-
Hvor længe har de ugudelige igen?Vagttårnet – 2000 | 1. februar
-
-
Jehova øver en „gerning“ som synes utrolig
8, 9. Hvilken utrolig „gerning“ vil Jehova gøre?
8 I et syn ser Habakkuk afgudsdyrkerne, der vanærer Gud. Hør hvad Jehova siger til dem: „Se blandt nationerne, ja, se nøje efter, og se forbløffede på hinanden.“ Habakkuk undrer sig sikkert over at Gud henvender sig til de ugudelige med disse ord. Så hører han Jehova sige til dem: „Bliv forbløffede; for der er en der øver en gerning i jeres dage, en som I ikke vil tro selv om nogen fortæller derom.“ (Habakkuk 1:5) Det er i virkeligheden Jehova selv der ’øver denne gerning som de ikke vil tro’. Men hvad er det for en gerning?
9 Habakkuk lytter opmærksomt til det næste Gud siger, som vi læser i Habakkuk 1:6-11. Det er Jehovas budskab, og ingen falske guder eller livløse gudebilleder kan hindre det i at blive opfyldt: „Se, jeg oprejser kaldæerne, den bitre og fremfusende nation, der drager af sted til jordens vidtstrakte egne for at tage boliger i besiddelse som ikke er dens. Skrækindjagende og frygtindgydende er den. Dens ret og dens værdighed udgår fra den selv. Og dens heste er hurtigere end leoparder og mere aggressive end ulve om aftenen. Ja, dens stridsheste stamper ivrigt, og dens stridsheste kommer langvejsfra. De flyver af sted som ørnen der haster efter noget at spise. Fuldtallig kommer den for at øve vold. I forening er ansigterne som østenvinden, og den samler fanger som sand. Og den håner konger, og magthavere er til latter for den. Den ler ad hver en befæstet by, for den dynger jord op og indtager den. Da stryger den af sted som vinden og passerer og bliver således skyldig. Denne dens kraft tilskrives dens gud.“
10. Hvem vil Jehova ’oprejse’?
10 Der er her tale om en profetisk advarsel fra den Allerhøjeste. Jehova oprejser kaldæerne, dette hærgende babyloniske folk. På sin march gennem „jordens vidtstrakte egne“ vil det tage mange, mange boliger i besiddelse. Hvor forfærdende! Den kaldæiske nation er „skrækindjagende og frygtindgydende“. Den laver sine egne uforanderlige love. ’Dens ret udgår fra den selv.’
11. Hvad kendetegner de babyloniske styrker der rykker frem mod Juda?
11 Babylons heste er hurtigere end leoparder. Dens ryttere er mere aggressive end sultne ulve der jager om natten. „Dens stridsheste stamper ivrigt“ i utålmodighed efter at komme af sted. Fra det fjerne Babylon sætter de kursen mod Juda. Som en ørn der haster efter noget at spise, flyver kaldæerne af sted, og snart vil de slå ned på deres bytte. Men er der kun tale om et strejftog hvor nogle få soldater vil gøre indfald? Nej, bestemt ikke! ’Fuldtallige kommer kaldæerne for at øve vold,’ som en vældig hærskare der myldrer frem for at forvolde ødelæggelse. Deres ansigter gløder af iver mens de hurtigt som østenvinden rider mod vest, mod Juda og Jerusalem. De babyloniske hærstyrker tager mange fanger, ja, de „samler fanger som sand“.
12. Hvilken holdning præger babylonierne, og hvad gør denne frygtindgydende fjende sig skyldig i?
12 Den kaldæiske hær håner konger og spotter magthavere, for ingen af dem formår at standse dens ubarmhjertige fremmarch. Den „ler ad hver en befæstet by“, for alle fæstninger falder når babylonierne „dynger jord op“ for at opkaste en angrebsvold. Til Jehovas fastsatte tid vil denne frygtindgydende fjende ’stryge af sted som vinden’. Når den angriber Juda og Jerusalem, gør den sig skyldig i at skade Guds folk. Efter en stormende sejr vil den kaldæiske hærfører pralende sige: ’Denne kraft tilskrives vor gud.’ Men han bliver klogere!
-
-
Hvor længe har de ugudelige igen?Vagttårnet – 2000 | 1. februar
-
-
14. Hvad har de frafaldne i Juda bedrevet?
14 Profeten, der tænker over det syn Gud har givet ham, og glæder sig over den indsigt han derved har fået, fortsætter: „Jehova, du har sat den til at eksekvere dom; og du, vor Klippe, har bestemt den til at retlede.“ Gud har fældet en ugunstig dom over Judas frafaldne, og de vil blive retledt, tugtet strengt, af Jehova. De burde have set hen til ham som deres Klippe, deres eneste sande fæstning, tilflugt og frelse. (Salme 62:7; 94:22; 95:1) Men Judas frafaldne ledere kommer ikke nær til Gud, og de fortsætter med at undertrykke Jehovas fredelige tjenere.
-
-
Hvor længe har de ugudelige igen?Vagttårnet – 2000 | 1. februar
-
-
[Illustration på side 10]
Habakkuk forudsagde at babylonierne ville bringe en ulykke over Juda
-