Jehovas domsdag

7. (a) Hvornår og hvordan begyndte Jehova at genindføre den sande bibelske lære og at afsløre de falske, babyloniske læresætninger? (b) Hvilke grundlæggende bibelske sandheder bragte bibelstudenterne frem i lyset?

⁷ Dagen måtte komme da Jehova ville dømme denne skøge! (Hebræerne 10:30) I 1870’erne begyndte en forberedende periode da Jehova sendte sit „sendebud“ — en gruppe oprigtige bibelstudenter — til at afsløre falske babyloniske læresætninger og genindføre Bibelens grundsandheder. (Malakias 3:1a) Dette „sendebud“ anerkendte de profetiske ord i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ ’Sendebudet’ fremhævede også betydningen af Jesu genløsningsoffer som det middel hvormed Gud løskøbte menneskeheden. De der blev løskøbt omfatter i første række en „lille hjord“ som skal herske sammen med Jesus i hans himmelske rige, og derefter hundreder af millioner som vil opnå evigt liv på en paradisisk jord efter at de — for de flestes vedkommende — er blevet oprejst fra de døde. (Lukas 12:32; 1 Johannes 2:2; Apostelgerninger 24:15) Ja, bibelstudenterne bragte atter disse grundsandheder frem i lyset, og i billedlig forstand rettede de endda ’brandslangen mod helvede og slukkede ilden’ i dette babylonisk opfundne pinested!a

8. (a) Hvordan benyttede kristenhedens præsteskab den første verdenskrig som en anledning til at forsøge at få bugt med bibelstudenterne? (b) Hvordan gik det den dommer der nægtede otte af Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere løsladelse mod kaution?

⁸ I omkring 40 år forkyndte bibelstudenterne frimodigt at året 1914 ville markere udløbet af hedningernes tider. Som forventet bragte dette år begivenheder som rystede verden, ikke mindst i form af den første verdenskrig. Præsterne i kristenheden — den mest fremtrædende del af Babylon den Store — forsøgte af al magt at udnytte verdenskrisen til at få bugt med de frimodige bibelstudenter. I 1918 fik de omsider otte af Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere sendt i fængsel på opdigtede anklager om samfundsskadelig virksomhed. Men ni måneder senere blev disse medarbejdere løsladt, og senere blev de renset fuldstændig. Dommer Martin T. Manton, der havde nægtet dem løsladelse mod kaution, blev senere af pave Pius XI udnævnt til „ridder af Sankt Gregor den Stores orden“. Men hans hæder blev kortvarig, for i 1939 blev han idømt to års fængsel og en stor bøde. Hvorfor? Fordi han var blevet fundet skyldig i at have ’solgt’ seks retsafgørelser for i alt 186.000 dollars i bestikkelse!

9. Hvordan forklarer Malakias’ profeti hvad der skete med Jehovas folk, og med hvem begyndte dommen?

⁹ I 1918 kom Jehovas folk som nævnt ind i en periode med svære prøvelser. Profetens næste ord i Malakias 3:1-3 forklarer hvad der skete: „Og pludselig vil den sande Herre [Jehova] som I søger, komme til sit tempel, og [Abrahams]pagtens sendebud [Jesus] . . . skal komme.“ Ja, Jehova kom sammen med sin Messias for at holde dom. Jehova spørger derefter: „Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For han er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud.“ Ifølge Første Petersbrev 4:17 ville dommen begynde med dem der bekendte sig til at udgøre „Guds hus“. De sande kristne blev da renset og lutret for at kunne tjene Jehova.

„GÅ UD FRA HENDE, MIT FOLK!“

10. Hvilken dom fra Gud kom over kristenheden og al anden falsk religion i 1919, og med hvilke følger for Babylon den Store?

¹⁰ Som en del af Babylon den Store kunne kristenhedens gejstlige ikke udholde Jehovas dom. De havde tilsmudset deres klæder ved at deltage i verdenskrigens blodbad og ved at forfølge de sande kristne. (Jeremias 2:34) I stedet for at hylde Kristi nyoprettede himmelske rige støttede de et menneskeskabt Folkeforbund, som de beskrev som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. I 1919 var det tydeligt at Jehova havde afsagt dommen over kristenheden — ja, over al falsk religion. Babylon den Store var faldet, dømt til undergang! Det var på høje tid for alle sandheds- og retfærdselskende mennesker at efterkomme den profetiske befaling i Jeremias 51:45: „Gå ud fra hende, mit folk, og lad hver enkelt bringe sin sjæl i sikkerhed for Jehovas brændende vrede.“

11, 12. (a) Hvad siger en engel i Åbenbaringen 17:1, 2 om dommen over Babylon den Store? (b) Hvad er de „mange vande“ som skøgen sidder på, og hvordan er jordens beboere blevet „berusede af hendes utugts vin“?

¹¹ Ja, Babylon den Store er faldet! Men det er endnu ikke tilintetgjort. Det religiøse verdensimperium, Satans mesterværk af et bedrag, vil kun eksistere en kort tid endnu. Hvordan vil Guds endelige dom blive eksekveret over det? Det lades vi ikke i tvivl om! I Åbenbaringen 17:1, 2 henvender en engel sig til apostelen Johannes (og gennem ham også til dem der studerer profetien i dag) med ordene: „Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge som sidder på mange vande; med hende har jordens konger begået utugt, mens de der bor på jorden blev berusede af hendes utugts vin.“

16. (a) Hvad understreger at Babylon den Store er faldet, og hvilket råb i Åbenbaringen 18:2 er på sin plads? (b) Hvad må alle der ønsker at overleve afslutningen på den nuværende tingenes ordning gøre?

¹⁶ De sørgelige moralske tilstande inden for den falske religions verdensimperium er også med til at understrege at Babylon den Store er faldet. Gud har dømt det, ja han har besluttet at det skal tilintetgøres. Derfor råber en engel med stærk røst ifølge Åbenbaringen 18:2: „Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, og hun er blevet bolig for dæmoner og skjulested for enhver uren dunst og skjulested for enhver uren og hadet fugl!“ Og derfor er det vigtigt at alle som ønsker at overleve afslutningen på den nuværende tingenes ordning, nu giver agt på opfordringen i vers 4: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ At trække sig ud af den falske religion er et vigtigt skridt hen imod at overleve „den store trængsel“ som er umiddelbart forestående. (Åbenbaringen 7:14)