Jehovas ’fremmedartede gerning’

16. Hvad er Jehovas ’fremmedartede gerning’, og hvorfor var den et usædvanligt værk?

¹⁶ Det endelige udfald vil være helt anderledes end det de religiøse ledere i Juda havde håbet på. Jehova vil gøre noget der vil forekomme de åndelige drankere i Juda meget mærkeligt. „Jehova vil rejse sig som ved Perazims Bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon, så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt.“ (Esajas 28:21) På kong Davids tid skænkede Jehova sit folk to bemærkelsesværdige sejre over filistrene, dels ved Perazims Bjerg og dels i lavningen ved Gibeon. (1 Krønikebog 14:10-16) På Josuas tid lod han endog solen stå stille over Gibeon så israelitterne kunne vinde en fuldstændig sejr over amoritterne. (Josua 10:8-14) Det var højst usædvanligt! Nu ville Jehova kæmpe igen, men denne gang mod dem der hævdede at være hans folk. Kunne noget være mere fremmedartet eller usædvanligt? Ikke når man tænker på at Jerusalem var centret for tilbedelsen af Jehova, og at det var den by som Jehovas salvede konge herskede fra. Hidtil var Davids kongelige dynasti i Jerusalem aldrig blevet omstyrtet. Men nu ville Jehova gøre en ’fremmedartet gerning’. — Jævnfør Habakkuk 1:5-7.

17. Hvilken virkning vil det have på opfyldelsen af Esajas’ profeti at lederne spotter?

¹⁷ Derfor advarer Esajas: „Vis jer nu ikke som spottere, for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, for hele landet.“ (Esajas 28:22) Selv om lederne spotter, er Esajas’ budskab ikke desto mindre sandt. Han har fået det af Jehova, som de jødiske ledere stod i et pagtsforhold til. Kristenhedens religiøse ledere spotter også når de hører om Jehovas ’fremmedartede gerning’. De raser og protesterer, men det budskab Jehovas Vidner forkynder, er sandt. Det findes i Bibelen, som kristenhedens ledere påstår de er talsmænd for.

Ve Jerusalem!

19. På hvilken måde skulle Jerusalem blive som ildstedet på et alter, og hvornår og hvordan fandt det sted?

¹⁹ Men hvad taler Jehova nu om? „Ve Ariel, Ariel, staden hvor David slog lejr! Føj blot år til år; lad højtiderne gå deres gang. Og jeg skal indeslutte Ariel, og der skal blive sorg og klage, og det skal blive for mig som ildstedet på Guds alter.“ (Esajas 29:1, 2) „Ariel“ betyder muligvis „Guds alters ildsted“, og i dette skriftsted tænkes der uden tvivl på Jerusalem, for her fandtes templet med dets brændofferalter. Jøderne afholdt deres højtider og frembar deres ofre som de plejede at gøre, men Jehova havde ikke behag i deres tilbedelse. (Hoseas 6:6) Han havde tværtimod besluttet at byen selv skulle blive et „alters ildsted“ i en anden betydning. Den ville blive fyldt med blod og ild ligesom et alter. Jehova beskriver ligefrem hvordan det ville ske: „Jeg vil slå lejr hele vejen rundt om dig, og jeg vil belejre dig med en skanse og rejse belejringsværker mod dig. Og du skal synke ned og tale fra jorden, og hvad du siger vil lyde lavmælt fra støvet.“ (Esajas 29:3, 4) Det blev opfyldt på Juda og Jerusalem i 607 f.v.t. da den babyloniske hær belejrede og ødelagde byen og afbrændte templet. Jerusalem sank så dybt ned som den jord byen var bygget på.

20. Hvilket endeligt ville Guds fjender få?

²⁰ Før dette skæbnesvangre tidspunkt havde Juda fra tid til anden en konge som adlød Jehovas lov. Hvad medførte det? At Jehova kæmpede for sit folk. Selv om fjenderne dækkede landet, blev de som „fint støv“ og som ’avner’. Når hans tid var inde, spredte han dem „med torden og med jordskælv og et vældigt brag, med uvejrsvind og storm og en fortærende ilds flamme“. — Esajas 29:5, 6.

21. Forklar illustrationen i Esajas 29:7, 8.

²¹ Fjenderne så måske ivrigt frem til at plyndre Jerusalem og svælge i krigsbytte. Men i så fald ventede der dem en brat opvågnen! Ligesom den sultne der drømmer at han spiser, men derefter vågner og er lige så sulten som før, sådan vil Judas fjender ikke komme til at nyde det festmåltid de så frem til. (Læs Esajas 29:7, 8.) Som eksempel kan anføres det der skete med den assyriske hær under Sankerib da den truede Jerusalem på den trofaste kong Ezekias’ tid. (Esajas, kapitlerne 36 og 37) Uden at noget menneske behøvede at løfte en finger, blev den assyriske krigsmaskine slået tilbage på en eneste nat, og 185.000 tapre krigere lå døde! Når Gog fra Magogs krigsmaskine i nær fremtid gør sig klar til at gå imod Jehovas folk, vil en drøm om at gøre erobringer også blive knust. — Ezekiel 38:10-12; 39:6, 7.

22. Hvilken virkning havde Judas åndelige beruselse på det?

²² På det tidspunkt da Esajas udtalte denne del af sin profeti, havde lederne i Juda ikke en tro som Ezekias’. De havde drukket sig en åndelig rus til ved hjælp af deres forbund med ugudelige nationer. „Tøv I blot og bliv forbløffede; forblind kun jer selv og bliv forblindede. De er berusede, men ikke af vin; de raver, men ikke af stærke drikke.“ (Esajas 29:9) Disse ledere er åndeligt berusede og kan ikke se betydningen af det syn som Jehovas sande profet har fået. Esajas siger: „Over jer har Jehova udgydt en dyb søvns ånd; og han lukker jeres øjne, profeterne; og jeres hoveder, seerne, har han tildækket. Og for jer bliver synet af alt dette som ordene i en forseglet bog, som man giver til en der er kendt med skrift idet man siger: ’Læs nu dette,’ og han må sige: ’Jeg kan ikke; den er jo forseglet;’ og man giver bogen til en som ikke er kendt med skrift idet man siger: ’Læs nu dette,’ og han må sige: ’Jeg er slet ikke kendt med skrift.’“ — Esajas 29:10-12.

23. Hvad vil Jehova kræve Juda til ansvar for, og hvordan vil han gøre det?

²³ Judas religiøse ledere giver sig ud for at være forstandige, men de har forladt Jehova. De har deres egen fejlagtige opfattelse af ret og uret som de giver videre, og vil på den måde retfærdiggøre deres manglende tro, deres umoralske gerninger og deres ansvar for at folket har pådraget sig Guds mishag. Ved at gøre „noget underfuldt“ — sin ’fremmedartede gerning’ — vil Jehova kræve dem til regnskab for deres hykleri. Han siger: „Fordi dette folk holder sig nær med sin mund og blot ærer mig med sine læber, hvorimod det har fjernet sit hjerte langt fra mig, så deres frygt for mig er tillærte menneskebud, derfor, se, er jeg den der igen vil handle underfuldt med dette folk, på en underfuld måde og med noget underfuldt; og dets vise mænds visdom skal forgå, og dets forstandige mænds forstand vil skjule sig.“ (Esajas 29:13, 14) Judæernes såkaldte visdom og forstand vil forgå når Jehova manøvrerer tingene på en sådan måde at hele det frafaldne religiøse system bliver udslettet af den babyloniske verdensmagt. Det samme skete i det første århundrede efter at de jødiske ledere, der i egne øjne var forstandige, havde ført nationen vild. Noget lignende vil ske med kristenheden i vor tid. — Mattæus 15:8, 9; Romerne 11:8.

24. Hvordan viser judæerne at de mangler sand gudsfrygt?

²⁴ I øjeblikket tror de pralende ledere i Juda imidlertid at de er skarpsindige nok til at slippe godt fra at have forplumret gudsdyrkelsen. Men vil de det? Esajas river deres maske af og afslører dem som ledere der ikke nærer nogen sand frygt for Gud og derfor ikke ejer sand visdom: „Ve dem der dybt nede vil skjule deres beslutninger for Jehova, og hvis gerninger er gjort på et mørkt sted, mens de siger: ’Hvem ser os, og hvem kender os?’ Jeres bagvendte tankegang! Skal pottemageren regnes lige med leret? Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’? Og skal det som er dannet, sige om den som dannede det: ’Han har ikke udvist forstand’?“ (Esajas 29:15, 16; jævnfør Salme 111:10.) Uanset hvor godt de synes at have gemt sig for Gud, er de „nøgne og blottede for hans øjne“. — Hebræerne 4:13.