Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Gud indbyder dig til at blive hans ven
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 1

      Gud indbyder dig til at blive hans ven

      Gud vil gerne have at du skal være ven med ham. Har du nogen sinde forestillet dig at du kunne blive ven med den største Person i universet? Abraham, en mand der levede i fortiden, blev kaldt Guds ven. (Jakob 2:23) Bibelen omtaler også andre der opnåede Guds venskab og blev rigt velsignet. I dag er folk fra alle dele af verden blevet Guds venner. Du kan også blive Guds ven.

      Abraham beder til Gud

      Guds venskab overgår menneskers venskab. Gud svigter aldrig sine loyale venner. (Salme 18:25) At være ven med Gud er bedre end at være rig. Når den rige dør, får andre hans penge. Men den der er ven med Gud, har samlet sig værdier som ingen kan tage fra ham. — Mattæus 6:19.

      Nogle vil måske prøve at hindre dig i at lære Gud at kende. Denne modstand kan endog komme fra ens venner eller slægtninge. (Mattæus 10:36, 37) Hvis nogen gør nar af dig eller truer dig, kan du spørge dig selv: ’Hvem ønsker jeg at behage — mennesker eller Gud?’ Tænk over følgende: Hvis nogen bad dig holde op med at spise, ville du så adlyde dem? Selvfølgelig ikke. Man behøver mad for at leve. Men Gud kan give dig et evigt liv. Lad derfor ingen hindre dig i at lære hvordan du kan blive Guds ven. — Johannes 17:3.

      Folk gør nar af en kvinde der læser et blad om Gud
  • Gud er den bedste ven du kan få
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 2

      Gud er den bedste ven du kan få

      En kvinde læser i Bibelen

      At blive ven med Gud er det bedste der kan ske for dig. Gud vil lære dig hvordan du kan blive lykkelig og føle dig tryg; han vil befri dig for mange forkerte læresætninger og skadelige vaner. Han vil lytte til dine bønner. Han vil hjælpe dig til at være fortrøstningsfuld og opnå en indre fred. (Salme 71:5; 73:28) Gud vil støtte dig i vanskelige tider. (Salme 18:18) Han tilbyder dig desuden det evige livs gave. — Romerne 6:23.

      En kvinde hilser på en familie der er venner med Gud

      Et nærmere forhold til Gud vil knytte dig nærmere til Guds venner. De vil også blive dine venner. Ja, de vil være som brødre og søstre for dig. De vil være glade for at hjælpe dig til at lære Gud nærmere at kende, og de vil støtte og opmuntre dig.

      Vi er ikke Guds ligemænd. Hvis vi søger venskab med Gud, er det vigtigt at huske at det ikke er det samme som et venskab mellem ligemænd. Gud er langt ældre, visere og stærkere end vi er. Han er vor retmæssige Hersker. Hvis vi ønsker at blive hans ven, må vi derfor lytte til ham og gøre hvad han siger. Det vil altid gavne os. — Esajas 48:18.

  • Du må lære noget om Gud
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 3

      Du må lære noget om Gud

      For at blive Guds ven må du lære noget om ham. Dine venner kender naturligvis dit navn og bruger det. Gud ønsker på samme måde at du kender og bruger hans navn. Hans navn er Jehova. (Salme 83:18; Mattæus 6:9) Du må også lære hvad han synes om, og hvad han ikke synes om. Du må vide hvem der er hans venner, og hvem der er hans fjender. Det tager tid at lære en anden at kende. Bibelen siger at det er klogt at sætte tid af til at lære Jehova at kende. — Efeserne 5:15, 16.

      Guds venner gør det han synes om. Overvej følgende: Hvis du behandler dine venner dårligt og gør noget de ikke bryder sig om, vil de så fortsat ønske at være venner med dig? Selvfølgelig ikke. Hvis du gerne vil være Guds ven, må du derfor gøre det han synes om. — Johannes 4:24.

      En familie står ved en smal port og kigger på folk der går på en trang vej

      Ikke alle religioner fører til venskab med Gud. Jesus, som er Guds nærmeste ven, talte om to veje. Den ene vej er bred, og der er mange som går på den, men den fører til undergang. Den anden vej er smal, og der er kun få som følger den, men den fører til evigt liv. Det betyder at hvis du ønsker at blive ven med Gud, må du lære at tilbede ham på den rette måde. — Mattæus 7:13, 14.

  • Hvordan du kan lære Gud at kende
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 4

      Hvordan du kan lære Gud at kende

      Du kan lære Jehova at kende ved at læse i Bibelen. For længe siden udvalgte Gud nogle mennesker der skulle nedskrive hans tanker. Disse skrifter kaldes Bibelen. I dag kan vi lære Gud at kende ved at læse i Bibelen. Den indeholder Jehovas ord eller budskab og kaldes derfor også Guds ord. Eftersom Jehova aldrig lyver, kan vi tro på det Bibelen siger. „Det er umuligt for Gud at lyve.“ (Hebræerne 6:18) Guds ord indeholder sandheden. — Johannes 17:17.

      En familie læser i Bibelen sammen

      Bibelen er en af Guds mest værdifulde gaver til os. Den er som et brev fra en kærlig far til sine børn. Den fortæller os at Gud har lovet at forvandle jorden til et sted hvor det vil være vidunderligt at leve — et paradis. Den lader os forstå hvad Gud har gjort i fortiden, hvad han er i færd med at gøre nu, og hvad han har i sinde at gøre for sine trofaste børn i fremtiden. Bibelen hjælper os også til at løse vore problemer og opnå lykke. — 2 Timoteus 3:16, 17.

      Jehovas Vidner er Guds venner; de kan hjælpe dig til at forstå hvad Bibelen lærer. Du skal blot fortælle dem at du gerne vil studere Bibelen. De tager ikke betaling for deres hjælp. (Mattæus 10:8) Du kan også overvære kristne møder i såkaldte rigssale hvor man samles for at tilbede Gud. Hvis du overværer disse møder, vil du hurtigt vokse i kundskaben om Gud.

      Du kan lære Gud at kende ved at betragte de ting han har skabt. Bibelen siger for eksempel at ’Gud skabte himmelen og jorden’. (1 Mosebog 1:1) Da Jehova skabte „himmelen“, skabte han også solen. Hvad fortæller det os om Gud? Det fortæller os at Jehova har en vældig magt. Han er den eneste der kan skabe en energikilde med en kraft som solen. Det fortæller os desuden at Jehova er vís, eftersom det kræver visdom at danne solen, som producerer varme og lys og aldrig brænder ud.

      Jehovas skaberværk viser at han elsker os. Tænk på hvor mange forskellige slags frugter der findes på jorden. Jehova kunne have nøjedes med at give os én slags frugt — eller slet ingen. I stedet har han forsynet os med en rig variation af frugter med forskellig smag og i alle mulige faconer, størrelser og farver. Det viser at Jehova er en Gud der ikke blot er kærlig, men også gavmild, omsorgsfuld og venlig. — Salme 104:24.

  • Guds venner vil komme til at leve i Paradiset
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 5

      Guds venner vil komme til at leve i Paradiset

      Paradiset vil ikke være som den verden vi nu lever i. Gud har aldrig ønsket at jorden skulle være fyldt med problemer, sorg, smerte og lidelser. I fremtiden vil Gud omdanne jorden til et paradis. Hvordan vil dette paradis være? Lad os se hvad Bibelen siger:

      Picnic i paradis

      Gode mennesker. Paradiset vil være Guds venners hjem. De vil gøre godt mod hinanden og leve i overensstemmelse med Guds retfærdige normer. — Ordsprogene 2:21.

      Rigeligt at spise. Ingen vil lide sult i Paradiset. Bibelen siger: „Der vil være en overflod af korn [fødevarer] på jorden.“ — Salme 72:16.

      I Paradiset bygger nogle huse, andre samler mad, og en mor sidder med sin datter på skødet

      Gode boliger og glædebringende arbejde. På den paradisiske jord vil alle familier bo i deres eget hus. Alle vil have et arbejde der bringer sand lykke. — Esajas 65:21-23.

      Verdensomspændende fred. Der vil ikke længere være nogen som kæmper og dør i krig. Bibelen siger: „[Gud] standser krige.“ — Salme 46:8, 9.

      Et godt helbred. Bibelen lover: „Ingen indbygger [i Paradiset] siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Der vil ikke længere være folk der er halte, blinde, døve eller stumme. — Esajas 35:5, 6.

      Smerte, sorg og død ophører. Guds ord siger: „Døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.

      Ingen onde mennesker. Jehova lover: „De ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:22.

      Folk vil elske og respektere hinanden. Uretfærdighed, undertrykkelse, begærlighed og had vil ikke længere eksistere. Folk vil være forenede og leve efter Guds retfærdige normer. — Esajas 26:9.

  • Paradiset er nært forestående!
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 6

      Paradiset er nært forestående!

      De onde ting der sker i dag, viser at Paradiset er nært forestående. Ifølge Bibelen vil der komme frygtelige tider umiddelbart før Paradiset bliver indført. Vi lever nu i den periode. I det følgende omtales nogle af de ting som Bibelen har sagt vil ske:

      Kampfly

      Store krige. „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7) Denne profeti er gået i opfyldelse. Siden 1914 er millioner omkommet i to verdenskrige og mange mindre krige.

      Omfattende sygdom. „Det ene sted efter det andet“ ville der være „tilfælde af pest“. (Lukas 21:11) Er det sket? Ja. Millioner har mistet livet som følge af kræft, hjertelidelser, tuberkulose, malaria, aids og andre sygdomme.

      Mennesker der sulter og er syge

      Fødevaremangel. Overalt i verden er der mennesker som ikke får nok at spise. Hvert år dør millioner af sult. Det er endnu et vidnesbyrd om at Paradiset snart vil komme. Bibelen siger: „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ — Markus 13:8.

      Jordskælv. „Der skal være . . . jordskælv det ene sted efter det andet.“ (Mattæus 24:7) Det er også noget vi har oplevet i vor tid. Siden 1914 har jordskælv krævet over en million dødsofre.

      En mand truer en kvinde med en pistol

      Ugudelige mennesker. Menneskene ville være „egenkærlige, pengekære“ og „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. Børn ville være „ulydige mod forældre“. (2 Timoteus 3:1-5) Er det ikke sådan mange er i dag? De har ingen respekt for Gud, og de skaber problemer for dem der gerne vil lære ham at kende.

      Kriminalitet. Der ville også være „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:12) Du er sikkert enig med os i at kriminaliteten er værre end den var for nogle år siden. Folk overalt er i fare for at blive bestjålet, bedraget eller lemlæstet.

      Alt dette viser at Guds rige er nær. Bibelen siger: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:31) Hvad er Guds rige? Det er Guds himmelske regering som vil indføre Paradiset på jorden. Guds rige vil erstatte de menneskeskabte regeringer. — Daniel 2:44.

  • En advarsel fra fortiden
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 7

      En advarsel fra fortiden

      Jehova vil ikke tillade onde mennesker at ødelægge Paradiset. Kun Guds venner får lov at leve i Paradiset. Hvad vil der ske med de ugudelige? Tænk på den historiske beretning om Noa. Noa levede for tusinder af år siden. Han var en god mand som altid bestræbte sig for at gøre Jehovas vilje. Men alle andre på jorden handlede ondt. Jehova sagde derfor til Noa at han ville udslette alle de ugudelige i en vandflod. Noa skulle bygge en ark for at han og hans familie ikke skulle dø når Vandfloden kom. — 1 Mosebog 6:9-18.

      Mens Noa og hans familie tager dyrene med ind i arken, nægter onde mennesker at lytte til advarslen fra Gud

      Noa og hans familie byggede arken. Noa advarede folk om at Vandfloden ville komme, men de lyttede ikke til ham. De fortsatte med at handle ondt. Da arken var færdig, førte Noa dyrene og sin familie ind i arken. Derefter forårsagede Jehova et uvejr. Regnen styrtede ned i 40 dage og 40 nætter, og hele jorden blev oversvømmet. — 1 Mosebog 7:7-12.

      De onde mistede livet, men Noa og hans familie blev frelst. Jehova førte Noa og hans familie sikkert gennem Vandfloden, og de kom til at leve på en jord der var renset for ondskab. (1 Mosebog 7:22, 23) Ifølge Bibelen vil Jehova igen udslette dem der nægter at gøre det rette. Gode mennesker vil ikke blive tilintetgjort, men vil kunne leve evigt på en paradisisk jord. — 2 Peter 2:5, 6, 9.

      Mange i dag handler ondt. Verden er fyldt med problemer. Jehova har igen og igen sendt sine vidner ud for at advare folk, men det er de færreste der vil lytte til hans ord. De har ikke lyst til at ændre adfærd. De vil ikke acceptere hvad Gud siger med hensyn til hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvad vil der ske med disse mennesker? Vil de på et tidspunkt forandre sig? Mange vil aldrig ændre adfærd. Tiden er nær da de onde vil blive udslettet og aldrig komme til at leve igen. — Salme 92:7.

      Jorden vil ikke blive tilintetgjort, men blive omdannet til et paradis. De der bliver venner med Gud, vil kunne leve evigt i et paradis på jorden. — Salme 37:29.

  • Hvem er Guds fjender?
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 8

      Hvem er Guds fjender?

      Guds hovedmodstander er Satan Djævelen. Han er en åndeskabning som gjorde oprør mod Jehova. Satan fortsætter med at kæmpe mod Gud og skaber store problemer for menneskene. Satan er ond. Han er en løgner og en morder. — Johannes 8:44.

      Dæmoner

      Andre åndeskabninger sluttede sig til Satan i hans oprør mod Gud. Bibelen kalder dem for dæmoner. Ligesom Satan er de menneskenes fjender. De kan godt lide at skade folk. (Mattæus 9:32, 33; 12:22) Jehova vil tilintetgøre Satan og hans dæmoner for evigt. De har kun kort tid tilbage hvor de kan volde os ulykke. — Åbenbaringen 12:12.

      Hvis du vil være Guds ven, må du undlade at gøre det Satan ønsker. Satan og dæmonerne hader Jehova. De er Guds fjender, og de ønsker at gøre dig til en fjende af Gud. Du må vælge hvem du ønsker at behage — Satan eller Jehova. For at opnå evigt liv må du gøre Guds vilje. Satan gør brug af mange kneb for at vildlede os. De fleste mennesker bliver vildledt af ham. — Åbenbaringen 12:9.

  • Hvem er Guds venner?
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 9

      Hvem er Guds venner?

      Jesus Kristus som konge i Guds rige og engle der leder forkyndelsen

      Jesus Kristus er Jehovas søn og nærmeste ven. Før Jesus kom til jorden som menneske, levede han i himmelen som en mægtig åndeskabning. (Johannes 17:5) Han kom til jorden for at lære menneskene sandheden om Gud. (Johannes 18:37) Han gav desuden sit menneskeliv for at frelse dem der vælger at adlyde Gud, fra synd og død. (Romerne 6:23) Jesus er nu konge i Guds rige, en himmelsk regering der vil indføre Paradiset på jorden. — Åbenbaringen 19:16.

      Englene er også Guds venner. Englene begyndte ikke deres tilværelse som mennesker på jorden. De blev skabt i himmelen før Gud dannede jorden. (Job 38:4-7) Der findes millioner af engle. (Daniel 7:10) Disse himmelske venner af Gud ønsker at menneskene skal lære sandheden om Jehova at kende. — Åbenbaringen 14:6, 7.

      Jehovas Vidner forkynder for en kvinde

      Gud har også venner på jorden; han kalder dem sine vidner. Et vidne i retten fortæller hvad han ved om en person eller et forhold. Jehovas Vidner fortæller andre hvad de ved om Jehova og hans hensigt. (Esajas 43:10) Ligesom englene vil de gerne hjælpe dig til at lære sandheden om Jehova at kende. De ønsker også at du skal blive Guds ven.

  • Hvordan man finder den sande tro
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 10

      Hvordan man finder den sande tro

      Hvis du vil være ven med Gud, må du have den tro som Gud godkender. Jesus sagde at „de sande tilbedere“ ville tilbede Gud ’i sandhed’. (Johannes 4:23, 24) Der er kun én rigtig måde at tilbede Gud på. (Efeserne 4:4-6) Sand religion fører til evigt liv, og falsk religion fører til undergang. — Mattæus 7:13, 14.

      Nogle mænd holder øje med et Jehovas Vidne i deres nabolag

      Man kan finde den sande tro ved at betragte dem der praktiserer den. Da Jehova er god, må hans sande tilbedere være gode mennesker. Ligesom et godt appelsintræ bærer gode appelsiner, frembringer den sande tro gode mennesker. — Mattæus 7:15-20.

      Jehovas venner har dyb respekt for Bibelen. De ved at Bibelen stammer fra Gud. De følger det den siger, og det hjælper dem til at løse deres problemer. Bibelen hjælper dem også til at lære mere om Gud. (2 Timoteus 3:16) De forsøger at leve efter det de forkynder.

      Jehovas venner viser hinanden kærlighed. Jesus viste folk kærlighed ved at lære dem om Gud og ved at helbrede de syge. De der praktiserer den sande tro, elsker også deres næste. Ligesom Jesus ser de ikke ned på dem der er fattige, eller dem der har en anden etnisk baggrund. Jesus sagde at man ville kunne kende hans disciple på at de viste hinanden kærlighed. — Johannes 13:35.

      Guds venner ærer Guds navn, Jehova. Ville du betragte en der nægtede at bruge dit navn, som en af dine nære venner? Nej, vel? Når man har en ven, bruger man hans eller hendes navn og taler pænt om vedkommende. De der vil være venner med Gud, bør derfor bruge hans navn og fortælle andre om ham. Det ønsker Jehova at vi skal gøre. — Mattæus 6:9; Romerne 10:13, 14.

      Guds venner underviser folk om Guds rige ligesom Jesus gjorde. Guds rige er en himmelsk regering som vil omdanne jorden til et paradis. Guds venner fortæller andre den gode nyhed om Guds rige. — Mattæus 24:14.

      Jehovas Vidner bestræber sig for at være Guds venner. De respekterer Bibelen og har indbyrdes kærlighed. De anvender og ærer Guds navn og lærer andre om Guds rige. Jehovas Vidner praktiserer den sande tro på jorden i dag.

  • Afvis falsk religion!
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 11

      Afvis falsk religion!

      Satan og hans dæmoner ønsker ikke at du tilbeder Gud. De forsøger at få så mange som muligt til at vende sig bort fra Gud, blandt andet ved hjælp af falsk religion. (2 Korinther 11:13-15) En religion er falsk hvis den ikke lærer sandheden fra Bibelen. Falsk religion er ligesom falske penge — den ligner den ægte vare, men er værdiløs. Den kan give én mange problemer.

      Et par beder en bøn i en kirke

      Religiøse løgne kan aldrig behage Jehova, sandhedens Gud. Da Jesus var på jorden, var der en religiøs gruppe som ønskede at gøre det af med ham. De mente at deres tro var den rigtige. De sagde: „Vi har én Fader, Gud.“ Gav Jesus dem ret? Nej. Han sagde til dem: „I er fra jeres fader Djævelen.“ (Johannes 8:41, 44) I dag er der mange som tror at de tjener Gud, men som i virkeligheden tjener Satan og hans dæmoner. — 1 Korinther 10:20.

      Ligesom et råddent træ frembringer dårlige frugter, frembringer falsk religion mennesker som gør det onde. Verden er fuld af problemer på grund af menneskenes ondskab. Der er umoralitet, slagsmål, tyverier, undertrykkelse, mord og voldtægt. Mange af dem der gør den slags onde ting, har en tro, men den får dem ikke til at gøre det gode. De kan kun blive venner med Gud hvis de holder op med at handle ondt. — Mattæus 7:17, 18.

      Falsk religion lærer folk at bede til afguder. Gud siger at vi ikke må bede til afguder. Det er et rimeligt krav. Ville du bryde dig om at en ven aldrig talte til dig personligt, men kun til et billede af dig? Du ville sikkert have svært ved at betragte vedkommende som en sand ven. Jehova ønsker at vi taler til ham, ikke til en statue eller et billede, som ikke er levende. — 2 Mosebog 20:4, 5.

      Soldater med våben

      Falsk religion lærer at det ikke er forkert at slå ihjel når der er krig. Jesus sagde at Guds venner ville have kærlighed til hinanden. Man dræber ikke dem man elsker. (Johannes 13:35) Det er også forkert at slå onde mennesker ihjel. Da Jesu fjender kom for at arrestere ham, tillod han ikke sine disciple at kæmpe for at beskytte ham. — Mattæus 26:51, 52.

      Falsk religion lærer at de onde vil blive pint i et brændende helvede. Men Bibelen lærer at synden fører til død. (Romerne 6:23) Jehova er en kærlig Gud. Ville en kærlig Gud pine folk for evigt? Selvfølgelig ikke! I Paradiset vil der kun være én religion, nemlig den Jehova godkender. (Åbenbaringen 15:4) Alle religioner der er grundlagt på Satans løgne, vil være fjernet.

  • Hvad sker der når vi dør?
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 12

      Hvad sker der når vi dør?

      Død er det modsatte af liv. Døden kan sammenlignes med en dyb søvn. (Johannes 11:11-14) De døde kan ikke høre, se, tale eller tænke. (Prædikeren 9:5, 10) Falsk religion lærer at de døde er i en åndeverden sammen med deres forfædre. Men det er ikke hvad Bibelen lærer.

      Jesus oprejser Jairus’ datter

      De døde kan hverken hjælpe os eller skade os. Det er almindeligt at folk udfører ritualer og foretager ofringer for at formilde de døde. Det er noget der mishager Gud, da det er baseret på en af Satans løgne. Ritualer og ofringer kan heller ikke behage de døde, eftersom de døde er livløse. Vi bør hverken frygte eller tilbede de døde. Det er kun Gud vi skal tilbede. — Mattæus 4:10.

      De døde vil få livet igen. Jehova vil give de døde livet igen på en paradisisk jord. Men det ligger stadig ude i fremtiden. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) Lige så sikkert som vi kan vække en der sover, lige så sikkert kan Gud opvække folk fra de døde. — Markus 5:22, 23, 41, 42.

      Forestillingen om at mennesket lever videre efter døden, er en løgn der stammer fra Satan Djævelen. Satan og hans dæmoner har fået folk til at tro at de dødes ånder lever videre og forårsager sygdomme og andre problemer. Satan vildleder menneskene, undertiden ved hjælp af drømme og syner. Jehova fordømmer dem der forsøger at tale med de døde. — 5 Mosebog 18:10-12.

  • Det er forkert at praktisere magi og heksekunst
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 13

      Det er forkert at praktisere magi og heksekunst

      Et kranie, medicin med såkaldt magiske kræfter og nogle kvinder der beskæftiger sig med magi

      Satan ønsker at vi skal øve magi. Mange bringer ofre til deres forfædre eller til ånderne for at beskytte sig selv mod ondt. Det gør de fordi de frygter magterne i åndeverdenen. De går med magiske ringe eller armbånd og drikker eller indgnider deres krop med „medicin“ der tillægges magisk kraft. Nogle skjuler „beskyttende“ genstande i deres hjem eller i jorden. Andre bruger „tryllemidler“ i den tro at det kan hjælpe dem til at opnå succes i forretningslivet, få en god eksamen eller finde sig en ægtefælle.

      Den bedste beskyttelse mod Satan er at have Jehova som ven. Jehova Gud og hans engle er langt mægtigere end Satan og hans dæmoner. (Jakob 2:19; Åbenbaringen 12:9) Jehova er parat til at vise sig stærk til gavn for sine venner — dem der er fuldstændig loyale mod ham. — 2 Krønikebog 16:9.

      Guds ord siger: „I må ikke øve magi.“ Jehova fordømmer udøvelse af magi og heksekunst, da sådanne handlinger kan bevirke at man kommer under Satans indflydelse. — 3 Mosebog 19:26.

  • Guds venner undgår det der er ondt
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 14

      Guds venner undgår det der er ondt

      Satan frister menneskene til at handle ondt. Den der vil være Guds ven, må hade det han hader. (Salme 97:10) Her er nogle af de ting Guds venner må undgå:

      Jehova hader blandt andet seksuelle synder, fuldskab, abort, tyveri, løgn, ukontrolleret vrede og hasardspil

      Seksuelle synder. „Du må ikke begå ægteskabsbrud.“ (2 Mosebog 20:14) Sex før ægteskabet er også forkert. — 1 Korinther 6:18.

      Drukkenskab. „Drankere . . . skal [ikke] arve Guds rige.“ — 1 Korinther 6:10.

      Mord og abort. „Du må ikke myrde.“ — 2 Mosebog 20:13.

      Tyveri. „Du må ikke stjæle.“ — 2 Mosebog 20:15.

      Løgn. Jehova hader „løgnetunge“. — Ordsprogene 6:17.

      Vold og ubehersket vrede. „Den der elsker vold, ham hader [Jehova].“ (Salme 11:5) „Kødets gerninger [indbefatter] . . . vredesudbrud.“ — Galaterne 5:19, 20.

      Hasardspil. „I skal holde op med at omgås enhver . . . som er . . . havesyg.“ — 1 Korinther 5:11.

      Racemæssigt og etnisk had. „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ — Mattæus 5:43, 44.

      Vejledningen fra Gud er til vort eget bedste. Det er ikke altid let at undgå at gøre det der er forkert. Men med Jehovas og hans tjeneres hjælp kan du undgå at gøre det der mishager Gud. — Esajas 48:17; Filipperne 4:13; Hebræerne 10:24, 25.

  • Guds venner gør det gode
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 15

      Guds venner gør det gode

      En ven som man beundrer og respekterer, vil man gerne efterligne. „God og retskaffen er Jehova,“ siger Bibelen. (Salme 25:8) For at være ven med Gud må man være god og retskaffen. Bibelen siger: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ (Efeserne 5:1, 2) Her er nogle måder man kan gøre det på:

      To mænd arbejder sammen på et byggeri

      Vær hjælpsom over for andre. „Lad os da gøre det der er godt mod alle.“ — Galaterne 6:10.

      Arbejd flittigt. „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ — Efeserne 4:28.

      Hold dig fysisk og moralsk ren. „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ — 2 Korinther 7:1.

      En familie skal til at spise sammen

      Behandl din familie med kærlighed og respekt. „Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand. I børn, vær lydige mod jeres forældre.“ — Efeserne 5:33–6:1.

      Vis andre kærlighed. „Lad os fortsat elske hinanden, for kærligheden er af Gud.“ — 1 Johannes 4:7.

      Adlyd landets love. „Lad enhver sjæl underordne sig [regeringen] . . . Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat.“ — Romerne 13:1, 7.

  • Vis din kærlighed til Gud
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 16

      Vis din kærlighed til Gud

      En mand beder til Gud og læser i Bibelen

      Hvis man vil bevare et venskab, må man tale sammen. Venner lytter til hinanden. Og man taler positivt om sin ven til andre. Det samme gælder når man vil være ven med Gud. Læg mærke til hvad Bibelen siger om det:

      Tal regelmæssigt til Jehova i bøn. „Vær vedholdende i bønnen.“ — Romerne 12:12.

      Læs Guds ord, Bibelen. „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering.“ — 2 Timoteus 3:16.

      Fortæl andre om Gud. „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

      To Jehovas Vidner forkynder for en mand

      Hold dig nær til Guds venner. „Den der vandrer med de vise bliver vís.“ — Ordsprogene 13:20.

      Overvær møderne i rigssalen. „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og . . . opmuntre hinanden.“ — Hebræerne 10:24, 25.

      Støt Rigets arbejde. „Lad hver enkelt [give] som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ — 2 Korinther 9:7.

      Jehovas Vidner ved en rigssal
  • Vil man bevare et venskab, må man selv være en ven
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 17

      Vil man bevare et venskab, må man selv være en ven

      Venskab er bygget på kærlighed. Jo bedre du lærer Jehova at kende, jo mere vil du elske ham. Efterhånden som din kærlighed til Gud vokser, vil dit ønske om at tjene ham også vokse. Det vil få dig til at blive en discipel af Jesus Kristus. (Mattæus 28:19) Ved at blive en del af Jehovas Vidners lykkelige familie kan du opnå et evigt venskab med Gud. Hvad må du i så fald gøre?

      Du må vise din kærlighed til Gud ved at adlyde hans love. „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Johannes 5:3.

      Anvend det du lærer. Det illustrerede Jesus i en lignelse om en klog mand der byggede sit hus på klippegrund, mens en tåbelig mand byggede sit hus på sand. Da det blev uvejr, blev huset på klippegrunden stående, mens dét på sandet faldt sammen med et vældigt brag. Jesus sagde at enhver der hører hans ord og handler efter dem, er ligesom den kloge mand. Men enhver der hører hans ord og ikke handler efter dem, er ligesom den tåbelige mand. Hvilken af de to mænd ønsker du at ligne? — Mattæus 7:24-27.

      Et hus bygget på klippegrund og et hus bygget på sand

      Indvielse. At indvi sig til Jehova vil sige at man henvender sig til ham i bøn og fortæller ham at man ønsker at gøre hans vilje for evigt. Ved at gøre Guds vilje viser du at du er en discipel af Jesus Kristus. — Mattæus 11:29.

      En kvinde indvier sig til Jehova i bøn

      Dåb. „Bliv døbt og vask dine synder bort ved at påkalde hans navn.“ — Apostelgerninger 22:16.

      En mand bliver døbt

      Yd en helhjertet tjeneste for Gud. „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ — Kolossenserne 3:23.

  • Vær Guds ven for evigt
    Du kan blive Guds ven!
    • LEKTION 18

      Vær Guds ven for evigt

      Det kræver en indsats at knytte og bevare et venskab. Dine anstrengelser for at blive ven med Gud og bevare dette venskab vil blive rigt velsignet. Jesus sagde til dem der troede på ham: „Sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Hvad vil det sige?

      To mænd i Paradiset

      Du kan allerede nu opnå frihed. Du kan blive frigjort fra de falske læresætninger og løgne som Satan har spredt. Du kan blive frigjort fra den håbløshed som præger millioner af mennesker der ikke kender Jehova. (Romerne 8:22) Guds venner er endog blevet frigjort fra ’frygten for døden’. — Hebræerne 2:14, 15.

      Du kan opnå frihed i Guds nye verden. Du kan komme til at opleve en vidunderlig frihed. På den paradisiske jord vil der være frihed for krig, sygdom og kriminalitet. Frihed for fattigdom og sult. Frihed for alderdom og død. Frihed for frygt, undertrykkelse og uretfærdighed. Bibelen siger om Gud: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — Salme 145:16.

      Guds venner vil leve evigt. Evigt liv er den uvurderlige gave Gud giver alle der søger hans venskab. (Romerne 6:23) Tænk på hvad et evigt liv kan betyde for dig.

      En mand og en lille pige kigger på et dyr, og en kvinde maler

      Du vil få tid til at foretage dig mange ting. Måske kunne du tænke dig at lære at spille på et instrument, male billeder eller arbejde i træ. Eller du kunne lære mere om dyr og planter eller rejse ud for at se verden. Et evigt liv kan gøre alt dette muligt.

      Du vil få tid til at knytte mange venskaber. Et evigt liv vil gøre det muligt for dig at lære mange af Guds andre venner at kende — samt deres talenter og gode egenskaber. Og de vil også blive dine venner. Du vil elske dem, og de vil elske dig. (1 Korinther 13:8) Et evigt liv giver dig mulighed for at blive ven med alle på jorden. Og det bedste af det hele er at dit venskab med Jehova vil blive stærkere og stærkere efterhånden som århundrederne går. Du kan blive Guds ven for evigt!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del