’Bliv ved med at nære forventning til mig’

„’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Zefanias 3:8.

1. Hvilken advarsel fremsatte profeten Zefanias, og hvorfor er det af interesse for folk der lever i dag?

„JEHOVAS store dag er nær.“ Sådan lød den advarsel profeten Zefanias fremsatte i midten af det syvende århundrede før vor tidsregning. (Zefanias 1:14) Fyrre til halvtreds år efter gik profetien i opfyldelse da den dag kom hvor Jehovas domme blev eksekveret over Jerusalem og de nationer der havde trodset Jehovas suverænitet ved at mishandle hans folk. Hvorfor er dette af interesse for folk der lever ved slutningen af det 20. århundrede? Fordi vi lever på den tid hvor Jehovas afsluttende „store dag“ hastigt nærmer sig. Ligesom på Zefanias’ tid vil Jehovas „brændende vrede“ blusse op mod det nutidige modstykke til Jerusalem, kristenheden, og alle de nationer der mishandler Jehovas folk og trodser hans universelle suverænitet. — Zefanias 1:4; 2:4, 8, 12, 13; 3:8; 2 Peter 3:12, 13.

Zefanias — et modigt vidne

2, 3. (a) Hvad ved vi om Zefanias, og hvad viser at han var et frygtløst vidne for Jehova? (b) Hvordan ved vi hvor og hvornår Zefanias profeterede?

² Man ved ikke særlig meget om profeten Zefanias, hvis navn (hebraisk: Tsefanjahʹ) betyder „Jehova har skjult (gemt)“. I modsætning til andre profeter nævnte Zefanias sin slægtslinje indtil fjerde generation, idet han førte den tilbage til „Ezekias“. (Zefanias 1:1; jævnfør Esajas 1:1; Jeremias 1:1; Ezekiel 1:3.) Dette er så usædvanligt at de fleste bibelkommentatorer mener at den trofaste kong Ezekias var hans tipoldefar. I givet fald var Zefanias af kongelig byrd, hvilket ville betyde at der lå mere vægt bag hans skarpe fordømmelse af Judas fyrster. Desuden ville det vise at han var et frygtløst vidne for Jehova og en modig profet. Hans indgående kendskab til Jerusalems topografi og til det der foregik ved det kongelige hof, lader formode at han har forkyndt Jehovas domme i selve hovedstaden. — Se Zefanias 1:8-11, fodnoterne.

³ Det er bemærkelsesværdigt at mens Zefanias fremholdt Guds domsbudskaber for Judas verdslige ’fyrster’ (de fornemme eller stammehøvdingerne) og „kongens sønner“, rettede han aldrig kritik mod kongen selv.a (Zefanias 1:8; 3:3) Det skyldes måske at den unge kong Josias allerede havde vist at han støttede den rene tilbedelse, selv om han i betragtning af den situation som Zefanias fordømte, tilsyneladende ikke havde påbegyndt sine religiøse reformer. Alt dette tyder på at Zefanias profeterede i Juda i de første år af Josias’ regeringstid, der varede fra 659 til 629 f.v.t. Zefanias’ energiske profetvirksomhed har uden tvivl gjort den unge Josias mere opmærksom på den afgudsdyrkelse og vold samt det fordærv der på det tidspunkt fandtes i Juda, og det har sikkert været medvirkende til at Josias senere førte en kampagne mod afgudsdyrkelsen. — 2 Krønikebog 34:1-3.

Årsagen til Jehovas brændende vrede

4. Med hvilke ord gav Jehova udtryk for sin vrede mod Juda og Jerusalem?

⁴ Jehova havde god grund til at være vred på overhovederne og indbyggerne i Juda og dets hovedstad Jerusalem. Gennem sin profet Zefanias sagde han: „Jeg vil række min hånd ud mod Juda og mod alle Jerusalems indbyggere, og jeg vil udrydde Ba’als rest fra dette sted og afgudspræsternes navn sammen med præsterne, og dem der på tagene bøjer sig for himmelens hær, og dem der bøjer sig idet de sværger troskab til Jehova og sværger ved Malkam.“ — Zefanias 1:4, 5.

5, 6. (a) Hvordan var den religiøse situation i Juda på Zefanias’ tid? (b) Hvordan var forholdene blandt Judas verdslige ledere og deres undersåtter?

⁵ Juda var besmittet med ba’alsdyrkelsens nedværdigende frugtbarhedsritualer, dæmonisk astrologi og dyrkelsen af den hedenske gud Malkam. Hvis Malkam er den samme som Molek, hvilket nogle mener, indbefattede Judas afgudsdyrkelse grufulde børneofringer. Sådanne religiøse skikke var afskyelige i Jehovas øjne. (1 Kongebog 11:5, 7; 14:23, 24; 2 Kongebog 17:16, 17) Noget der bidrog til hans vrede var at afgudsdyrkerne stadig svor i Jehovas navn. Han ville ikke længere tolerere en sådan religiøs urenhed og ville derfor udrydde både de hedenske og de frafaldne præster.

⁶ Også Judas verdslige ledere var korrupte. Landets fyrster var som glubske „brølende løver“, og dets dommere kunne sammenlignes med glubske „ulve“. (Zefanias 3:3) Deres undergivne blev beskyldt for at ’fylde deres herrers hus med vold og svig’. (Zefanias 1:9) Materialismen var udbredt, og mange udnyttede situationen til at samle sig velstand. — Zefanias 1:13.

Tvivl vedrørende Jehovas dag

7. Hvor længe før „Jehovas store dag“ profeterede Zefanias, og i hvilken åndelig tilstand befandt mange jøder sig?

⁷ Som vi allerede har set, viser den katastrofale religiøse situation på Zefanias’ tid, at han udførte sin gerning som vidne og profet før kong Josias omkring år 648 f.v.t. begyndte sin kampagne mod afgudsdyrkelsen. (2 Krønikebog 34:4, 5) Det er derfor sandsynligt at Zefanias profeterede mindst 40 år før „Jehovas store dag“ kom over Juda rige. I dette tidsrum var der mange som fik tvivlstanker, lagde hænderne i skødet og ’trak sig tilbage’ fra at tjene Jehova. Zefanias omtaler dem som nogle der „ikke søger Jehova og ikke rådspørger ham“. (Zefanias 1:6) Nogle i Juda var åbenbart apatiske og skænkede ikke Gud en tanke.

8, 9. (a) Hvorfor ville Jehova inspicere ’de mænd der var stivnede som vin på bundfaldet’? (b) Hvordan ville Jehova rette sin opmærksomhed mod Judas indbyggere og deres verdslige og religiøse ledere?

⁸ Jehova bekendtgjorde at det var hans hensigt at inspicere dem der hævdede at være hans folk. Blandt disse ville han søge efter dem der tvivlede på at han kunne eller ville gribe ind i menneskenes anliggender. Han sagde: „Til den tid vil jeg omhyggeligt gennemsøge Jerusalem med lamper, og jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der er stivnede som vin på bundfaldet, dem der siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’“ (Zefanias 1:12) Med udtrykket „mænd der er stivnede som vin på bundfaldet“ hentydes der til dem der var faldet til ro som bundfaldet i et vinfad, og som ikke ønskede at blive forstyrret af et budskab om at Gud inden længe ville gribe ind i menneskenes anliggender.

⁹ Jehova ville rette sin opmærksomhed mod Judas og Jerusalems indbyggere og deres præster, som havde blandet tilbedelsen af ham med hedenskab. Hvis de følte sig trygge, som var de skjult af nattens mørke inden for Jerusalems mure, ville han søge efter dem med lys fra lamper der kunne trænge igennem det åndelige mørke hvori de havde søgt tilflugt. Han ville ryste dem ud af deres religiøse apati, først ved at lade sin profet fremsætte ærefrygtindgydende domsbudskaber og siden hen ved at eksekvere disse domme.

„Jehovas store dag er nær“

10. Hvordan beskrev Zefanias „Jehovas store dag“?

¹⁰ Jehova inspirerede Zefanias til at sige: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt. Lyden af Jehovas dag er bitter.“ (Zefanias 1:14) Der ventede både præsterne, fyrsterne og folket bitre dage fordi de nægtede at lytte til advarselen og ikke ville vende om til den rene tilbedelse. Profetien beskriver den dag hvor dommen skulle eksekveres, med følgende ord: „Den dag er en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel, en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm, en hornets og alarmsignalets dag, mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne.“ — Zefanias 1:15, 16.

11, 12. (a) Hvilket domsbudskab blev forkyndt mod Jerusalem? (b) Ville materiel velstand kunne redde jøderne?

¹¹ Efter nogle få årtier ville de babyloniske hære invadere Juda. Jerusalem ville ikke undslippe. Dens beboelses- og forretningskvarterer ville blive lagt øde. „’På den dag kommer der,’ lyder Jehovas udsagn, ’et højt råb fra Fiskeporten og et hyl fra den anden bydel og braget af et stort sammenbrud fra højene. Hyl, I der bor i Maktesj [en bydel i Jerusalem], for alle handelsfolkene er bragt til tavshed; alle der afvejer sølv er udryddet.’“ — Zefanias 1:10, 11, fodnote.

¹² Mange jøder nægtede at tro at Jehovas dag var nær og lod sig derfor helt opsluge af givtige forretningseventyr. Men gennem sin trofaste profet Zefanias forudsagde Jehova at deres velstand ville ’blive til plyndringsgods og deres huse til en ødemark’. De ville ikke drikke den vin de producerede, og „hverken deres sølv eller deres guld [ville] kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag“. — Zefanias 1:13, 18.

Andre nationer dømmes

13. Hvilket domsbudskab udtalte Zefanias over Moab, Ammon og Assyrien?

¹³ Gennem sin profet Zefanias gav Jehova også udtryk for sin vrede mod nationer der havde mishandlet hans folk. Han erklærede: „’Jeg har hørt Moabs smædetale og Ammons sønners spottegloser, hvormed de har smædet mit folk og hoveret over deres landområde. Derfor, så sandt jeg lever,’ lyder Hærstyrkers Jehovas, Israels Guds, udsagn, ’skal Moab blive som Sodoma og Ammons sønner som Gomorra, et sted der besiddes af nælder, en saltgrube og en ødemark til fjerne tider. . . . Og han vil række sin hånd ud mod nord, og han vil udrydde Assyrien. Og han vil gøre Nineve til en ødemark, tør som ørkenen.’“ — Zefanias 2:8, 9, 13.

14. Hvilke vidnesbyrd er der om at fremmede nationer ’hoverede’ over israelitterne og deres Gud, Jehova?

¹⁴ Moab og Ammon var Israels arvefjender. (Jævnfør Dommerbogen 3:12-14.) Inskriptionen på Mesjastelen, der findes på Louvre-museet i Paris, er en pralende udtalelse af moabitterkongen Mesja. Han beretter stolt om hvordan han, med hjælp fra sin gud Kemosj, indtog adskillige israelitiske byer. (2 Kongebog 1:1) Jeremias, der levede samtidig med Zefanias, beretter om hvordan ammonitterne i deres gud Malkams navn besatte Gads stammeområde i Israel. (Jeremias 49:1) Hvad Assyrien angik, havde kong Salmanassar V belejret og indtaget Samaria omkring hundrede år før Zefanias’ tid. (2 Kongebog 17:1-6) En smule senere angreb kong Sankerib Juda, indtog mange af dets befæstede byer, og truede endog Jerusalem. (Esajas 36:1, 2) Assyriens konges talsmand hoverede overlegent over Jehova da han krævede at Jerusalem skulle overgive sig. — Esajas 36:4-20.

15. Hvordan ville Jehova ydmyge guderne i de nationer der havde hoveret over hans folk?

¹⁵ Salme 83 omtaler flere nationer, deriblandt Moab, Ammon og Assyrien, der også hoverede over Israel og pralende sagde: „Kom, lad os udslette dem som nation, så Israels navn ikke længere huskes.“ (Salme 83:4) Profeten Zefanias forkyndte modigt at alle disse hovmodige nationer og deres guder ville blive ydmyget af Hærstyrkers Jehova. „Dette vil de få for deres stolthed, fordi de smædede og hoverede over Hærstyrkers Jehovas folk. Frygtindgydende vil Jehova være imod dem; for han vil udmagre alle jordens guder, og folk vil bøje sig for ham, hver på sit sted, alle nationernes øer.“ — Zefanias 2:10, 11.

’Bliv ved med at nære forventning’

16. (a) Hvem glædede sig over at Jehovas dag nærmede sig, og hvorfor? (b) Hvilken opfordring fik denne trofaste rest?

¹⁶ Mens mange, både høj og lav, i Juda og Jerusalem var præget af åndelig sløvhed, skepsis, afgudsdyrkelse, fordærv og materialisme, var der tilsyneladende nogle trofaste jøder som lyttede til Zefanias’ advarende profetier. De var bedrøvede over de afskyelige handlinger som Judas fyrster, dommere og præster bedrev. Zefanias’ udtalelser trøstede disse loyale jøder. De var på ingen måde bekymrede over at Jehovas dag nærmede sig, men glædede sig til at den kom, for den ville bringe sådanne afskyelige handlinger til ophør. Denne trofaste rest adlød følgende befaling fra Jehova: „’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på at samle nationerne, på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem, hele min brændende vrede.’“ — Zefanias 3:8.

17. Hvornår og hvordan begyndte Zefanias’ domsbudskaber over nationerne at gå i opfyldelse?

¹⁷ De der havde lyttet til denne advarsel blev ikke overrumplet. Mange levede længe nok til at erfare opfyldelsen af Zefanias’ profeti. I 632 f.v.t. blev Nineve indtaget og ødelagt af en koalition af babyloniere, medere og horder fra nord, sandsynligvis skytere. Historikeren Will Durant skriver: „En babylonisk armé under Nabopalassar [allierede] sig med en medisk hær under Kyaxares og med en horde skythere fra Kaukasus og overvældede med forbavsende lethed og hurtighed fæstningsværkerne i nord. . . . Med et eneste slag forsvandt Assyrien ud af historien.“ Dette var nøjagtig hvad Zefanias havde profeteret. — Zefanias 2:13-15.

18. (a) Hvordan blev Guds dom eksekveret over Jerusalem, og hvorfor? (b) Hvordan blev Zefanias’ profeti vedrørende Moab og Ammon opfyldt?

¹⁸ Mange jøder der blev ved med at nære forventning til Jehova, oplevede også at se hans domme blive eksekveret over Juda og Jerusalem. Zefanias havde profeteret følgende om Jerusalem: „Ve den opsætsige og tilsølede, den undertrykkende by! Den hørte ikke efter en advarende røst; den tog ikke imod tugt. Den stolede ikke på Jehova. Den nærmede sig ikke sin Gud.“ (Zefanias 3:1, 2) På grund af Jerusalems troløshed blev den to gange belejret af babylonierne, og i 607 f.v.t. blev den omsider indtaget og ødelagt. (2 Krønikebog 36:5, 6, 11-21) Ifølge den jødiske historieskriver Josefus blev Moab og Ammon i det femte år efter Jerusalems fald angrebet og besejret af babylonierne. Som forudsagt ophørte disse folkeslag siden med at eksistere.

19, 20. (a) Hvordan belønnede Jehova dem der blev ved med at nære forventning til ham? (b) Hvordan berører disse begivenheder os, og hvad vil vi komme nærmere ind på i den næste artikel?

¹⁹ Opfyldelsen af disse og andre detaljer i Zefanias’ profeti var trosstyrkende for de jøder og ikkejøder der blev ved med at nære forventning til Jehova. Jeremias, ætiopieren Ebed-Melek og rekabitten Jonadabs hus var blandt dem der overlevede Judas og Jerusalems ødelæggelse. (Jeremias 35:18, 19; 39:11, 12, 16-18) De trofaste jøder der kom i landflygtighed, og de af deres børn der blev ved med at nære forventning til Jehova, blev en del af den lykkelige rest der i 537 f.v.t. blev udfriet fra Babylon og vendte hjem til Juda for at genindføre den rene tilbedelse. — Ezra 2:1; Zefanias 3:14, 15, 20.

²⁰ Hvilken betydning har alt dette her i vor tid? Situationen på Zefanias’ tid svarer på mange måder til de afskyelige ting der i dag sker i kristenheden. Desuden ligner de holdninger der prægede jøderne, de holdninger man møder i dag, til tider endog hos nogle blandt Jehovas folk. Det vil blive nærmere behandlet i den følgende artikel.

„Lad ikke hænderne synke“

„Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse.“ — Zefanias 3:16, 17.

1. Hvad har en bibelforsker sagt om Zefanias’ profeti?

ZEFANIAS’ profeti skulle ikke kun få sin opfyldelse i det syvende og sjette århundrede før vor tidsregning. Professor C. F. Keil skrev i sin kommentar til denne bog i Bibelen: „Zefanias’ profeti . . . begynder ikke blot med et universelt domsbudskab over hele verden, for senere at beskrive den dom der ville ramme Juda på grund af dets synder og verdens nationer som følge af deres fjendskab mod Jehovas folk; hele profetien beskriver Jehovas store og frygtelige dag.“

2. Hvilke lighedspunkter er der mellem forholdene på Zefanias’ tid og situationen i kristenheden i dag?

² I dag går Jehovas dom ud på at samle nationerne til ødelæggelse i langt større målestok end på Zefanias’ tid. (Zefanias 3:8) Især de nationer der hævder at være kristne er forkastelige i Guds øjne. Ligesom Jerusalem måtte betale en frygtelig pris for sin troløshed mod Jehova, sådan vil kristenheden også komme til at stå Gud til regnskab for sin forkvaklede opførsel. De domme Gud udtalte over Juda og Jerusalem på Zefanias’ tid, gælder i endnu højere grad kristenhedens kirker og sekter. Også de har besmittet den rene tilbedelse med deres gudvanærende læresætninger, hvoraf mange er af hedensk oprindelse. De har i vor tid ofret millioner af deres sunde og raske sønner på krigens alter. Desuden blander indbyggerne i det modbilledlige Jerusalem deres såkaldte kristendom med astrologi, spiritisme og nedværdigende kønslig umoralitet der minder om ba’alsdyrkelsen. — Zefanias 1:4, 5.

3. Hvad kan man sige om mange verdslige ledere og politiske myndigheder i vor tid, og hvad profeterede Zefanias?

³ Mange af kristenhedens politiske ledere elsker at være kendt som kirkegængere. Men i lighed med Judas „fyrster“ er der flere af dem der udnytter folk og derfor minder om „brølende løver“ og glubske „ulve“. (Zefanias 3:1-3) Deres politiske lakajer „fylder deres herrers hus med vold og svig“. (Zefanias 1:9) Bestikkelse og korruption er meget udbredt. Et stigende antal politiske myndigheder, både inden for og uden for kristenheden, ’hoverer’ over Hærstyrkers Jehovas folk, hans vidner, og behandler det som en foragtelig „sekt“. (Zefanias 2:8; Apostelgerninger 24:5, 14) Zefanias fremsatte følgende profeti om sådanne politiske ledere: „Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag; og ved hans nidkærheds ild bliver hele jorden fortæret, for han gør ende, ja forfærdende ende, på alle der bor på jorden.“ — Zefanias 1:18.

„Skjult på Jehovas vredes dag“

4. Hvad viser at nogle vil overleve Jehovas store dag, men hvad kræver det af dem?

⁴ Ikke alle Judas indbyggere blev udslettet i det syvende århundrede før vor tidsregning. Der vil ligeledes være nogle som overlever Jehovas store dag. Til dem har Jehova sagt følgende gennem sin profet Zefanias: „Før forordningen føder, før dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — Zefanias 2:2, 3.

5. Hvem var her i endens tid de første der reagerede på Zefanias’ advarsel, og hvordan har Jehova brugt dem?

⁵ Her i endens tid for denne verden var resten af de åndelige israelitter, de salvede kristne, de første til at tage imod denne profetiske indbydelse. (Romerne 2:28, 29; 9:6; Galaterne 6:16) Eftersom de har søgt retfærdighed og sagtmodighed og har vist respekt for Jehovas lovbud, er de blevet udfriet fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og har siden 1919 atter erfaret Guds gunst. Siden da, og især siden 1922, har denne trofaste rest frygtløst forkyndt Jehovas domme over kristenhedens kirker og sekter og politiske nationer.

6. (a) Hvad profeterede Zefanias om den trofaste rest? (b) Hvordan er denne profeti gået i opfyldelse?

⁶ Zefanias profeterede følgende om denne trofaste rest: „Jeg vil lade et sagtmodigt og ringestillet folk blive tilbage i din midte, og de vil søge tilflugt i Jehovas navn. De der bliver tilbage af Israel vil ikke begå nogen uretfærdighed, og de vil ikke tale løgn, og i deres mund vil der ikke findes en svigefuld tunge; for de vil finde føde og lægge sig, og ingen vil få dem til at skælve.“ (Zefanias 3:12, 13) Disse salvede kristne har altid sørget for at Jehovas navn har været i forgrunden, men det er især sket siden 1931, da de antog navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Ved at fremhæve spørgsmålet om Jehovas suverænitet har de æret Guds navn, og det har vist sig at være et tilflugtssted for dem. (Ordsprogene 18:10) Jehova har givet dem rigeligt med åndelig føde, og de bor uden frygt i et åndeligt paradis. — Zefanias 3:16, 17.

’Et navn og en lovsang blandt alle jordens folkeslag’

7, 8. (a) Hvilken anden profeti er blevet opfyldt på resten af det åndelige Israel? (b) Hvad har millioner erkendt, og hvad er din egen holdning i den forbindelse?

⁷ ’Restens’ store kærlighed til Jehovas navn og de retfærdige principper i hans ord er ikke gået ubemærket hen. Sandhedssøgende mennesker har set forskellen mellem den salvede rests adfærd og det fordærv og hykleri der kendetegner denne verdens politiske og religiøse ledere. Jehova har velsignet ’dem der er blevet tilbage af [det åndelige] Israel’. Han har vist dem den ære at lade dem bære sit navn, og han har udvirket at de har et godt omdømme blandt jordens folkeslag. Det forholder sig som Zefanias profeterede: „’Til den tid bringer jeg jer hjem, ja, til den tid når jeg samler jer sammen. For jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer,’ har Jehova sagt.“ — Zefanias 3:20.

⁸ Siden 1935 er der bogstavelig talt millioner der har fået øjnene op for at Jehova velsigner den salvede rest. De er glade for at slutte sig til disse åndelige jøder eller israelitter, og siger: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) Disse „andre får“ betragter den salvede rest som „den trofaste og kloge træl“ der af Jesus Kristus er sat over „alt hvad han ejer [på jorden]“. De tager med taknemmelighed mod den åndelige føde som denne trælleskare tilbereder „i rette tid“. — Johannes 10:16; Mattæus 24:45-47.

9. Hvilket „sprog“ har millioner lært at tale, og hvilket stort arbejde udfører de andre får „skulder ved skulder“ med resten af de salvede?

⁹ Sammen med ’resten’ lærer millioner af „andre får“ at tale ’det rene sprog’, hvilket blandt andet giver sig udslag i deres livsform.a Jehova profeterede følgende gennem Zefanias: „Da giver jeg folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ (Zefanias 3:9) Ja, de andre får tjener Jehova „skulder ved skulder“ sammen med de salvede medlemmer af ’den lille hjord’ i udførelsen af det presserende arbejde med at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . til et vidnesbyrd for alle nationerne“. — Lukas 12:32; Mattæus 24:14.

’Jehovas dag vil komme’

10. Hvad har den salvede rest altid været overbevist om, og hvad vil den som skare betragtet opleve?

¹⁰ Den salvede rest har altid haft apostelen Peters inspirerede udtalelse i tanke: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Dog vil Jehovas dag komme som en tyv.“ (2 Peter 3:9, 10) Medlemmerne af den trofaste trælleskare har aldrig tvivlet på at Jehovas dag vil komme i vor tid. Denne store dag vil begynde med eksekveringen af Guds domme over kristenheden, det modbilledlige Jerusalem, samt den øvrige del af Babylon den Store. — Zefanias 1:2-4; Åbenbaringen 17:1, 5; 19:1, 2.

11, 12. (a) Hvilken anden del af Zefanias’ profeti er blevet opfyldt på resten? (b) Hvordan har den salvede rest reageret på opfordringen: „Lad ikke hænderne synke“?

¹¹ Den trofaste rest glæder sig over at den i 1919 blev udfriet fra det åndelige fangenskab under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Denne rest har erfaret opfyldelsen af følgende profeti af Zefanias: „Råb af glæde, Zions datter! Bryd ud i jubelråb, Israel! Fryd dig og jubl af glæde af et helt hjerte, Jerusalems datter! Jehova har fjernet dommene over dig. Han har ryddet din fjende af vejen. Israels konge, Jehova, er i din midte. Du skal ikke længere frygte ulykke. På den dag bliver der sagt til Jerusalem: ’Frygt ikke, Zion. Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse.’“ — Zefanias 3:14-17.

¹² De der udgør den salvede rest har med overbevisning og uden frygt udført den opgave de har fået af Gud, og de har rigelige beviser for at Jehova er i deres midte. De har forkyndt den gode nyhed om Riget og har bekendtgjort Jehovas domme over kristenheden og den øvrige del af Babylon den Store, ja hele Satans onde tingenes ordning. I årene siden 1919 har de i tykt og tyndt adlydt Guds befaling: „Frygt ikke, Zion. Lad ikke hænderne synke.“ De har ikke ladet hænderne synke, men har uddelt milliarder af traktater, blade, bøger og brochurer der forkynder Jehovas rige. De har været et trosstyrkende eksempel for de andre får der siden 1935 har stillet sig på deres side.

Lad ikke dine hænder synke

13, 14. (a) Hvorfor trak nogle jøder sig tilbage fra at tjene Jehova, og hvordan kom dette til udtryk? (b) Hvad vil være uklogt af os, og i hvilket arbejde bør vi ikke lade vore hænder synke?

¹³ Hvordan kan vi hente praktisk hjælp i Zefanias’ profeti mens vi bliver ved med at nære forventning til Jehovas store dag? For det første må vi passe på ikke at blive ligesom de jøder på Zefanias’ tid der trak sig tilbage fra at følge Jehova fordi de tvivlede på at Jehovas dag var nær. Disse jøder talte måske ikke højt om den tvivl de nærede, men deres handlinger viste at de egentlig ikke troede at Jehovas store dag var nær. De koncentrerede sig om at samle sig velstand i stedet for at blive ved med at nære forventning til Jehova. — Zefanias 1:12, 13; 3:8.

¹⁴ Tiden er ikke inde til at lade tvivl slå rod i vort hjerte. Det vil være meget uklogt i tankerne og i hjertet at udskyde Jehovas dag. (2 Peter 3:1-4, 10) Vi må ikke trække os tilbage fra at følge Jehova eller ’lade vore hænder synke’ i tjenesten for ham, ved at vi „arbejder med ugidelig hånd“ i forkyndelsen af „den gode nyhed“. — Ordsprogene 10:4; Markus 13:10.

Overvind ligegyldighed

15. Hvad kunne få os til at lade hænderne synke i tjenesten for Jehova, og hvordan blev dette problem forudsagt af Zefanias?

¹⁵ For det andet bør vi være på vagt så vi ikke svækkes af ligegyldighed. I mange vestlige lande kan den manglende interesse for åndelige emner medføre at nogle forkyndere af den gode nyhed bliver modløse. En sådan ligegyldighed fandtes også på Zefanias’ tid. Jehova sagde gennem sin profet: „Jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der . . . siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’“ (Zefanias 1:12) I værket Cambridge Bible for Schools and Colleges skriver A. B. Davidson at denne passage henviser til folk der er „sunket ned i apatisk ligegyldighed eller måske endog er skeptiske over for tanken om at en højere magt vil gribe ind i menneskenes anliggender“.

16. Hvilken holdning præger mange medlemmer af kristenhedens kirker, men hvilken opmuntring giver Jehova os?

¹⁶ I store dele af verden, især i de mere velstående lande, er folk præget af ligegyldighed. End ikke medlemmer af kristenhedens kirker tror på nogen måde at Jehova Gud vil gribe ind i menneskers anliggender i vor tid. De afviser med et skeptisk smil vore bestræbelser for at forkynde den gode nyhed om Riget, eller siger blot: „Det har ingen interesse.“ Under sådanne forhold kan det være en stor udfordring at fortsætte i forkyndelsesarbejdet. Det sætter vor udholdenhed på prøve. Men gennem Zefanias’ profeti indgyder Jehova sit trofaste folk nyt mod, og siger: „Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse. Han vil glæde sig over dig med fryd. Han bliver stille i sin kærlighed. Han vil juble over dig med glædesråb.“ — Zefanias 3:16, 17.

17. Hvilket godt eksempel bør de nye blandt de andre får følge, og hvordan?

¹⁷ Det fremgår tydeligt af Jehovas folks historie i nyere tid at resten af de salvede og nogle af de ældre iblandt os der tilhører de andre får, har udført et vældigt indsamlingsarbejde her i de sidste dage. Alle disse trofaste kristne har i mange år vist udholdenhed. De har ikke ladet den ligegyldighed der præger flertallet i kristenheden tage modet fra dem. Måtte de nye blandt de andre får heller ikke blive mismodige over den åndelige ligegyldighed der i vor tid er så fremherskende i mange lande. Måtte de ikke ’lade deres hænder synke’ eller sløje af. Måtte de bruge hver en lejlighed til at tilbyde Vagttårnet, Vågn op! og andre gode publikationer der er blevet udarbejdet for at hjælpe de symbolske får til at lære om Jehovas dag og de velsignelser der vil følge efter.

Fremad, mens vi venter på den store dag!

18, 19. (a) Hvilken opmuntring til at holde ud finder vi i Mattæus 24:13 og Esajas 35:3, 4? (b) Hvordan vil vi blive velsignet hvis vi forenede går fremad i Jehovas tjeneste?

¹⁸ Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Lad os derfor ikke have „slappe hænder“ eller „vaklende knæ“ mens vi venter på Jehovas store dag! (Esajas 35:3, 4) Zefanias’ profeti indeholder følgende trøstende ord om Jehova: „Som en vældig kriger vil han frelse.“ (Zefanias 3:17) Ja, Jehova vil føre ’den store skare’ frelst gennem den sidste fase af „den store trængsel“ når han giver sin søn ordre til at knuse de politiske nationer der har ’hoveret’ over hans folk. — Åbenbaringen 7:9, 14; Zefanias 2:10, 11; Salme 2:7-9.

¹⁹ Mens Jehovas store dag nærmer sig, lad os da nidkært gå fremad og tjene ham „skulder ved skulder“! (Zefanias 3:9) Så vil vi, sammen med utallige andre, kunne se frem til at „blive skjult på Jehovas vredes dag“ og blive vidne til helligelsen af hans navn.