-
Anerkend Bibelen som det den virkelig erVagttårnet – 1995 | 1. maj
-
-
7. Hvordan fik israelitterne indprentet Jehovas lov i deres sind og hjerte kort efter at de havde krydset Jordanfloden?
7 Kort efter at israelitterne havde krydset Jordanfloden, samledes de atter for at genkalde sig det Jehova havde meddelt dem gennem Moses. Folket samledes omkring 50 kilometer nord for Jerusalem. Den ene halvdel af stammerne stod foran Ebals Bjerg og den anden halvdel stod foran Garizims Bjerg. Her oplæste Josua „alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen“. På den måde hørte mændene, kvinderne og småbørnene, samt alle de fastboende udlændinge, en betimelig gentagelse af det der ville vække Jehovas mishag og hvilke velsignelser det ville medføre at adlyde Jehova. (Josua 8:34, 35) De måtte være fuldstændig på det rene med hvad der i Jehovas øjne var godt og ondt. Desuden måtte de lade deres hjerte fylde med kærlighed til det gode og had til det onde, ligesom vi må gøre i dag. — Salme 97:10; 119:103, 104; Amos 5:15.
-
-
Anerkend Bibelen som det den virkelig erVagttårnet – 1995 | 1. maj
-
-
13. Hvad skulle israelitterne gøre da Josua oplæste hvilke forbandelser der ville ramme folket hvis det var ulydigt, og hvorfor?
13 Da Josua ved en senere lejlighed læste de lovede velsignelser og eventuelle forbandelser op for folket, skulle de også svare. Efter at hver af forbandelserne var blevet oplæst, blev der sagt: „Og hele folket skal sige: ’Amen!’“ (5 Mosebog 27:4-26) Efter oplæsningen af hvert punkt erklærede de sig enige i Jehovas fordømmelse af det urette. Denne begivenhed har sikkert gjort et stort indtryk eftersom lyden af alle stemmerne må have lydt som torden da de tilsluttede sig det der blev sagt.
-