-
’Bliv ved med at nære forventning til mig’Vagttårnet – 1996 | 1. marts
-
-
Andre nationer dømmes
13. Hvilket domsbudskab udtalte Zefanias over Moab, Ammon og Assyrien?
13 Gennem sin profet Zefanias gav Jehova også udtryk for sin vrede mod nationer der havde mishandlet hans folk. Han erklærede: „’Jeg har hørt Moabs smædetale og Ammons sønners spottegloser, hvormed de har smædet mit folk og hoveret over deres landområde. Derfor, så sandt jeg lever,’ lyder Hærstyrkers Jehovas, Israels Guds, udsagn, ’skal Moab blive som Sodoma og Ammons sønner som Gomorra, et sted der besiddes af nælder, en saltgrube og en ødemark til fjerne tider. . . . Og han vil række sin hånd ud mod nord, og han vil udrydde Assyrien. Og han vil gøre Nineve til en ødemark, tør som ørkenen.’“ — Zefanias 2:8, 9, 13.
14. Hvilke vidnesbyrd er der om at fremmede nationer ’hoverede’ over israelitterne og deres Gud, Jehova?
14 Moab og Ammon var Israels arvefjender. (Jævnfør Dommerbogen 3:12-14.) Inskriptionen på Mesjastelen, der findes på Louvre-museet i Paris, er en pralende udtalelse af moabitterkongen Mesja. Han beretter stolt om hvordan han, med hjælp fra sin gud Kemosj, indtog adskillige israelitiske byer. (2 Kongebog 1:1) Jeremias, der levede samtidig med Zefanias, beretter om hvordan ammonitterne i deres gud Malkams navn besatte Gads stammeområde i Israel. (Jeremias 49:1) Hvad Assyrien angik, havde kong Salmanassar V belejret og indtaget Samaria omkring hundrede år før Zefanias’ tid. (2 Kongebog 17:1-6) En smule senere angreb kong Sankerib Juda, indtog mange af dets befæstede byer, og truede endog Jerusalem. (Esajas 36:1, 2) Assyriens konges talsmand hoverede overlegent over Jehova da han krævede at Jerusalem skulle overgive sig. — Esajas 36:4-20.
15. Hvordan ville Jehova ydmyge guderne i de nationer der havde hoveret over hans folk?
15 Salme 83 omtaler flere nationer, deriblandt Moab, Ammon og Assyrien, der også hoverede over Israel og pralende sagde: „Kom, lad os udslette dem som nation, så Israels navn ikke længere huskes.“ (Salme 83:4) Profeten Zefanias forkyndte modigt at alle disse hovmodige nationer og deres guder ville blive ydmyget af Hærstyrkers Jehova. „Dette vil de få for deres stolthed, fordi de smædede og hoverede over Hærstyrkers Jehovas folk. Frygtindgydende vil Jehova være imod dem; for han vil udmagre alle jordens guder, og folk vil bøje sig for ham, hver på sit sted, alle nationernes øer.“ — Zefanias 2:10, 11.
-
-
’Bliv ved med at nære forventning til mig’Vagttårnet – 1996 | 1. marts
-
-
I 632 f.v.t. blev Nineve indtaget og ødelagt af en koalition af babyloniere, medere og horder fra nord, sandsynligvis skytere. Historikeren Will Durant skriver: „En babylonisk armé under Nabopalassar [allierede] sig med en medisk hær under Kyaxares og med en horde skythere fra Kaukasus og overvældede med forbavsende lethed og hurtighed fæstningsværkerne i nord. . . . Med et eneste slag forsvandt Assyrien ud af historien.“ Dette var nøjagtig hvad Zefanias havde profeteret. — Zefanias 2:13-15.
-
-
’Bliv ved med at nære forventning til mig’Vagttårnet – 1996 | 1. marts
-
-
Ifølge den jødiske historieskriver Josefus blev Moab og Ammon i det femte år efter Jerusalems fald angrebet og besejret af babylonierne. Som forudsagt ophørte disse folkeslag siden med at eksistere.
-
-
„Lad ikke hænderne synke“Vagttårnet – 1996 | 1. marts
-
-
1. Hvad har en bibelforsker sagt om Zefanias’ profeti?
ZEFANIAS’ profeti skulle ikke kun få sin opfyldelse i det syvende og sjette århundrede før vor tidsregning. Professor C. F. Keil skrev i sin kommentar til denne bog i Bibelen: „Zefanias’ profeti . . . begynder ikke blot med et universelt domsbudskab over hele verden, for senere at beskrive den dom der ville ramme Juda på grund af dets synder og verdens nationer som følge af deres fjendskab mod Jehovas folk; hele profetien beskriver Jehovas store og frygtelige dag.“
2. Hvilke lighedspunkter er der mellem forholdene på Zefanias’ tid og situationen i kristenheden i dag?
2 I dag går Jehovas dom ud på at samle nationerne til ødelæggelse i langt større målestok end på Zefanias’ tid. (Zefanias 3:8) Især de nationer der hævder at være kristne er forkastelige i Guds øjne.
-
-
„Lad ikke hænderne synke“Vagttårnet – 1996 | 1. marts
-
-
3. Hvad kan man sige om mange verdslige ledere og politiske myndigheder i vor tid, og hvad profeterede Zefanias?
3 Mange af kristenhedens politiske ledere elsker at være kendt som kirkegængere. Men i lighed med Judas „fyrster“ er der flere af dem der udnytter folk og derfor minder om „brølende løver“ og glubske „ulve“. (Zefanias 3:1-3) Deres politiske lakajer „fylder deres herrers hus med vold og svig“. (Zefanias 1:9) Bestikkelse og korruption er meget udbredt. Et stigende antal politiske myndigheder, både inden for og uden for kristenheden, ’hoverer’ over Hærstyrkers Jehovas folk, hans vidner, og behandler det som en foragtelig „sekt“. (Zefanias 2:8; Apostelgerninger 24:5, 14) Zefanias fremsatte følgende profeti om sådanne politiske ledere: „Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag; og ved hans nidkærheds ild bliver hele jorden fortæret, for han gør ende, ja forfærdende ende, på alle der bor på jorden.“ — Zefanias 1:18.
-