• „Et nyt navn“
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)

    • „Et nyt navn“ skænket af Jehova

      6. Hvad har Jehova i tanke med hensyn til Zion?

      6 Hvad har Jehova i tanke med hensyn til Zion, hans himmelske hustru, som fortidens Jerusalem var et billede på? Han siger: „Nationerne skal se din retfærdighed, og alle konger din herlighed. Og du skal kaldes med et nyt navn, som Jehovas egen mund bestemmer.“ (Esajas 62:2) Nationerne vil blive tvunget til at se at Guds folk handler retfærdigt. Selv konger må erkende at Jehova bruger Jerusalem, og at deres herredømme blegner i sammenligning med Jehovas rige. — Esajas 49:23.

      7. Hvad betegner Zions nye navn?

      7 Jehova bekræfter nu Zions ændrede tilstand og status ved at give det et nyt navn. Det nye navn betegner den velsignelsesrige tilstand og ærefulde status som Zions jordiske børn erfarede fra og med 537 f.v.t.a Navnet viser at Jehova anerkendte Zion som en by der tilhørte ham. I dag glæder Guds Israel sig på samme måde over at have Guds bevågenhed, og det gør de andre får også.

  • „Et nyt navn“
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)

    • 9. Beskriv den forandring som Zion kom til at opleve.

      9 Det nye navn hører med til den forandring til det bedre som det himmelske Zion — repræsenteret ved sine jordiske børn — ville opleve. Der siges videre: „Du vil ikke mere blive omtalt som en kvinde der er forladt; og dit land vil ikke mere blive omtalt som øde; men du kaldes Hende Har Jeg Behag I, og dit land Ejet Som Hustru. For Jehova har fundet behag i dig, og dit land vil blive ejet som en hustru.“ (Esajas 62:4) Det jordiske Zion lå øde efter at det var blevet lagt i ruiner i 607 f.v.t. Men Jehovas ord forsikrede at det ville blive genrejst og på ny befolket. Det tidligere hærgede Zion ville ikke mere være som en kvinde der var forladt, og landet ville ikke længere ligge øde hen. Jerusalems genopbygning i 537 f.v.t. betød en ny tilstand for Zion i modsætning til byens tidligere øde tilstand. Jehova erklærede at Zion skulle kaldes „Hende Har Jeg Behag I“, og hendes land, „Ejet Som Hustru“. — Esajas 54:1, 5, 6; 66:8; Jeremias 23:5-8; 30:17; Galaterne 4:27-31.

      10. (a) Hvilken forandring oplevede Guds Israel? (b) Hvad er Guds Israels „land“?

      10 Fra og med 1919 oplevede Guds Israel en lignende forandring. Under den første verdenskrig var det som om de salvede kristne var blevet forstødt af Gud. Men i 1919 genvandt de deres begunstigede stilling, og deres tilbedelse blev renset. Det fik betydning for deres lære, deres organisation og deres virksomhed. Guds Israel blev ført tilbage til sit „land“, dets åndelige virkeområde. — Esajas 66:7, 8, 20-22.

      11. Hvordan tog jøderne deres moder i eje som en hustru?

      11 For yderligere at understrege sit folks nye, begunstigede stilling erklærer Jehova: „Ligesom en ung mand tager en jomfru i eje som sin hustru, tager dine sønner dig i eje som hustru. Og med en brudgoms glæde over sin brud vil din Gud glæde sig over dig.“ (Esajas 62:5) Hvordan kunne jøderne, Zions „sønner“, tage deres moder i eje som en hustru? Det gjorde de på den måde at Zions sønner, som var vendt hjem fra fangenskabet i Babylon, tog deres gamle hovedstad i eje og bosatte sig dér igen. Zion lå derefter ikke mere øde hen, men blev fyldt med sine sønner. — Jeremias 3:14.

      12. (a) Hvordan har Jehova vist at de salvede kristne er en del af den organisation der er forenet med ham som en hustru er forenet med sin ægtemand? (b) Hvordan er dét Jehova har gjort for sit folk, et ophøjet eksempel for ægteskaber i dag? (Se rammen på side 342.)

      12 Tilsvarende har det himmelske Zions børn siden 1919 taget deres land, deres åndelige virkeområde, i eje. Deres kristne virksomhed i dette land, der bærer det profetiske navn „Ejet Som Hustru“, har vist at de er ’folket for Jehovas navn’. (Apostelgerninger 15:14) Den omstændighed at de har båret Rigets frugter og forkyndt Jehovas navn, er et vidnesbyrd om at Jehova har behag i dem. Han har vist at de er en del af den organisation der er ubrydeligt forenet med ham. Ved at salve dem med hellig ånd, udfri dem fra åndeligt fangenskab og bruge dem til at forkynde håbet om Guds rige i hele verden har han vist at han glæder sig over dem som en brudgom glæder sig over sin brud. — Jeremias 32:41.

      „Und jer ikke ro“

      13, 14. (a) Hvordan blev Jerusalem i fortiden en by hvor man kunne finde beskyttelse? (b) Hvordan er Zion blevet „en lovsang på jorden“ i vor tid?

      13 Det nye navn som Jehova i billedlig forstand gav sit folk, bevirkede at det følte sig trygt. Det vidste at det var anerkendt og ejet af ham.