Kristenhedens ukristne historie

Når man betragter den falske religions historie bliver man mindet om den gamle profetiske udtalelse: „Vind sår de, og storm skal de høste.“ (Hoseas 8:7) Dette stemmer med det princip den kristne apostel Paulus fremsatte: „Bliv ikke vildledt; Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Hvad har den falske religion da sået? Og hvad vil den høste?

Jesus Kristus lærte sine disciple at de ikke blot skulle elske deres næste, men også deres fjender. (Mattæus 5:43, 44) Med et citat fra De Hebraiske Skrifter forklarede Paulus hvordan kristne skulle behandle deres fjender. Han skrev: „’Hvis din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; for ved at gøre dette dynger du gloende kul på hans hoved.’ Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Romerne 12:20, 21.

Men ser man på kristenhedens historie vil man opdage at den er fyldt med had og blodsudgydelse. Både i fortid og nutid er korstog med plyndring, voldtægt og død blevet velsignet og accepteret. For eksempel blev det fascistiske Italiens erobring af Abessinien (1935) og Francos „korstog“ i den spanske borgerkrig (1936-39) velsignet af dignitarer inden for den katolske kirke.

Man har løst teologiske uoverensstemmelser ved at brænde folk på bålet. Bibeloversætteren William Tyndale blev i 1536 kvalt og derefter brændt på bålet, efter at han havde udgivet sin oversættelse af Det Nye Testamente på engelsk. Tidligere havde religiøse myndigheder, på pave Martin V’s befaling og drevet af hævntørst, opgravet bibeloversætteren Wycliffes knogler 44 år efter hans død, blot for at have den fornøjelse at brænde dem. Under den katolske inkvisition blev tusinder af jøder og „kættere“ berøvet deres ejendele, torteret og brændt på bålet — angivelig i Jesu navn! Den spanske teolog Michel Servet, der blev forfulgt af både katolikker og protestanter, blev brændt på bålet på protestanten Johannes Calvins befaling. I dette århundredes to verdenskrige blev hærene velsignet af „kristne“ præster, og nationalistiske feltpræster opfordrede soldaterne til at slå ihjel.

Hvilken kontrast til den sande kristendom! Apostelen Paulus skrev: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:12-14.

Til de kristne i Rom skrev Paulus: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:17-19) Kristenheden har tydeligvis ikke fulgt disse kristne principper. Den har sået had og hykleri og vil høste ødelæggelse.

De ikkekristne religioners historie

Men Babylon den Store består ikke blot af kristenhedens religioner. Alle denne verdens større religioner har del i den berygtede skøges blodskyld. For eksempel bærer shintoismen i Japan en del af skylden for den fanatiske og sadistiske mentalitet de japanske soldater viste under den anden verdenskrig. Historikeren Paul Johnson hævder at de, „for at bestyrke deres position i en hård, konkurrencepræget verden“ domineret af europæiske adfærdsnormer, fandt det nødvendigt at opfinde „en statsreligion og en herskende moral, der er kendt som shintoismen og bushido [„krigernes vej“]. . . . Der blev indført en egentlig kejsertilbedelse, især i de væbnede styrker; og fra og med 1920’erne blev der i alle skoler undervist i en national norm for etik, kokumin dotoku.“ Hvad blev resultatet? I 1941, da Japan bombede Pearl Harbor og dermed gik ind i den anden verdenskrig, „var shintoismen . . . forvandlet fra en primitiv, forældet minoritetskult til en støttepille for en moderne, totalitær stat; og ved en besynderligt frastødende ironi blev religionen, der skulle have bremset tidens verdslige rædsler, brugt til at velsigne dem.“

Angående Indiens deling i 1947, hvori religiøse uoverensstemmelser spillede en rolle, skriver historikeren Paul Johnson: „Fem-seks millioner mennesker løb for livet i hver sin retning. . . . Man anslog dengang at antallet af dødsofre var 1-2 millioner. Nyere beregninger ligger mellem 200.000 og 600.000.“ Den dag i dag foregår der religiøst motiverede mord og ydmygelser i hinduiske samfund. Mange harijans, udstødte der tidligere blev kaldt urørlige, er blevet ofre for bandedrab organiseret af rige godsejere.

Hinduismen er forbundet med spiritistiske handlinger. (Åbenbaringen 18:23) En indisk journalist ved navn Sudhir Kakar har skrevet om „gennemsnitshinduens fascination af og respekt for det okkulte og dem der praktiserer det“. Han tilføjer: „Astrologer, spåmænd, seere og sadhuer [„hellige“ mænd der lever i askese], fakirer [tiggermunke der udfører magiske bedrifter] og andre gudemennesker agtes højt fordi de menes at stå i nær kontakt med en højere virkelighed.“ — India Today, 30. april 1988.

Der er desuden konstante sammenstød mellem hinduer, sikher og andre asiatiske religioners tilhængere. Hver religion bidrager med had, strid og mord til disse konflikter. Dette er blot endnu en af Babylon den Stores frugter.

Den nyere tids historie med krig, drab og undertrykkelse rummer heller ikke meget der kan anbefale jødedommen. Den vold medlemmer af den hasidiske sekt af jødedommen til tider øver mod andre jødiske sekter og mod ikkejødiske religioner, er næppe en anbefaling i Guds øjne.

Når man ser nøjere på den falske religions historie i hele verden, er det tydeligt at den øverste Dommer har god grund til at tilintetgøre Babylon den Store. „Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ (Åbenbaringen 18:24) I Guds øjne har den falske religion pådraget sig blodskyld på grund af „alle som er blevet slået ihjel på jorden“ — fordi den har taget del i såvel små som store krige.

Ifølge den anklage der rejses mod Babylon den Store i Bibelen, er den blevet dømt til tilintetgørelse fordi den op gennem historien har begået åndelig utugt med verdensherskerne, pådraget sig blodskyld i krige og øvet spiritisme. Jehova Gud har derfor besluttet at Satans verdensimperium af falsk religion må bringes til ophør. — Åbenbaringen 18:3, 23, 24.

Tiden vil vise hvilke andre stridspunkter der vil få de politiske elementer i hele verden til at vende sig mod den falske religion. Men ét er sikkert — når Babylon den Store tilintetgøres er det ikke blot disse elementers, men også Guds vilje. I Åbenbaringen 17:17 siges der: „Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke, ja at udføre deres ene tanke ved at give deres herredømme til vilddyret, indtil Guds ord vil være fuldbyrdet.“ — Jævnfør Jeremias 51:12, 13.

Tag ikke fejl. Babylon den Stores tilintetgørelse vil ikke blot være et udtryk for politisk fjendskab mod religionen som følge af dens hovmod og indblanding. De politiske herskere vil være Guds ufrivillige redskaber til udslettelse af al falsk tilbedelse i hele verden. Ja, „hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ — Åbenbaringen 18:5.

Jehova har erklæret at den stolte, falske religion skal ydmyges. Der siges i profetien: „I det omfang hun har herliggjort sig selv og levet i skamløs overdådighed, i det omfang skal I give hende pine og sorg. For i sit hjerte bliver hun ved med at sige: ’Jeg sidder som dronning, og jeg er ikke enke, og jeg skal aldrig se sorg.’ Det er derfor hendes plager vil komme på én dag, død og sorg og hungersnød, og hun skal opbrændes med ild, for stærk er Jehova Gud, som har dømt hende.“ — Åbenbaringen 18:7, 8.

Hvornår sker det?

Denne ’ene dag’, den korte periode hvori Babylon den Store vil blive tilintetgjort, er nu nær. Babylon den Stores udslettelse vil indvarsle „hævnens dag fra vor Gud“. (Esajas 61:2) Derefter vil Guds retfærdige krig ved Harmagedon komme. Alle verdensbegivenhederne siden 1914 viser at tiden er ved at udløbe for Satans tingenes ordning. Guds rige vil derfor snart overtage herredømmet. — Lukas 21:32-36; Åbenbaringen 16:14-16.

Hvordan vil de sande tilbedere reagere på Babylon den Stores tilintetgørelse? Åbenbaringen svarer: „Glæd dig over hende, du himmel, og glæd jer, I hellige og I apostle og I profeter, for Gud har retsligt bragt straf over hende for jeres skyld!“ (Åbenbaringen 18:20) Der vil være glæde i hele universet når Jehovas hensigt gennemføres og hans navn helliges. I profetien siges der videre: „Efter dette hørte jeg noget der var som en stærk lyd af en stor skare i himmelen. De sagde: ’Lovsyng Jah! Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.’“ — Åbenbaringen 19:1, 2.