Esajas 28:17, 18 citerer Jehova for at sige: „Og jeg vil gøre ret til målesnor, og retfærdighed til nivellérlod; og haglen skal feje løgnens tilflugtssted bort, og skjulestedet vil vandene oversvømme. Og jeres pagt med Døden skal ophæves, og det syn I har sammen med Sheol vil ikke stå fast. Når den rivende flodbølge skyller over, skal I blive trådt ned af den.“

22. Hvad vil resultatet blive når kristenheden får retfærdigheden at føle?

²² Når Jehova fuldbyrder sin dom, vil det der sker være fuldstændig retfærdigt. Og kristenhedens grundlag for tillid, dens „pagt med Døden“, vil blive skyllet bort som af en flodbølge. Esajas siger videre: „Morgen efter morgen vil den skylle over, ved dag og ved nat; og det vil kun være noget skrækkeligt at gøre det hørte forståeligt.“ (Esajas 28:19) Det vil være frygtindgydende at overvære den voldsomme fuldbyrdelse af Jehovas dom! Det vil være skrækkeligt for kristenhedens gejstlige og deres tilhængere at opdage — for sent — at de har sat deres lid til en løgn.

„Jehova vil rejse sig som ved Perazims bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon.“ — ESAJAS 28:21.

1, 2. Hvilket usædvanligt værk udførte Jehova for sit folk på Davids tid?

I DET 11. århundrede udførte Jehova et højst usædvanligt værk til gavn for sit folk. Denne fremmedartede gerning var et forbillede på noget endnu mere usædvanligt som han vil gøre i nær fremtid. Hvori bestod dette værk i fortiden? Kort efter at David var blevet indsat som konge i Jerusalem, gik nabofolket filistrene til angreb på Israel, og dette fik Jehova til at udføre sin fremmedartede gerning. Først begyndte filistrene at tage på strejftog i Refa’imlavningen. David spurgte Jehova hvad han skulle gøre, og fik besked på at gå til angreb. Han fulgte Jehovas anvisning, og ved Ba’al-Perazim tilføjede han den talstærke filisterhær et stort nederlag. Men filistrene ville ikke erkende nederlaget. De vendte tilbage og foretog flere plyndringer i Refa’imlavningen. Igen søgte David vejledning hos Jehova.

² Denne gang fik han at vide at han skulle angribe filistrene bagfra med sine tropper. Jehova sagde: „Når du hører lyden af skridt i bakabuskenes toppe, da må du handle beslutsomt, for da er Jehova draget ud foran dig for at slå filistrenes lejr.“ Og sådan gik det. David ventede til Jehova fremkaldte lyden af skridt i bakabuskenes toppe — måske ved hjælp af en kraftig blæst. I samme øjeblik fór David og hans mænd frem fra bagholdet og faldt over de uforberedte filistre, og slog dem stort. De gudebilleder filistrene efterlod på slagmarken blev samlet sammen og tilintetgjort. — 2 Samuel 5:17-25; 1 Krønikebog 14:8-17.

3. Hvorfor var Jehovas fremmedartede værk af interesse for jøderne på Esajas’ tid, og hvorfor bør det være af interesse for kristenheden i dag?

³ Dette var en usædvanlig gerning, et fremmedartet værk, som Jehova udførte mod filistrene til gavn for sin salvede konge. Denne bemærkelsesværdige gerning er af særlig interesse fordi profeten Esajas advarede om at Jehova ville gøre noget lige så usædvanligt og drastisk ved de åndelige drankere i Juda. De troløse religiøse ledere på Esajas’ tid burde derfor give agt. Kristenheden burde også mærke sig hans ord, for det der overgik Juda er et forbillede på kristenhedens endelige skæbne.

„Lejet er for kort“

4, 5. (a) Hvilken malende skildring giver Esajas af den ukomfortable situation datidens religiøse ledere befandt sig i? (b) Hvorfor har kristenheden det i dag ubekvemt?

⁴ Først afslørede Esajas at de traktater som disse åndelige drankere satte deres lid til, var et bedrag, en løgn. Derefter viste han med et malende billede at de der knyttede deres forhåbninger til denne løgn, havde det temmelig ukomfortabelt. Han sagde: „For lejet er for kort til at man kan strække sig, og det vævede tæppe er for smalt når man vil pakke sig ind.“ (Esajas 28:20) Hvis man strækker sig på en seng der er for kort, kommer fødderne til at rage ud i kulden. Og hvis man trækker knæene op for at få fødderne indenfor i sengen, viser tæppet sig at være for smalt. En stor del af kroppen er stadig utildækket. Uanset hvordan man vender og drejer sig, vil man ligge og fryse.

⁵ Det var sådan de billedlig talt havde det, de der på Esajas’ tid satte deres lid til en løgnagtig tilflugt. Og de der i dag sætter deres lid til kristenhedens løgnagtige tilflugt har det lige så ubekvemt. De er ude i kulden, så at sige. Der er derfor ingen grund til at søge tryghed i verdslige ordninger for fred og sikkerhed. Under det kommende uvejr af domshandlinger fra Gud vil alliancer med politiske herskere ikke kunne skænke kristenheden nogen varme og tryghed.

Jehovas usædvanlige værk

6. Hvordan ville Jehova handle med Juda, og hvordan vil han handle med kristenheden?

⁶ Efter at Esajas har givet denne malende beskrivelse af det utro Jerusalems ukomfortable situation — der også passer på kristenheden i dag — siger han videre: „For Jehova vil rejse sig som ved Perazims bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon, så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt.“ (Esajas 28:21) Ja, Esajas advarede om at Jehova snart ville rejse sig som han gjorde ved Ba’al-Perazim. Men denne gang ville han vende sig imod sit troløse folk som en rivende flodbølge der bryder igennem et hul i en smuldrende dæmning. Jerusalems pagt med døden ville vise sig at være uden værdi. I nær fremtid vil Jehova handle på lignende måde over for kristenheden, som da vil opdage at dens berusende overenskomster med denne verden er uden betydning. Hele dens mægtige organisation vil blive revet i stykker, og dens tilhængere spredt. Dens falske guder vil blive fuldstændig tilintetgjort.

7. Hvorfor blev Jehovas hensigt med Juda betegnet som fremmedartet og usædvanlig?

⁷ Hvorfor kalder Esajas Jehovas handlemåde med Jerusalem for et fremmedartet og usædvanligt værk? Jo, på Esajas’ tid var Jerusalem sædet for tilbedelsen af Jehova og byen hvor Jehovas salvede konge residerede. (Salme 132:11-18) Som sådan var den ikke på noget tidspunkt blevet ødelagt. Templet var aldrig blevet nedbrændt. Davids kongehus var aldrig blevet styrtet. Noget sådant var utænkeligt. Og at Jehova skulle overveje at lade dette ske var en højst usædvanlig tanke.

8. Hvilken advarsel gav Jehova om sin kommende ’usædvanlige gerning’?

⁸ Men Jehova advarede gennem sine profeter om at disse chokerende begivenheder ville indtræffe. (Mika 3:9-12) For eksempel sagde profeten Habakkuk, der levede i det syvende århundrede før vor tidsregning: „Se blandt nationerne, ja, se nøje efter, og se forbløffede på hinanden; bliv forbløffede; for der er en der øver en gerning i jeres dage, en som I ikke vil tro selv om nogen fortæller derom. For se, jeg oprejser kaldæerne, den bitre og fremfusende nation, der drager af sted til jordens vidtstrakte egne for at tage boliger i besiddelse som ikke er dens. Skrækindjagende og frygtindgydende er den.“ — Habakkuk 1:5-7.

9. Hvordan gjorde Jehova det han havde advaret Jerusalem om?

⁹ I 607 f.v.t. gjorde Jehova som han havde advaret om. Han tillod de babyloniske hære at drage op imod Jerusalem og ødelægge byen og templet. (Klagesangene 2:7-9) Jehova var endog villig til at lade Jerusalem blive ødelagt endnu en gang. Hvorfor? Jo, efter 70 års landflygtighed fik de angrende jøder lov at vende tilbage til deres hjemland, og der blev bygget et nyt tempel i Jerusalem. Men endnu en gang gled jøderne bort fra Jehova. I det første århundrede efter vor tidsregning citerede Paulus Habakkuks ord for datidens jøder, og viste således at profetien ville få en fremtidig opfyldelse. (Apostelgerninger 13:40, 41) Jesus fremsatte også en utvetydig advarsel om at Jerusalem og dets tempel ville blive ødelagt på grund af jødernes mangel på tro. (Mattæus 23:37–24:2) Gav jøderne i det første århundrede agt? Nej. Ligesom deres forfædre afviste de blankt Jehovas advarsel. Og Jehova gentog sin fremmedartede gerning. Jerusalem og dets tempel blev ødelagt i år 70 af de romerske legioner.

10. Hvordan vil Jehova i nær fremtid handle over for kristenheden?

¹⁰ Hvorfor skulle man så ikke tro at Jehova vil gøre noget lignende i vor tid? Det er en kendsgerning at han vil gennemføre sin beslutning, selv om den forekommer tvivlerne usædvanlig og fremmedartet. Denne gang vil målet for hans indgriben være kristenheden, der ligesom fortidens Juda hævder at tilbede Gud men som er håbløst fordærvet. Ved den større David, Kristus Jesus, vil Jehova falde over kristenhedens „filistre“ i en time de ikke venter det. Han vil gennemføre sit usædvanlige værk så grundigt at ethvert spor af kristenhedens religiøse systemer udslettes. — Mattæus 13:36-43; 2 Thessaloniker 1:6-10.

Advar om Jehovas værk

11, 12. Hvordan har Jehovas vidner advaret om Jehovas kommende domme?

¹¹ Jehovas vidner har i mange år advaret om denne kommende indgriben fra Jehovas side. De har påpeget at Jerusalems og templets ødelæggelse i 607 f.v.t. og igen i 70 e.v.t. er profetiske advarsler om hvad der venter kristenheden. Desuden har de påvist at kristenheden som følge af sit frafald er blevet en del af den falske religions verdensimperium, Babylon den Store. Af den grund vil Guds domme over Babylon den Store i særlig grad ramme kristenheden, eftersom den er den mest skyldige del af denne samling af religiøse samfund der har Satan som ophav. — Åbenbaringen 19:1-3.

¹² Jehovas vidner har henvist til Bibelens profetiske advarsel om at Babylon den Stores politiske elskere vil vende sig imod det når Jehovas tid er inde. Åbenbaringen omtaler symbolsk disse elskere som et skarlagenrødt vilddyrs ti horn, og advarer: „Og de ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen [Babylon den Store] og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) Kristenheden vil blive brændt og tilintetgjort sammen med al anden falsk religion. Dette vil være Jehovas fremmedartede gerning, hans usædvanlige værk.

13. Hvordan ligner folks reaktioner på Jehovas advarsler i dag dem Esajas mødte?

¹³ Når Jehovas vidner lader advarselen om denne kommende katastrofe lyde, bliver de ofte mødt med hån og latter. Folk spørger hvem de tror de er, siden de tør sige den slags. Kristenheden forekommer jo så stabil, så veletableret. Ja, nogle synes endda at den har styrket sin stilling! Nogle stater som tidligere har undertrykt kristenhedens religion, har for nylig givet den større handlefrihed! Trods dette bør kristenheden give agt på Esajas’ advarende ord: „Vis jer nu ikke som spottere, for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne Herre, hærstyrkers Jehova, for hele landet.“ — Esajas 28:22; 2 Peter 3:3, 4.

14. I hvilken forstand vil kristenhedens bånd blive stærkere og strammere?

¹⁴ Det meste af kristenheden vil blive ved med at spotte og stille sig fjendtligt til Kongen og Riget. (2 Thessaloniker 2:3, 4, 8) Men samtidig vil dens bånd blive stærkere og strammere. Dens udslettelse vil, med andre ord, blive mere og mere vis. Jehova vil ikke fravige sin beslutning om at tilintetgøre kristenheden, lige så lidt som han fraveg sin beslutning om at tillade ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel i 607 f.v.t.