Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Vi vil tjene Jehova vor Gud“
    Vagttårnet – 1986 | 15. december
    • 6, 7. (a) Hvad var gibeonitterne interesseret i, og hvilken strategi anvendte de? (b) Hvordan dømte Josua i den sag?

      6 Andre ikke-israelitter begyndte nu at vise interesse for at overleve, ligesom Rahab havde gjort før dem. Det var indbyggerne i Gibeon, en stor by der lå nord for Jebus eller Jerusalem. De havde hørt om Jehovas vældige gerninger og besluttet at de ville søge fred og sikkerhed på Jehovas betingelser. Men hvordan? Til israelitternes lejr i Gilgal sendte de nogle mænd hvis proviant var tørt og smuldret brød, hvis sække og læderflasker var slidte og hvis klæder og sandaler var lappede. Da mændene kom hen til Josua sagde de: „Fra et meget fjernt land er dine tjenere kommet for Jehova din Guds navns skyld, for vi har hørt om hans ry.“ Da Josua hørte dette „sluttede [han] fred med dem og indgik en pagt med dem om at lade dem leve“. — Josua 9:3-15.

      7 Israelitterne erfarede imidlertid snart at gibeonitterne „boede lige i nærheden af dem“. Hvordan så Josua nu på deres list? Han holdt det løfte han tidligere havde aflagt om at ’lade dem leve og lade dem samle brænde og trække vand op til hele forsamlingen’. — Josua 9:16-27; jævnfør Femte Mosebog 20:10, 11.

  • „Vi vil tjene Jehova vor Gud“
    Vagttårnet – 1986 | 15. december
    • 9. (a) Hvilken krise opstod nu? (b) Hvordan reagerede Josua, og hvad havde Jehova forsikret ham om?

      9 Da Adoni-Zedek, kongen af Jerusalem, hørte at gibeonitterne havde sluttet fred med Israel, „blev han meget bange, for Gibeon var en stor by, som en af kongebyerne, . . . og alle dens mænd var vældige krigere“. Han sluttede sig sammen med fire andre konger, og de belejrede Gibeon. Gibeonitterne sendte straks bud til Josua: „Kom hurtigt op til os og frels os og hjælp os.“ Josua tog straks af sted, og Jehova opmuntrede ham med ordene: „Frygt ikke for dem, for jeg har givet dem i din hånd. Ikke en af dem vil kunne stå sig imod dig.“ Josua og alle hans dygtige krigere marcherede „hele natten“ for at kunne overrumple fjenden. — Josua 10:1-9.

  • „Vi vil tjene Jehova vor Gud“
    Vagttårnet – 1986 | 15. december
    • Jehova kæmper for Israel

      12. Hvilke mirakler udførte Jehova da han kæmpede for Israel for at forsvare gibeonitterne? (Jævnfør Habakkuk 3:1, 2, 11, 12.)

      12 Men se nu hvad der sker ved Gibeon. Jehova skaber forvirring blandt gibeonitternes fjender. Israelitterne forfølger dem og tilføjer dem et stort tab. Noget begynder nu at falde ned fra himmelen! Store isklumper! Der dør flere som følge af disse enorme haglsten end der dræbes af Israels krigere. Men hør: Josua taler til Jehova. Hvad er det han siger „for øjnene af Israel“? Dette: „Sol, stå stille over Gibeon, og måne, over Ajjalons lavning.“ Endnu et ærefrygtindgydende mirakel! „Henved en hel dag“ oplyser solen slagmarken, indtil Israel har taget hævn over sine fjender. Det tilkommer ikke os at fremsætte teorier om hvordan Jehova udførte dette mirakel, lige så lidt som vi kan udspørge ham om hvordan han ’frembragte’ de to store lysgivere hvis lys begyndte at trænge igennem til jorden på den fjerde skabelsesdag. (1 Mosebog 1:16-19; Salme 135:5, 6) Beretningen siger kort og godt: „Der har ingen dag været som denne, hverken før eller siden, hvor Jehova hørte efter en mands røst; for Jehova selv kæmpede for Israel.“ — Josua 10:10-14.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del