[Oversigt på side 139]

Kristenhedens vande afsløret som malurt

Kristenhedens opfattelse og indstilling

GUDS personlige navn er uden betydning: „Brugen af ethvert egennavn for den eneste Gud ... er aldeles upassende for den kristne kirkes almindelige tro.“ (Forordet til Revised Standard Version, den amerikanske udgave af den engelske autoriserede bibeloversættelse)

Hvad Bibelen siger

Jesus bad om at Guds navn måtte blive helliget. Peter sagde: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Apostelgerninger 2:21; Joel 2:32; Mattæus 6:9; 2 Mosebog 6:3; Åbenbaringen 4:11; 15:3; 19:6)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Gud er en treenighed: „På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud.“ (Den athanasianske trosbekendelse, citeret i Lad os bekende den kristne tro)

Hvad Bibelen siger

Bibelen siger at Jehova er større end Jesus og at han er Jesu Gud og hoved. (Johannes 14:28; 20:17; 1 Korinther 11:3) Den hellige ånd er Guds virksomme kraft. (Mattæus 3:11; Lukas 1:41; Apostelgerninger 2:4)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Menneskesjælen er udødelig: „Mennesket består af en udødelig sjæl og et dødeligt legeme.“ (Luthers katekismus ved biskop C. F. Balslev)

Hvad Bibelen siger

Mennesket er en sjæl. Ved døden ophører sjælen med at tænke eller føle noget og vender tilbage til støvet som den er dannet af. (1 Mosebog 2:7; 3:19; Salme 146:3, 4; Prædikeren 3:19, 20; 9:5, 10; Ezekiel 18:4, 20)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

De onde bliver efter døden straffet i helvede. Ifølge „den traditionelt kirkelige opfattelse“ er helvede „de fordømtes evige pinested“. (Gads Danske Bibelleksikon)

Hvad Bibelen siger

Syndens løn er døden, ikke et liv i pine. (Romerne 6:23) De døde er uden bevidsthed og hviler i graven indtil opstandelsen af både onde og gode. (Prædikeren 9:5, 10; Johannes 5:28, 29; 11:24, 25; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:13, 14)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

„Titlen Midlerinde anvendes om Vor Frue.“ (New Catholic Encyclopedia, 1967-udgaven)

Hvad Bibelen siger

Den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker er Jesus. (Johannes 14:6; 1 Timoteus 2:5; Hebræerne 9:15; 12:24)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Spædbørn skal døbes: „Om dåben lærer [kirken], at den er nødvendig til frelse, ... og at børnene skal døbes ... [Den] fordømmer gendøberne, som forkaster barnedåben.“ (Den augsburgske bekendelse, citeret i Lad os bekende den kristne tro)

Hvad Bibelen siger

Dåben er for dem som i forvejen er blevet disciple og har lært at holde Jesu befalinger. For at blive døbt må man forstå Guds ord og lægge tro for dagen. (Mattæus 28:19, 20; Lukas 3:21-23; Apostelgerninger 8:35, 36)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

De fleste kirker er opdelt i et lægfolk og en præsteklasse, som tjener på lægfolkets vegne. Præsterne får som regel løn for deres tjeneste og bliver ophøjet over lægfolket med titler som „pastor“, „fader“ eller „hans velærværdighed“.

Hvad Bibelen siger

Alle de første kristne var Guds ords tjenere og var med til at forkynde den gode nyhed. (Apostelgerninger 2:17, 18; Romerne 10:10-13; 16:1) En kristen skulle ikke tage sig betalt for dette, men „give det for intet“. (Mattæus 10:7, 8) Jesus forbød udtrykkeligt brugen af religiøse titler. (Mattæus 6:2; 23:2-12; 1 Peter 5:1-3)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Der anvendes billeder, ikoner og kors i tilbedelsen: „Billederne ... af Kristus, af Jomfruen, Guds moder, og af de andre helgener, skal ... opbevares i kirkerne og skal vises tilbørlig ære og ærbødighed.“ (Erklæring ved Tridentinerkoncilet [1545-63])

Hvad Bibelen siger

Kristne må undgå enhver form for billeddyrkelse, herunder også såkaldt relativ tilbedelse. (2 Mosebog 20:4, 5; 1 Korinther 10:14; 1 Johannes 5:21) De tilbeder Gud, ikke ved noget synligt, men i ånd og sandhed. (Johannes 4:23, 24; 2 Korinther 5:7)

Kristenhedens opfattelse og indstilling

Kirkerne lærer deres medlemmer at Guds hensigter vil blive gennemført ved politiske bestræbelser. Nu afdøde kardinal Spellman sagde: „Jeg kender kun én vej til fred ..., demokratiets vej.“ Nyhedsmedier fortæller om kirkers deltagelse i politik (endog i opstande) og om deres støtte til FN som „det sidste håb for harmoni og fred“.

Hvad Bibelen siger

Jesus forkyndte Guds rige, ikke et politisk system, som menneskehedens håb. (Mattæus 4:23; 6:9, 10) Han nægtede at lade sig inddrage i politik. (Johannes 6:14, 15) Hans rige var ikke en del af denne verden; derfor skulle hans disciple ikke være en del af verden. (Johannes 18:36; 17:16) Jakob advarede mod venskab med verden. (Jakob 4:4)

Englene gør sig rede til at blæse i trompeterne

10. Hvad gør de syv engle sig nu rede til at gøre, og hvorfor?

¹⁰ Johannes siger videre: „Og de syv engle med de syv trompeter gjorde sig rede til at blæse i dem.“ (Åbenbaringen 8:6) Hvad betyder det at der blæses i disse trompeter? På Israels tid blæste man i trompeter for at markere vigtige dage eller særlige begivenheder. (3 Mosebog 23:24; 2 Kongebog 11:14) Svarende hertil vil de trompetstød Johannes får at høre, henlede opmærksomheden på livsvigtige anliggender.

11. Hvilket forberedende arbejde på jorden var Johannesskaren travlt optaget af fra 1919 til 1922?

¹¹ Samtidig med at englene gjorde sig rede til at blæse i trompeterne, sørgede de uden tvivl for at der også blev udført et forberedende arbejde på jorden. Fra 1919 til 1922 havde den genoplivede Johannesskare travlt med at reorganisere den offentlige tjeneste og at opbygge udgivervirksomheden. I 1919 var man begyndt at udgive bladet The Golden Age (i dag Vågn op!) som et „tidsskrift for sandhed, håb og mod“ — et trompetlignende redskab der skulle komme til at spille en hovedrolle i forbindelse med at afsløre den falske religions politiske engagement.

12. Hvad annoncerer hvert trompetstød, og hvilke begivenheder som fandt sted på Moses’ tid, bliver vi mindet om?

¹² Som vi får at se i det følgende, vil hvert af trompetstødene annoncere en dramatisk scene hvor frygtelige plager berører forskellige dele af jorden. Nogle af disse minder om de plager Jehova sendte for at straffe ægypterne på Moses’ tid. (2 Mosebog 7:19–12:32) Ægyptens plager var straffedomme fra Jehova, og de åbnede vejen for at Guds folk kunne slippe ud af trældommen. De plager Johannes ser, udvirker noget tilsvarende. Det er imidlertid ikke bogstavelige plager. Det er tegn der symboliserer Jehovas retfærdige domme. — Åbenbaringen 1:1.

Hvilken „tredjedel“?

13. Hvad sker der når der blæses i de fire første trompeter, og hvilket spørgsmål afføder dette?

¹³ Når der blæses i de fire første trompeter sendes der, som vi skal se, plager over „en tredjedel“ af jorden, af havet, af floderne og vandkilderne, og af jordens lyskilder. (Åbenbaringen 8:7-12) En tredjedel er en anselig del, men ikke det hele. (Jævnfør Esajas 19:24; Ezekiel 5:2; Zakarias 13:8, 9.) Hvilken „tredjedel“ har så gjort sig mest fortjent til at blive ramt af disse plager? Størstedelen af menneskeheden er blevet forblindet og fordærvet af Satan og hans afkom. (1 Mosebog 3:15; 2 Korinther 4:4) Situationen er som beskrevet af David: „Alle har de vendt sig bort, de er alle som én fordærvede; der er ingen som gør godt, end ikke én.“ (Salme 14:3) Ja, hele menneskeheden er i fare for at få en ugunstig dom. Men én del af den er særlig strafskyldig. Én del — „en tredjedel“ — burde have vidst bedre! Hvilken „tredjedel“ er det?

14. Hvad er den symbolske tredjedel som Jehovas plagende budskaber rettes imod?

¹⁴ Det er kristenheden! I 1920’erne omfattede den omkring en tredjedel af menneskeheden. Dens religion er frugten af det store frafald fra sand kristendom — det frafald Jesus og hans disciple forudsagde. (Mattæus 13:24-30; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Thessaloniker 2:3; 2 Peter 2:1-3) Kristenhedens gejstlige hævder at befinde sig i Guds tempel og at fremholde den kristne lære. Men deres lærdomme er langt fra Bibelens sandheder, og de bringer konstant Guds navn i vanry. Ja, kristenheden er træffende skildret som den symbolske tredjedel der hjemsøges af kraftige, plagsomme budskaber fra Jehova. Denne tredjedel af menneskeheden fortjener ingen som helst gunst fra Gud!

15. (a) Lyder hvert af trompetstødene blot i et bestemt år? Forklar nærmere. (b) Hvem har føjet sin stemme til Johannesskarens i forkyndelsen af Jehovas domme?

¹⁵ Svarende til rækken af trompetstød blev der ved syv stævner fra 1922 til 1928 vedtaget en række særlige resolutioner. Men det var ikke kun i denne periode der blev blæst i trompeterne. Den magtfulde afsløring af kristenhedens onde handlinger er fortsat som Herrens dag er skredet frem. Jehovas domme må forkyndes overalt, for alle nationer, trods had og forfølgelse i mange lande. Først derefter bringes Satans ordning til ophør. (Markus 13:10, 13) Lykkeligvis har den store skare nu føjet sin stemme til Johannesskarens i forkyndelsen af disse tordnende budskaber som har betydning for hele verden.

En tredjedel af jorden brændes op

16. Hvad sker der idet den første engel blæser i sin trompet?

¹⁶ Angående englene beretter Johannes nu: „Og den første blæste i sin trompet. Og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev kastet ned på jorden; og en tredjedel af jorden blev brændt op, og en tredjedel af træerne blev brændt op, og al grøn plantevækst blev brændt op.“ (Åbenbaringen 8:7) Dette minder om den syvende plage over Ægypten, men hvordan opfyldes det i vor tid? — 2 Mosebog 9:24.

17. (a) Hvad skildres ved „jorden“ i Åbenbaringen 8:7? (b) Hvordan bliver kristenhedens tredjedel af jorden brændt op?

¹⁷ I Bibelen henviser ordet „jorden“ ofte til menneskeheden. (1 Mosebog 11:1; Salme 96:1) Eftersom den anden plage rammer havet, der også har at gøre med menneskeheden, må „jorden“ sigte til den tilsyneladende stabile del af det menneskesamfund Satan har opbygget og som skal udslettes. (2 Peter 3:7; Åbenbaringen 21:1) Scenen skildrer at kristenhedens tredjedel af jorden bliver svedet af Jehovas mishags brændende hede. Dens fremtrædende folk — der rager op som træer i dens midte — bliver brændt op af forkyndelsen af Jehovas ugunstige dom. Alle dens hundredmillioner af kirkemedlemmer bliver — hvis de fortsætter med at støtte dens religion — som afsvedne græsstrå, åndeligt visne i Guds øjne. — Jævnfør Salme 37:1, 2.a

18. Hvordan blev Jehovas domsbudskab bekendtgjort ved stævnet i Cedar Point i 1922?

¹⁸ Hvordan bliver dette domsbudskab overbragt? Almindeligvis ikke af nyhedsmedierne, som er en del af verden og ofte smæder eller bagvasker Guds „træl“. (Mattæus 24:45) Budskabet blev på en fremtrædende måde bekendtgjort den 10. september 1922 ved Guds folks anden historiske sammenkomst i Cedar Point, Ohio. De tilstedeværende vedtog enstemmigt og med begejstring en resolution med titlen „Et Opraab til de ledende i Verden“. Den henvendte sig i ligefremme vendinger til den nutidige symbolske jord med dette budskab: „Vi opfordrer derfor alle Jordens Nationer, deres Herskere og ledende Mænd, og alle Gejstlige inden for alle Jordens Kirker og Samfund og deres Tilhængere og Medforbundne, Højfinansens og Storpolitikkens Mænd, til at fremlægge de Beviser, de maatte have for, at de har Ret i deres Standpunkt, naar de fremstiller sig selv som dem, der kan indføre Fred og Fremgang paa Jorden og bringe Folkene Lykke; og naar det da viser sig, at de ikke er i Stand hertil, opfordrer vi dem dernæst til at lytte til det Vidnesbyrd, vi som Herrens Vidner har at aflægge, og lad dem da sige, om vort Vidnesbyrd er sandt eller ej.“

19. Hvilket vidnesbyrd om Guds rige aflagde Guds folk for kristenheden?

¹⁹ Hvilket vidnesbyrd aflagde disse kristne? Dette: „Vi hævder og erklærer, at Messiasriget er det sikre Universalmiddel mod alle Menneskeslægtens Onder og vil bringe Fred paa Jorden og Guds Velbehag blandt Menneskene, alle Folkeslagenes Forlængsel, og at de, som villigt bøjer sig for hans retfærdige Regering, der nu er begyndt, vil blive velsignet med evig Fred, Liv, Frihed og uendelig Lykke.“ I dag, hvor de menneskeskabte regeringer, især i kristenheden, kommer tydeligt til kort over for tidens problemer, lyder denne opfordring som endnu kraftigere trompetstød end i 1922. Hvor er det sandt at Guds rige ved hans sejrende Kristus er menneskehedens eneste håb!

20. (a) Ved hjælp af hvilke midler har den salvede kristne menighed udbasuneret domsbudskaber i 1922 og siden hen? (b) Hvad har det første trompetstød afstedkommet i kristenheden?

²⁰ Gennem resolutioner, traktater, brochurer, bøger, blade og foredrag er denne og senere proklamationer blevet udbasuneret af den salvede kristne menighed. Det første trompetstød resulterede i at kristenheden blev ramt som af vand i frosset form, af hårde hagl. Dens blodskyld, som den har pådraget sig ved at deltage i det 20. århundredes krige, er blevet blotlagt, og det er blevet afsløret at den fortjener Jehovas brændende vrede. Johannesskaren, og senere den store skare, er fortsat med at gentage ekkoet af det første trompetstød ved at henlede opmærksomheden på hvordan Jehova betragter kristenheden — som tjenlig til udslettelse. — Åbenbaringen 7:9, 15.

Ligesom et brændende bjerg

21. Hvad sker der idet den anden engel blæser i sin trompet?

²¹ „Og den anden engel blæste i sin trompet. Og noget ligesom et stort bjerg, brændende med ild, blev kastet i havet. Og en tredjedel af havet blev til blod; og en tredjedel af de skabninger som er i havet, og som har sjæle, døde, og en tredjedel af bådene blev slået til vrag.“ (Åbenbaringen 8:8, 9) Hvad skildrer denne skræmmende scene?

22, 23. (a) Hvilken resolution kom uden tvivl som et resultat af at engelen havde blæst i den anden trompet? (b) Hvad står „en tredjedel af havet“ for?

²² Vi vil uden tvivl bedst forstå det på baggrund af et stævne som Jehovas folk holdt i Los Angeles i Californien fra 18. til 26. august 1923. Lørdag eftermiddag under dette stævne holdt J. F. Rutherford et foredrag over emnet „Fårene og bukkene“. Det blev heri påvist at „fårene“ er de retsindige mennesker der vil arve det jordiske domæne under Guds rige. Derefter blev der vedtaget en resolution som henledte opmærksomheden på hykleriet hos „frafaldne gejstlige og ’Hjordens ypperste’, der er verdslige Mænd med stærk finansiel og politisk Indflydelse“. Den opfordrede alle „freds- og ordenselskende og gudfrygtige Mennesker, som er knyttet til de navnkristne Kirkesystemer, ... til at trække sig tilbage fra de uretfærdige gejstlige Systemer, som Herren kalder for Babylon“ og „til at gøre sig rede til at modtage Guds Riges Velsignelser“.

²³ Denne resolution kom uden tvivl som et resultat af at engelen havde blæst i den anden trompet. De der med tiden ville reagere positivt på dette budskab, ville skille sig ud fra dem som Esajas beskrev med ordene: „Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro og hvis vande bliver ved med at opskylle tang og dynd.“ (Esajas 57:20; 17:12, 13) „Havet“ er altså et billede på den hvileløse, ustabile og oprørske del af menneskeheden der oppisker uro og revolution. (Jævnfør Åbenbaringen 13:1.) En dag vil dette „hav“ ikke findes mere. (Åbenbaringen 21:1) Indtil da forkynder Jehova, med det andet trompetstød, dom over en tredjedel af det — den uregerlige del der findes inden for kristenhedens område.

24. Hvad skildres ved den brændende bjergmasse der blev kastet i havet?

²⁴ I dette hav kastes en stor, bjerglignende masse som brænder med ild. I Bibelen står bjerge meget ofte for regeringer. Guds rige fremstilles for eksempel som et bjerg. (Daniel 2:35, 44) Det ødelæggende Babylon blev til „et udbrændt bjerg“. (Jeremias 51:25) Men den bjergmasse Johannes ser, brænder stadig. At den kastes i „havet“ skildrer på en udmærket måde hvordan spørgsmålet om regeringsform blev et brændende spørgsmål blandt menneskene under og efter den første verdenskrig, især i kristenhedens lande. I Italien indførte Mussolini fascismen. I Tyskland blev det Hitlers nazisme man antog, mens andre lande forsøgte med forskellige former for socialisme. En radikal forandring fandt sted i Rusland, hvor den bolsjevikiske revolution førte til den første kommunistiske stat, med det resultat at kristenhedens religiøse ledere mistede magt og indflydelse i en af deres tidligere højborge.

25. Hvordan har spørgsmålet om regeringsform stadig været et brændende spørgsmål efter den anden verdenskrig?

²⁵ Det nazistiske og det fascistiske eksperiment strandede i den anden verdenskrig, men spørgsmålet om styre vedblev med at være et brændende spørgsmål, og menneskehavet fortsatte med at fråde og opskylle nye revolutionære regeringer. I årtierne efter 1945 er der oprettet sådanne regeringer mange steder, som for eksempel i Kina, Vietnam, Cuba og Nicaragua. Et forsøg med militærdiktatur i Grækenland mislykkedes. Et eksperiment med fundamentalistisk kommunisme i Kampuchea (Cambodia) førte efter sigende til over to millioner døde.

26. Hvordan har ’bjerget der brænder med ild’ stadig forårsaget dønninger på menneskehavet?

²⁶ Dette „bjerg, brændende med ild“ fortsatte med at lave dønninger på menneskehavet. Der blev kæmpet om regeringsmagten mange steder, både i Afrika, i Mellem- og Sydamerika, i Asien og på Stillehavsøerne. Mange af disse kampe har fundet sted i kristenhedens lande eller i lande hvor kristenhedens missionærer er blevet aktivister. Romersk-katolske præster sluttede sig endda til og kæmpede som medlemmer af kommunistiske guerillagrupper. Samtidig arbejdede protestantiske, evangeliske grupper i Mellemamerika på at modvirke det de betegnede som kommunisternes „forkastelige og umættelige magtbegær“. Men ingen af disse brydninger i menneskehavet har bragt fred og sikkerhed. — Jævnfør Esajas 25:10-12; 1 Thessaloniker 5:3.

27. (a) I hvilken forstand er „en tredjedel af havet“ blevet til blod? (b) I hvilken forstand er en tredjedel af skabningerne i havet døde, og hvordan vil det gå „en tredjedel af bådene“?

²⁷ Det andet trompetstød afslører at den del af menneskeheden der har ladet sig inddrage i revolutionære konflikter om regeringsmagten frem for at underkaste sig Guds rige, har pådraget sig blodskyld. Især kristenhedens „tredjedel af havet“ er blevet som blod. Alt hvad der lever deri, er dødt i Guds øjne. Ingen af de radikale organisationer der flyder som både på denne tredjedel af havet vil kunne undgå at lide skibbrud. Vi er i sandhed lykkelige for at millioner af retsindige mennesker nu har givet agt på den trompetlignende opfordring og skilt sig ud fra dem der stadig driver rundt i dette havs nationalisme og blodskyld!

En stjerne falder fra himmelen

28. Hvad sker der idet den tredje engel blæser i sin trompet?

²⁸ „Og den tredje engel blæste i sin trompet. Og en stor stjerne, brændende som en lampe, faldt ned fra himmelen, og den faldt på en tredjedel af floderne og på vandenes kilder. Og navnet på stjernen er Malurt. Og en tredjedel af vandene blev til malurt, og mange af menneskene døde af vandene, fordi disse var blevet bitre.“ (Åbenbaringen 8:10, 11) Hvordan opfyldes dette på Herrens dag? Også i dette tilfælde kan vi hente hjælp andre steder i Bibelen.

29. Hvad er det der symbolsk skildres som ’en stor stjerne der brænder som en lampe’, og hvorfor?

²⁹ Vi har allerede stiftet bekendtskab med stjernen som et symbol i Jesu budskaber til de syv menigheder, hvor syv stjerner bruges til at symbolisere menighedernes ældste.b (Åbenbaringen 1:20) De salvede „stjerner“ og alle andre som hører til de salvede, har i åndelig forstand taget bolig i det himmelske fra det tidspunkt da de er blevet beseglet med den hellige ånd som et forskud på deres himmelske arv. (Efeserne 2:6, 7) Apostelen Paulus advarede imidlertid om at nogle af dem der var som stjerner, ville blive frafaldne, sekterere, og føre hjorden vild. (Apostelgerninger 20:29, 30) Denne troløshed ville føre til et stort frafald, og disse faldne ældste ville komme til at udgøre et kollektivt lovløshedens menneske som ville ophøje sig selv til en guddommelig stilling blandt menneskene. (2 Thessaloniker 2:3, 4) Paulus’ advarsler gik i opfyldelse da kristenhedens gejstlighed viste sig på verdensskuepladsen. Denne gruppe skildres udmærket som ’en stor stjerne der brænder som en lampe’.

30. (a) Hvorfor blev Babylons konge omtalt som faldet fra himmelen? (b) Hvad kan et fald fra himmelen derfor sigte til?

³⁰ Johannes ser denne stjerne falde fra himmelen. I hvilken forstand? Det fremgår af noget som overgik en konge i fortiden. Henvendt til kongen af Babylon sagde Esajas: „Tænk, at du er faldet fra himmelen, du lysende, daggryets søn! At du er blevet omhugget og kastet til jorden, du som satte nationerne ud af spillet.“ (Esajas 14:12) Denne profeti gik i opfyldelse da Babylon blev overvundet af Kyros’ hære og dets konge blev styrtet fra verdensherredømmets tinder til det forsmædelige nederlags dybder. Et fald fra himmelen kan altså sigte til at man mister en høj stilling og styrtes i vanære.

31. (a) Hvornår faldt kristenhedens gejstlighed fra en „himmelsk“ stilling? (b) Hvordan er det vand som gejstligheden skænker, blevet til „malurt“, og med hvilket resultat for mange?

³¹ Da kristenhedens gejstlige afveg fra den sande kristendom, faldt de fra den ophøjede „himmelske“ stilling som Paulus beskriver i Efeserbrevet 2:6, 7. I stedet for at tilbyde sandhedens friske vand, serverede de „malurt“, bitre løgne som for eksempel læren om helvede, skærsilden, treenigheden og forudbestemmelse; de forledte også folk til at føre krig fordi de ikke lærte dem at leve moralsk som Guds tjenere. Følgen af dette har været at de der har troet på løgnene, er blevet åndeligt forgiftet. Det er gået dem som de utro israelitter på Jeremias’ tid, til hvem Jehova sagde: „Se, jeg giver dem malurt at spise, og jeg vil give dem forgiftet vand at drikke. Fra Jerusalems profeter er der nemlig udgået frafald til hele landet.“ — Jeremias 9:15; 23:15.

32. Hvornår blev kristenhedens fald fra den åndelige himmel tydeligt, og hvordan blev der især gjort opmærksom på det?

³² Dette fald fra den åndelige himmel blev tydeligt i året 1919, da den lille rest af salvede kristne, og ikke kristenhedens gejstlighed, blev sat over Rigets interesser. (Mattæus 24:45-47) Og der blev især gjort opmærksom på det fra 1922, da disse kristne genoptog deres frimodige afsløring af hvordan kristenhedens præsteskab var kommet til kort.

33. Hvordan blev kristenhedens præsteskab afsløret ved stævnet i Columbus, Ohio, i 1924?

³³ Særlig bemærkelsesværdig i denne forbindelse var en proklamation der blev fremsat ved et stævne der i Vagttaarnet blev beskrevet som „det største Konvent, som Bibelstudenterne har afholdt i Tidernes Løb“. Dette stævne fandt sted i Columbus i staten Ohio fra 20. til 27. juli 1924. Uden tvivl ledet af den engel der blæste i den tredje trompet, vedtog man dér en magtfuld resolution som senere blev trykt i en traktat og uddelt i 50 millioner eksemplarer. Den blev offentliggjort under titlen Gejstligheden anklages. En overskrift præsenterede stridsspørgsmålet: „Forjættelsens Æt kontra Slangens Æt.“ Resolutionen anklagede i ligefremme vendinger kristenhedens gejstlige for sådanne ting som at de havde antaget højtklingende religiøse titler, at de havde gjort kommercielle kæmper og professionelle politikere til deres hjordes ypperste, at de ønskede at tage sig godt ud i menneskers øjne og at de nægtede at forkynde budskabet om Messiasriget for folk. Den understregede at enhver indviet kristen af Gud har fået til opgave „at udraabe en Hævnens Dag fra vor Gud og at trøste alle sørgende“. — Esajas 61:2, 1871-oversættelsen.

34, 35. (a) Hvad er der sket med præsteskabets magt og indflydelse siden den tredje engel begyndte at blæse i sin trompet? (b) Hvad venter der kristenhedens præsteskab i fremtiden?

³⁴ Siden den tredje engel begyndte at blæse i sin trompet er præsternes dominerende stilling i befolkningen gradvis blevet svækket, indtil det nu er ganske få af dem der stadig har den gudlignende myndighed de nød i tidligere århundreder. På grund af Jehovas Vidners forkyndelse har mennesker i stort antal indset at mange af de lærdomme præsterne fremholder, er åndelig gift — „malurt“. I Nordeuropa har præsterne så godt som ingen magt tilbage, og i andre lande har staten stærkt beskåret deres indflydelse. I de katolske dele af Europa og af Nord- og Sydamerika har de tilsmudset deres eget omdømme ved deres skandaløse adfærd i økonomiske, politiske og moralske anliggender. Og deres situation kan kun blive værre i fremtiden, for de vil snart lide samme skæbne som alle andre udøvere af falsk religion. — Åbenbaringen 18:21; 19:2.

³⁵ Jehovas plager over kristenheden er endnu ikke afsluttet. Læg mærke til hvad der sker efter det fjerde trompetstød.

Mørke!

36. Hvad sker der efter at den fjerde engel har blæst i sin trompet?

³⁶ „Og den fjerde engel blæste i sin trompet. Og en tredjedel af solen blev ramt, og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne, for at en tredjedel af dem kunne blive formørket og dagen være uden lys for en tredjedels vedkommende, og natten ligeledes.“ (Åbenbaringen 8:12) Den niende plage over Ægypten bestod i bogstaveligt mørke. (2 Mosebog 10:21-29) Men hvori består dette symbolske mørke som menneskene bliver plaget af?

37. Hvordan beskrev apostlene Peter og Paulus den åndelige tilstand som mennesker uden for den kristne menighed befandt sig i?

³⁷ Apostelen Peter skrev til sine trosfæller at de åndeligt set havde været i mørke før de blev kristne. (1 Peter 2:9) Paulus brugte også ordet „mørke“ til at beskrive den åndelige tilstand som mennesker uden for den kristne menighed befandt sig i. (Efeserne 5:8; 6:12; Kolossenserne 1:13; 1 Thessaloniker 5:4, 5) Men hvordan forholder det sig med mennesker i kristenheden, som hævder at de tror på Gud og siger at de anerkender Jesus som deres frelser?

38. Hvad udbasunerer den fjerde engel angående kristenhedens „lys“?

³⁸ Jesus sagde at sande kristne kunne kendes på deres frugter, og at mange som hævdede at være hans disciple ville være nogle som ’øvede lovløshed’. (Mattæus 7:15-23) Ingen som ser nærmere på de frugter som kristenhedens tredjedel af verden frembringer, kan benægte at kristenheden famler rundt i et tæt åndeligt mørke. (2 Korinther 4:4) Den er særlig dadelværdig, for den påstår at være kristen. Det er derfor helt på sin plads at den fjerde engel udbasunerer at kristenhedens „lys“ i virkeligheden er mørke, og at dens lyskilder er babyloniske, ikkekristne. — Markus 13:22, 23; 2 Timoteus 4:3, 4.

39. (a) Hvordan blev kristenhedens falske lys beskrevet i den resolution der blev vedtaget ved stævnet i 1925? (b) Hvilken yderligere afsløring blev foretaget i 1955?

³⁹ I overensstemmelse med denne himmelske proklamation vedtog en tusindtallig skare af Guds folk der den 29. august 1925 var forsamlet til et stævne i Indianapolis i staten Indiana, USA, en ligefrem resolution med titlen „Et Haabets Budskab“. Resolutionen blev trykt i traktatform, og der blev igen uddelt omkring 50 millioner eksemplarer på forskellige sprog. Den beskrev det falske lys som de kommercielle udbyttere, de politiske førere og den religiøse gejstlighed i forening fremholder og som har ført til at folkene er „kommet ud i Mørke“. Og den viste hen til Guds rige som det eneste middel hvorigennem man kunne „modtage Velsignelserne — Fred, Fremgang, Frihed, Sundhed, Liv og evig Lykke“. Det krævede mod af den lille gruppe salvede kristne at forkynde sådanne budskaber der var rettet mod den mægtige kristenhed. Men de har konsekvent gjort det, lige fra begyndelsen af 1920’erne og indtil i dag. I 1955 blev der foretaget en yderligere afsløring af præsteklassen ved den verdensomfattende uddeling af brochuren Kristenheden eller Kristendommen — hvilken af dem er „Verdens Lys“? I dag er kristenhedens hykleri blevet så tydeligt at mange i verden selv kan se det. Men Jehovas folk er ikke ophørt med at afsløre hvad kristenheden i virkeligheden er: et mørkets rige.

En flyvende ørn

40. Hvad har de fire trompetstød vist angående kristenheden?

⁴⁰ De fire første trompetstød har i sandhed tjent til at blotlægge at kristenheden er øde som en ørken, farlig og dødbringende. Det er blevet afsløret at kristenhedens del af „jorden“ fortjener Jehovas dom. Det er blevet påvist at de revolutionære regeringsformer der er opstået i dens lande og andre steder, er religionsfjendtlige. Præsteskabets faldne tilstand er blevet blotlagt, og det åndelige mørke der præger kristenheden som helhed, er blevet afsløret for alle. Det står klart at kristenheden er den mest dadelværdige del af Satans tingenes ordning.

41. Hvad ser og hører Johannes i en pause i rækken af trompetstød?

⁴¹ Hvad mere er der som skal afsløres? Inden vi får dette spørgsmål besvaret, er der en kort pause i rækken af trompetstød. Johannes beskriver hvad han nu ser: „Og jeg så, og jeg hørte en ørn som fløj midt på himmelen sige med høj røst: ’Ve, ve, ve dem der bor på jorden, på grund af de øvrige trompetstød fra de tre engle som skal til at blæse i deres trompeter!’“ — Åbenbaringen 8:13.

42. Hvad kan den flyvende ørn betegne, og hvilket budskab forkynder den?

⁴² En ørn flyver højt på himmelen, så folk viden om kan se den. Den har et usædvanlig skarpt syn og kan se langt frem. (Job 39:29) En af de fire levende skabninger eller keruber der befinder sig rundt om Guds trone, blev skildret som en flyvende ørn. (Åbenbaringen 4:6, 7) Hvad enten det er denne kerub eller en anden vidtskuende Guds tjener der taler, proklamerer den højt et dynamisk budskab: „Ve, ve, ve“! Lad jordens indbyggere give agt når de tre sidste trompetstød høres, et for et, i forbindelse med disse tre veer.

[Fodnoter]

Kapitel 22

Det første ve — græshopper

1. Hvem følger det op på jorden når englene blæser i trompeterne, og hvad bekendtgør det femte trompetstød?

DEN femte engel gør sig rede til at blæse i sin trompet. Der har allerede lydt fire himmelske trompeter, og fire plager er blevet sendt over den tredjedel af jorden som Jehova anser for mest dadelværdig — kristenheden. Dens dødeligt syge tilstand er blevet afsløret. Det er engle der blæser i trompeterne, men menneskelige herolder følger det op på jorden. Nu er den femte engel med sin trompet klar til at bekendtgøre det første ve, som er mere forfærdeligt end det der er gået forud. Det har at gøre med en rædselsvækkende græshoppeplage. Men lad os først undersøge nogle andre skriftsteder som vil hjælpe os til bedre at forstå denne plage.

2. Hvilken bog i Bibelen beskriver en insektplage som minder om den Johannes ser, og hvordan ville denne plage berøre fortidens Israel?

² I Joels bog, der blev skrevet i det niende århundrede f.v.t., beskrives en insektplage som svarer til den plage Johannes ser. (Joel 2:1-11, 25)a Den skulle volde de frafaldne israelitter meget ubehag, men ville samtidig føre til at enkelte jøder vendte om og på ny opnåede Jehovas gunst. (Joel 2:6, 12-14) Til den tid ville Jehova udgyde sin ånd over „al slags kød“, og der ville indtræffe frygtelige tegn og skræmmende varsler forud for „Jehovas store og frygtindgydende dag“. — Joel 2:11, 28-32.

En plage i det første århundrede

3, 4. (a) Hvornår gik profetien i Joels 2. kapitel i opfyldelse, og hvordan? (b) Hvilken symbolsk græshoppeplage indtraf i det første århundrede, og hvor længe fortsatte denne plage?

³ Profetien i Joels 2. kapitel fik en opfyldelse i det første århundrede. På pinsedagen i år 33 blev den hellige ånd udgydt, hvorved de første kristne blev salvet og fik kraft til at tale om „Guds storslåede gerninger“ på mange tungemål. Det bevirkede at en stor skare mennesker stimlede sammen. Apostelen Peter henvendte sig til disse forbløffede tilskuere, og idet han citerede Joel 2:28, 29 forklarede han at de var vidne til profetiens opfyldelse. (Apostelgerninger 2:1-21) Men der er ingen beretning om at der på det tidspunkt indtraf en bogstavelig insektplage som voldte ubehag for nogle og førte andre til anger og omvendelse.

⁴ Forekom der så en billedlig plage dengang? Ja, det gjorde der! Den kom som et resultat af de nysalvede kristnes uophørlige forkyndelse.b Gennem dem indbød Jehova de jøder der ville lytte, til at ændre sind og opnå velsignelser fra ham. (Apostelgerninger 2:38-40; 3:19) De der tog imod indbydelsen, opnåede hans gunst i bemærkelsesværdig grad. Men for dem der afslog indbydelsen, blev de kristne som en hærgende græshoppesværm. De begyndte i Jerusalem og spredte sig til hele Judæa og Samaria. Snart var de alle vegne og pinte de ikketroende jøder med deres offentlige forkyndelse af Jesu opstandelse med alt hvad dette indebar. (Apostelgerninger 1:8; 4:18-20; 5:17-21, 28, 29, 40-42; 17:5, 6; 21:27-30) Denne plage fortsatte indtil den „frygtindgydende dag“ i år 70 da Jehova førte de romerske hære mod Jerusalem for at ødelægge byen. Kun de kristne der i tro påkaldte Jehovas navn, blev frelst. — Joel 2:32; Apostelgerninger 2:20, 21; Ordsprogene 18:10.

Græshoppeplagen i dag

5. Hvordan er Joels profeti gået i opfyldelse siden 1919?

⁵ Det kunne forventes at Joels profeti ville få en endelig opfyldelse i endens tid. Og det har den i sandhed fået! Ved bibelstudenternes stævne i Cedar Point i staten Ohio, USA, fra 1. til 8. september 1919 bevægede en særlig udgydelse af Jehovas ånd hans folk til at organisere en verdensomspændende forkyndelseskampagne. Af alle der bekendte sig til kristendommen var de de eneste der, i erkendelse af at Jesus var blevet indsat som konge i himmelen, ikke skyede nogen anstrengelser for at forkynde denne gode nyhed vidt og bredt. Deres vedholdende forkyndelse, som var en opfyldelse af profetien, blev som en pinefuld plage for den frafaldne kristenhed. — Mattæus 24:3-8, 14; Apostelgerninger 1:8.

6. (a) Hvad så Johannes da den femte engel blæste i sin trompet? (b) Hvem er denne „stjerne“ et symbol på, og hvorfor?

⁶ Denne plage beskrives også i Åbenbaringen, som blev skrevet cirka 26 år efter Jerusalems ødelæggelse. Hvad føjer den til Joels beskrivelse? Lad os se på Johannes’ beretning: „Og den femte engel blæste i sin trompet. Og jeg så en stjerne som var faldet ned fra himmelen til jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 9:1) Denne „stjerne“ er forskellig fra den der nævnes i Åbenbaringen 8:10, som Johannes så idet den faldt. Her ser han en stjerne som er faldet ned fra himmelen og som nu har en opgave i forbindelse med jorden. Er det en åndeskabning eller et menneske? Indehaveren af „nøglen til afgrundens brønd“ optræder senere som den der kaster Satan i „afgrunden“. (Åbenbaringen 20:1-3) Han må derfor være en mægtig åndeskabning. I Åbenbaringen 9:11 fortæller Johannes at græshopperne har en konge over sig, „afgrundens engel“. Begge vers må sigte til den samme person, eftersom den engel der har nøglen til afgrunden logisk nok må være afgrundens engel. Stjernen må da symbolisere Jehovas udnævnte konge, eftersom de salvede kristne kun anerkender denne ene konge blandt englene, nemlig Jesus Kristus. — Kolossenserne 1:13; 1 Korinther 15:25.

7. (a) Hvad sker der idet „afgrundens brønd“ bliver åbnet? (b) Hvad er ’afgrunden’, og hvem tilbragte en kort tid i den?

⁷ Beretningen fortsætter: „Og han åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn, og solen blev formørket, også luften, af røgen fra brønden. Og fra røgen kom der græshopper ud over jorden; og der blev givet dem myndighed, den samme myndighed som jordens skorpioner har.“ (Åbenbaringen 9:2, 3) „Afgrunden“ er ifølge Bibelen et uvirksomhedens eller dødens sted. (Jævnfør Romerbrevet 10:7; Åbenbaringen 17:8; 20:1, 3.) Ved slutningen af den første verdenskrig (1918-19) befandt den lille skare af Jesu brødre sig en kort tid i en sådan ’afgrund’ hvor de var relativt uvirksomme. Men da Jehova i 1919 udgød sin ånd over sine angrende tjenere, sværmede de ud for at give sig i kast med det arbejde der lå foran dem.

8. På hvilken måde ledsages udfrielsen af græshopperne af en mængde „røg“?

⁸ Som Johannes nævner, er græshoppernes udfrielse ledsaget af en mængde røg der er som „røgen fra en stor ovn“.c Det var sådan det viste sig at være i 1919. Situationen formørkedes for kristenheden og for verden i almindelighed. (Jævnfør Joel 2:30, 31.) Græshoppernes eller Johannesskarens udfrielse var i virkeligheden et nederlag for kristenhedens gejstlige, der havde pønset på og lagt planer om at dræbe Rigets arbejde for bestandig og som nu forkastede Guds rige. Og da græshopperne fik myndighed af Gud og begyndte at udøve denne myndighed ved at forkynde kraftige domsbudskaber, sås der vidnesbyrd om at noget der svarede til et røgtæppe bredte sig over den frafaldne kristenhed. Kristenhedens ’sol’ — det lys den giver det udseende af at udsende — blev formørket, og „luften“ blev tyk af ’røg’, fyldt med guddommelige domserklæringer som afslørede at kristenhedens gud er „herskeren over luftens myndighed“. — Efeserne 2:2; Johannes 12:31; 1 Johannes 5:19.

Græshopperne der volder pine

9. Hvilke kampinstruktioner fik græshopperne?

⁹ Hvilke kampinstruktioner fik disse græshopper? Johannes beretter: „Og der blev sagt til dem at de ikke måtte skade jordens plantevækst eller noget grønt eller noget træ, men kun de mennesker som ikke har Guds segl på deres pander. Og det blev givet græshopperne ikke at dræbe dem, men at forårsage at de blev pint i fem måneder, og den pine de følte, var som den pine en skorpion volder når den stikker et menneske. Og i de dage vil menneskene søge døden men slet ikke finde den, og de vil ønske at dø, men døden bliver ved med at flygte fra dem.“ — Åbenbaringen 9:4-6.

10. (a) Hvem er plagen hovedsagelig rettet imod, og hvilken virkning har den på dem? (b) Hvilken form for pine er der tale om? (Se også fodnoten.)

¹⁰ Læg mærke til at denne plage ikke i første række er rettet mod folkene eller de fremtrædende iblandt dem — ’jordens plantevækst eller træer’. (Jævnfør Åbenbaringen 8:7.) Græshopperne skal kun skade dem der ikke har Guds segl på deres pander, det vil sige dem i kristenheden som hævder at være beseglede men hvis handlinger viser noget andet. (Efeserne 1:13, 14) De nutidige græshoppers pinevoldende udtalelser blev derfor i første række rettet mod kristenhedens religiøse ledere. Det må have været meget pinefuldt for disse selvbestaltede ledere at høre det forkyndt offentligt at de ikke førte deres hjorde til himmelen og heller ikke selv ville komme der!d De var ’blinde som ledte blinde’! — Mattæus 15:14.

11. (a) Hvor længe bliver græshopperne bemyndiget til at pine Guds fjender, og hvorfor er det ikke blot en kort tid? (b) Hvor alvorlig er pinen?

¹¹ Pinen varer fem måneder. Er det en forholdsvis kort tid? Ikke for en bogstavelig græshoppe. Fem måneder svarer til dette insekts normale levetid. De nutidige græshopper bliver altså i hele deres levetid ved med at stikke Guds fjender. Pinen er endda så alvorlig at menneskene søger døden. Vi har ganske vist ingen beretninger om at nogen af dem der er blevet stukket af græshopperne virkelig har forsøgt at dræbe sig selv, men udtrykket hjælper os til at forestille os hvor heftig pinen er — som den pine der forvoldes af et vedvarende skorpionangreb. Den er som de lidelser Jeremias forudså for de utro israelitter der ville blive spredt af de babyloniske erobrere, og for hvem døden ville være at foretrække frem for livet. — Jeremias 8:3; se også Prædikeren 4:2, 3.

12. Hvorfor får græshopperne lov til i åndelig forstand at pine kristenhedens religiøse ledere, men ikke at dræbe dem?

¹² Hvorfor bliver det kun givet græshopperne i åndelig forstand at pine Guds fjender og ikke at dræbe dem? Fordi det kun er et indledende ve der skal afsløre hvordan kristenheden har fremført løgne og er kommet til kort. Kristenhedens åndeligt døde tilstand skal først bekendtgøres fuldt ud senere på Herrens dag. Først under det andet ve bliver en tredjedel af menneskene dræbt. — Åbenbaringen 1:10; 9:12, 18; 11:14.

Græshopper udrustede til kamp

13. Hvordan ser græshopperne ud?

¹³ Disse græshopper ser ejendommelige ud! Johannes beskriver dem: „Og græshoppernes skikkelser lignede heste beredt til kamp; og på deres hoveder var der noget der så ud som kroner der lignede guld, og deres ansigter var som menneskers ansigter, og de havde hår som kvinders hår. Og deres tænder var som løvers; og de havde brystharnisker ligesom brystharnisker af jern. Og lyden af deres vinger var som lyden af vogne med mange heste der løber ud til kamp.“ — Åbenbaringen 9:7-9.

14. Hvordan svarer Johannes’ beskrivelse til de loyale genoplivede kristne i 1919?

¹⁴ Dette er en udmærket skildring af den loyale gruppe genoplivede kristne i 1919. Ligesom heste var de rede til kamp, ivrige efter at kæmpe for sandheden på den måde apostelen Paulus beskriver. (Efeserne 6:11-13; 2 Korinther 10:4) På deres hoveder ser Johannes noget der ser ud som kroner af guld. Det vil ikke være passende at de bærer virkelige kroner, for de begynder ikke at herske så længe de stadig er på jorden. (1 Korinther 4:8; Åbenbaringen 20:4) Men i 1919 havde de allerede et kongeligt udseende. De var Kongens brødre, og de himmelske kroner lå rede til dem, forudsat de forblev trofaste til enden. — 2 Timoteus 4:8; 1 Peter 5:4.

15. Hvad betegner (a) græshoppernes brystharnisker af jern? (b) deres ansigter, der er som menneskeansigter? (c) deres hår, der er som kvinders hår? (d) deres tænder, der er som løvetænder? (e) den larm de frembringer?

¹⁵ I synet har græshopperne brystharnisker af jern, der symboliserer ubrydelig retfærdighed. (Efeserne 6:14-18) De har menneskeansigter, hvilket udtrykker egenskaben kærlighed, eftersom mennesket blev skabt i Guds billede, han som er kærlighed. (1 Mosebog 1:26; 1 Johannes 4:16) Deres hår er langt som kvinders, et udmærket billede på at de underkaster sig deres konge, afgrundens engel. Og deres tænder ligner løvetænder. En løve bruger tænderne til at tygge kød med. Siden 1919 har Johannesskaren igen været i stand til at fortære fast åndelig føde, især sandhederne om Guds rige, hvori „løven af Judas stamme“, Jesus Kristus, er konge. Ligesom løven er et symbol på mod, har det krævet et vældigt mod at fordøje dette hårde budskab, at fremføre det på tryk og at udbrede det i hele verden. De symbolske græshopper har lavet en masse støj, ligesom „lyden af vogne med mange heste der løber ud til kamp“. Efter de første kristnes eksempel har de ikke i sinde at forholde sig tavse. — 1 Korinther 11:7-15; Åbenbaringen 5:5.

16. Hvilken betydning ligger der i at græshopperne har „haler og brodde ligesom skorpioner“?

¹⁶ Deres forkyndelse omfatter mere end det talte ord. „De har også haler og brodde ligesom skorpioner; og i deres haler er deres myndighed til at skade menneskene i fem måneder.“ (Åbenbaringen 9:10) Hvad kan dette betyde? Jo, i deres virke for Riget fremsætter Jehovas Vidner, både ved det talte ord og gennem trykte publikationer, myndige udtalelser baseret på Guds ord. Deres budskab virker som skorpionstik fordi de advarer om Jehovas hævns dag, der nærmer sig. (Esajas 61:2) Før den nuværende generation af åndelige græshopper har afsluttet sin levetid, vil den have fuldført sit gudgivne arbejde med at forkynde Jehovas domme — til skade for alle stivnakkede gudsbespottere.

17. (a) Hvad blev bekendtgjort ved bibelstudenternes stævne i 1919 som ville forstærke den svidende virkning af deres vidnegerning? (b) Hvordan er gejstligheden blevet pint, og hvordan har den reageret?

¹⁷ Græshopperne jublede da det ved deres stævne i 1919 blev bekendtgjort at der ville blive udgivet et nyt blad, The Golden Age. Det ville udkomme hver anden uge og skulle forstærke den svidende virkning af deres vidnegerning.e Nr. 27 af bladet, der udkom den 29. september 1920, afslørede præsteskabets underfundige deltagelse i forfølgelsen af bibelstudenterne i De Forenede Stater i perioden 1918-19. Op gennem 1920’erne og 1930’erne pinte The Golden Age præsteskabet med flere svidende artikler og karikaturtegninger som afslørede præsters rænkefulde blanden sig i politik, og især det katolske hierarkis overenskomster med de fascistiske og nazistiske diktatorer. Som svar skabte præsterne „uret i lovens navn“ og organiserede pøbeloverfald på Guds tjenere. — Salme 94:20, den danske autoriserede oversættelse af 1931.

Verdensherskerne underrettes

18. Hvilken gerning havde græshopperne at gøre, og hvad indtraf som reaktion på det femte trompetstød?

¹⁸ De nutidige græshopper havde en gerning at gøre. Den gode nyhed om Riget skulle forkyndes. Religiøse vildfarelser skulle afsløres. Fortabte får skulle findes. Da græshopperne tog fat på disse opgaver gik det ikke stille af; verdens opmærksomhed blev vakt. I lydighed mod englenes trompetstød er Johannesskaren vedblevet med at afsløre at kristenheden fortjener at blive ramt af Jehovas ugunstige domme. Som reaktion på det femte trompetstød blev en særlig side af disse domme understreget ved bibelstudenternes stævne i London i dagene fra 25. til 31. maj 1926. I Royal Albert Hall oplæstes resolutionen „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“, hvorefter der blev holdt et offentligt foredrag over temaet „Hvorfor Verdensmagterne vakler — Hjælpemidlet“. Dagen efter blev både resolutionen og foredraget bragt i deres fulde ordlyd i en førende Londonavis. Senere uddelte græshoppesværmen i hele verden 50 millioner eksemplarer af resolutionen i traktatform — hvad der i sandhed pinte gejstligheden! Mange år senere talte folk i England stadig om denne svidende afsløring.

19. Hvilket yderligere kampvåben fik de symbolske græshopper i hænde, og hvad blev der sagt heri om Londonmanifestet?

¹⁹ Ved dette stævne fik de symbolske græshopper også andre kampvåben i hænde, især en ny bog med titlen Verdensbefrielsen. Den indeholdt en bibelsk behandling af tegnet som viste at ’drengebarnet’, Kristi himmelske rigsregering, var blevet født i 1914. (Mattæus 24:3-14; Åbenbaringen 12:1-10) Derefter citerede den et manifest der blev offentliggjort i London i 1917, underskrevet af otte gejstlige der blev betegnet som „nogle af Verdens største Prædikanter“ og som repræsenterede de førende protestantiske trosretninger — baptistkirken, den kongregationalistiske kirke, den presbyterianske kirke, den episkopale kirke og metodistkirken. De erklærede i dette manifest at „den nuværende Krise peger hen imod Afslutningen af Hedningernes Tider“ og at „Herrens Aabenbarelse kan ventes hvilket Øjeblik som helst“. Ja, disse gejstlige havde genkendt tegnet på Jesu nærværelse! Men ville de gøre noget ved det? Bogen Verdensbefrielsen fortæller: „Det mest ejendommelige ved det hele er, at selve de Mænd, som underskrev Manifestet, senere tilbagekaldte det og forkastede Tegnene og Beviserne paa, at vi nu oplever Verdens Ende og Tiden for Herrens anden Nærværelse.“

20. (a) Hvad har gejstligheden valgt at gøre i forbindelse med græshopperne og deres konge? (b) Hvem siger Johannes at græshopperne har over sig, og hvad er hans navn?

²⁰ I stedet for at bekendtgøre Guds riges komme har kristenhedens gejstlige valgt at holde sig til Satans verden. De ønsker intet fællesskab med græshopperne og deres konge, om hvem Johannes nu siger: „Over sig har de en konge, afgrundens engel. På hebraisk er hans navn Abaddōn [der betyder „ødelæggelse“], men på græsk har han navnet Apollyon [der betyder „ødelægger“].“ (Åbenbaringen 9:11) Som „afgrundens engel“ eller ’ødelæggeren’ havde Jesus i sandhed sendt en voldsom plage, et „ve“, over kristenheden. Men der følger mere!   

[Fodnoter]

Kapitel 23

Det andet ve — rytterhære

1. Hvordan er det gået trods præsternes forsøg på at udrydde græshopperne, og hvad vidner dét at der skal komme endnu to veer om?

SIDEN 1919 har den symbolske græshoppeinvasion i kristenheden voldt præsterne betydeligt ubehag. De har forsøgt at udrydde græshopperne, men plagen er blot taget til i styrke. (Åbenbaringen 9:7) Og ikke nok med det! Johannes skriver: „Det ene ve er forbi. Se! Der kommer endnu to veer efter dette.“ (Åbenbaringen 9:12) Der er flere pinefulde plager i vente for kristenheden.

2. (a) Hvad sker der idet den sjette engel blæser i sin trompet? (b) Hvad repræsenterer ’stemmen fra hornene på guldalteret’? (c) Hvorfor nævnes der fire engle?

² Hvorfra kommer det andet ve? Johannes skriver: „Og den sjette engel blæste i sin trompet. Og jeg hørte en stemme fra hornene på guldalteret der er foran Gud, sige til den sjette engel, som havde trompeten: ’Løs de fire engle som er bundet ved den store flod Eufrat.’“ (Åbenbaringen 9:13, 14) Englene bliver løst som svar på en stemme der lyder fra hornene på guldalteret. Det er det gyldne røgelsesalter, og røgelsen i guldkarrene fra dette alter er to gange tidligere blevet forbundet med de helliges bønner. (Åbenbaringen 5:8; 8:3, 4) Stemmen fra dette alter repræsenterer derfor de forenede bønner der opsendes af de hellige på jorden. De beder om at de selv må blive udfriet, så de atter kan udføre deres energiske tjeneste som Jehovas „sendebud“, hvilket er grundbetydningen af det græske ord der her er gengivet med „engle“. Hvorfor er der fire engle? Dette symbolske antal synes at angive at de ville være sådan organiseret at de kunne dække hele jorden. — Åbenbaringen 7:1; 20:8.

3. I hvilken forstand havde de fire engle været „bundet ved den store flod Eufrat“?

³ I hvilken forstand havde disse engle været „bundet ved den store flod Eufrat“? Floden Eufrat dannede i fortiden den nordøstlige grænse for det land Jehova havde lovet Abraham. (1 Mosebog 15:18; 5 Mosebog 11:24) Englene var åbenbart blevet holdt tilbage ved grænsen til deres gudgivne land eller jordiske virkeområde, så de ikke kunne gå fuldt og helt ind i den tjeneste Jehova havde beredt dem. Eufrat var også nært knyttet til byen Babylon, og efter Jerusalems fald i 607 f.v.t. tilbragte de kødelige israelitter 70 år i fangenskab dér, „bundet ved den store flod Eufrat“. (Salme 137:1) Ved begyndelsen af 1919 var de åndelige israelitter bundet på tilsvarende måde; de var dybt bedrøvede og bad om Jehovas ledelse.

4. Hvilken opgave har de fire engle, og hvordan er den blevet udført?

⁴ Johannes kan lykkeligvis berette: „Og de fire engle, som var beredt til timen og dagen og måneden og året, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene.“ (Åbenbaringen 9:15) Jehova er tidsbevidst og præcis. Han har en tidsplan som han nøje overholder. Disse sendebud bliver derfor løst nøjagtig til tiden, i tide til at udføre den opgave de skal i gang med. Det var med stor glæde de kom ud af trældommen i 1919, rede til at virke. Det blev pålagt dem ikke blot at pine men til sidst at „dræbe en tredjedel af menneskene“. Dette har tilknytning til de plager der blev bebudet af de fire første trompetstød og som hjemsøgte en tredjedel af jorden, havet, skabningerne i havet, floderne, vandkilderne og de himmelske lyskilder. (Åbenbaringen 8:7-12) De fire engle går videre. De ’dræber’ en tredjedel af menneskene, det vil sige afslører til fulde kristenhedens åndeligt døde tilstand. Dette er sket ved hjælp af erklæringer som er blevet udbasuneret fra 1922 og frem til i dag.

5. Hvordan blev lyden af det sjette trompetstød gentaget over for kristenheden i 1927?

⁵ Husk at den himmelske engel netop har blæst i den sjette trompet. Som reaktion blev det sjette af bibelstudenternes årlige internationale stævner holdt i Toronto i staten Ontario, Canada. Programmet om søndagen, den 24. juli 1927, blev udsendt over 53 radiostationer, den største sammenkobling af radiostationer der indtil da havde fundet sted. Dette talte budskab nåede ud til en lytterskare på uden tvivl mange millioner. Først blev der oplæst en magtfuld resolution der afslørede kristenheden som åndeligt død og fremsatte indbydelsen: „Gud byder i denne Forvirringens Time Menneskene at vende sig bort fra den organiserede Kristenhed og ophøre med at støtte den ... I Stedet for bør Menneskene sværge Gud Jehova og hans Rige Troskab.“ Titlen på det efterfølgende offentlige foredrag var „Frihed for Folkene“. J. F. Rutherford holdt det i sin sædvanlige dynamiske stil, som svarede udmærket til „ilden og røgen og svovlet“ som Johannes dernæst ser i synet.

6. Hvordan beskriver Johannes de rytterhære han dernæst ser?

⁶ „Og tallet på rytterhærene var to gange ti tusind gange ti tusind: Jeg hørte tallet på dem. Og sådan så jeg hestene i synet og dem der sad på dem: de havde ildrøde og hyacintblå og svovlgule brystharnisker; og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af deres munde kom ild og røg og svovl. Ved disse tre plager blev en tredjedel af menneskene dræbt, af ilden og røgen og svovlet som kom ud af deres munde.“ — Åbenbaringen 9:16-18.

7, 8. (a) Under hvis ledelse kommer disse rytterhære tordnende? (b) På hvilke måder svarer rytterhærene til græshopperne i det foregående?

⁷ Disse rytterhære kommer åbenbart tordnende under ledelse af de fire engle. Hvilket frygtindgydende syn! Forestil dig hvordan du ville reagere hvis du var målet for et sådant rytteriangreb! Selve rytteriets udseende ville slå dig med rædsel. Lagde du for øvrigt mærke til hvor meget disse rytterhære minder om de forudgående græshopper? Græshopperne lignede heste; i rytterhærene er der heste. Begge grupper er altså involveret i teokratisk krigsførelse. (Ordsprogene 21:31) Græshopperne havde tænder som løver; hestene i rytterhærene har hoveder som løver. Begge parter er derfor knyttet til den modige løve af Judas stamme, Jesus Kristus, som er deres fører, kommandør og forbillede. — Åbenbaringen 5:5; Ordsprogene 28:1.

⁸ Både græshopperne og rytterhærene deltager i Jehovas domsgerning. Græshopperne kom ud af den røg der varslede ve og ødelæggende ild for kristenheden; af hestenes munde udgår der ild, røg og svovl. Græshopperne havde brystharnisker af jern, hvilket betegnede at deres hjerte var beskyttet af urokkelig hengivenhed for retfærdighed; rytterne har brystharnisker som er røde, blå og gule, og som derved afspejler ilden, røgen og svovlet i de dødbringende domsbudskaber der vælder frem fra hestenes munde. (Jævnfør Første Mosebog 19:24, 28; Lukas 17:29, 30.) Græshopperne havde haler ligesom skorpioner til at pine med; hestene har haler ligesom slanger til at dræbe med! Det ser ud til at det der blev påbegyndt af græshopperne, skal følges op med forøget styrke og afsluttes af rytterhærene.

9. Hvad symboliserer rytterhærene?

⁹ Hvad symboliserer disse rytterhære så? Ligesom det var den salvede Johannesskare der indledte den trompetlignende proklamation af Jehovas dom over kristenheden, med myndighed til at ’stikke og skade’ den, må vi kunne forvente at det er den samme gruppe der sendes ud for at „dræbe“ den, det vil sige bekendtgøre at kristenheden og dens præsteskab er fuldstændig døde i åndelig henseende, forkastede af Jehova og tjenlige til at komme i den evige tilintetgørelses ’ildovn’. Ja, hele det store Babylon vil blive udslettet. (Åbenbaringen 9:5, 10; 18:2, 8; Mattæus 13:41-43) Men før kristenheden bliver tilintetgjort, bruger Johannesskaren „åndens sværd, det vil sige Guds ord,“ til at afsløre dens dødlignende tilstand. Dette arbejde, hvorved „en tredjedel af menneskene“ i billedlig forstand dræbes, bliver ledet af de fire engle og hestenes ryttere. (Efeserne 6:17; Åbenbaringen 9:15, 18) Det vidner om at det hele er godt organiseret og teokratisk ledet under tilsyn af Herren Jesus Kristus når den imponerende hær af rigsforkyndere kaster sig ud i kampen.

To gange ti tusind gange ti tusind

10. I hvilken forstand er der to gange ti tusind gange ti tusind ryttere?

¹⁰ Hvordan kan der være to gange ti tusind gange ti tusind af disse ryttere? Det bliver i alt 200 millioner.a Det er glædeligt at der nu er flere millioner rigsforkyndere, men der er langtfra 200 millioner! Husk imidlertid hvad Moses sagde ifølge Fjerde Mosebog 10:36: „Vend tilbage, Jehova, til Israels titusinder af tusinder.“ (Jævnfør Første Mosebog 24:60.) Opfattet bogstaveligt ville dette betyde at Israel skulle bestå af mindst tyve millioner. Men Israel talte kun omkring to-tre millioner på Moses’ tid. Hvad mente Moses da? Han tænkte uden tvivl på at israelitterne ikke skulle kunne tælles, at de skulle være talløse „som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17; 1 Krønikebog 27:23) Han benyttede altså ordet for „ti tusind“ til at angive et stort men ikke nærmere angivet antal. Verset gengives derfor således i The New English Bible: „Hvil, HERRE over Israels utallige tusinder.“ Dette stemmer med at det græske og det hebraiske ord for „ti tusind“ ifølge ordbøgerne også kan bruges i betydningen ’mængde’, ’utallig, stor mængde’. — Gesenius: A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament; C. Berg: Græsk-dansk Ordbog.

11. Hvad må der til for at Johannesskaren, selv i symbolsk forstand, kan omtales som to gange ti tusind gange ti tusind?

¹¹ Men de medlemmer af Johannesskaren der endnu er tilbage på jorden, tæller jo ikke engang én gange ti tusind. Hvordan kan de sammenlignes med en rytterhær på utallige tusinder? Ville de ikke behøve forstærkning for at kunne omtales som „to gange ti tusind gange ti tusind“, selv i symbolsk forstand? Jo, det har de behøvet, og ved Jehovas ufortjente godhed har de også fået det! Hvor er denne forstærkning kommet fra?

12, 13. Hvilken historisk udvikling fra 1918 til 1935 viser hvorfra der er kommet forstærkning?

¹² I perioden fra 1918 til 1922 begyndte Johannesskaren at fremholde den lykkelige fremtidsudsigt for den nødlidende menneskehed at ’millioner af nulevende mennesker aldrig skulle dø’. I 1923 blev det gjort kendt at fårene i Mattæus 25:31-34 ville arve liv på jorden under Guds rige. Det samme håb blev fremholdt i brochuren Frihed for Folkene, der blev udgivet ved det internationale stævne i 1927. I begyndelsen af 1930’erne blev det påvist at den retskafne Jonadabskare og ’de mænd der sukkede og stønnede’ over kristenhedens sørgelige åndelige tilstand, var de samme som de symbolske får der havde udsigt til liv på jorden. (Ezekiel 9:4; 2 Kongebog 10:15, 16) Disse mennesker blev henvist til de nutidige „tilflugtsbyer“. I Vagttaarnet for 15. oktober 1934 stod der: „Jonadabskaren har hørt Lyden af Guds Horn, Guds Basun, og har givet Agt paa Advarselen om at fly til Guds Organisation og slutte sig til Guds Folk. I denne Stilling maa de forblive.“ — 4 Mosebog 35:6.

¹³ I 1935 blev de der udgjorde denne Jonadabskare specielt indbudt til at overvære Jehovas Vidners stævne i Washington, D.C., USA. Fredag den 31. maj holdt J. F. Rutherford dér sit berømte foredrag „Den store Skare“, hvori han klart viste at denne gruppe der omtales i Åbenbaringen 7:9, er identisk med fårene i Mattæus 25:33 — en indviet skare med et jordisk håb. Som et forvarsel om det der ville komme, blev der ved dette stævne døbt 840 nye Vidner, hvoraf de fleste hørte til den store skare.b

14. Ville den store skare komme til at deltage i det symbolske rytteriangreb, og hvilken beslutning blev der givet udtryk for i 1963?

¹⁴ Har denne store skare deltaget i rytteriangrebet der begyndte i 1922 og som fik særlig kraft ved Torontostævnet i 1927? Det har den ganske afgjort — under ledelse af de fire engle, den salvede Johannesskare. Ved den verdensomspændende stævnerække i 1963 over temaet „En evigvarende god nyhed“ vedtog den sammen med Johannesskaren en opflammende resolution. Det blev heri erklæret at „verden vil ... rammes af enorme vanskeligheder som af et jordskælv uden lige“ og at „alle dens politiske institutioner og nutidens religiøse Babylon vil synke i grus“. Og der blev givet udtryk for denne beslutning: „Vi [vil] uden partiskhed forkynde alle mennesker ’den evigvarende gode nyhed’ om hans messianske rige og om hans domme, der rammer fjenderne som en plage; men når de eksekveres vil det betyde frihed for alle de mennesker der ønsker at tilbede Gud, Skaberen, i ånd og i sandhed.“ Denne resolution blev vedtaget med begejstring ved 24 stævner jorden rundt af i alt 454.977 stævnedeltagere, hvoraf over 95 procent var af den store skare.

15. (a) Hvor stor en procentdel udgjorde den store skare i 2005 af den arbejdsstyrke Jehova bruger i marken? (b) Hvordan fremgår det af Jesu bøn i Johannes 17:20, 21 at den store skare er i samhørighed med Johannesskaren?

¹⁵ Den store skare er vedblevet med at erklære sin uforbeholdne samhørighed med Johannesskaren i udgydelsen af plagerne over kristenheden. I 2005 udgjorde denne store skare over 99,8 procent af den arbejdsstyrke Jehova benytter i marken. Dens medlemmer er i fuld overensstemmelse med Johannesskaren, om hvem Jesus bad denne bøn i Johannes 17:20, 21: „Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig.“ Mens den salvede Johannesskare fører an under Jesu ledelse, slår den nidkære store skare følge med den i det mest ødelæggende rytteriangreb i hele menneskehedens historie!c

16. (a) Hvordan beskriver Johannes de symbolske hestes munde og haler? (b) Hvordan har Jehovas tjenere fået munden beredt til tjeneste? (c) Hvad svarer til at „deres haler er ligesom slanger“?

¹⁶ Rytterhærene behøver udrustning til kampen. Og Jehova har i sandhed sørget for dette! Johannes beskriver det: „For hestenes myndighed er i deres munde og i deres haler; for deres haler er ligesom slanger og har hoveder, og med dem gør de skade.“ (Åbenbaringen 9:19) Jehova har ordineret sine indviede, døbte forkyndere til denne tjeneste. Gennem den teokratiske skole og andre menighedsmøder og skoler har han lært dem at forkynde ordet, sådan at de kan tale myndigt med „de oplærtes tunge“. Han har lagt sine ord i deres mund og sendt dem ud for at gøre hans domme kendt „offentligt og fra hus til hus“. (2 Timoteus 4:2; Esajas 50:4; 61:2; Jeremias 1:9, 10; Apostelgerninger 20:20) Johannesskaren og den store skare har efterladt et stikkende og svidende budskab, svarende til hestenes haler, i de milliarder af bibler, bøger, brochurer og blade de har uddelt i årenes løb. For deres modstandere, der underrettes om den „skade“ der vil komme fra Jehova, synes disse rytterhære i sandhed at tælle to gange ti tusind gange ti tusind. — Jævnfør Joel 2:4-6.

17. Har Jehovas Vidner i de lande hvor man ikke kan uddele publikationer fordi arbejdet er forbudt, nogen andel i rytteriangrebet? Forklar nærmere.

¹⁷ En meget nidkær deling af disse rytterhære udgøres af brødrene i de lande hvor Jehovas Vidners arbejde er underlagt forbud. Som får blandt ulve må de være „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“. I lydighed mod Jehova kan de ikke holde op med at tale om det de har set og hørt. (Mattæus 10:16; Apostelgerninger 4:19, 20; 5:28, 29, 32) Skal vi mene at de ikke har nogen andel i rytteriangrebet, fordi de kun har få eller måske ingen trykte publikationer at uddele offentligt? Nej, på ingen måde! De har deres mund, og de har myndighed fra Jehova til at bruge den til at tale Bibelens sandhed. Dette gør de uformelt og overbevisende, hvorved de opretter bibelstudier og ’fører mange til retfærdighed’. (Daniel 12:3) Skønt de måske ikke stikker med deres haler ved at efterlade hårdtslående trykte budskaber, udgår der ild, røg og svovl fra deres mund når de taktfuldt og forstandigt aflægger vidnesbyrd om Jehovas hævns dag der nærmer sig.

18. På hvor mange sprog og i hvor stort et antal har rytterhærene uddelt det plagende budskab i trykt form?

¹⁸ Andre steder spredes der fortsat publikationer om Riget som afslører kristenhedens babyloniske lærdomme og skikke og derved i billedlig forstand volder den fortjent skade. Ved til enhver tid at anvende moderne trykkemetoder har den talrige rytterhær i de 68 år forud for 2005 været i stand til at udbrede milliarder af bibler, bøger, blade og brochurer på over 450 af verdens sprog — mange gange flere end bogstaveligt to gange ti tusind gange ti tusind. Disse haler har i sandhed voldt smertefuld skade!

19, 20. (a) Hvordan har enkeltpersoner i lande der ligger langt fra kristenheden, reageret, selv om de plagende budskaber specielt har været rettet mod kristenheden? (b) Hvordan beskriver Johannes folks almindelige reaktion?

¹⁹ Det var Jehovas hensigt at dette plagende budskab skulle „dræbe en tredjedel af menneskene“. Det har derfor især været rettet imod kristenheden. Men det er også nået ud til lande som ligger langt fra kristenhedens område, deriblandt mange hvor de kristne trosretningers hykleri er velkendt. Har folk i disse lande nærmet sig Jehova som følge af de plager de har set blive rettet mod denne fordærvede religiøse organisation? Mange har. Der har været en villig og positiv reaktion blandt de ydmyge og sagtmodige mennesker der bor i områder uden for kristenhedens umiddelbare indflydelsessfære. Men hvad folk i almindelighed angår, har deres reaktion været som Johannes beskriver: „Men de øvrige af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, ændrede ikke sind med hensyn til deres hænders gerninger, så de ikke tilbad dæmonerne og afguderne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå; og de ændrede ikke sind med hensyn til deres myrderier eller deres spiritistiske handlinger eller deres utugt eller deres tyverier.“ (Åbenbaringen 9:20, 21) Der vil ikke finde nogen verdensomvendelse sted. Alle som fortsætter med deres onde handlinger må imødese en ugunstig dom fra Jehova på den store dag hvor han hævder sit navn. Men ’enhver som påkalder Jehovas navn skal undslippe’. — Joel 2:32; Salme 145:20; Apostelgerninger 2:20, 21.

²⁰ Det vi har behandlet her, er en del af det andet ve. Men som vi får at se i de følgende kapitler, kommer der mere før dette ve er afsluttet.

[Fodnoter]

Kapitel 24

Et budskab som er både sødt og bittert

Sjette syn — Åbenbaringen 10:1–11:19

Emne: Den lille skriftrulle; handlinger i templet; der blæses i den syvende trompet

Tiden for opfyldelsen: Fra Jesu indsættelse på tronen i 1914 indtil den store trængsel

1, 2. (a) Hvad har det andet ve medført, og hvornår vil dette ve være afsluttet? (b) Hvem ser Johannes nu stige ned fra himmelen?

DET andet ve har været meget ødelæggende. Det har plaget kristenheden og dens ledere, „en tredjedel af menneskene“, som derved er blevet afsløret som åndeligt døde. (Åbenbaringen 9:15) Efter dette må Johannes have undret sig over hvad det tredje ve mon kunne bringe. Men vent! Det andet ve er endnu ikke forbi — ikke før vi når frem til det der nævnes i Åbenbaringen 11:14. Inden da bliver Johannes vidne til en række begivenheder som han selv kommer til at deltage i. Det begynder med et ærefrygtindgydende syn:

² „Og jeg så en anden stærk engel stige ned fra himmelen, klædt i en sky, og en regnbue var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans fødder som ildsøjler.“ — Åbenbaringen 10:1.

3. (a) Hvem er ’den stærke engel’? (b) Hvad betyder regnbuen over hans hoved?

³ Hvem er denne ’stærke engel’? Det er åbenbart den herliggjorte Jesus Kristus i en ny rolle. At engelen er klædt i en usynlighedens sky minder om noget Johannes tidligere har sagt om Jesus: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham.“ (Åbenbaringen 1:7; jævnfør Mattæus 17:2-5.) Regnbuen over hans hoved minder om det syn Johannes tidligere har haft af Jehovas trone, rundt om hvilken der var „en regnbue, ligesom en smaragd at se på“. (Åbenbaringen 4:3; jævnfør Ezekiel 1:28.) Denne regnbue afspejlede den fred og ophøjede ro Guds trone er omgivet af. På samme måde betegner regnbuen over engelens hoved at der er tale om en særlig fredens budbringer, Jehovas forudsagte Fredsfyrste. — Esajas 9:6, 7.

4. Hvad betegner dét (a) at den stærke engels ansigt er „som solen“? (b) at engelens fødder er „som ildsøjler“?

⁴ Den stærke engels ansigt er „som solen“. I det syn Johannes tidligere har haft af Jesus i Guds tempel, nævnte han at Jesu ansigt var „som solen når den skinner i sin kraft“. (Åbenbaringen 1:16) Som „retfærdighedens sol“ skinner Jesus „med lægedom i sine vinger“ til gavn for dem der frygter Jehovas navn. (Malakias 4:2) Det er ikke blot engelens ansigt der stråler, men også hans fødder, der er „som ildsøjler“. Han står solidt som den Jehova har givet „al myndighed i himmelen og på jorden“. — Mattæus 28:18; Åbenbaringen 1:14, 15.

5. Hvad ser Johannes i den stærke engels hånd?

⁵ Johannes bemærker videre: „Og han havde i sin hånd en lille skriftrulle der var åbnet. Og han satte sin højre fod på havet og sin venstre på jorden.“ (Åbenbaringen 10:2) Endnu en skriftrulle? Ja, men denne her er ikke forseglet. Sammen med Johannes kan vi forvente snart at få flere spændende åbenbaringer at se. Men først ridses baggrunden op.

6. (a) Hvorfor er det meget passende at Jesu fødder står på jorden og havet? (b) Hvornår fik Salme 8:5-8 sin fulde opfyldelse?

⁶ Vi vender her tilbage til beskrivelsen af Jesus. Hans ildfødder står på jorden og havet, som han nu udøver fuld myndighed over. Det er som der siges i den profetiske salme: „Du [Jehova] gjorde ham [Jesus] lidt ringere end de gudlignende, ja, du kronede ham med herlighed og pragt. Du satte ham til at herske over dine hænders værk; alt har du lagt under hans fødder: småkvæg og okser, dem alle, og desuden det åbne lands dyr, himmelens fugle og havets fisk, hvad der færdes ad havenes stier.“ (Salme 8:5-8; se også Hebræerbrevet 2:5-9.) Denne salme fik sin fuldstændige opfyldelse i 1914, da Jesus blev indsat som konge i Guds rige og endens tid begyndte. Det Johannes ser i synet, indtræffer altså efter det år. — Salme 110:1-6; Apostelgerninger 2:34-36; Daniel 12:4.

De syv tordener

7. På hvilken måde råber den stærke engel, og hvad betyder hans råb?

⁷ Idet Johannes interesseret betragter denne stærke engel, afbrydes hans tanker af engelen selv: „Og han råbte med høj røst som når en løve brøler. Og da han råbte, opløftede de syv tordener deres egne røster.“ (Åbenbaringen 10:3) Et så kraftigt råb har givetvis fanget Johannes’ opmærksomhed og bekræftet for ham at Jesus er „løven af Judas stamme“. (Åbenbaringen 5:5) Johannes har også været klar over at Jehova selv undertiden siges at ’brøle’. Jehovas brølen varsler profetisk om det åndelige Israels genindsamling og om Jehovas ødelæggende dags komme. (Hoseas 11:10; Joel 3:14, 16; Amos 1:2; 3:7, 8) Den stærke engels løvebrøl må derfor indvarsle lignende store begivenheder for havet og jorden. Det får de syv tordener til at tale.

8. Hvad er ’de syv tordeners røster’?

⁸ Johannes har tidligere hørt tordener udgå fra Jehovas trone. (Åbenbaringen 4:5) På Davids tid blev bogstavelig torden undertiden omtalt som „Jehovas stemme“. (Salme 29:3) Da Jehova under Jesu jordiske tjeneste hørligt bekendtgjorde at han havde til hensigt at herliggøre sit navn, lød det for mange som torden. (Johannes 12:28, 29) Det er derfor nærliggende at antage at ’de syv tordeners røster’ er Jehovas egen erklæring af sine hensigter. At der var „syv“ tordener antyder at det Johannes hørte, var fuldstændigt.

9. Hvad befaler en stemme fra himmelen?

⁹ Men hør! Der lyder endnu en stemme. Den udsteder en befaling der må forekomme Johannes mærkelig: „Og da de syv tordener talte, ville jeg til at skrive; men jeg hørte en stemme fra himmelen sige: ’Forsegl det de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.’“ (Åbenbaringen 10:4) Johannes må have været ivrig efter at høre og nedskrive disse tordnende budskaber, ligesom Johannesskaren i dag ivrigt har ventet på at Jehova skulle åbenbare sine guddommelige hensigter så de kunne blive publiceret. Men sådanne åbenbaringer kommer først når Jehovas tid er inde. — Lukas 12:42; se også Daniel 12:8, 9.

Den hellige hemmelighed fuldbyrdet

10. Hvem sværger den stærke engel ved, og hvordan lyder den ed han aflægger?

¹⁰ I mellemtiden har Jehova en anden opgave til Johannes. Efter at de syv tordener har lydt, taler den stærke engel igen: „Og engelen som jeg så stå på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod himmelen og svor ved Ham som lever i evighedernes evigheder, som har skabt himmelen og det der er i den, og jorden og det der er på den, og havet og det der er i det: ’Der vil ikke længere være nogen tøven.’“ (Åbenbaringen 10:5, 6) Hvem sværger den stærke engel ved? Den herliggjorte Jesus sværger ikke ved sig selv, men ved den højeste Myndighed af alle, Jehova, himmelens og jordens udødelige Skaber. (Esajas 45:12, 18) Med sin ed forsikrer engelen Johannes om at der ikke længere vil være nogen tøven fra Guds side.

11, 12. (a) Hvad menes der med at der ’ikke længere vil være nogen tøven’? (b) Hvad bliver fuldbyrdet?

¹¹ Det græske ord der her er oversat med „tøven“ er chroʹnos, som bogstaveligt betyder „tid“. Nogle har derfor ment at engelens erklæring burde oversættes: „Der vil ikke mere være tid,“ som om tiden som vi kender den, vil høre op. Men ordet chroʹnos står her uden den bestemte artikel. Det betyder derfor ikke tid i almindelighed, men snarere „en tid“ eller „en tidsperiode“. Der vil med andre ord ikke være nogen yderligere tidsperiode (eller nogen tøven) fra Jehovas side. Et græsk udsagnsord der er afledt af chroʹnos forekommer i Hebræerbrevet 10:37, hvor Paulus i et citat fra Habakkuk 2:3, 4 skriver: „Han som kommer ... vil ikke tøve.“

¹² ’Ikke længere nogen tøven’ — hvor disse ord dog tiltaler den aldrende Johannesskare i dag! I hvilken henseende vil der ikke være nogen tøven? Johannes fortæller os det: „Men i dagene for den syvende engels røst, når han skal til at blæse i sin trompet, er Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed som han forkyndte sine trælle profeterne, virkelig fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 10:7) Jehovas tid er inde til at fuldbyrde sin hellige hemmelighed, at bringe den til en lykkelig, herlig og sejrrig afslutning!

13. Hvori består Guds hellige hemmelighed?

¹³ Hvori består denne hellige hemmelighed? Den drejer sig om det afkom der oprindelig blev givet løfte om i Eden, og som viste sig i første række at være Jesus Kristus. (1 Mosebog 3:15; 1 Timoteus 3:16) Den handler også om hvilken kvinde det var afkommet skulle stamme fra. (Esajas 54:1; Galaterne 4:26-28) Desuden omfatter den de sekundære medlemmer af afkommet, og det rige som afkommet hersker i. (Lukas 8:10; Efeserne 3:3-9; Kolossenserne 1:26, 27; 2:2; Åbenbaringen 1:5, 6) Den gode nyhed om dette herlige himmelske rige skal forkyndes på hele jorden i endens tid. — Mattæus 24:14.

14. Hvorfor er Guds rige forbundet med det tredje ve?

¹⁴ Dette er afgjort den bedste nyhed der findes. Alligevel forbindes Riget i Åbenbaringen 11:14, 15 med det tredje ve. Hvorfor? Fordi der er mennesker som foretrækker Satans tingenes ordning, og for dem er den trompetlignende forkyndelse af den gode nyhed om at den hellige hemmelighed er fuldbyrdet — at Guds messianske rige er oprettet — en dårlig nyhed. (Jævnfør Andet Korintherbrev 2:16.) Den indebærer nemlig at den verdensordning de er så glade for, snart vil blive udslettet. De syv tordeners røster, der udsender sådanne truende stormvarsler, bliver stadig kraftigere og klarere efterhånden som Jehovas store hævndag nærmer sig. — Zefanias 1:14-18.

Den åbne skriftrulle

15. Hvad giver stemmen fra himmelen og den stærke engel Johannes besked på at gøre, og hvordan virker dette på Johannes?

¹⁵ Mens Johannes venter på at der blæses i den syvende trompet og Guds hellige hemmelighed fuldbyrdes, får han endnu en opgave: „Og stemmen som jeg hørte fra himmelen taler igen med mig og siger: ’Gå hen og tag den åbne skriftrulle som engelen der står på havet og på jorden, har i hånden.’ Og jeg gik hen til engelen og sagde til ham at han skulle give mig den lille skriftrulle. Og han sagde til mig: ’Tag den og fortær den, og den vil gøre din mave bitter, men i din mund vil den være sød som honning.’ Og jeg tog den lille skriftrulle af engelens hånd og fortærede den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde spist den blev min mave bitter. Og de siger til mig: ’Du skal igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.’“ — Åbenbaringen 10:8-11.

16. (a) Hvad oplevede profeten Ezekiel som minder om det Johannes kom ud for? (b) Hvorfor smagte den lille skriftrulle sødt i Johannes’ mund, og hvorfor var den bitter at fordøje?

¹⁶ Det Johannes her oplever, minder noget om det profeten Ezekiel kom ud for da han var landflygtig i Babylonien. Ezekiel fik også besked på at spise en bogrulle der smagte sødt i hans mund; men da den kom ned i hans mave forpligtede den ham til at forudsige noget bittert for Israels opsætsige hus. (Ezekiel 2:8–3:15) Den åbne skriftrulle som den herliggjorte Jesus Kristus giver Johannes, er på tilsvarende måde et budskab fra Gud. Johannes skal forkynde om „folk og nationer og tungemål og mange konger“. Denne skriftrulle smager ham sødt fordi den kommer fra en guddommelig kilde. (Jævnfør Salme 119:103; Jeremias 15:15, 16.) Men han opdager at den er bitter at fordøje, fordi den — ligesom i Ezekiels tilfælde — forudsiger ubehagelige ting for de opsætsige. — Salme 145:20.

17. (a) Hvem er det der giver Johannes besked på at profetere „igen“, og hvad betyder det? (b) Hvornår skulle det syn Johannes så, gå i opfyldelse?

¹⁷ De der giver Johannes besked på at profetere igen, er uden tvivl Jehova Gud og Jesus Kristus. Selv om Johannes er fange på øen Patmos, har han allerede profeteret om folk, nationer, tungemål og konger i form af det han indtil nu har nedskrevet i Åbenbaringens bog. Ordet „igen“ betyder at han må skrive og offentliggøre resten af de ting der skal nedfældes i bogen. Men husk at Johannes her medvirker som deltager i det profetiske syn. Og det han skriver, er en profeti der skal opfyldes efter 1914, når den stærke engel har taget opstilling med den ene fod på jorden og den anden på havet. Hvad betyder denne dramatiske skildring da for Johannesskaren i dag?

Den lille skriftrulle i dag

18. Hvilken interesse viste Johannesskaren for Åbenbaringens bog ved begyndelsen af Herrens dag?

¹⁸ Det Johannes ser, er en bemærkelsesværdig forudskildring af de ting som Johannesskarens medlemmer oplevede ved begyndelsen af Herrens dag. Deres forståelse af Jehovas hensigter, herunder betydningen af de syv tordener, var endnu ufuldstændig. Ikke desto mindre nærede de stor interesse for Åbenbaringen, og Charles Taze Russell havde kommenteret mange dele af den. Efter hans død i 1916 blev meget af det han havde skrevet, samlet og udgivet i en bog med titlen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Som tiden gik, viste denne bog sig imidlertid at være utilfredsstillende hvad forklaringen af Åbenbaringen angik. Resten af Kristi brødre måtte vente endnu et stykke tid, ja indtil synerne begyndte at gå i opfyldelse, før de kunne få en nøjagtig forståelse af denne inspirerede beretning.

19. (a) Hvordan var Johannesskaren blevet brugt af Jehova Gud allerede inden de syv tordeners røster var fuldt offentliggjort? (b) Hvornår fik Johannesskaren den lille åbne skriftrulle, og hvad betød dette for den?

¹⁹ Men ligesom Johannes var de blevet brugt af Jehova allerede inden de syv tordeners røster var fuldt offentliggjort. De havde forkyndt flittigt i 40 år forud for 1914, og de havde kæmpet for at holde sig aktive under den første verdenskrig. De havde vist sig at være dem der, ved Herrens komme, var i færd med at give tjenestefolkene mad i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Det var derfor dem der i 1919 fik den lille åbne skriftrulle — det vil sige et åbent budskab at forkynde for menneskene. Ligesom Ezekiel fik de et budskab til en utro organisation — kristenheden — der hævdede at tjene Gud men som i virkeligheden ikke gjorde det. Ligesom Johannes måtte de forkynde mere om „folk og nationer og tungemål og mange konger“.

20. Hvad var dét at Johannes spiste skriftrullen et billede på?

²⁰ At Johannes spiste skriftrullen var et billede på at Jesu brødre tog imod denne opgave. Den blev som en del af dem selv, ja i så høj grad at de nu ligefrem blev identificeret med denne del af Guds inspirerede ord og hentede næring derfra. Men det de skulle forkynde, indeholdt domsbudskaber fra Jehova som mange fandt frastødende. Ja, det omfattede de plager der er forudsagt i Åbenbaringen, kapitel 8. Det var imidlertid sødt for disse oprigtige kristne at kende disse domme og at vide at de igen blev brugt af Jehova til at forkynde dem. — Salme 19:9, 10.

21. (a) Hvordan er budskabet i den lille skriftrulle også blevet sødt for den store skare? (b) Hvorfor er det gode budskab en dårlig nyhed for modstanderne?

²¹ Som tiden gik, blev budskabet i denne skriftrulle også sødt for „en stor skare ... af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ som viste sig at sukke over de vederstyggeligheder de så i kristenheden. (Åbenbaringen 7:9; Ezekiel 9:4) De forkynder også ihærdigt den gode nyhed, idet de med søde eller vindende ord beskriver de vidunderlige foranstaltninger Jehova har truffet for de kristne der sammenlignes med får. (Salme 37:11, 29; Kolossenserne 4:6) For deres modstandere er dette imidlertid en dårlig nyhed. Hvorfor? Fordi det betyder at den ordning de sætter deres lid til — og som måske oven i købet har givet dem en midlertidig tilfredsstillelse — skal forsvinde. For dem er den gode nyhed et varsel om undergang. — Filipperne 1:27, 28; jævnfør Femte Mosebog 28:15; Andet Korintherbrev 2:15, 16.

Kapitel 25

De to vidner genoplives

1. Hvad opfordrer den stærke engel Johannes til at gøre?

FØR det andet ve omsider afsluttes, opfordrer den stærke engel Johannes til at medvirke i endnu en profetisk fremstilling, denne gang i forbindelse med templet. (Åbenbaringen 9:12; 10:1) Johannes beretter: „Og en rørkæp ligesom en stav blev givet mig idet han sagde: ’Rejs dig og mål Guds tempelhelligdom og alteret og dem der tilbeder i den.’“ — Åbenbaringen 11:1.

Tempelhelligdommen

2. (a) Hvilken tempelhelligdom ville eksistere helt frem til vor tid? (b) Hvem tjener som ypperstepræst i denne tempelhelligdom, og hvad er det Allerhelligste i den?

² Det tempel der nævnes her, kan ikke være noget bogstaveligt tempel i Jerusalem, for det sidste af disse blev ødelagt af romerne i år 70. Apostelen Paulus viste imidlertid at der allerede før dette tempels ødelæggelse var blevet opført en anden tempelhelligdom, der ville blive stående helt frem til vor tid. Det var det store åndelige tempel som opfyldte de profetiske forbilleder der blev givet i form af tabernaklet og af templerne i Jerusalem. Dette åndelige tempel er „det sande telt, som Jehova og ikke et menneske har opstillet“, og dets ypperstepræst er Jesus, som ifølge Paulus allerede „har taget sæde på højre side af Majestætens trone i himlene“. Det Allerhelligste i dette tempel er det sted i himmelen hvor Jehova selv opholder sig. — Hebræerne 8:1, 2; 9:11, 24.

3. Hvad blev i tabernaklet skildret ved (a) forhænget mellem det Allerhelligste og det Hellige? (b) dyreofrene? (c) offeralteret?

³ Apostelen Paulus forklarer at forhænget som adskilte det Allerhelligste fra det Hellige i tabernaklet, var et billede på Jesu kød. Da Jesus ofrede sit liv blev dette forhæng flænget i to dele som et udtryk for at Jesu kød nu ikke længere hindrede ham i at træde frem i Jehovas nærhed i himmelen. På grundlag af Jesu offer ville hans salvede underpræster som døde trofaste, også med tiden få adgang til himmelen. (Mattæus 27:50, 51; Hebræerne 9:3; 10:19, 20) Paulus nævner også at de dyreofre der til stadighed blev bragt i tabernaklet, pegede frem til det ene offer Jesus bragte, hans fuldkomne menneskeliv. Offeralteret i forgården repræsenterede den foranstaltning at Jehova, ifølge sin vilje, var rede til at tage imod Jesu offer som et offer for de ’mange’ — af de salvede og, senere, af de andre får — som ’ivrigt ville vente på ham til deres frelse’. — Hebræerne 9:28; 10:9, 10; Johannes 10:16.

4. Hvad blev symboliseret ved (a) det Hellige? (b) den indre forgård?

⁴ På grundlag af disse guddommeligt inspirerede oplysninger kan vi slutte os til at det Hellige i tabernaklet symboliserer en hellig tilstand som Kristus befandt sig i på jorden og som også de salvede medlemmer af det kongelige præsteskab, de 144.000, befinder sig i så længe de er på jorden, før de går ind bag „forhænget“. (Hebræerne 6:19, 20; 1 Peter 2:9) Det skildrer på en udmærket måde den tilstand at de er blevet antaget som Guds åndelige sønner, ligesom Gud anerkendte Jesus som sin søn efter dennes dåb i Jordan i år 29. (Lukas 3:22; Romerne 8:15) Hvordan så med den indre forgård, som var den eneste del af tabernaklet der var synlig for de ikkepræstelige israelitter og det sted hvor ofrene blev bragt? Den er et billede på den fuldkomne stilling Jesus indtog som menneske og som satte ham i stand til at bringe sit liv som et offer for menneskeheden. Den skildrer også den retfærdige stilling som hellige som Jesu salvede disciple får tilregnet på grundlag af hans offer mens de er på jorden.a — Romerne 1:7; 5:1.

Tempelhelligdommen måles

5. Hvad indebar De Hebraiske Skrifters profetier om (a) opmålingen af Jerusalem? (b) opmålingen af templet i Ezekiels syn?

⁵ Johannes får besked på at ’måle Guds tempelhelligdom og alteret og dem der tilbeder i den’. Hvad betyder det? Når der i De Hebraiske Skrifters profetier blev foretaget en sådan opmåling, var det en garanti for at retfærdigheden ville ske fyldest på grundlag af Jehovas fuldkomne normer. På den onde kong Manasses tid var den profetiske opmåling af Jerusalem et vidnesbyrd om at byen ville blive ødelagt ved Guds uforanderlige dom. (2 Kongebog 21:13; Klagesangene 2:8) Men da Jeremias senere så Jerusalem blive opmålt, var det en bekræftelse af at byen ville blive genopbygget. (Jeremias 31:39; se også Zakarias 2:2-8.) På samme måde var den omfattende og detaljerede opmåling af templet i Ezekiels syn en garanti for de landflygtige jøder i Babylon om at den sande tilbedelse ville blive genoprettet i deres hjemland. Den var også en påmindelse om at israelitterne, i betragtning af deres misgerninger, for fremtiden måtte stå mål med Guds hellige normer. — Ezekiel 40:3, 4; 43:10.

6. Hvad er dét at Johannes får besked på at måle Guds tempelhelligdom og de præster der tilbeder i den, et tegn på? Forklar.

⁶ Når Johannes får at vide at han skal måle Guds tempelhelligdom og de præster der tilbeder i den, er det derfor et tegn på at intet kan hindre gennemførelsen af Jehovas hensigt med tempelordningen og dem der er knyttet til den, og at denne hensigt snart vil være fuldført. Nu da alt er blevet lagt under Jehovas stærke engels fødder, er tiden inde til at „bjerget med Jehovas hus“ skal ’grundfæstes over bjergenes top’. (Esajas 2:2-4) Efter kristenhedens århundredlange frafald skal den rene tilbedelse af Jehova ophøjes. Tiden er også inde til at de af Jesu trofaste brødre der er døde, skal oprejses og føres ind i „det Allerhelligste“. (Daniel 9:24; 1 Thessaloniker 4:14-16; Åbenbaringen 6:11; 14:4) Og de sidste af „vor Guds trælle“ som er blevet beseglet på jorden, skal måles eller bedømmes efter de guddommelige normer, så de kan indtage deres varige plads i tempelordningen som åndsavlede sønner af Gud. Johannesskaren er i dag fuldt ud klar over disse hellige normer og er fast besluttet på at stå mål med dem. — Åbenbaringen 7:1-3; Mattæus 13:41, 42; Efeserne 1:13, 14; jævnfør Romerbrevet 11:20.

Forgården nedtrædes

7. (a) Hvorfor skal Johannes ikke måle forgården? (b) Hvornår blev den hellige by nedtrådt i 42 måneder? (c) Hvordan var det i de 42 måneder tydeligt at kristenhedens præsteskab ikke stod mål med Jehovas retfærdige normer?

⁷ Hvorfor måtte Johannes ikke måle forgården? Han fik at vide: „Men med hensyn til forgården som er uden for tempelhelligdommen, så udelad den [ordret: „kast den ud“] og mål den ikke, for den er blevet givet til nationerne, og de skal nedtræde den hellige by i toogfyrre måneder.“ (Åbenbaringen 11:2) Vi har konstateret at den indre forgård er et billede på de åndsavlede kristnes retfærdige stilling på jorden. Som vi skal se, er der her tale om de bogstavelige 42 måneder fra december 1914 til juni 1918 da alle der bekendte sig til kristendommen, blev sat på en vanskelig prøve. Spørgsmålet var om de ville holde fast ved Jehovas retfærdige normer i disse krigsår. De fleste gjorde det ikke. Kristenhedens samlede gejstlighed satte nationalismen højere end lydighed mod Guds lov. På begge sider af fronten — i en krig der hovedsagelig blev ført i kristenhedens lande — prædikede præsterne de unge mænd ud i skyttegravene. Millioner blev dræbt. På det tidspunkt da dommen begyndte med Guds hus i 1918, var De Forenede Stater gået med i krigen og tog del i blodsudgydelserne, og præsterne i hele kristenheden havde pådraget sig en blodskyld der stadig råber på guddommelig hævn. (1 Peter 4:17) Forkastelsen af dem er blevet permanent og står ikke til at ændre. — Esajas 59:1-3, 7, 8; Jeremias 19:3, 4.

8. Hvad indså mange af bibelstudenterne under den første verdenskrig, men hvad forstod de ikke fuldt ud?

⁸ Hvordan så med den lille gruppe bibelstudenter? Skulle de måles efter de guddommelige normer straks i 1914? Nej. Ligesom de navnkristne i kristenheden skulle de prøves. De blev ’kastet ud, givet til nationerne,’ for at blive grundigt prøvet og forfulgt. Mange af dem indså at de ikke kunne gå ud og dræbe deres medmennesker, men de havde endnu ikke den fulde forståelse af kristen neutralitet. (Mika 4:3; Johannes 17:14, 16; 1 Johannes 3:15) Under pres fra nationerne gik nogle på kompromis.

9. Hvori består den hellige by der blev nedtrådt af nationerne, og hvem er denne by repræsenteret af på jorden?

⁹ I hvilken forstand blev den hellige by nedtrådt af disse nationer? Der kan naturligvis ikke være tale om det Jerusalem der blev ødelagt over 25 år før Åbenbaringen blev skrevet. Den hellige by er det ny Jerusalem der beskrives senere i Åbenbaringen, og som nu er repræsenteret på jorden af de tilbageværende salvede kristne i templets indre forgård. De vil med tiden også blive en del af den hellige by. At de nedtrædes er derfor ensbetydende med at byen selv nedtrædes. — Åbenbaringen 21:2, 9-21.

De to vidner

10. Hvad skulle Jehovas trofaste vidner gøre mens de blev nedtrådt?

¹⁰ Selv mens disse loyale blev nedtrådt, vedblev de med at vidne trofast om Jehova. Profetien fortsætter: „’Og jeg vil lade mine to vidner profetere i et tusind to hundrede og tres dage, klædt i sæk.’ Disse er symboliseret ved de to oliventræer og de to lampestandere og står foran jordens Herre.“ — Åbenbaringen 11:3, 4.

11. Hvad betød det at de trofaste salvede kristne profeterede „klædt i sæk“?

¹¹ Disse trofaste salvede kristne behøvede udholdenhed, for de måtte profetere „klædt i sæk“. Hvad vil det sige? På Bibelens tid var sækkelærred ofte et symbol på sorg. At man var klædt i sæk, var et tegn på at man var nedbøjet af sorg eller kval. (1 Mosebog 37:34; Job 16:15, 16; Ezekiel 27:31) Sækkelærred blev nævnt i forbindelse med de sørgelige domsbudskaber Guds profeter måtte forkynde. (Esajas 3:8, 24-26; Jeremias 48:37; 49:3) At klæde sig i sæk kunne også være et udtryk for ydmyghed eller sindsændring som følge af en guddommelig advarsel. (Jonas 3:5) Det sækkelærred de to vidner er klædt i, synes at symbolisere deres ydmyge udholdenhed i forkyndelsen af Jehovas domme. De var vidner som forkyndte hans hævns dag, der også ville bringe nationerne sorg. — 5 Mosebog 32:41-43.

12. Hvorfor ser det ud til at den periode hvori den hellige by skulle nedtrædes, skal opfattes bogstaveligt?

¹² Johannesskaren skulle forkynde dette budskab i en nærmere fastsat periode: 1260 dage, eller 42 måneder, lige så lang tid som den hellige by skulle nedtrædes. Denne periode skal åbenbart opfattes bogstaveligt, eftersom den angives på to forskellige måder, først i måneder og derefter i dage. Desuden var der i begyndelsen af Herrens dag en periode på tre og et halvt år hvori Guds folks trængsler tydeligt svarede til de begivenheder der er forudsagt her — nemlig fra december 1914 til juni 1918. (Åbenbaringen 1:10) De forkyndte et ’sækkelærreds’-budskab om Jehovas dom over kristenheden og verden.

13. (a) Hvad betegner den omstændighed at de salvede kristne blev fremstillet som to vidner? (b) Hvilken profeti hos Zakarias kommer vi til at tænke på når Johannes omtaler de to vidner som „de to oliventræer og de to lampestandere“?

¹³ Den omstændighed at de fremstilles som to vidner, bekræfter for os at deres budskab var nøjagtigt og velunderbygget. (Jævnfør Femte Mosebog 17:6; Johannes 8:17, 18.) Johannes kalder dem „de to oliventræer og de to lampestandere“ og siger at de „står foran jordens Herre“. Dette viser klart tilbage til Zakarias’ profeti, hvori der omtales en syvarmet lampestander og to oliventræer. Oliventræerne siges her at være et billede på „de to salvede“, det vil sige landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua, „som står rede hos al jordens Herre“. — Zakarias 4:1-3, 14.

14. (a) Hvad betød Zakarias’ syn af de to oliventræer og lampestanderen? (b) Hvad ville de salvede kristne opleve under den første verdenskrig?

¹⁴ Zakarias levede i en genopbygningstid, og hans syn af de to oliventræer betød at Zerubbabel og Josua ville blive velsignet med Jehovas ånd så de kunne styrke folket til at udføre arbejdet. Synet af lampestanderen mindede Zakarias om at han ikke skulle ’foragte de små begyndelsers dag’, for Jehovas hensigt ville blive gennemført — „’ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ (Zakarias 4:6, 10; 8:9) Den lille gruppe kristne der vedholdende lod sandhedens lys skinne for menneskene under den første verdenskrig, ville på samme måde blive brugt i et genopbygningsarbejde. De ville også blive en kilde til opmuntring, og de ville, få som de var, lære at forlade sig på Jehovas styrke og ikke foragte de små begyndelsers dag.

15. (a) Hvad bliver vi også mindet om ved at de salvede kristne beskrives som to vidner? Forklar nærmere. (b) Hvilken slags tegn bliver de to vidner bemyndiget til at gøre?

¹⁵ At de beskrives som to vidner, leder også tanken hen på Jesu forklarelse. I dette syn så tre af apostlene Jesus i Rigets herlighed, sammen med Moses og Elias. Dette pegede frem til at Jesus ville sætte sig på sin herligheds trone i 1914 for at udføre en gerning som var blevet forudskildret af disse to profeter. (Mattæus 17:1-3) De to vidner ses nu meget passende udføre nogle tegn som svarer til dem Moses og Elias udførte. Johannes siger for eksempel om dem: „Og hvis nogen ønsker at skade dem, kommer der ild ud af munden på dem og fortærer deres fjender; og hvis nogen skulle ønske at skade dem, skal han dræbes på denne måde. Disse har myndighed til at lukke himmelen så der ingen regn falder i de dage de profeterer.“ — Åbenbaringen 11:5, 6a.

16. (a) Hvordan minder tegnet med ild os om dengang da Moses’ myndighed blev draget i tvivl i Israel? (b) Hvordan svarede bibelstudenterne igen da kristenhedens præster trodsede dem og skabte vanskeligheder for dem under den første verdenskrig?

¹⁶ Dette minder os om dengang Moses’ myndighed blev draget i tvivl i Israel. Denne profet udtalte en brændende dom, og Jehova udslettede oprørerne, heraf 250 med bogstavelig ild fra himmelen. (4 Mosebog 16:1-7, 28-35) På samme måde blev bibelstudenterne trodset af kristenhedens ledere, som sagde at disse vidner jo ikke var udgået fra teologiske læreanstalter. Men Guds vidner havde bedre beviser for at de var ordets tjenere: de ydmyge mennesker der gav agt på deres bibelske budskab. (2 Korinther 3:2, 3) I 1917 udgav bibelstudenterne bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed, en magtfuld kommentar til Åbenbaringen og Ezekiels bog. Derefter uddelte de 10.000.000 eksemplarer af den firesiders traktat The Bible Students Monthly (Bibelstudentens månedsblad) med overskriften „Babylons fald — Hvorfor kristenheden nu må lide — Det endelige resultat“. I De Forenede Stater benyttede det harmdirrende præsteskab krigshysteriet som anledning til at få bogen forbudt. I andre lande blev der øvet censur mod bogen. Men Guds tjenere blev ved med at svare igen med brændende udgaver af den firesiders traktat Kingdom News (Rigets Nyheder). Som Herrens dag skred frem, ville flere publikationer påvise kristenhedens åndeligt døde tilstand. — Jævnfør Jeremias 5:14.

17. (a) Hvilke begivenheder på Elias’ tid indbefattede tørke og ild? (b) På hvilken måde kom der ild ud af munden på de to vidner, og hvilken tørke var der tale om?

¹⁷ Hvordan så med Elias? I kongetiden i Israel bebudede denne profet en tørke som et udtryk for Jehovas vrede mod de ba’alsdyrkende israelitter. Den varede tre og et halvt år. (1 Kongebog 17:1; 18:41-45; Lukas 4:25; Jakob 5:17) Da den utro kong Ahazja senere sendte soldater ud for at tvinge Elias til at komme og træde frem for ham, nedkaldte profeten ild fra himmelen som fortærede soldaterne. Først da en befalingsmand viste den rette respekt for hans stilling som profet, indvilligede Elias i at følge med til kongen. (2 Kongebog 1:5-16) På samme måde henledte den salvede rest mellem 1914 og 1918 frimodigt opmærksomheden på den åndelige tørke i kristenheden og advarede om den brændende dom der ville blive eksekveret på „Jehovas store og frygtindgydende dag“. — Malakias 4:1, 5; Amos 8:11.

18. (a) Hvilken myndighed får de to vidner, og hvordan svarer dette til den myndighed Moses fik? (b) Hvordan afslørede de to vidner kristenheden?

¹⁸ Johannes siger videre om de to vidner: „Og de har myndighed over vandene til at forvandle dem til blod og til at slå jorden med al slags plage så ofte de vil.“ (Åbenbaringen 11:6b) For at overtale Farao til at lade israelitterne rejse, lod Jehova Moses slå det undertrykkende Ægypten med plager som blandt andet bestod i at vand blev forvandlet til blod. Århundreder senere huskede israelitternes filistæiske fjender stadig Jehovas handlinger mod Ægypten, idet de råbte: „Ve os, hvem kan udfri os af denne majestætiske Guds hånd? Dette er den Gud som slog Ægypten med alle slags plager i ørkenen.“ (1 Samuel 4:8; Salme 105:29) Moses var et billede på Jesus, der havde myndighed til at afsige Guds dom over datidens religiøse ledere. (Mattæus 23:13; 28:18; Apostelgerninger 3:22) Og under den første verdenskrig afslørede Kristi brødre, de to vidner, at det var dødbringende ’vande’ kristenheden gav sine hjorde at drikke.

De to vidner dræbes

19. Hvad sker der ifølge Åbenbaringen når de to vidner har fuldført aflæggelsen af deres vidnesbyrd?

¹⁹ Dette var så alvorlig en plage for kristenheden at den, efter at de to vidner havde profeteret „i sæk“ i 42 måneder, benyttede sin verdslige indflydelse til at få dem ’dræbt’. Johannes skriver: „Og når de har fuldført aflæggelsen af deres vidnesbyrd, vil vilddyret som stiger op af afgrunden føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på den brede gade i den store by som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten, hvor også deres Herre blev pælfæstet. Og mennesker fra folkene og stammerne og tungemålene og nationerne skal se på deres lig i tre og en halv dag, og de lader ikke deres lig lægge i en grav. Og de der bor på jorden fryder sig over dem og morer sig, og de sender hinanden gaver, for disse to profeter pinte dem der bor på jorden.“ — Åbenbaringen 11:7-10.

20. Hvad er „vilddyret som stiger op af afgrunden“?

²⁰ Dette er det første af 37 steder i Åbenbaringen hvor der omtales et vilddyr. Vi skal senere undersøge dette og de øvrige vilddyr mere indgående. Lad det her være nok at sige at „vilddyret som stiger op af afgrunden“ er udtænkt af Satan og er et aktivt fungerende politisk system.b — Jævnfør Åbenbaringen 13:1; Daniel 7:2, 3, 17.

21. (a) Hvordan benyttede de to vidners religiøse fjender sig af krigssituationen? (b) Hvad skildrede det at de to vidners lig ikke blev begravet? (c) Hvordan skal perioden på tre og en halv dag opfattes? (Se fodnoten.)

²¹ Fra 1914 til 1918 var nationerne optaget af den første verdenskrig. De nationalistiske følelser var stærke, og i foråret 1918 benyttede de to vidners religiøse fjender sig af situationen. Det lykkedes dem at manøvrere sådan med statens retsvæsen at bibelstudenternes ansvarlige ledere blev fængslet på falske anklager om undergravende virksomhed. Deres trofaste medarbejdere var lamslåede. Virksomheden for Riget gik næsten i stå. Det var som om forkyndelsen var afgået ved døden. I bibelsk tid var det en frygtelig forsmædelse ikke at blive lagt i en mindegrav. (Salme 79:1-3; 1 Kongebog 13:21, 22) At de to vidner ikke blev begravet, ville derfor være en stor skændsel. I det varme klima i Palæstina ville et lig der lå fremme på åben gade være begyndt at stinke mærkbart efter tre og en halv dags forløb.c (Jævnfør Johannes 11:39.) Denne detalje i profetien fortæller altså om den vanære de to vidner måtte udholde. Selv om Selskabets ovennævnte ledere appellerede dommene, nægtede man at løslade dem mod kaution. De blev stillet offentligt til skue længe nok til at blive en stank for indbyggerne i „den store by“. Men hvilken ’stor by’ var det?

22. (a) Hvad er den store by? (b) Hvoraf fremgik det at pressen frydede sig sammen med præsterne over at de to vidner var blevet bragt til tavshed? (Se rammen.)

²² Johannes giver os nogle fingerpeg. Han siger at Jesus blev pælfæstet dér. Det får os straks til at tænke på Jerusalem. Men han siger også at den store by kaldes Sodoma og Ægypten. Det bogstavelige Jerusalem blev en enkelt gang kaldt Sodoma på grund af sine urene handlinger. (Esajas 1:8-10; jævnfør Ezekiel 16:49, 53-58.) Og Ægypten, det første verdensrige, optræder undertiden som et billede på denne verdens tingenes ordning. (Esajas 19:1, 19; Joel 3:19) Den store by skildrer derfor et besmittet „Jerusalem“ der hævder at tilbede Gud men som er blevet urent og syndigt, ligesom Sodoma, og som er en del af Satans verdensordning, ligesom Ægypten. Den er et billede på kristenheden, det nutidige modstykke til det utro Jerusalem, som er den organisation hvis medlemmer havde så god grund til at fryde sig da de fik bragt de to vidners generende forkyndelse til tavshed.

Oprejst igen!

23. (a) Hvad sker der med de to vidner efter de tre og en halv dag, og hvilken virkning har dette på deres fjender? (b) Hvornår fik Åbenbaringen 11:11, 12 og Ezekiels profeti om sletten med de tørre knogler en nutidig opfyldelse?

²³ Pressen sluttede sig til præsternes smædekor mod Guds folk. Et blad skrev for eksempel: „Nu er der gjort ende på Den fuldbyrdede Hemmelighed.“ Men intet kunne have været fjernere fra sandheden! De to vidner forblev ikke døde. Vi læser: „Og efter de tre og en halv dag kom der livsånd fra Gud ind i dem, og de rejste sig og stod på deres fødder, og stor frygt faldt på dem der så dem. Og de hørte en høj røst fra himmelen sige til dem: ’Stig herop.’ Og de steg op til himmelen i skyen, og deres fjender så dem.“ (Åbenbaringen 11:11, 12) De oplevede således noget nær det samme som de tørre knogler på sletten som Ezekiel blev ført ud til i et syn. Jehova åndede på disse tørre knogler, og de blev levende, som et billede på den israelitiske nations genfødelse efter 70 års fangenskab i Babylon. (Ezekiel 37:1-14) Disse to profetier, den hos Ezekiel og den i Åbenbaringen, fik en slående nutidig opfyldelse i 1919, da Jehova gav sine ’afdøde’ vidner nyt liv.

24. Hvordan virkede det på de religiøse fjender at de to vidner kom til live igen?

²⁴ Hvilket chok for forfølgerne! Ligene af de to vidner blev pludselig levende og aktive igen. Det var en bitter pille for disse præster at sluge, så meget desto mere som de kristne ordets tjenere det var lykkedes dem at få fængslet, nu atter var på fri fod og senere skulle blive fuldstændig renset. Chokket må have været endnu større da bibelstudenterne i september 1919 holdt et stævne i Cedar Point i staten Ohio. Her opildnede J. F. Rutherford, der nylig var blevet løsladt, stævnedeltagerne med foredraget „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“, bygget over Åbenbaringen 15:2 og Esajas 52:7. Johannesskarens medlemmer begyndte igen at „profetere“, at forkynde offentligt. De gik frem i styrke og afslørede frygtløst kristenhedens hykleri.

25. (a) Hvornår blev der sagt: „Stig herop,“ til de to vidner, og hvordan skete dette? (b) Hvilken chokerende virkning havde det på den store by at de to vidner blev genoplivet?

²⁵ Kristenheden forsøgte gang på gang at gentage triumfen fra 1918. Den greb til pøbelaktioner, juridiske kunstgreb, fængslinger, endog henrettelser — men alt sammen forgæves! Efter 1919 var de to vidners åndelige virkeområde uden for dens rækkevidde. I det år havde Jehova sagt til dem: „Stig herop,“ og de var steget op på et ophøjet åndeligt plan hvor deres fjender kunne se dem men ikke kunne røre dem. Johannes beskriver den chokerende virkning deres genrejsning havde på den store by: „Og i den time indtraf et stort jordskælv, og en tiendedel af byen faldt; og syv tusind personer blev dræbt af jordskælvet, og de øvrige blev forskrækkede og gav himmelens Gud ære.“ (Åbenbaringen 11:13) Ja, der indtraf store rystelser i den religiøse verden. Jorden syntes at skride under de etablerede kirkers ledere da denne gruppe genoplivede kristne tog fat på deres gerning. En tiendedel af deres by, billedlig talt 7000 personer, blev så stærkt berørt af det at de døde.

26. Hvem symboliserer den „tiendedel af byen“ og de „syv tusind“ der omtales i Åbenbaringen 11:13? Forklar.

²⁶ Udtrykket „en tiendedel af byen“ minder os om at Esajas forudsagde at en tiendedel af fortidens Jerusalem ville overleve byens ødelæggelse som en hellig sæd. (Esajas 6:13) Og tallet 7000 minder os om at Elias, da han følte at han var den eneste trofaste der var tilbage i Israel, fik at vide af Jehova at der i virkeligheden stadig var 7000 som ikke havde bøjet sig for Ba’al. (1 Kongebog 19:14, 18) I det første århundrede sagde apostelen Paulus at disse 7000 var et billede på den rest af jøder der havde taget imod den gode nyhed om Kristus. (Romerne 11:1-5) Disse skriftsteder hjælper os til at forstå at de „syv tusind“ og den „tiendedel af byen“ der omtales i Åbenbaringen 11:13, er dem der giver agt på de to genrejste vidners forkyndelse og forlader den syndige store by. De dør, så at sige, for kristenheden. Deres navne bliver slettet på dens medlemslister. De ophører med at eksistere for den.d

27, 28. (a) I hvilken forstand ’gav de øvrige himmelens Gud ære’? (b) Hvad blev kristenhedens præsteskab tvunget til at anerkende?

²⁷ Men hvordan ’gav de øvrige [af kristenheden] himmelens Gud ære’? Tydeligvis ikke ved at forlade deres frafaldne religion og begynde at tjene Gud. Nej, forholdet var snarere det der forklares i Vincents Word Studies in the New Testament. Om udtrykket „gav himmelens Gud ære“ siges der her: „Udtrykket betegner ikke omvendelse eller anger eller taksigelse, men anerkendelse, hvilket er dets sædvanlige betydning i Skriften. Jævnfør Jos. vii. 19 (Sept.); Joh. ix. 24; Apg. xii. 23; Rom. iv. 20.“ Kristenheden måtte til sin store ærgrelse erkende at bibelstudenternes Gud havde udført en undergerning da han genoplivede deres kristne virksomhed.

²⁸ Det kan godt være at præsterne kun indrømmede dette i tankerne, eller over for sig selv. Der findes i hvert fald ingen beretninger om at nogen af dem offentligt har anerkendt de to vidners Gud. Men Jehovas profeti ved Johannes hjælper os til at se hvad der foregik i deres hjerte og til at forstå hvilket ydmygende chok det var de blev udsat for i 1919. Fra og med dette år, da de „syv tusind“ begyndte at forlade kristenheden på trods af dens energiske bestræbelse for at holde på sine får, blev præsterne tvunget til at anerkende at Johannesskarens Gud var stærkere end deres. Senere skulle dette gå endnu mere op for dem, da mange flere ville forlade deres hjorde idet de ville gentage hvad folket sagde da Elias sejrede over ba’alsdyrkerne på Karmels Bjerg: „Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!“ — 1 Kongebog 18:39.

29. Hvad kommer hurtigt, og hvilken yderligere rystelse venter der kristenheden?

²⁹ Men hør! Johannes siger: „Det andet ve er forbi. Se! Det tredje ve kommer hurtigt.“ (Åbenbaringen 11:14) Hvis kristenheden er blevet rystet af det der er sket indtil nu, hvordan vil det så gå den når det tredje ve bekendtgøres, den syvende engel blæser i sin trompet og Guds hellige hemmelighed endelig fuldbyrdes? — Åbenbaringen 10:7.

[Fodnoter]

Kapitel 26

Guds hellige hemmelighed — dens herlige fuldbyrdelse!

1. (a) Med hvilke ord fortæller Johannes at Guds hellige hemmelighed er blevet fuldbyrdet? (b) Hvorfor taler de himmelske hærskarer med høj røst?

HUSKER du den beedigede erklæring der blev fremsat af den stærke engel i Åbenbaringens 10. kapitel? Engelen sagde: „Der vil ikke længere være nogen tøven; men i dagene for den syvende engels røst, når han skal til at blæse i sin trompet, er Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed som han forkyndte sine trælle profeterne, virkelig fuldbyrdet.“ (Versene 1, 6, 7) Jehovas tid er nu inde til at lade denne sidste trompet lyde! Hvordan vil den hellige hemmelighed da blive fuldbyrdet? Johannes fryder sig over at kunne fortælle os det! Han skriver: „Og den syvende engel blæste i sin trompet. Og høje røster lød i himmelen idet de sagde: ’Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.’“ (Åbenbaringen 11:15) De himmelske hærskarer har grund til at tale højt, ja med tordenrøst, for denne historiske bekendtgørelse er af universel betydning. Den angår i høj grad hver eneste skabning som lever.

2. Hvornår og med hvilken begivenhed er den hellige hemmelighed blevet fuldbyrdet?

² Den hellige hemmeligheds lykkelige højdepunkt er nået! Herligt og storslået fuldbyrdes den ved at Herren Jehova i 1914 indsætter sin Messias eller Kristus som medkonge. På sin Faders vegne overtager Jesus Kristus det aktive herredømme midt i en fjendtlig menneskeverden. Som det lovede afkom får han regeringsmagt for at kunne gøre Slangen og hans yngel til intet og genoprette paradisisk fred på jorden. (1 Mosebog 3:15; Salme 72:1, 7) Som messiansk konge vil Jesus således opfylde Jehovas ord og hævde og ophøje sin Fader, „evighedens Konge“, der skal herske som den suveræne Herre „i evighedernes evigheder“. — 1 Timoteus 1:17.

3. Hvorfor har Jehova Gud, der altid har været konge, tilladt andre at herske uindskrænket på jorden?

³ Men i hvilken forstand blev „verdensherredømmet ... vor Herres“, det vil sige Jehovas? Har Jehova Gud ikke altid været konge? Jo, det er sandt, for levitten Asaf sang: „Gud er dog min konge fra gammel tid.“ Og en anden salmist proklamerede: „Jehova er blevet konge! ... Din trone er grundfæstet fra gammel tid; du er fra den fjerne fortid.“ (Salme 74:12; 93:1, 2) I sin visdom har Jehova imidlertid tilladt andre at herske uindskrænket på jorden. Derved er det stridsspørgsmål der blev rejst i Eden om hvorvidt menneskene er i stand til at styre sig selv uafhængigt af Gud, blevet prøvet til fulde. Menneskers herredømme er kommet ynkeligt til kort. Guds profet havde ret da han sagde: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Lige siden vore første forældre gik deres egne veje, har hele den beboede jord været behersket af „slangen fra fortiden“, Satan. (Åbenbaringen 12:9; Lukas 4:6) Nu er tiden inde til en drastisk forandring! For at hævde sin retmæssige stilling begynder Jehova at udøve sit suveræne herredømme over jorden på en ny måde, gennem sit eget oprettede messianske rige.

4. Hvad blev bragt i forgrunden da englene begyndte at blæse i trompeterne i 1922? Forklar.

⁴ Da de syv trompeter begyndte at lyde i 1922, holdt J. F. Rutherford et foredrag ved bibelstudenternes stævne i Cedar Point, Ohio, over skriftstedet „Himlenes rige er kommet nær“. (Mattæus 4:17) Han sluttede med disse ord: „Saa tilbage til Slagmarken, o I den højeste Guds Sønner! Vær iført eders Rustning! Vær ædrue, vær aarvaagne, vær virksomme, vær modige! Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige!“ Guds rige ved Kristus Jesus blev bragt i forgrunden, og dette udøste den vældige bølge af forkyndelse der kom til at omfatte alle de domme der blev bebudet ved at de syv engle blæste i deres trompeter.

5. Hvad skete der ved bibelstudenternes stævne i 1928 som fremhævede det syvende trompetstød?

⁵ Den syvende engels trompetstød gav genlyd ved bibelstudenternes stævne i Detroit i staten Michigan fra 30. juli til 6. august 1928. Under dette stævnes højdepunkt var i alt 107 radiostationer kædet sammen i det der ifølge The New York Times var „den mest omfattende og den kostbareste radiosammenkobling historien kan opvise“. De forsamlede tilhørere vedtog med begejstring en magtfuld „Erklæring imod Satan og for Jehova“, som henviste til at Satan og hans onde organisation vil lide nederlag i Harmagedon og at alle som elsker retfærdighed vil blive frigjort. Til stor glæde for Guds riges loyale undersåtter blev der ved stævnet udgivet en ny bog på 368 sider med titlen Regering. Heri blev der fremlagt de klareste beviser for at „Gud satte sin salvede Konge paa Tronen i 1914“.

Jehova tager magten

6. Hvordan skildrer Johannes reaktionen på meddelelsen om at Kristus er blevet indsat på tronen i Guds rige?

⁶ Kristus indsat på tronen i Guds rige! Denne bekendtgørelse fremkalder stor glæde. Johannes beretter: „Og de fireogtyve ældste som sad på deres troner foran Gud, faldt på deres ansigter og tilbad Gud idet de sagde: ’Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige, du som er og som var, fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge.’“ — Åbenbaringen 11:16, 17.

7. Hvordan takkes Jehova Gud (a) af resten af de symbolske 24 ældste på jorden? (b) af den del af de symbolske 24 ældste der er blevet oprejst til deres stilling i himmelen?

⁷ Denne tak til Jehova Gud fremsiges af de 24 ældste, som symboliserer Kristi salvede brødre i deres himmelske stilling. Fra og med 1922 blev en rest af disse 144.000 salvede som endnu befandt sig på jorden, travlt beskæftiget med det arbejde der blev sat i gang af trompetstødene. Den fulde betydning af tegnet i Mattæus 24:3–25:46 gik op for dem. Tidligere på Herrens dag var deres medvidner som allerede havde ’vist sig trofaste indtil døden’, imidlertid blevet oprejst til deres stilling i himmelen, sådan at de nu kunne repræsentere hele gruppen af 144.000 idet de faldt på deres ansigter for at hylde Jehova. (Åbenbaringen 1:10; 2:10) De er alle meget taknemmelige for at deres suveræne Herre ikke har tøvet med at fuldbyrde sin hellige hemmelighed!

8. (a) Hvilken virkning har det syvende trompetstød på nationerne? (b) Hvem har disse nationer vist deres vrede imod?

⁸ Det syvende trompetstød bringer derimod ikke nationerne nogen glæde. Tiden er kommet da de skal erfare Jehovas vrede. Det er som Johannes fortæller: „Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid til at de døde skal dømmes, og til at give lønnen til dine trælle profeterne og til de hellige og til dem som frygter dit navn, de små og de store, og til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ (Åbenbaringen 11:18) Fra 1914 og fremefter har verdens nationer vist deres voldsomme raseri mod hinanden, mod Guds rige og især mod Jehovas to vidner. — Åbenbaringen 11:3.

9. Hvordan har nationerne anrettet ødelæggelser på jorden, og hvad har Gud bestemt sig til at gøre ved det?

⁹ Nationerne har hele vejen op gennem historien anrettet ødelæggelser på jorden med deres uophørlige krigsførelse og dårlige forvaltning. Men siden 1914 har denne ødelæggelse taget til i alarmerende grad. Begær og korruption har ført til at ørkener breder sig og vældige landbrugsarealer går tabt. Syreregn og radioaktive skyer har skadet store områder. Fødekilder er blevet forurenet, og det samme er luften vi indånder og vandet vi drikker. Spildstoffer fra industrien truer livet på landjorden og i havet. Og på et tidspunkt truede supermagterne med den totale ødelæggelse i en kernekrig som ville tilintetgøre hele menneskeheden. Men lykkeligvis vil Jehova ødelægge dem der ødelægger jorden; han vil eksekvere dom over de stolte, gudløse mennesker der er skyld i jordens sørgelige forfatning. (5 Mosebog 32:5, 6; Salme 14:1-3) Derfor sender han det tredje ve, for at disse overtrædere kan blive krævet til regnskab. — Åbenbaringen 11:14.

Ve dem der ødelægger jorden!

10. (a) Hvad er det tredje ve? (b) Hvad bringer det tredje ve som er værre end den pine der blev forårsaget af de to første veer?

¹⁰ Her er så det tredje ve. Det kommer hurtigt! Det er det middel hvormed Jehova bringer ødelæggelse over dem der vanhelliger hans „fodskammel“, den smukke jord vi lever på. (Esajas 66:1) Det udløses af det messianske rige — Guds hellige hemmelighed. Guds fjender, og især kristenhedens ledere, er blevet pint af de to første veer — som hovedsagelig er blevet fremkaldt af græshoppeplagen og af rytterhærene; men det tredje ve, der kommer direkte fra Jehovas rige, vil bringe mere end pine. (Åbenbaringen 9:3-19) Det vil tildele det ødelæggende menneskesamfund og dets ledere dødsstødet ved at fjerne dem. Dette vil indtræffe som kulminationen af Jehovas domseksekvering i Harmagedon. Det er som Daniel forudsagde: „I de kongers dage [de herskere som ødelægger jorden] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ Som et imponerende bjerg vil Guds rige herske over en herliggjort jord, til hævdelse af Jehovas suverænitet og til evig glæde for menneskeheden. — Daniel 2:35, 44; Esajas 11:9; 60:13.

11. (a) Hvilken række af lykkelige begivenheder beskriver profetien? (b) Hvilken ufortjent godhed opnås, hvordan, og af hvem?

¹¹ Det tredje ve er ledsaget af en række lykkelige begivenheder som fortsætter videre frem på Herrens dag. Det er ’tiden til at de døde skal dømmes, og til at Gud vil give lønnen til sine trælle profeterne og til de hellige og til dem som frygter hans navn’. Det vil sige at de døde bliver oprejst! For de salvede hellige der allerede var sovet ind i døden, indtraf dette tidligt på Herrens dag. (1 Thessaloniker 4:15-17) Efterhånden som resten af de hellige afgår ved døden, vil de i ét nu blive oprejst og slutte sig til dem. Andre vil også få deres løn, nemlig Guds trælle profeterne fra gammel tid og alle andre mennesker der kommer til at frygte Jehovas navn, hvad enten de hører til den store skare som overlever den store trængsel eller til „de døde, de store og de små,“ der vil blive oprejst til liv under Kristi tusindårige herredømme. Eftersom Guds messianske konge har dødens og Hades’ nøgler, vil hans herredømme give ham mulighed for at skænke evigt liv til alle som rækker ud efter denne dyrebare foranstaltning. (Åbenbaringen 1:18; 7:9, 14; 20:12, 13; Romerne 6:22; Johannes 5:28, 29) Hvad enten det er udødeligt liv i himmelen eller evigt liv på jorden, er denne livets gave en ufortjent godhed fra Jehova som hver eneste der modtager den, må være evigt taknemmelig for! — Hebræerne 2:9.

Se, hans pagts ark!

12. (a) Hvad ser Johannes i himmelen ifølge Åbenbaringen 11:19? (b) Hvad havde pagtens ark været et symbol på, og hvad var der sket med den efter at israelitterne var kommet i fangenskab i Babylon?

¹² Jehova hersker! Gennem sit messianske rige udøver han sit suveræne herredømme over menneskene på en vidunderlig og storslået måde. Dette bekræftes af det næste Johannes ser: „Og Guds tempelhelligdom, som er i himmelen, blev åbnet, og hans pagts ark blev set i hans tempelhelligdom. Og der kom lyn og stemmer og tordener og et jordskælv og store hagl.“ (Åbenbaringen 11:19) Dette er det eneste sted i Åbenbaringen hvor pagtens ark nævnes. Arken havde været det synlige symbol på Jehovas nærværelse blandt sit folk Israel. I tabernaklet, og senere i det tempel Salomon byggede, stod arken i det Allerhelligste. Men da israelitterne blev ført i fangenskab i Babylon i 607 f.v.t., blev Jerusalem ødelagt og pagtens ark forsvandt. Samtidig ophørte repræsentanterne for Davids hus med at sidde som konger „på Jehovas trone“. — 1 Krønikebog 29:23.a

13. Hvad betyder det at pagtens ark ses i Guds himmelske helligdom?

¹³ Nu, over 2600 år senere, ses pagtens ark igen. Men i Johannes’ syn er denne ark ikke opstillet i et jordisk tempel. Den befinder sig i Guds himmelske tempelhelligdom. Jehova hersker atter gennem en konge af Davids kongelige slægt. Men nu sidder denne konge, Kristus Jesus, på en trone i det himmelske Jerusalem — som er det fordelagtige, ophøjede sted hvorfra han eksekverer Jehovas domme. (Hebræerne 12:22) Disse domme vil blive afsløret for os i de følgende kapitler af Åbenbaringen.

14, 15. (a) Hvem var den eneste der fik pagtens ark at se i fortidens Jerusalem, og hvorfor? (b) Hvem får pagtens ark at se i Guds himmelske tempelhelligdom?

¹⁴ I fortidens jordiske Jerusalem blev arken ikke set af israelitterne i almindelighed, og heller ikke af præsterne der tjente i templet, for den stod i det Allerhelligste, som var adskilt fra det Hellige ved et forhæng. (4 Mosebog 4:20; Hebræerne 9:2, 3) Kun ypperstepræsten fik den at se når han gik ind i det Allerhelligste på den årlige forsoningsdag. Når den himmelske tempelhelligdom åbnes, bliver den symbolske ark imidlertid synlig, ikke blot for Jehovas ypperstepræst, Jesus Kristus, men også for hans underpræster, de 144.000, deriblandt Johannes.

¹⁵ De første af disse, som er blevet oprejst til himmelen, ser denne symbolske ark på nært hold, for de har allerede indtaget deres plads som en del af de 24 ældste rundt om Jehovas trone. Og Johannesskaren på jorden er blevet oplyst af Jehovas ånd, så den erkender at han er nærværende i sit åndelige tempel. Der har også været tegn som gør menneskeheden i almindelighed opmærksom på denne vidunderlige kendsgerning. Johannes’ syn taler om lyn, stemmer, tordener, et jordskælv og store hagl. (Jævnfør Åbenbaringen 8:5.) Hvad symboliserer disse ting?

16. I hvilken forstand er der kommet lyn, stemmer, tordener, et jordskælv og store hagl?

¹⁶ Siden 1914 er der sket vældige omvæltninger i den religiøse verden. Men dette „jordskælv“ er lykkeligvis blevet ledsaget af indviede stemmer som fremholder et klart budskab om Guds oprettede rige. Der har lydt tordnende ’stormvarsler’ fra Bibelen. Glimt af forståelse af Guds profetiske ord har skinnet som lyn. Og hårdtslående „hagl“ i form af domsafsigelser fra Gud er blevet sendt ud over kristenheden og den falske religion i almindelighed. Alt dette burde have fanget folks opmærksomhed. Men sørgeligt nok har flertallet — ligesom Jerusalems indbyggere på Jesu tid — lukket øjnene for opfyldelsen af disse tegn i Åbenbaringen. — Lukas 19:41-44.

17, 18. (a) Hvilket ansvar har det medført for de salvede kristne at de syv engle blæser i deres trompeter? (b) Hvordan opfylder de kristne deres hverv?

¹⁷ De syv engle fortsætter med at blæse i deres trompeter og give signal til historiske begivenheder på jorden. Indviede kristne har et stort ansvar for at vedblive med at fremholde disse bekendtgørelser for verden. Og de er meget glade for at røgte dette hverv! Det fremgår af den omstændighed at de i løbet af de 20 år fra 1986 til 2005 næsten fordoblede den årlige timeindsats i forkyndelsen — fra 680.837.042 til 1.278.235.504 timer. „Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed“ bliver i sandhed gjort kendt „til den beboede jords fjerneste egne“. — Åbenbaringen 10:7; Romerne 10:18.

¹⁸ Der følger nu flere syner hvori Guds hensigter i forbindelse med Riget bliver åbenbaret for os.

[Fodnote]

[Ramme på side 173]

Hovedpunkterne i Jehovas trompetlignende domsproklamationer

1. 1922 Cedar Point, Ohio: En opfordring til kristenhedens ledere inden for religion, storpolitik og højfinans til at begrunde og retfærdiggøre hvorfor de ikke har indført fred, fremgang og lykke. Messiasriget er universalmidlet.

2. 1923 Los Angeles, Californien: I det offentlige foredrag „Nationerne på march mod Harmagedon, men millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø“ opfordres fredselskende „får“ til at forlade det dødbringende menneskehav.

3. 1924 Columbus, Ohio: Gejstligheden anklages for at ophøje sig selv og nægte at forkynde Messiasriget. Sande kristne må forkynde Guds hævn og trøste den sørgende menneskehed.

4. 1925 Indianapolis, Indiana: Et håbets budskab der fremhæver modsætningen mellem det åndelige mørke i kristenheden og Rigets lyse løfter om fred, fremgang, frihed, sundhed, liv og evig lykke.

5. 1926 London, England: Kristenheden og dens præsteskab udsættes for en græshoppelignende plage der afslører at præsterne har forkastet Guds rige, og som hylder den himmelske regerings fødsel.

6. 1927 Toronto, Canada: En indbydelse bringes ud som af rytterhære med en opfordring til folk om at forlade den organiserede kristenhed og vise Jehova Gud og hans konge og rige troskab.

7. 1928 Detroit, Michigan: En erklæring imod Satan og for Jehova, som klart viser at Guds salvede konge, der blev indsat på tronen i 1914, vil udslette Satans onde organisation og frigøre menneskeheden.

1. Hvordan vil det gavne os at undersøge de tegn der beskrives i kapitlerne 12 til 14 i Åbenbaringen?

GUDS hellige hemmelighed er blevet åbenbaret. (Åbenbaringen 10:7) Jehovas rige ved hans Messias er nu en levende realitet. Det hersker! Dets nærværelse varsler undergang for Satan og hans afkom og en strålende sejr for Guds himmelske organisations afkom. Men den syvende engel er endnu ikke færdig med at blæse i sin trompet, for han har meget mere at åbenbare os om det tredje ve. (Åbenbaringen 11:14) De tegn der beskrives i kapitlerne 12 til 14 i Åbenbaringen vil give os større indblik i alt hvad dette ve omfatter og i hvad det indebærer at Guds hellige hemmelighed bliver fuldbyrdet.