Jehovas domsdag er nær!

„Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ — ZEFANIAS 1:14.

1. Hvilke advarende ord udtalte Gud gennem Zefanias?

JEHOVA GUD vil inden længe gribe ind over for de ugudelige. Hør hans advarende ord: „Jeg vil rive mennesker . . . bort. . . . jeg vil udrydde menneskene fra jordens flade.“ (Zefanias 1:3) Disse ord af den suveræne Herre Jehova blev udtalt gennem hans profet Zefanias, som muligvis var en tipoldesøn af den trofaste kong Ezekias. Erklæringen, der blev fremsat på kong Josias’ tid, lovede ikke godt for de ugudelige i Judas land.

2. Hvorfor kunne Josias’ bestræbelser ikke afværge Jehovas domsdag?

² De profetier Zefanias fremsatte, hjalp uden tvivl den unge kong Josias til at forstå at Juda måtte renses for al afgudsdyrkelse. Men Josias’ bestræbelser for at rense landet for falsk religion resulterede ikke i at al ugudelighed blev fjernet, og heller ikke i at hans farfars, kong Manasses, synder blev sonet. Om Manasse hed det at han havde „fyldt Jerusalem med uskyldigt blod“. (2 Kongebog 24:3, 4; 2 Krønikebog 34:3) Jehovas domsdag var derfor uundgåelig.

3. Hvordan kan vi vide at det er muligt at overleve „Jehovas vredes dag“?

³ Der ville dog være nogle som overlevede denne frygtindgydende dag. Derfor gav Guds profet følgende opfordring: „Før forordningen føder, før dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ (Zefanias 2:2, 3) Ja, det var muligt at overleve Jehovas domsdag. Med dette i tanke vil vi nu gennemgå Zefanias’ Bog i Bibelen. Den blev skrevet i Juda før år 648 f.v.t., og den er en del af Guds „profetiske ord“ som vi alle gør vel i at give agt på. — 2 Peter 1:19.

Jehova rækker hånden ud

4, 5. Hvordan blev Zefanias 1:1-3 opfyldt i forbindelse med de ugudelige i Juda?

⁴ „Jehovas ord“ til Zefanias indledes med den advarsel der er citeret ovenfor. Gud erklærer: „’Jeg vil visselig rive alt bort fra jordens flade,’ lyder Jehovas udsagn. ’Jeg vil rive mennesker og dyr bort. Jeg vil rive himmelens flyvende skabninger og havets fisk og snublestenene sammen med de ugudelige bort; og jeg vil udrydde menneskene fra jordens flade,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Zefanias 1:1-3.

⁵ Jehova ville gøre ende på ondskab og ugudelighed i Judas land. Hvem ville Gud bruge som sit redskab til at „rive alt bort fra jordens flade“? Eftersom Zefanias øjensynlig virkede som profet i den første del af kong Josias’ regeringstid, der begyndte i 659 f.v.t., må hans profetiske ord pege frem til babyloniernes ødelæggelse af Juda og dets hovedstad, Jerusalem, i 607 f.v.t. På det tidspunkt blev de ugudelige i Juda ’revet bort’.

6-8. Hvad blev der forudsagt i Zefanias 1:4-6, og hvordan blev denne profeti opfyldt i fortidens Juda?

⁶ I Zefanias 1:4-6 forudsiges det at Gud vil gribe ind over for afgudsdyrkerne. Her står der: „Jeg vil række min hånd ud mod Juda og mod alle Jerusalems indbyggere, og jeg vil udrydde Ba’als rest fra dette sted og afgudspræsternes navn sammen med præsterne, og dem der på tagene bøjer sig for himmelens hær, og dem der bøjer sig idet de sværger troskab til Jehova og sværger ved Malkam, og dem som trækker sig tilbage fra at følge Jehova og som ikke søger Jehova og ikke rådspørger ham.“

⁷ Jehova havde rakt hånden ud mod Judas og Jerusalems indbyggere. Han var besluttet på at udrydde dem der dyrkede den kana’anæiske frugtbarhedsgud Ba’al. Forskellige lokale guddomme blev kaldt Ba’al fordi deres tilbedere mente at de ejede eller beherskede de pågældende steder. Et eksempel er den Ba’al som moabitterne og midjanitterne dyrkede på bjerget Peor. (4 Mosebog 25:1, 3, 6) Jehova ville udrydde ba’alspræsterne i hele Juda, også de troløse levitpræster der overtrådte Guds lov ved at have fællesskab med ba’alspræsterne. — 2 Mosebog 20:2, 3.

⁸ Gud ville også udrydde dem der ’bøjede sig for himmelens hær’, idet de åbenbart gav sig af med astrologi og tilbad solen. (2 Kongebog 23:11; Jeremias 19:13; 32:29) Hans vrede ville desuden komme over dem der forsøgte at blande den sande tilbedelse med falsk religion ved at ’sværge troskab til Jehova og sværge ved Malkam’, der sandsynligvis er den samme som Molek, ammonitternes hovedguddom. Dyrkelsen af Molek indbefattede børneofringer. — 1 Kongebog 11:5; Jeremias 32:35.

Enden er nær for kristenheden!

9. (a) Hvad har kristenheden gjort sig skyldig i? (b) Hvad bør vi være besluttede på, i modsætning til Judas utro indbyggere?

⁹ Alt dette har en slående lighed med forholdene i kristenheden, der er fyldt med falsk religion og giver sig af med astrologi. Det er afskyeligt at millioner af menneskeliv er blevet ofret på krigens alter med gejstlighedens støtte. Lad os aldrig blive som de utro i Juda, der ’trak sig tilbage fra at følge Jehova’. De blev ligeglade med ham og søgte eller rådspurgte ham ikke længere. Lad os i stedet bevare vores uangribelighed over for Gud.

10. Hvordan vil du forklare den profetiske betydning af Zefanias 1:7?

¹⁰ Profetens næste ord passer både på overtræderne i Juda og de ugudelige i vor tid. I Zefanias 1:7 står der: „Vær stille for den suveræne Herre Jehova; for Jehovas dag er nær; for Jehova har forberedt et slagtoffer; han har helliget dem han har indbudt.“ „Dem han har indbudt“, var øjensynlig Judas kaldæiske fjender. ’Slagtofferet’ var selve Juda og dets hovedstad. Med disse ord forkyndte Zefanias derfor at Gud havde til hensigt at ødelægge Jerusalem, og profetien pegede også frem til kristenhedens udslettelse. Ja, i betragtning af hvor nær Guds domsdag er i vor tid, bør hele verden ’være stille for den suveræne Herre Jehova’ og høre hvad han siger gennem den „lille hjord“ af Jesu salvede disciple og deres medarbejdere, de „andre får“. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Enhver som ikke vil lytte, og som dermed sætter sig op imod Guds riges styre, vil blive tilintetgjort. — Salme 2:1, 2.

Snart vil der lyde hyl!

11. Hvad er tanken i Zefanias 1:8-11?

¹¹ Om Jehovas dag siges der videre i Zefanias 1:8-11: „’På Jehovas slagtoffers dag vil jeg rette min opmærksomhed mod fyrsterne og kongens sønner og alle der klæder sig i fremmed dragt. Og jeg vil rette min opmærksomhed mod enhver der klatrer op på forhøjningen på den dag, dem der fylder deres herrers hus med vold og svig. Og på den dag kommer der,’ lyder Jehovas udsagn, ’et højt råb fra Fiskeporten og et hyl fra den anden bydel og braget af et stort sammenbrud fra højene. Hyl, I der bor i Maktesj, for alle handelsfolkene er bragt til tavshed; alle der afvejer sølv er udryddet.’“

12. Hvad indebærer det at nogle „klæder sig i fremmed dragt“?

¹² Kong Josias ville blive efterfulgt af Jehoahaz, Jojakim og Jojakin. Derefter kom Zedekias, i hvis regeringstid Jerusalem ville blive ødelagt. Trods denne snarlige katastrofe var der øjensynlig nogle som forsøgte at blive accepteret af nabolandene ved at ’klæde sig i fremmed dragt’. Sådan er der også mange i dag som på forskellige måder viser at de ikke er en del af Jehovas organisation. Da de i virkeligheden tilhører Satans organisation, vil de blive straffet.

13. Hvad ville der ifølge Zefanias’ profeti ske når babylonierne gik til angreb på Jerusalem?

¹³ Denne regnskabets „dag“ for Juda er den dag Jehova vil eksekvere dommen over sine fjender, gøre ende på ugudelighed og fastslå sin suverænitet. Når babylonierne gik til angreb på Jerusalem, ville der lyde et højt råb fra Fiskeporten. Den havde muligvis fået dette navn fordi den lå i nærheden af fisketorvet. (Nehemias 13:16) Babylons horder ville trænge ind gennem det kvarter i Jerusalem der kaldtes den anden bydel. „Braget af et stort sammenbrud fra højene“ kan være lyden af kaldæerne der nærmede sig. Der ville lyde „et hyl“ fra indbyggerne i Maktesj, måske den øvre ende af Tyropøonsdalen. Hvorfor ville de hyle? Fordi al handel var hørt op, deriblandt ’afvejningen af sølv’.

14. Hvor grundigt ville Jehova ransage dem der hævdede at tilbede ham?

¹⁴ Hvor grundigt ville Jehova ransage dem der hævdede at tilbede ham? Profetien fortsætter: „Til den tid vil jeg omhyggeligt gennemsøge Jerusalem med lamper, og jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der er stivnede som vin på bundfaldet, dem der siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’ Og deres velstand bliver til plyndringsgods og deres huse til en ødemark. Og de vil bygge huse, men ikke komme til at bo der; og de vil plante vingårde, men ikke komme til at drikke vinen derfra.“ — Zefanias 1:12, 13.

15. (a) Hvad ville der ske med Jerusalems frafaldne præster? (b) Hvordan vil det gå dem der i dag praktiserer falsk religion?

¹⁵ Jerusalems frafaldne præster blandede tilbedelsen af Jehova med falsk religion. Selv om de følte sig trygge, ville Gud finde frem til dem som med lysende lamper hvis lys trængte ind i det åndelige mørke de havde søgt tilflugt i. Ingen ville undslippe proklamationen og eksekveringen af Guds dom. De selvtilfredse frafaldne var faldet til ro som bundfaldet i et vinfad. De ønskede ikke at blive forstyrret af et budskab om at Gud snart ville gribe ind i menneskenes anliggender, men de ville ikke undslippe eksekveringen af Guds dom over dem. De der i dag praktiserer falsk religion, deriblandt medlemmerne af kristenheden og de der er faldet fra tilbedelsen af Jehova, vil heller ikke undslippe. De tror ikke at vi lever i „de sidste dage“ og siger i deres hjerte: „Jehova gør hverken godt eller ondt.“ Men de tager fejl! — 2 Timoteus 3:1-5; 2 Peter 3:3, 4, 10.

16. Hvad ville der ske når Gud eksekverede sin dom over Juda, og hvordan bør kundskaben om dette påvirke os?

¹⁶ De frafaldne i Juda blev advaret om at babylonierne ville udplyndre dem, ødelægge deres huse og stjæle frugten i deres vingårde. Materielle ting ville være uden værdi når Gud eksekverede sin dom over Juda. Det samme vil være tilfældet når Jehovas domsdag kommer over den nuværende tingenes ordning. Lad os derfor have et åndeligt syn på tingene og ’samle os værdier i himmelen’ ved at lade tjenesten for Jehova komme først i vort liv. — Mattæus 6:19-21, 33.

„Jehovas store dag er nær“

17. Hvor nær er Jehovas domsdag ifølge Zefanias 1:14-16?

¹⁷ Hvor nær er Jehovas domsdag? Ifølge Zefanias 1:14-16 giver Gud denne forsikring: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt. Lyden af Jehovas dag er bitter. Den vældige kriger skriger dér. Den dag er en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel, en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm, en hornets og alarmsignalets dag, mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne.“

18. Hvorfor bør vi ikke tro at Jehovas domsdag ligger langt ude i fremtiden?

¹⁸ Judas egensindige præster, fyrster og indbyggere blev advaret om at ’Jehovas store dag var nær’. For Juda ville Jehovas dag ’komme meget hurtigt’. I vor tid bør man heller ikke tro at den dag da Jehova eksekverer dommen over de ugudelige, ligger langt ude i fremtiden. Ligesom Gud handlede hurtigt i Juda, sådan vil han også handle hurtigt når han i vor tid eksekverer sin dom. (Åbenbaringen 16:14, 16) Det bliver en bitter tid for alle der ikke antager den sande tilbedelse og ikke giver agt på Jehovas advarsler som lyder gennem hans vidner.

19, 20. (a) Hvad skete der da Gud udøste sin vrede over Juda og Jerusalem? (b) Hvilke spørgsmål kan man stille i betragtning af den selektive tilintetgørelse der vil ramme denne tingenes ordning?

¹⁹ Da Gud udøste sin vrede over Juda og Jerusalem, var det „en dag med kval og trængsel“. De babyloniske angrebsstyrker voldte mange lidelser for Judas indbyggere, blandt andet mentale kvaler på grund af død og ødelæggelse. Denne „uvejrets og ødelæggelsens dag“ var en dag med mørke, skyer og tykt mulm, måske ikke blot billedligt, men også bogstaveligt, fordi der var røg og død overalt. Det var „en hornets og alarmsignalets dag“. Men alarmen lød til ingen nytte.

²⁰ Jerusalems vægtere så hjælpeløst til da babyloniske stormbukke væltede „de høje hjørnetårne“. I vor tid vil denne verdens militæranlæg heller ikke være til nogen nytte over for de våben Gud har til rådighed i himmelen, og som han vil bruge ved en selektiv tilintetgørelse. Håber du at få lov til at overleve? Har du taget et fast standpunkt for Jehova, han som ’vogter alle der elsker ham, men vil tilintetgøre alle de ugudelige’? — Salme 145:20.

21, 22. Hvordan vil Zefanias 1:17, 18 blive opfyldt i vor tid?

²¹ Det er en skrækindjagende domsdag der profeteres om i Zefanias 1:17, 18. „Jeg vil volde menneskene kval,“ siger Jehova Gud, „og de skal gå som blinde; for det er mod Jehova de har syndet. Og deres blod skal udgydes som støv, og deres indvolde som skarn. Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag; og ved hans nidkærheds ild bliver hele jorden fortæret, for han gør ende, ja forfærdende ende, på alle der bor på jorden.“

²² Ligesom på Zefanias’ tid vil Jehova snart volde kval for „alle der bor på jorden“, alle der nægter at give agt på hans advarende ord. De vil gå omkring lige så hjælpeløse som var de blinde, og de vil ikke kunne finde udfrielse, for de har syndet mod Gud. På Jehovas domsdag vil deres blod ’blive udgydt som støv’, som noget ganske værdiløst. De vil lide en vanærende død, for Gud vil lade ligene af de ugudelige — ja, selv deres indvolde — ligge på jorden „som skarn“.

23. Hvilket håb indeholder Zefanias’ profeti, selv om overtrædere ikke vil undslippe „Jehovas heftige vredes dag“?

²³ Ingen kan frelse dem der kæmper mod Jehova og hans folk. Hverken sølv eller guld kunne udfri de ugudelige i Juda, og stor rigdom eller bestikkelse vil heller ikke kunne købe beskyttelse eller udfrielse når „Jehovas heftige vredes dag“ kommer over kristenheden og resten af denne tingenes ordning. På denne afgørelsens dag vil „hele jorden“ blive fortæret af Guds nidkærheds ild når han udrydder de ugudelige. Eftersom vi tror på Guds profetiske ord, er vi overbeviste om at vi nu befinder os langt fremme på „endens tid“. (Daniel 12:4) Jehovas domsdag er nær, og han vil snart eksekvere hævnen over sine fjender. Zefanias’ profeti indeholder imidlertid også et håb om udfrielse. Hvad skal der da til for at vi kan blive skjult på Jehovas vredes dag?

Søg Jehova før hans vredes dag

„Søg Jehova . . . Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — ZEFANIAS 2:3.

1. Hvordan var den åndelige tilstand i Juda da Zefanias begyndte at tjene som profet?

ZEFANIAS begyndte at tjene som profet på et kritisk tidspunkt i Judas historie. Folkets åndelige tilstand var meget dårlig. Judas indbyggere rådspurgte hedenske præster og astrologer i stedet for at sætte deres lid til Jehova. Ba’alsdyrkelsen med dens frugtbarhedsritualer var udbredt i landet. Folkets ledere — fyrsterne, dommerne og de fremtrædende mænd — undertrykte dem de skulle have beskyttet. (Zefanias 1:9; 3:3) Det er ikke så mærkeligt at Jehova besluttede at ’række sin hånd ud’ mod Juda og Jerusalem for at lægge dem øde. — Zefanias 1:4.

2. Hvilket håb var der for Guds trofaste tjenere i Juda?

² Selv om situationen så dyster ud, var der dog et glimt af håb. Josias, Amons søn, sad nu på tronen. Han var kun en dreng, men han elskede oprigtigt Jehova. Hvis den nye konge genoprettede den sande tilbedelse i Juda, ville det være til stor opmuntring for de få der tjente Gud trofast. Måske ville andre få lyst til at følge deres eksempel så de også kunne blive skånet på Jehovas vredes dag.

Krav der måtte opfyldes

3, 4. Hvilke tre krav må man opfylde for at blive skånet på „Jehovas vredes dag“?

³ Var det virkelig muligt at nogle kunne blive skånet på Jehovas vredes dag? Ja, forudsat at de opfyldte de tre krav der nævnes i Zefanias 2:2, 3. Lad os lægge mærke til disse krav når vi læser versene. Zefanias skrev: „Før forordningen føder, før dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“

⁴ For at bevare livet skulle man altså (1) søge Jehova, (2) søge retfærdighed og (3) søge sagtmodighed. Disse krav har også betydning for os i dag. Hvorfor? Fordi kristenhedens nationer, ja, alle onde og ugudelige, står over for et opgør med Jehova Gud i den kommende ’store trængsel’, ligesom Juda og Jerusalem stod over for en regnskabets dag i det 7. århundrede før vor tidsregning. (Mattæus 24:21) Alle der ønsker at blive skjult til den tid, må gøre noget nu. Hvordan? Ved, før det er for sent, at søge Jehova, søge retfærdighed og søge sagtmodighed!

5. Hvad indebærer det i dag at ’søge Jehova’?

⁵ Nu tænker du måske: ’Jeg er en indviet og døbt tjener for Gud, et af Jehovas Vidner. Har jeg så ikke allerede opfyldt disse krav?’ Ikke nødvendigvis. Der kræves faktisk mere end at vi indvier os til Jehova. Israels nation var indviet til Jehova, men på Zefanias’ tid levede Judas indbyggere ikke op til denne indvielse. Resultatet var at folket blev forkastet. For at ’søge Jehova’ i dag må man opdyrke og bevare et inderligt og personligt forhold til ham og holde sig nær til hans jordiske organisation. Det betyder at man må lære hvordan han ser på tingene, og være opmærksom på hvad han tænker og føler. Vi søger Jehova når vi omhyggeligt studerer hans ord, grunder over det og følger dets vejledning i vort liv. Når vi også søger Jehovas vejledning i inderlige bønner og følger hans hellige ånds ledelse, vil vi få et nærmere forhold til ham og føle os tilskyndet til at tjene ham ’af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vor virkekraft’. — 5 Mosebog 6:5; Galaterne 5:22-25; Filipperne 4:6, 7; Åbenbaringen 4:11.

6. Hvordan kan man ’søge retfærdighed’, og hvordan er det muligt i denne verden?

⁶ Ifølge det andet krav der nævnes i Zefanias 2:3, skal vi ’søge retfærdighed’. De fleste af os har foretaget store forandringer i vort liv før vi kunne lade os døbe, men vi må fortsætte med at følge Jehovas retfærdige moralnormer hele livet igennem. Nogle der begyndte godt i denne henseende, har ladet sig besmitte af verden. Det er ikke let at søge retfærdighed, for vi er omgivet af mennesker der betragter kønslig umoralitet, løgn og andre synder som noget ganske normalt. Men et stærkt ønske om at gøre det Jehova synes om, kan hjælpe os til at overvinde enhver tilbøjelighed til at prøve at opnå verdens godkendelse ved at forsøge at komme til at ligne den. Judas indbyggere mistede Jehovas godkendelse fordi de efterlignede deres ugudelige naboer. I stedet for at efterligne verden skulle vi efterligne Gud og hele tiden arbejde på at opdyrke „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:24; 5:1.

7. Hvordan kan man ’søge sagtmodighed’?

⁷ Det tredje krav der nævnes i Zefanias 2:3, er at vi skal ’søge sagtmodighed’ hvis vi ønsker at blive skjult på Jehovas vredes dag. Hver eneste dag kommer vi i berøring med mænd, kvinder og børn som er alt andet end sagtmodige. I deres øjne er det en svaghed at have et mildt gemyt og være villig til at underordne sig. Folk er krævende, selviske og påståelige. De vil have det de betragter som deres „ret“, uanset omkostningerne. Det ville være sørgeligt hvis denne indstilling smittede af på os. Tiden er inde til at ’søge sagtmodighed’. Hvordan? Ved at underordne sig Gud, ydmygt lade sig tugte af ham og gøre hans vilje.

Hvorfor „måske“?

8. Hvad viser ordet „måske“ i Zefanias 2:3?

⁸ Læg mærke til hvad der står i Zefanias 2:3: „Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ I betragtning af at Zefanias henvendte sig til de sagtmodige på jorden, hvorfor sagde han da „måske“? Disse sagtmodige havde taget nogle skridt i den rigtige retning, men de havde ingen grund til at føle sig selvsikre. De var endnu ikke nået til afslutningen af deres liv. Det var ikke utænkeligt at nogle af dem ville begå synder. Det samme gælder os. Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Vores frelse på Jehovas vredes dag afhænger af om vi bliver ved med at gøre det der er rigtigt i hans øjne. Er du fast besluttet på det?

9. Hvad gjorde den unge kong Josias som følge af Zefanias’ ord?

⁹ Det ser ud til at Zefanias’ ord fik kong Josias til at ’søge Jehova’. Bibelen oplyser: „I sit ottende regeringsår, mens [Josias] endnu var en dreng [på cirka 16 år], begyndte han at søge sin forfader Davids Gud.“ (2 Krønikebog 34:3a) Josias blev også ved med at ’søge retfærdighed’, for der står videre: „I det tolvte år [da Josias var omkring 20 år] begyndte han at rense Juda og Jerusalem for offerhøjene og de hellige pæle og billedstøtterne og de støbte billeder. Endvidere nedbrød man ba’alernes altre i hans påsyn.“ (2 Krønikebog 34:3b, 4) Josias søgte også sagtmodighed. Han gjorde ydmygt det Jehova syntes om, ved at rense landet for afgudsdyrkelse og andre falske religiøse skikke. Det må i høj grad have glædet andre sagtmodige!

10. Hvad skete der i Juda i 607 f.v.t., men hvem overlevede?

¹⁰ Mange jøder vendte om til Jehova i Josias’ regeringstid. Men efter at kongen var død, faldt de fleste tilbage til deres gamle vaner — til skikke der var aldeles uacceptable i Guds øjne. I 607 f.v.t. invaderede babylonierne så Juda og ødelagde hovedstaden, Jerusalem, som Jehova havde sagt. Men der var nogle som overlevede. Profeten Jeremias, ætiopieren Ebed-Melek, mænd og kvinder i Jonadabs slægt og andre der var trofaste mod Gud, blev skjult på denne Jehovas vredes dag. — Jeremias 35:18, 19; 39:11, 12, 15-18.

Fjender af Gud — giv agt!

11. Hvorfor er det en udfordring at forblive trofast mod Gud i vor tid, og hvad gør fjender af Jehovas folk vel i at lægge mærke til?

¹¹ Mens vi venter på at Jehovas vredes dag skal komme over denne onde tingenes ordning, udsættes vi for „forskellige prøvelser“. (Jakob 1:2) I flere lande der hævder at de sætter trosfriheden højt, har manipulerende præster brugt deres indflydelse hos de verdslige myndigheder til at udsætte Guds folk for ondsindet forfølgelse. Samvittighedsløse mennesker bagtaler Jehovas Vidner og stempler dem som „en farlig sekt“. Gud ser alt dette, og det vil ikke forblive ustraffet. Hans fjender gør vel i at lægge mærke til hvordan det gik nogle af Guds folks fjender i fortiden. De kunne for eksempel tænke over hvad der skete med filistrene. Profetien fortæller: „Gaza vil blive forladt og Askalon lagt øde. Asdod vil blive drevet bort ved middagstid; og Ekron vil blive rykket op med rode.“ Filisterbyerne Gaza, Askalon, Asdod og Ekron ville blive lagt øde. — Zefanias 2:4-7.

12. Hvordan gik det Filisterlandet, Moab og Ammon?

¹² Profetien fortsætter: „Jeg har hørt Moabs smædetale og Ammons sønners spottegloser, hvormed de har smædet mit folk og hoveret over deres landområde.“ (Zefanias 2:8) Ægypten og Ætiopien faldt også for de babyloniske erobreres hånd. Men hvilken dom fældede Gud over Moab og Ammon, folkeslag der stammede fra Abrahams nevø Lot? Jehova forudsagde: „Moab [skal] blive som Sodoma og Ammons sønner som Gomorra.“ I modsætning til deres stammødre — Lots to døtre, der overlevede udslettelsen af Sodoma og Gomorra — ville Moab og Ammon ikke undgå Guds dom. (Zefanias 2:9-12; 1 Mosebog 19:16, 23-26, 36-38) Hvor er Filisterlandet og dets byer i dag? Hvor er de engang så stolte nationer Moab og Ammon? Man kan lede så længe man vil; man finder dem ikke.

13. Hvad har arkæologer fundet i Nineve?

¹³ På Zefanias’ tid stod Assyrerriget på sin magts tinde. Arkæologen Austen Layard siger i sin beskrivelse af en del af det kongepalads han havde udgravet i den assyriske hovedstad, Nineve: „Lofterne . . . var inddelt i kvadrater smykket med malede blomster eller dyrefigurer. I nogle var der indlagt elfenben, og hvert kvadrat var omgivet af elegante borter og pyntelister. Rummenes bjælker og vægge kunne være forgyldt eller endda beklædt med guld og sølv; og de mest sjældne træsorter, hvoraf cedertræet faldt mest i øjnene, var brugt til træværket.“ Men som forudsagt i Zefanias’ profeti ville Assyrien blive tilintetgjort og dets hovedstad, Nineve, ville blive til „en ødemark“. — Zefanias 2:13.

14. Hvordan blev Zefanias’ profeti opfyldt på Nineve?

¹⁴ Blot 15 år efter at Zefanias havde udtalt disse ord, blev det vældige Nineve tilintetgjort og kongepaladset lagt i ruiner. Ja, den stolte by blev lagt fuldstændig øde. Hvor øde og forladt området blev, beskrives levende med disse ord: „Både pelikan og hulepindsvin vil overnatte mellem dens søjlehoveder [der lå på jorden]. En stemme vil synge i vinduet. Der vil være murbrokker på tærskelen.“ (Zefanias 2:14, 15) Nineves prægtige bygninger ville kun være egnede som bolig for hulepindsvin og pelikaner. Lyden af de handlende, krigernes råb og præsternes messen ville ikke længere høres i byen. På de engang så travle gader ville man nu kun høre en uhyggelig stemme fra et vindue, måske en fugls klagende sang eller vindens tuden. Alle Guds fjender vil på lignende måde møde deres endeligt.

15. Hvad kan vi lære af det der skete med Filisterlandet, Moab, Ammon og Assyrien?

¹⁵ Hvad kan vi lære af det der skete med Filisterlandet, Moab, Ammon og Assyrien? At vi som Jehovas tjenere intet har at frygte fra vore fjenders side. Gud er ikke blind for det fjenderne udsætter hans folk for. Jehova greb ind over for sine fjender i fortiden, og i dag vil hans dom komme over hele den beboede jord. Men der vil være nogle som overlever — ’en stor skare af alle nationer’. (Åbenbaringen 7:9) Du kan være en del af denne skare — men kun hvis du bliver ved med at søge Jehova, søge retfærdighed og søge sagtmodighed.

Ve de tøjlesløse overtrædere!

16. Hvad stod der i Zefanias’ profeti om Judas fyrster og religiøse ledere, og hvorfor passer denne beskrivelse også på kristenheden?

¹⁶ Zefanias’ profeti fokuserer igen på Juda og Jerusalem. I Zefanias 3:1, 2 står der: „Ve den opsætsige og tilsølede, den undertrykkende by! Den hørte ikke efter en advarende røst; den tog ikke imod tugt. Den stolede ikke på Jehova. Den nærmede sig ikke sin Gud.“ Hvor tragisk at folket ikke gav agt på Jehovas tugt! Det var sørgeligt at se den hårdhed og mangel på barmhjertighed der prægede fyrsterne, dommerne og de fremtrædende mænd. Zefanias fordømte de religiøse lederes skamløshed med ordene: „Dens profeter var tøjlesløse, forræderiske mænd. Dens præster vanhelligede det hellige; de gjorde vold på loven.“ (Zefanias 3:3, 4) Disse ord beskriver også hvordan det står til med kristenhedens profeter og præster i dag. De har skamløst fjernet Guds navn fra deres oversættelser af Bibelen og har gjort sig til talsmænd for lærepunkter der giver et helt forkert billede af den Gud de hævder at tilbede.

17. Hvorfor skal vi blive ved med at forkynde den gode nyhed, uanset om folk vil lytte eller ej?

¹⁷ Jehova advarede hensynsfuldt sit folk om hvad han ville gøre. Han sendte sine tjenere, profeterne — blandt andre Zefanias og Jeremias — for at tilskynde folket til at ændre sind. Ja, „Jehova . . . ville ikke begå nogen uretfærdighed. Morgen efter morgen gav han sin dom. Den manglede ikke når det blev lyst.“ Hvordan reagerede folket? „Den uretfærdige kendte ikke til skam,“ sagde Zefanias. (Zefanias 3:5) I vor tid lyder der en lignende advarsel. Hvis du er med til at forkynde den gode nyhed, er du også med til at forkynde advarselen. Bliv derfor ved med at forkynde den gode nyhed uden ophør! Uanset om folk vil lytte eller ej, betragter Jehova din tjeneste som vellykket hvis blot du forkynder trofast; du har ingen grund til at skamme dig når du nidkært gør Guds gerning.

18. Hvordan vil Zefanias 3:6 blive opfyldt?

¹⁸ Det er ikke kun kristenheden der vil blive lagt øde som følge af eksekveringen af Guds dom. Jehova lader sin fordømmelse omfatte alle jordens nationer. „Jeg udryddede nationer; deres hjørnetårne blev ødelagt. Jeg gjorde deres gader øde, så ingen færdedes der. Deres byer blev lagt øde.“ (Zefanias 3:6) Disse ord er så pålidelige at Jehova omtaler ødelæggelsen som om den allerede har fundet sted. Hvordan gik det byerne i Filisterlandet, Moab og Ammon? Og hvad skete der med Assyriens hovedstad, Nineve? De blev ødelagt, hvilket står som et advarende eksempel for nationerne i dag. Gud kan man ikke narre.

Bliv ved med at søge Jehova

19. Hvilke tankevækkende spørgsmål kan vi stille os selv?

¹⁹ På Zefanias’ tid kom Guds vrede over de ugudelige der lod „alle deres gerninger være ødelæggende“. (Zefanias 3:7) Det samme vil ske i vor tid. Kan du se vidnesbyrdene om at Jehovas vredes dag er nær? Søger du Jehova ved at læse i hans ord regelmæssigt — ja, hver dag? Søger du retfærdighed ved at leve et moralsk rent liv i overensstemmelse med Guds normer? Og søger du sagtmodighed ved at have en sagtmodig, ydmyg holdning til Gud og ved at underlægge dig hans frelsesforanstaltninger?

20. Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på i den sidste artikel i denne serie om Zefanias’ profeti?

²⁰ Hvis vi trofast bliver ved med at søge Jehova, søge retfærdighed og søge sagtmodighed, vil vi opnå mange velsignelser allerede nu — ja, selv nu i „de sidste dage“ hvor vores tro udsættes for mange prøver. (2 Timoteus 3:1-5; Ordsprogene 10:22) Men vi spørger måske: ’Hvordan bliver Jehovas tjenere velsignet nu i tiden, og hvilke velsignelser venter der ifølge Zefanias’ profeti dem som vil blive skjult på Jehovas vredes dag, der hastigt nærmer sig?’

Jehovas genrejste folk priser ham overalt på jorden

„Da giver jeg folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn.“ — ZEFANIAS 3:9.

1. Hvorfor blev en række domsbudskaber rettet mod Juda og andre riger?

DET var magtfulde domsbudskaber Jehova inspirerede Zefanias til at forkynde. De var rettet mod Juda og hovedstaden, Jerusalem, fordi lederne og folket som helhed ikke gjorde Jehovas vilje. Nogle af nabolandene — Filisterlandet, Moab og Ammon — ville også komme til at mærke Guds vrede. Hvorfor? Fordi de gennem århundreder havde udsat Guds folk for hård modstand. Af samme grund ville det assyriske verdensrige blive tilintetgjort og aldrig rejse sig igen.

2. Hvem var ordene i Zefanias 3:8 øjensynlig henvendt til?

² Der var imidlertid nogle i Juda som havde en ret indstilling. De så frem til at Guds dom blev eksekveret over de ugudelige, og det var øjensynlig dem følgende ord var henvendt til: „’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på at samle nationerne, på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem, hele min brændende vrede; for af min nidkærheds ild skal hele jorden fortæres.’“ — Zefanias 3:8.

Hvem ville få ’et rent sprog’?

3. Hvilket budskab om håb blev Zefanias inspireret til at forkynde?

³ Zefanias forkyndte Jehovas domsbudskaber, men han blev også inspireret til at forkynde et vidunderligt budskab om håb. Det ville være til stor trøst for dem der forblev trofaste mod Jehova. Som der står i Zefanias 3:9, erklærede Jehova: „Da giver jeg folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“

4, 5. (a) Hvordan ville det gå de uretfærdige? (b) Hvem ville få gavn af dette, og hvorfor?

⁴ Der var nogle som ikke ville få det rene sprog. Det fremgår af profetien, der lyder: „Jeg [vil] fra din midte fjerne dem der jublede hovmodigt hos dig.“ (Zefanias 3:11) De hovmodige der lod hånt om Guds love og i stedet for øvede uretfærdighed, ville altså blive fjernet. Hvem ville få gavn af dette? Zefanias 3:12, 13 svarer: „Jeg [Jehova] vil lade et sagtmodigt og ringestillet folk blive tilbage i din midte, og de vil søge tilflugt i Jehovas navn. De der bliver tilbage af Israel vil ikke begå nogen uretfærdighed, og de vil ikke tale løgn, og i deres mund vil der ikke findes en svigefuld tunge; for de vil finde føde og lægge sig, og ingen vil få dem til at skælve.“

⁵ En trofast rest i fortidens Juda ville blive velsignet fordi de fulgte opfordringen: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — Zefanias 2:3.

6. Hvad skete der i forbindelse med den første opfyldelse af Zefanias’ profeti?

⁶ I den første opfyldelse af Zefanias’ profeti straffede Jehova det troløse Juda ved at lade det babyloniske verdensrige indtage Juda og bortføre indbyggerne som fanger i 607 f.v.t. Nogle, deriblandt Jeremias, blev skånet. Andre fortsatte med at tjene Jehova trofast i fangenskabet. I 539 f.v.t. blev Babylon omstyrtet af mederne og perserne under kong Kyros. Omkring to år senere udstedte Kyros et dekret der tillod en rest af jøder at vende tilbage til deres hjemland. Med tiden blev Jerusalems tempel genopbygget, og præsterne blev igen i stand til at undervise folket i Loven. (Malakias 2:7) Jehova velsignede de hjemvendte jøder — så længe de forblev trofaste.

7, 8. Hvem sigtede de profetiske ord i Zefanias 3:14-17 til? Begrund dit svar.

⁷ Om dem der ville komme til at opleve denne genoprettelse, forudsagde Zefanias: „Råb af glæde, Zions datter! Bryd ud i jubelråb, Israel! Fryd dig og jubl af glæde af et helt hjerte, Jerusalems datter! Jehova har fjernet dommene over dig. Han har ryddet din fjende af vejen. Israels konge, Jehova, er i din midte. Du skal ikke længere frygte ulykke. På den dag bliver der sagt til Jerusalem: ’Frygt ikke, Zion. Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse. Han vil glæde sig over dig med fryd. Han bliver stille i sin kærlighed. Han vil juble over dig med glædesråb.’“ — Zefanias 3:14-17.

⁸ Disse profetiske ord drejede sig om den rest der blev udfriet fra fangenskabet i Babylon og ført tilbage til sit hjemland. Det fremgår af Zefanias 3:18-20, hvor der står: „’Jeg [Jehova] vil samle dem der sørgede over at måtte undvære festtiderne; de måtte undvære dig, fordi de bar på forsmædelse på grund af dig. Se, på den tid griber jeg ind mod alle dem der undertrykker dig; og jeg vil frelse de haltende, og de fordrevne vil jeg samle sammen. Og jeg vil gøre dem til en lovsang og til et navn i hele det land hvor de har haft skam. Til den tid bringer jeg jer hjem, ja, til den tid når jeg samler jer sammen. For jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer,’ har Jehova sagt.“

9. Hvordan skabte Jehova sig et navn i forbindelse med Juda?

⁹ Man kan forestille sig hvor overraskede, ja, chokerede, Guds folks fjender i nabolandene er blevet. Judas indbyggere var blevet taget til fange af det mægtige Babylon og havde tilsyneladende intet håb om nogen sinde at blive udfriet. Desuden lå deres land øde hen. Men ved Guds kraft blev de efter 70 år ført tilbage til deres hjemland, hvorimod de fjendtlige nationer gik deres undergang i møde. Jehova skabte sig virkelig et navn ved at føre denne trofaste rest tilbage! Han gjorde dem til „et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag“. Denne genoprettelse var til pris for Jehova og for dem der bar hans navn.

Tilbedelsen af Jehova ophøjes

10, 11. Hvornår ville Zefanias’ genoprettelsesprofeti få en større opfyldelse, og hvordan ved vi det?

¹⁰ En anden genoprettelse fandt sted i det første århundrede da Jesus Kristus samlede en rest af israelitter om den sande tilbedelse. Dette pegede frem til noget der skulle komme, for en endnu større opfyldelse af genoprettelsesprofetien lå ude i fremtiden. I Mikas profeti blev der forudsagt: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det.“ — Mika 4:1.

¹¹ Hvornår ville dette ske? Som det blev sagt i profetien: „I de sidste dage.“ (2 Timoteus 3:1) Det ville ske før afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning, mens folkeslagene stadig dyrkede falske guder, for i Mika 4:5 siges der: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn.“ Hvad ville de sande tilbedere gøre? Som der videre siges: „Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“

12. Hvordan er den sande tilbedelse blevet ophøjet her i de sidste dage?

¹² Her i de sidste dage er „bjerget med Jehovas hus [blevet] grundfæstet over bjergenes top“. Den ophøjede, sande tilbedelse af Jehova er blevet genoprettet og solidt grundfæstet, og den hæver sig som et højt bjerg over alle andre former for gudsdyrkelse. Som Mika også forudsagde, ’strømmer folkeslag til det’, og de sande tilbedere vil ’vandre i Jehova [deres] Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt’.

13, 14. Hvornår begyndte „de sidste dage“ for denne verden, og hvad er der siden sket i forbindelse med den sande tilbedelse?

¹³ De begivenheder der har fundet sted som en opfyldelse af Bibelens profetier, viser at de sidste dage for denne verden begyndte i 1914. (Markus 13:4-10) Historien viser at Jehova begyndte at indsamle en trofast rest af salvede, dem der havde et himmelsk håb, til den sande tilbedelse. Dette er blevet efterfulgt af indsamlingen af „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ — de der har håb om at komme til at leve på jorden for evigt. — Åbenbaringen 7:9.

¹⁴ Siden den første verdenskrig og helt frem til i dag har de der tilbeder Jehova og bærer hans navn, under hans ledelse oplevet stor fremgang. Tallet er steget fra nogle få tusind efter den første verdenskrig til omkring 6 millioner, der er tilsluttet over 91.000 menigheder i 235 lande. Hvert år bruger de over en milliard timer på at lovprise Gud offentligt. Det er tydeligt at det er disse vidner for Jehova der opfylder Jesu profetiske ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

15. Hvordan bliver Zefanias 2:3 opfyldt i dag?

¹⁵ I Zefanias 3:17 står der: „Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse.“ Den åndelige velstand som Jehovas tjenere kan glæde sig over her i de sidste dage, er en direkte følge af at de har ham ’i deres midte’ som deres almægtige Gud. Det var tilfældet i forbindelse med genoprettelsen af den sande tilbedelse i Juda i 537 f.v.t., og det er også tilfældet i dag. Nu kan vi se hvordan Zefanias 2:3 får en større opfyldelse i vor tid. Her står der: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden.“ I 537 f.v.t. var ’alle de sagtmodige’ den rest af jøder som vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon. I vor tid er det de sagtmodige fra alle nationer på hele jorden. Det er dem der reagerer positivt på den verdensomspændende forkyndelse og strømmer til „bjerget med Jehovas hus“.

Den sande tilbedelses fremgang

16. Hvordan reagerer vore fjender sikkert når de ser Jehovas Vidners fremgang i dag?

¹⁶ Efter 537 f.v.t. var mange indbyggere i nabolandene forbløffede over at Guds folk var vendt tilbage til sit hjemland og havde genoprettet den sande tilbedelse. Men genoprettelsen dengang havde kun et begrænset omfang. Kan du forestille dig hvad nogle — også nogle af Guds folks fjender — siger i dag hvor de ser den forbløffende vækst, velstand og fremgang Jehovas Vidner har? Uden tvivl siger mange af disse fjender det samme som farisæerne gjorde da de så hvordan folk dengang flokkedes om Jesus. De udbrød: „Se! Verden er løbet efter ham.“ — Johannes 12:19.

17. Hvad skrev en forfatter om Jehovas Vidner, og hvilken vækst har de oplevet siden da?

¹⁷ I bogen These Also Believe skrev professor Charles S. Braden: ’Jehovas Vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd. Det kan i sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas Vidner. Denne bevægelse vil sandsynligvis vokse sig stadig stærkere.’ Han havde unægtelig ret. Da han skrev dette for 50 år siden, var der kun omkring 300.000 Jehovas Vidner som forkyndte i hele verden. Hvad mon han ville have sagt om omfanget af arbejdet i dag, hvor der er cirka 20 gange så mange forkyndere — omkring seks millioner?

18. Hvad er det rene sprog, og hvem har Jehova givet det til?

¹⁸ Gennem sin profet lovede Gud: „Da giver jeg folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ (Zefanias 3:9) Her i de sidste dage er det Jehovas Vidner der påkalder Jehovas navn og tjener ham enigt „skulder ved skulder“ i et ubrydeligt kærlighedsbånd. Det er dem Jehova har givet det rene sprog. Det rene sprog indbefatter den rette forståelse af sandheden om Gud og hans hensigter. Den kan kun Jehova give, og det gør han gennem sin hellige ånd. (1 Korinther 2:10) Hvem har Jehova givet sin hellige ånd? Udelukkende til „dem der adlyder ham som deres hersker“. (Apostelgerninger 5:32) Kun Jehovas Vidner adlyder villigt Gud som deres hersker i alt. Det er derfor de får Guds ånd og taler det rene sprog, sandheden om Jehova og hans vidunderlige hensigter. Og de bruger dette rene sprog til at lovprise Jehova overalt på jorden i stadig større omfang.

19. Hvad indbefatter det at tale det rene sprog?

¹⁹ Det at tale det rene sprog indbefatter ikke kun at vi tror på sandheden og fortæller andre om den. Hele vores adfærd må stemme med Guds love og principper. De salvede kristne har ført an i at søge Jehova og tale det rene sprog. Tænk engang på hvad der er blevet udrettet! De salvedes antal er svundet til under 8700, men nu er der omkring seks millioner andre som efterligner deres tro ved at søge Jehova og tale det rene sprog. De udgør den voksende store skare fra alle nationer som tror på Jesu genløsningsoffer, yder hellig tjeneste i Guds åndelige tempels jordiske forgård — og som vil overleve „den store trængsel“ der snart kommer over denne uretfærdige verden. — Åbenbaringen 7:9, 14, 15.

20. Hvilken fremtid venter der de trofaste salvede og dem der udgør den store skare?

²⁰ Den store skare vil blive ført ind i Guds retfærdige nye verden. (2 Peter 3:13) Jesus Kristus og de 144.000 salvede der er oprejst til himmelsk liv for at tjene som konger og præster sammen med ham, vil udgøre jordens nye regering. (Romerne 8:16, 17; Åbenbaringen 7:4; 20:6) De der har overlevet den store trængsel, vil omdanne jorden til et paradis mens de fortsat taler det gudgivne, rene sprog. I princippet gælder disse ord også dem: „Alle dine sønner [og døtre, naturligvis] vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred. I retfærdighed vil du blive grundfæstet.“ — Esajas 54:13, 14.

Det største undervisningsarbejde i historien

21, 22. (a) Hvem vil have brug for at blive undervist i det rene sprog, som det fremgår af Apostelgerninger 24:15? (b) Hvilket enestående undervisningsarbejde vil blive udført på jorden under Rigets herredømme?

²¹ En meget stor gruppe som vil få mulighed for at lære det rene sprog i den nye verden, omtales i Apostelgerninger 24:15, hvor der står: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Milliarder af mennesker har levet og er døde uden at have fået nøjagtig kundskab om Jehova. De vil blive ført tilbage til livet på en ordnet måde, og de vil alle sammen have brug for at blive undervist i det rene sprog.

²² Det bliver et enestående privilegium at være med i dette store undervisningsarbejde! Det bliver det største undervisningsarbejde i menneskehedens historie og vil foregå under Jesu Kristi styre til gavn for menneskene. Som følge af denne undervisning vil menneskeheden med tiden erfare opfyldelsen af Esajas 11:9, som lyder: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“

23. Hvorfor er det en stor forret at være en del af Jehovas folk?

²³ Vi har det privilegium at vi her i de sidste dage kan forberede os til den vidunderlige tid hvor kundskaben om Jehova vil fylde hele jorden. Det er også en stor forret i dag at være en del af Guds folk og at være blandt dem der får lov at se opfyldelsen af de profetiske ord i Zefanias 3:20, hvor Jehova forsikrer os: „Jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag.“