehova. Og kærlighed til Jehova bevæger os til at indvi vort liv til ham. At indvi sig til Gud vil sige at man henvender sig til ham i bøn og højtideligt lover at bruge sit liv til at tjene ham og vandre trofast på hans veje. Derved efterligner vi Jesus, der fremstillede sig for Jehova med det faste forsæt at gøre hans vilje. — Hebræerne 10:7.

9. Hvad er forudsætningen for at indvi sig til Jehova?

⁹ Jehova Gud presser eller tvinger aldrig nogen til at indvi sig til ham. (Jævnfør Andet Korintherbrev 9:7.) Han ønsker heller ikke at man indvier sig til ham som følge af et flygtigt lune. Man skal være en discipel når man lader sig døbe, og det forudsætter at man flittigt og seriøst har tilegnet sig kundskab. (Mattæus 28:19, 20) Paulus bad indtrængende nogle der allerede var døbt, om at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: deres fornuftmæssige hellige tjeneste’. (Romerne 12:1) Vor indvielse til Jehova Gud skal være præget af fornuft. Når vi har overvejet sagen grundigt og er klar over hvad det indebærer, indvier vi os villigt og med glæde til Gud. — Salme 110:3.

10. Hvilken forbindelse er der mellem indvielse og dåb?

¹⁰ Når vi i en personlig bøn har henvendt os til Gud og udtrykt vor beslutning om at vandre på hans veje, er det næste skridt at vi bekræfter vor indvielse ved at lade os døbe i vand. Dåben er en offentlig tilkendegivelse af vort løfte om at gøre Guds vilje. Jesus viste os eksemplet da han ved begyndelsen af sin jordiske tjeneste blev døbt af Johannes. (Mattæus 3:13-17) Siden bemyndigede Jesus sine efterfølgere til at gøre disciple og døbe dem. Indvielse og dåb er derfor nødvendige skridt som alle der gerne vil vandre med Jehova, må tage.

11, 12. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem at blive døbt og at blive gift? (b) Hvordan kan vort forhold til Jehova sammenlignes med forholdet mellem ægtefæller?

¹¹ At blive en indviet og døbt discipel af Jesus Kristus minder i nogle henseender om det at blive gift. Forud for brylluppet har en mand og en kvinde mødt hinanden, lært hinanden at kende, forelsket sig og forlovet sig. Brylluppet er en offentlig tilkendegivelse af parternes personlige beslutning om at indgå ægteskab og leve sammen som mand og hustru. Vielsen besegler dette særlige forhold, og datoen markerer begyndelsen til ægteskabet. Tilsvarende markerer dåben begyndelsen til at man vandrer med Jehova i et indviet forhold til ham.

¹² Sammenligningen gælder også tiden efter brylluppet. Her bør kærligheden mellem ægtefællerne vokse og modnes. Hvis de skal komme hinanden stadig nærmere, må de uselvisk arbejde på at bevare og styrke deres forhold. Ganske vist indgår vi ikke ægteskab med Jehova, men efter vores dåb må vi værne om det nære forhold til ham. Han lægger mærke til at vi anstrenger os for at gøre hans vilje, og han glæder sig over det og kommer os nærmere. Disciplen Jakob skrev: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.

Hvordan vi vandrer i Jesu fodspor

13. Hvem må vi efterligne for at vandre med Gud?

¹³ For at vandre med Jehova må vi efterligne Jesus. Apostelen Peter skrev: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Eftersom Jesus var fuldkommen og vi er ufuldkomne, kan vi ikke fejlfrit følge hans eksempel. Men Jehova forventer at vi gør vort bedste. Lad os betragte fem sider af Jesu liv og tjeneste som indviede kristne bør gøre en indsats for at efterligne.

14. Hvad hører med til at kende Guds ord?

¹⁴ Jesus havde et nøjagtigt og grundigt kendskab til Guds ord. Under sin tjeneste citerede Jesus ofte fra De Hebraiske Skrifter. (Lukas 4:4, 8) Datidens onde religiøse ledere citerede naturligvis også Skrifterne. (Mattæus 22:23, 24) Men til forskel fra dem forstod Jesus meningen med det han citerede, og han omsatte vejledningen i praksis. Han kendte ikke kun Lovens bogstav, men også dens ånd. Vi bør efterligne Jesu eksempel ved at sætte os grundigt ind i Guds ord, så vi forstår ånden i, eller betydningen af, det vi læser. Derved vil vi blive godkendte arbejdere der kan ’behandle sandhedens ord på rette måde’. — 2 Timoteus 2:15.

15. Hvordan satte Jesus et eksempel med hensyn til at tale om Gud?

¹⁵ Jesus talte med andre om sin himmelske Fader. Han holdt ikke sin kundskab om Guds ord for sig selv. Endog hans fjender tiltalte ham „Lærer“ fordi han talte om Jehova og hans hensigter overalt hvor han kom. (Mattæus 12:38) Jesus forkyndte offentligt på tempelområdet, i synagogerne, i byerne og på landet. (Markus 1:39; Lukas 8:1; Johannes 18:20) Han underviste medfølende og venligt og var kærlig over for alle dem han hjalp. (Mattæus 4:23) De der følger Jesu eksempel, vil ofte finde anledning til at fortælle andre om Jehova Gud og hans storslåede hensigter.

16. Hvor nært var Jesus knyttet til andre der tilbad Jehova?

¹⁶ Jesus følte sig nært knyttet til andre der tilbad Jehova. Engang da han talte til en folkemængde, opsøgte hans moder og hans ikketroende brødre ham. Bibelen beretter at en „sagde til ham: ’Se! Din moder og dine brødre står udenfor og søger at komme til at tale med dig.’ Som svar sagde han til den der fortalte ham dette: ’Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?’ Og idet han rakte hånden ud mod sine disciple sagde han: ’Se! Min moder og mine brødre! For enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.’“ (Mattæus 12:47-50) Det betyder ikke at Jesus fornægtede sin familie; det viser senere begivenheder at han ikke gjorde. (Johannes 19:25-27) Men beretningen fremhæver den kærlighed Jesus nærede til sine trosfæller. De der i dag vandrer med Gud, søger ligeledes sammen med deres trosfæller og opdyrker inderlig kærlighed til dem. — 1 Peter 4:8.

17. Hvad syntes Jesus om at gøre sin himmelske Faders vilje, og hvordan bør det påvirke os?

¹⁷ Jesus viste sin himmelske Fader kærlighed ved at gøre hans vilje. Jesus adlød Jehova i alt. Han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Han sagde også: „Jeg gør altid det [Gud] synes om.“ (Johannes 8:29) Jesus elskede sin himmelske Fader så højt at han „ydmygede . . . sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl“. (Filipperne 2:8) Til gengæld velsignede Jehova Jesus og ophøjede ham til en stilling der med hensyn til myndighed og ære kun stod tilbage for Jehova selv. (Filipperne 2:9-11) Ligesom Jesus viser vi vor kærlighed til Gud ved at holde hans bud og gøre hans vilje. — 1 Johannes 5:3.

18. Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til at bede?

¹⁸ Jesus tillagde bønnen stor betydning. Han bad da han blev døbt. (Lukas 3:21) Inden han udvalgte sine 12 apostle, bad han en hel nat. (Lukas 6:12, 13) Han lærte sine disciple at bede. (Lukas 11:1-4) Natten før sin død bad han for sine disciple og sammen med dem. (Johannes 17:1-26) Bønnen havde en fremtrædende plads i Jesu liv, og det bør den også have for os der er hans disciple. Det er en stor ære at kunne tale til universets suveræne Herre i bøn. Dertil kommer at Jehova besvarer bønner. Johannes skrev: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os. Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om, så ved vi at vi vil få det vi har bedt om, eftersom vi har bedt ham om dem.“ — 1 Johannes 5:14, 15.

19. (a) Hvilke egenskaber hos Jesus bør vi efterligne? (b) Hvordan kan det gavne os at have et grundigt kendskab til Jesu liv og tjeneste?

¹⁹ Vi kan lære meget ved nøje at betragte Jesu jordiske liv og tjeneste. Tænk på de egenskaber han lagde for dagen, såsom kærlighed, medfølelse, venlighed, styrke, ligevægt, rimelighed, ydmyghed, mod og uselviskhed. Jo mere vi lærer om Jesus, jo stærkere ønsker vi at være hans trofaste disciple. Kundskab om Jesus drager os desuden nærmere til Jehova, idet Jesus jo var en fuldkommen genspejling af sin himmelske Fader. Han stod Jehova så nær at han kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 14:9.

Stol på at Gud vil opretholde dig

20. Hvordan kan vi lære at vandre sikkert med Jehova?

²⁰ Mens børn lærer at gå, er deres gang usikker. Kun ved stadig øvelse lærer de at gå sikkert. De der ønsker at vandre med Jehova, bestræber sig også for at vandre med sikre og faste skridt. Også det kræver tid og udholdenhed. Paulus gjorde opmærksom på vigtigheden af at blive ved med at vandre med Gud da han skrev: „Endelig, brødre, anmoder vi jer om og tilskynder jer ved Herren Jesus til, sådan som I har modtaget vejledning fra os om hvordan I bør vandre og behage Gud, og sådan som I jo vandrer, at fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål.“ — 1 Thessaloniker 4:1.

21. Hvilke velsignelser opnår vi ved at vandre med Jehova?

²¹ Hvis vi fuldt og helt har indviet os til Gud, vil han hjælpe os til fortsat at vandre med ham. (Esajas 40:29-31) Intet som denne verden kan tilbyde, tåler sammenligning med de velsignelser han giver dem der vandrer på hans veje. Han er ’den som lærer os hvad der gavner, den som fører os ad den vej vi skal gå. Hvis vi giver agt på hans bud, da vil vor fred blive som floden, og vor retfærdighed som havets bølger.’ (Esajas 48:17, 18) Hvis vi tager imod indbydelsen til at vandre med Gud og trofast bliver ved med det, vil vi for evigt kunne glæde os over fred med ham.

Hvordan vi vandrer med Gud med evigheden for øje

„Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Mika 4:5.

1. Hvorfor kan Jehova Gud kaldes „evighedens Konge“?

JEHOVA GUD er uden begyndelse. Eftersom han har eksisteret siden en uendelig fjern fortid, kaldes han meget passende „den gamle af dage“. (Daniel 7:9, 13) Han har også en evig fremtid. Han alene er „evighedens Konge“. (Åbenbaringen 10:6; 15:3) I hans øjne er tusind år „som dagen i går, når den er forbi, og som en nattevagt“. — Salme 90:4.

2. (a) Hvad er Guds hensigt med dem der vælger at adlyde ham? (b) Hvad bør vore planer og forhåbninger være præget af?

² Eftersom livets Giver lever evigt, kunne han stille det første menneskepar, Adam og Eva, evigt liv i Paradiset i udsigt. Men Adam forspildte ved sin ulydighed retten til evigt liv og gav sine efterkommere synd og død i arv. (Romerne 5:12) Hans oprør forpurrede dog ikke Jehovas oprindelige hensigt, som går ud på at lydige mennesker skal leve evigt. Jehova vil med usvigelig sikkerhed sørge for at dette bliver til virkelighed. (Esajas 55:11) Vore planer og forhåbninger bør derfor være præget af at vi tjener Jehova med evigheden for øje. Vi bør altid have ’Jehovas dag’ i tanke, men vi må aldrig glemme at vi skal vandre med Gud for evigt. — 2 Peter 3:12.

Jehova griber ind til sin fastsatte tid

3. Hvorfra ved vi at Jehova har en ’fastsat tid’ til at opfylde sin hensigt?

³ At vi vandrer med Gud, betyder at vi er stærkt optaget af at gøre hans vilje. Vi ved at Jehova er tidsbevidst, og vi er sikre på at han aldrig undlader at gennemføre sin hensigt til den fastsatte tid. For eksempel læser vi at „da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn“. (Galaterne 4:4) Apostelen Johannes fik at vide at der var en ’fastsat tid’ for opfyldelsen af de profetier Gud meddelte ham i tegn. (Åbenbaringen 1:1-3) Samme bog omtaler også „den fastsatte tid til at de døde skal dømmes“. (Åbenbaringen 11:18) For over 1900 år siden blev apostelen Paulus inspireret til at sige at Gud „har . . . fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed“. — Apostelgerninger 17:31.

4. Hvorfra ved vi at Jehova ønsker at gøre ende på denne onde tingenes ordning?

⁴ Jehova vil gøre ende på denne onde tingenes ordning fordi den kaster skændsel over hans navn. De ugudelige trives i denne verden. (Salme 92:7) I ord og gerning håner de Gud, og det smerter ham at se sine tjenere blive skældt ud og forfulgt. (Zakarias 2:8) Intet under at Jehova har besluttet at han snart vil gøre ende på hele Satans organisation. Gud har fastsat nøjagtig hvornår dette skal ske, og opfyldelsen af Bibelens profetier fjerner enhver tvivl om at vi nu lever i „endens tid“. (Daniel 12:4) Jehova vil snart gribe ind til gavn for alle der elsker ham.

5. Hvordan var Lot og Habakkuk berørt af de forhold de levede under?

⁵ Jehovas tjenere i fortiden længtes efter at se ondskaben blive afskaffet. Den retfærdige Lot var „stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“. (2 Peter 2:7) Bedrøvet over de forhold han levede under, bønfaldt profeten Habakkuk: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører? Hvor længe skal jeg skrige til dig om vold uden at du frelser? Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed? Og hvorfor er der hærgen og vold foran mig, og hvorfor bliver der strid, og hvorfor opstår der kiv?“ — Habakkuk 1:2, 3.

6. Hvordan lød Jehovas svar på Habakkuks bøn, og hvad kan vi lære af dette?

⁶ Jehovas svar til Habakkuk lød i uddrag: „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3) Gud bekendtgjorde således at han ville gribe ind til „den fastsatte tid“. Og selv om det kunne se ud som om det tøvede, skal Jehova nok gennemføre sin hensigt. — 2 Peter 3:9.

Tjen med utrættelig iver

7. Hvad kendetegnede den tjeneste Jesus udførte, til trods for at han ikke vidste nøjagtig hvornår Jehovas dag ville indtræffe?

⁷ Er nidkærhed i tjenesten for Jehova betinget af at man kender det nøjagtige tidspunkt for hans indgriben? Nej. Det fremgår af følgende eksempler. Jesus var stærkt interesseret i hvornår Guds vilje skulle ske på jorden som den sker i himmelen. Han lærte tilmed sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Jesus vidste at denne bøn ville gå i opfyldelse, men ikke nøjagtig hvornår. I sin store profeti angående afslutningen på denne tingenes ordning sagde han: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:36) Eftersom Jesus Kristus har en væsentlig andel i gennemførelsen af Guds hensigt, vil han være direkte involveret i udslettelsen af sin himmelske Faders fjender. Men da han var på jorden, vidste selv ikke han hvornår Gud ville gribe ind. Mindskede det hans nidkærhed i tjenesten for Jehova? Bestemt ikke. Om dengang han nidkært rensede templet, siges der: „Hans disciple huskede at der står skrevet: ’Nidkærheden for dit hus vil fortære mig.’“ (Johannes 2:17; Salme 69:9) Jesus holdt sig travlt beskæftiget med den gerning han var sendt for at udføre, og han viste utrættelig nidkærhed. Han tjente også Gud med evigheden for øje.

8, 9. Hvad svarede Jesus på disciplenes spørgsmål om Rigets genoprettelse, og hvordan reagerede de?

⁸ Jesu disciple gjorde det samme. Det fremgår af det der skete lige før Jesus steg op til himmelen: „Da de nu var samlede gav de sig til at spørge ham: ’Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?’“ Ligesom deres Herre længtes de efter at Riget skulle komme. Men Jesus svarede: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed; men I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ — Apostelgerninger 1:6-8.

⁹ Intet tyder på at dette svar tog modet fra disciplene. De gik nidkært i gang med at forkynde. I løbet af nogle uger havde de fyldt Jerusalem med deres lære. (Apostelgerninger 5:28) Og inden der var gået 30 år, havde de kristne forkyndt så vidt og bredt at Paulus kunne sige at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Selv om Riget ikke straks blev ’genoprettet for Israel’, som disciplene fejlagtigt havde forventet, og det ikke blev oprettet i himmelen i deres levetid, fortsatte de med nidkært at tjene Jehova med evigheden for øje.

Lad os ransage vore motiver

10. Hvad giver det at vi ikke ved hvornår Gud vil tilintetgøre Satans ordning, os lejlighed til at vise?

¹⁰ I dag længes Jehovas vidner også efter at se denne onde tingenes ordning blive afskaffet. Men det vigtigste for os er ikke at blive udfriet og komme ind i den nye verden som Gud har lovet at oprette. Det vi ønsker mere end noget andet, er at se Jehovas navn helliget og hans suverænitet hævdet. Vi kan derfor være glade for at Gud ikke har oplyst os om den ’dag eller time’ han har fastsat for tilintetgørelsen af Satans ordning. At vi ikke kender den, giver os lejlighed til at vise at motivet til vores beslutning om at vandre med Gud for evigt er kærlighed til ham og ikke kortsigtede, selviske mål.

11, 12. Hvordan blev Jobs uangribelighed draget i tvivl, og hvordan berører denne anklage os?

¹¹ Når vi bevarer vores uangribelighed over for Gud, er vi desuden med til at bevise at Djævelen havde uret da han beskyldte den retskafne Job — og dermed i realiteten alle mennesker — for at tjene Gud af selviske grunde. Da Jehova havde omtalt sin tjener Job som en uangribelig, retskaffen og gudfrygtig mand, påstod Satan nederdrægtigt: „Er det for intet Job frygter Gud? Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? Hans hænders værk har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ (Job 1:8-11) Ved at bevare sin uangribelighed under prøve beviste Job at denne ondsindede påstand var grundløs.

¹² Ved at være uangribelige vil vi ligeledes modbevise enhver påstand fra Satans side om at vi kun tjener Gud fordi vi véd at belønningen er nær. At vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår Gud vil gribe ind over for de onde, giver os mulighed for at vise at vores kærlighed til Jehova er ægte, og at vi ønsker at vandre på hans veje for evigt. Det viser at vi er loyale mod Gud og nærer tillid til den måde han styrer begivenhederne på. Det at vi ikke kender dagen og timen, hjælper os desuden til at være på vagt og holde os åndeligt vågne, i erkendelse af at afslutningen kan indtræffe når som helst, som en tyv om natten. (Mattæus 24:42-44) Når vi daglig vandrer med Jehova, giver vi hans hjerte grund til at fryde sig, og vi giver ham et svar til Satan Djævelen, der smæder ham. — Ordsprogene 27:11.

Planlæg med evigheden for øje

13. Hvilke råd giver Bibelen om at lægge planer for fremtiden?

¹³ De der vandrer med Gud, ved at det er klogt at lægge fornuftige planer for fremtiden. I bevidstheden om de problemer og begrænsninger alderdommen medfører, forsøger mange at udnytte deres energi i ungdommen til at sikre sig økonomisk. Men hvad gør vi for at sikre vores langt vigtigere åndelige velfærd? I Ordsprogene 21:5 står der: „Den flittiges planer får et gunstigt udfald, så sikkert som enhver der har hastværk styrer mod armod.“ Vi gavner os selv ved at lægge planer med evigheden for øje. Eftersom vi ikke ved hvornår afslutningen på den nuværende onde ordning vil indtræffe, må vi naturligvis tage visse hensyn til de behov der måtte opstå senere i livet. Men lad os være ligevægtige så vi giver tjenesten for Gud førstepladsen. De der mangler tro, vil nok mene at det er kortsynet at koncentrere sine interesser om at gøre Guds vilje. Men har de ret?

14, 15. (a) Hvilken lignelse i forbindelse med at lægge planer for fremtiden fortalte Jesus? (b) Hvordan viste den rige mand i Jesu lignelse at han var kortsynet?

¹⁴ Jesus fortalte en lignelse som vi kan lære noget af i denne forbindelse. Han sagde: „En rig mands jord havde båret godt. Og han begyndte at overveje ved sig selv, idet han sagde: ’Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder?’ Så sagde han: ’Jeg vil gøre dette: Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“’ Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’ Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:16-21.

¹⁵ Ville Jesus dermed sige at den rige mand ikke burde have arbejdet for at sikre sig økonomisk? Nej, for Bibelen taler rosende om flid. (2 Thessaloniker 3:10) Det den rige mand gjorde forkert, var at han ikke bestræbte sig for at være „rig hos Gud“. Selv om han havde kunnet nyde sin rigdom i mange år, ville han alligevel til sidst dø. Han var kortsynet og tænkte ikke på evigheden.

16. Hvorfor kan vi stole på at Jehova vil sikre os en tryg fremtid?

¹⁶ Det er både fornuftigt og fremsynet at vandre med Jehova med evigheden for øje. Der findes ingen bedre måde at planlægge fremtiden på. Selvfølgelig er det klogt rent praktisk at lægge planer vedrørende uddannelse, arbejde og familieforpligtelser; men vi bør altid huske at Jehova aldrig svigter sine loyale tjenere. Kong David sang: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Salme 37:25) Og Jesus garanterede at Jehova vil sørge for alle der søger Riget først og vandrer ad hans retfærdige veje. — Mattæus 6:33.

17. Hvordan ved vi at enden er nær?

¹⁷ Selv om vi tjener Gud med evigheden for øje, må vi altid have Jehovas dag i tanke. Opfyldelsen af Bibelens profetier taler deres tydelige sprog om at den dag er nær. Vort århundrede har været kendetegnet af krige, epidemier, jordskælv og hungersnød. Desuden er de sande kristne blevet forfulgt, og den gode nyhed om Guds rige er blevet forkyndt på hele jorden. Alle disse begivenheder viser at vi lever på endens tid for denne onde tingenes ordning. (Mattæus 24:7-14; Lukas 21:11) De fleste i verden er „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:1-5) I disse kritiske sidste dage er tilværelsen vanskelig for os der tjener Jehova. Vi længes efter den dag da Jehovas rige vil fjerne alt ondt. Lad os indtil da være besluttede på at vandre med Gud med evigheden for øje.

Tjen med evigt liv for øje

18, 19. Hvordan viste fortidens trofaste tjenere for Gud at de tjente med evigheden for øje?

¹⁸ Mens vi vandrer med Jehova, bør vi tænke på den tro som kendetegnede Abel, Enok, Noa, Abraham og Sara. Efter at have nævnt dem skrev Paulus: „I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ (Hebræerne 11:13) Disse trofaste ’tragtede efter et bedre sted, det vil sige et sted der hører himmelen til’. (Hebræerne 11:16) I tro så de frem til et bedre sted under Guds messianske riges herredømme. Vi kan være sikre på at Gud vil belønne dem med evigt liv på dette bedre sted, nemlig i Paradiset her på jorden under Rigets styre. — Hebræerne 11:39, 40.

¹⁹ Profeten Mika udtrykte på Jehovas folks vegne en beslutning om at tilbede Gud for evigt da han skrev: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Mika 4:5) Mika tjente loyalt Jehova til sin død. Når han bliver oprejst i den nye verden, vil han utvivlsomt blive ved at vandre med Gud i al evighed. Han var et godt eksempel for os der lever så langt fremme på endens tid.

20. Hvad bør vi være besluttede på?

²⁰ Jehova påskønner den kærlighed vi viser mod hans navn. (Hebræerne 6:10) Han er klar over at det er vanskeligt for os at bevare vores uangribelighed over for ham i denne verden, der beherskes af Satan Djævelen. Dog ved vi at „verden forsvinder, . . . men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:17; 5:19) Lad os da være besluttede på, med Jehovas hjælp, at udholde de trængsler vi møder fra dag til dag. Vores tanker og livsform må vise at vi er optaget af alt det storslåede som vor kærlige himmelske Fader har lovet os, og som vi vil opleve hvis vi fortsat vandrer med Gud med evigheden for øje. — Judas 20, 21.