Tegnet — et bevis på at den nye verden er nær?

„Folk skal staae op imod Folk, og Rige imod Rige; og der skal være Hungersnød og Pest og Jordskælv allevegne.“ — Mattæus 24:7, Kalkar.

MENS den første verdenskrig endnu rasede, gav Vagt-Taarnet for august 1917 følgende kommentar til ovennævnte ord: „Vi ser nu en delvis Opfyldelse af denne profetiske Erklæring deri, at praktisk talt alle Jordens Nationer er optagne af en Kamp på Liv og Død. Den Fødemængde, der staar til Raadighed, tager af overalt, og Omkostningerne i Forbindelse med Livsfornødenhederne tager til.“

I dag, 71 år senere, henleder dette blad stadig sine læseres opmærksomhed på omtalte profeti. Tre historikere fra oldtiden gengiver denne profeti som en del af det „tegn“ Jesus forudsagde. — Mattæus 24:3, 7; Markus 13:4, 8; Lukas 21:7, 10, 11.

Siden 1914 har hungersnød, krige, sygdomme og andre ulykker kostet millioner af mennesker livet. The New Encyclopædia Britannica (1987) opregner 63 „store historiske jordskælv“ inden for de sidste 1700 år. Heraf er de 27 — 43 procent — forekommet i perioden efter 1914. Bogen Terra Non Firma af professorerne Gere og Shah indeholder en omfattende liste der dækker en længere tidsperiode. Fireoghalvtreds procent af de jordskælv der omtales i bogen er indtruffet efter 1914.a Selv når man tager højde for at tidligere tiders optegnelser kan være ufuldstændige, må konklusionen blive at vor tid har været særlig hjemsøgt af jordskælv.

Et endnu mere gruopvækkende kapitel i menneskehedens historie blev indledt da man kastede atombomben over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Atommagterne besidder nu så mange masseødelæggelsesvåben at menneskehedens fortsatte eksistens er truet. Som Jesus, ifølge historikeren Lukas, videre profeterede: „Og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn . . . og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind, . . . mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord.“ — Lukas 21:11, 25, 26.

Selv om supermagterne måske enes om at reducere antallet af visse våbentyper i deres arsenaler, kan sådanne aftaler ikke mindske menneskers frygt for voldelige overfald, økonomisk sammenbrud og terrorisme. „Det der i dag bekymrer folk mest,“ skriver en afrikansk avis, „er deres egen personlige sikkerhed. . . . Kriminaliteten er ude af kontrol . . .; atmosfæren er ladet med frygt.“ Jesus forudsagde at denne „tiltagende lovløshed“ skulle være endnu en del af tegnet. — Mattæus 24:12.

„Denne gode nyhed“

Det er imidlertid trøstende at vide at samtidig med denne tragiske udvikling i verdensbegivenhederne ville den „gode nyhed om riget . . . blive forkyndt på hele den beboede jord“. (Mattæus 24:14) „Denne gode nyhed“ drejer sig om Guds rige. Denne overmenneskelige regering har allerede millioner af trofaste undersåtter, og den vil snart gribe ind og gøre menneskers håb om en retfærdig ny verden til virkelighed. — Lukas 21:28-32; 2 Peter 3:13.

Mange affærdiger vantro „denne gode nyhed“. Andre siger at de tror på den, men lader det blive ved det. Nogle handler efter den i et stykke tid, men begynder så at tvivle. Skulle det at folk reagerede sådan, også være en del af tegnet? Og hvad vigtigere er: Hvordan bør vi personligt reagere på dette tegn?

[Fodnote]

Giver du agt på tegnet?

„VI ØNSKER at folket i hvert eneste land vil nå velfærd, velstand og lykke. Vejen mod dette mål kan kun gå over en bevægelse for en verden uden kernevåben og vold.“ — Bogen Perestrojka af sovjetlederen Mikhail Gorbatjov.

Forståeligt nok tvivler mange på at mennesker virkelig kan skabe sådanne verdensforhold. En anden leder, Jesus Kristus, gav imidlertid løfte om noget endnu større — en paradisisk jord uden sygdom og død. (Mattæus 5:5; Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29) Dette kan naturligvis kun virkeliggøres ved guddommelig indgriben. Med hensyn til hvornår dette ville ske, sagde Jesus: „Guds rige kommer ikke på en iøjnefaldende måde.“ Til at begynde med ville det kun være de opmærksomme, dem der billedlig talt havde et ørneblik, der ville få øje på det. (Lukas 17:20, 37) Hvorfor?

Nødvendigheden af tegnet

Jesus Kristus „bor i et utilgængeligt lys“, og har gjort det siden sin himmelfart. ’Intet menneske har set ham siden da eller kan se ham.’ (1 Timoteus 6:16) Han vil aldrig igen blive set af noget kødeligt menneske, for som han sagde den sidste dag han var på jorden: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere.“ (Johannes 14:19) Det er imidlertid muligt at se Jesus på billedlig måde. — Efeserne 1:18; Åbenbaringen 1:7.

Jesus sagde nemlig at hans disciple ville kunne se hvornår Guds rige begyndte at herske. Hvordan? Ved hjælp af et tegn. Som svar på spørgsmålet: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse?“ beskrev Jesus nogle synlige vidnesbyrd om hans usynlige, fremtidige magtovertagelse. — Mattæus 24:3.

Jesus viste også ved hjælp af en illustration hvilken slags mennesker der ville få gavn af tegnet. „Hvor ådselet er,“ sagde Jesus, „dér vil ørnene samles.“ (Mattæus 24:28) Alle der ønsker at overleve den nuværende ordnings endeligt og opleve Guds nye verden, må ’samles’ med Kristi „udvalgte“, der er som symbolske ørne, så de sammen kan nyde den åndelige føde. — Mattæus 24:31, 45-47.

Bliv ikke utålmodig

Intet menneske kan regne ud hvornår den nuværende onde ordning vil blive bragt til ophør. „Om den dag eller timen ved ingen noget,“ sagde Jesus, „hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen.“ — Markus 13:32, 33.

Kunne det tænkes at „tegnet“ ville optræde over en periode på mange generationer? Nej, „tegnet“ ville vise sig inden for én bestemt generations levetid. Den generation som oplevede at „tegnet“ tog sin begyndelse, ville også være vidne til at det kulminerede i nogle „trængselsdage af en sådan art som der ikke har været fra begyndelsen af skabningen“. De tre historikere Mattæus, Markus og Lukas har alle medtaget denne forsikring af Jesus. — Markus 13:19, 30; Mattæus 24:13, 21, 22, 34; Lukas 21:28, 32.

Det er imidlertid let at blive utålmodig. Siden den første verdenskrigs udbrud i 1914 er der gået 74 år. Set fra et menneskeligt synspunkt er dette måske meget lang tid. Men nogle af de kristne med et symbolsk ørneblik som oplevede Første Verdenskrig, lever stadig. Deres generation er ikke forsvundet.

Da Jesus forudsagde „tegnet“ advarede han om faren ved at blive utålmodig. Han fortalte at nogle i deres hjerte ville sige: „Min herre er længe om at komme.“ Jesus viste at når sådanne følelser ikke blev holdt i ave, kunne de føre til tåbelige handlinger. (Mattæus 24:48-51) Men Kristi apostle havde mere at sige om dette emne.

„Folk som latterliggør“

Ifølge bibelskribenten Judas kom Kristi apostle med følgende advarsel: „I den sidste tid vil der være folk som latterliggør og som vandrer i overensstemmelse med deres ugudelige ønsker.“ — Judas 17, 18.

Ønsket om at komme til at leve i en renset ny verden kan let blive fortrængt af „ugudelige ønsker“. Dette udgør især en fare i vor moderne tidsalder med alle dens massekommunikationsmidler. Aldrig før er vold, spiritisme og kønslig umoralitet i den grad blevet stillet til skue. Man støder på det i radio- og tv-programmer, musikstykker, videofilm, reklamer, bøger og tidsskrifter.

„Tegnet“ bebuder at en sådan ugudelighed snart skal fjernes. Det er derfor intet under at mennesker med ugudelige ønsker latterliggør tegnet. De argumenterer som forudsagt at „alt jo [er] forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse“. — 2 Peter 3:3, 4.

’Kærligheden vil blive kold’

For nylig blev en 75-årig amerikansk forfatter, Paul Bowles, interviewet til tidsskriftet Newsweek. På spørgsmålet „Hvordan betragter De verden?“ svarede Bowles: „Verden er gået i opløsning i moralsk henseende. Ingen er ærlige som man var for 60 år siden. Dengang fandtes der gentleman-manerer; de var et skattet særkende ved vor vestlige kultur. I dag tager ingen hensyn til andre. Desuden lægges der for stor vægt på penge.“

Situationen er nøjagtig som forudsagt i Bibelen. Jesu profeti lød: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12; 2 Timoteus 3:1-5) Efterhånden som selviskheden og begærligheden tager til, kølnes kærligheden til Gud. Flere og flere mennesker viser at de sætter deres egne interesser over Guds love ved at gøre sig skyldige i kriminalitet, terrorisme, uærlige forretningsmetoder, kønslig umoralitet og stofmisbrug.

Nogle anerkender at tegnet er ved at gå i opfyldelse men handler ikke efter det, fordi de udelukkende er optaget af at behage sig selv. Det kræver nemlig udholdenhed at give agt på tegnet og vise uselvisk kærlighed over for Gud og næsten. — Mattæus 24:13, 14.

„Det daglige livs bekymringer“

Jesus advarede også om at nogle ville være så optaget af at skaffe sig de daglige fornødenheder at de slet ikke ænsede „tegnet“. Han gav derfor denne formaning: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade.“ — Lukas 21:34, 35.

Bibelen tilskynder selvsagt til at man stræber efter at opnå et lykkeligt familieliv. (Efeserne 5:24–6:4) Som regel må familieoverhovedet derfor påtage sig arbejde for at brødføde sin hustru og sine børn. (1 Timoteus 5:8) Men det vil være kortsynet hvis man udelukkende lader tilværelsen dreje sig om familie, arbejde og materielle ting. Af den grund advarede Jesus: „Som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage: De spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken, og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle. . . . På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ — Lukas 17:26-30; Mattæus 24:36-39.

Vil du „tages med“ eller „lades tilbage“?

Vi er langt henne på tidens strøm. Snart vil Guds rige gribe ind og bringe orden i verdensforholdene. Jesus forklarede at dette ville berøre alle mennesker på én af følgende to måder: „Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage.“ — Mattæus 24:40, 41.

Hvilken kategori vil du høre til når dette sker? Vil du blive ladt tilbage til ødelæggelse, eller vil du blive taget med og derved overleve? Igen kan vi have Jesu billedtale i tanke: „Hvor liget er, dér vil ørnene også samles.“ — Lukas 17:34-37; Mattæus 24:28.

Jesus understregede her nødvendigheden af en fremsynet, forenet indsats. De som tages med og overlever er dem der regelmæssigt samles og høster gavn af den åndelige føde fra Gud. Millioner har erfaret at man får denne åndelige føde ved at have nær tilknytning til en af Jehovas Vidners over 55.000 menigheder og ved at studere bibelske publikationer som for eksempel det blad du netop er i færd med at læse.

Over tre millioner Jehovas vidner viser deres tro på „tegnet“ ved at dele den „gode nyhed om riget“ med deres medmennesker. (Mattæus 24:14) Reagerer du positivt på denne gode nyhed? Hvis du gør, har du håb om at overleve og få liv på en paradisisk jord.

[Illustration på side 5]

Mange går så højt op i fornøjelser at de overser „tegnet“

[Illustration på side 6]

For at give agt på „tegnet“ må man samles for at få gavn af Guds ord

Ørne eller gribbe?

Tegnet

„HVOR ådselet er, dér vil ørnene samles.“ (Mattæus 24:28) Der er nogle der i stedet for at tage ved lære af denne illustration, kritiserer den. De hævder at ørne jager alene og spiser levende føde, ikke ådsler. Derfor bruger nogle bibeloversættelser i stedet ordet „gribbe“. Men det græske ord der er tale om, aetosʹ, betyder „ørne“.

I Israel findes blandt andet de såkaldte rovørne. „Ligesom mange andre rovfugle,“ skriver John Sinclair og John Mendelsohn, „viger rovørne ikke uden om ådsler og er ofte blandt de først ankomne ved et frisk nedlagt bytte.“ Man har set flokke på 60 gøglerørne og rovørne i Afrikas Kalahariområde. I en bog om rovfugle i det sydlige Afrika oplyser Peter Steyn: „Rovørnene er de dominerende når de slår sig ned ved et ådsel. Man har ofte set to fugle, formentlig et par, dele et bytte.“

I Middelhavslandene er også havørne almindelige. Tidligere fortærede ørne lig af faldne krigsheste. „Det er almindeligt kendt . . . at det var grunden til at de fulgte i hærenes spor,“ fastslår McClintock og Strong’s Cyclopædia.

På grund af deres hurtighed og skarpe syn er ørnene undertiden de første fugle ved et frisk ådsel. Jesus kendte Jehova Guds spørgsmål til Job: „Mon det er på din befaling at ørnen stiger til vejrs, og at den bygger sin rede højt oppe, . . . på klippebjergenes tinder, ja, et utilgængeligt sted? Derfra søger den føde; dens øjne spejder vidt omkring; . . . hvor de slagne er, dér er den.“ — Job 39:27-30.

Jesus viste således på mesterlig måde at kun de med et symbolsk ørneblik ville få gavn af tegnet.