Lever vi virkelig i de sidste dage?

DU BEFINDER dig i forstavnen på en kano som nærmer sig en rivende strøm. Store klippestykker kommer til syne gennem kaskader af skumsprøjt og støvregn. Du forsøger at skubbe kanoen væk fra klipperne ved hjælp af padleåren. Han der sidder bag dig, skulle egentlig have hjulpet dig med at styre kanoen, men han har ikke ret meget erfaring. Og hvad værre er, du har ikke noget kort og aner derfor ikke om floden munder ud i en stille sø eller i et vandfald.

Det er ikke just nogen behagelig situation at befinde sig i, vel? Prøv nu i stedet at forestille dig at du er sammen med en erfaren guide, en der kender floden som sin egen lomme. Han ved hvornår I vil nærme jer det skummende vand, hvad det munder ud i, og hvordan han kan manøvrere sig vej gennem det. Ville du ikke føle dig langt mere tryg i den situation?

I virkeligheden er vi alle i en lignende knibe. Vi befinder os, skønt det ikke er vores egen fejl, i en barsk periode af menneskehedens historie. De fleste har ingen idé om hvor længe disse dårlige tilstande vil vare, om forholdene vil blive bedre, eller om hvordan man bare kan overleve. Vi behøver imidlertid ikke at føle os fortabte eller hjælpeløse. Skaberen har givet os en guide hvori han har forudsagt denne triste periode i historien, skildret hvordan den vil ende, og tilbudt os den vejledning der er nødvendig for at kunne overleve. Denne guide er Bibelen. Dens Forfatter, Jehova Gud, kalder sig selv for den store Lærer, og gennem Esajas giver han os denne forsikring: „Dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ (Esajas 30:20, 21) Ville du ikke være glad for at få en sådan hjælp? Lad os da se om Bibelen virkelig har forudsagt hvordan forholdene ville være på vores tid.

Jesu disciple stiller et betydningsfuldt spørgsmål

Jesu disciple må være blevet forbløffede. Jesus havde lige fortalt dem i utvetydige vendinger at Jerusalems imponerende tempelbygninger ville blive fuldstændig ødelagt. En overraskende forudsigelse! Kort tid efter, mens de sad på Oliebjerget, kom fire af disciplene hen til Jesus og spurgte: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3; Markus 13:1-4) Uanset om disciplene forstod det eller ej, gjaldt Jesu svar mere end én opfyldelse.

Ødelæggelsen af Jerusalems tempel og enden på den jødiske tingenes ordning er ikke det samme som tiden for Kristi nærværelse og afslutningen på hele denne verdens tingenes ordning. Jesus behandlede imidlertid alle disse aspekter i sin lange redegørelse. Han fortalte disciplene hvordan situationen ville være før Jerusalems ødelæggelse, og også hvordan verdensforholdene ville blive under hans nærværelse hvor han som konge i himmelen ville være i færd med at bringe hele denne verdens tingenes ordning til ophør.

Ødelæggelsen af Jerusalem

Vi vil først betragte Jesu udtalelser om Jerusalem og dens tempel. Mere end tredive år i forvejen forudsagde han en tid hvor en af verdens mægtigste byer ville komme ud for frygtelige trængsler. Læg især mærke til hans ord som de gengives i Lukas 21:20, 21: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ Hvis Jerusalem ville blive omringet af lejrede hære, hvordan kunne ’de der var i dens midte’ så følge Jesu befaling om at „gå ud“? Jesus lod tydeligt de kristne forstå at de ville få mulighed for at flygte. Fik de det?

I år 66 tvang de romerske hære under Cestius Gallus de jødiske oprørsstyrker tilbage til Jerusalem hvor de blev indesluttet i byen. Romerne gjorde endda et fremstød helt op til tempelmurene. Gallus gav da sine hære ordre til at gøre noget ganske uventet. De skulle trække sig tilbage! Opstemte jødiske soldater satte efter de flygtende romerske hære og angreb dem. I overensstemmelse med Jesu ord ændrede situationen sig nu. Sande kristne lyttede til hans advarsel og flygtede ud af byen, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Blot fire år senere vendte de romerske hære tilbage under ledelse af general Titus, og denne gang kunne ingen undslippe.

Romerne omringede igen Jerusalem og byggede en skanse af spidse pæle rundt om den. Jesus havde profeteret om Jerusalem: „Dage skal komme over dig da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider.“a (Lukas 19:43) Snart måtte Jerusalem overgive sig, og dens prægtige tempel blev forvandlet til en ulmende ruin. Jesu ord blev opfyldt til mindste detalje!

Jesus havde dog andet og mere i tanke end at Jerusalem skulle ødelægges. Hans disciple havde også spurgt ham om tegnet på hans nærværelse. Dengang vidste de ikke at Jesu svar på det spørgsmål gjaldt en tid hvor Jesus ville være indsat som konge i himmelen. Hvad forudsagde han?

Krig i de sidste dage

Hvis man læser Mattæus, kapitel 24 og 25, Markus, kapitel 13 og Lukas, kapitel 21, vil man finde umiskendelige vidnesbyrd om at det var vores tid Jesus talte om. Han forudsagde en tid der ville være præget af krig, ikke kun de „krige og rygter om krige“ som altid har skæmmet menneskets historie, men internationale krige hvor ’nation kæmper mod nation og rige mod rige’. — Mattæus 24:6-8.

Tænk et øjeblik på hvordan krigsførelse har forandret sig i vort århundrede. Det var slemt nok da krig begrænsede sig til sammenstød mellem hære fra to modstridende nationer, og hvor de brugte sabler eller affyrede ild mod hinanden på slagmarken. Men i 1914 brød Den Store Krig ud. Nation efter nation kastede sig ind i verdensbranden, den første globale krig. Man fremstillede automatiske våben der kunne dræbe endnu flere og gøre det over større afstande. Maskingeværer blev brugt med uhyggelig effektivitet; sennepsgas brændte, pinte, lemlæstede og dræbte i tusindvis af soldater; kampvogne buldrede nådeløst gennem fjendens linjer mens de skød løs med deres store kanoner. Flyvemaskiner og ubåde blev også bragt i anvendelse, men disse var blot forløbere for de senere mere avancerede og effektive modeller.

Den anden verdenskrig gjorde det utænkelige — den overgik dens forgænger og krævede i millionvis af menneskeliv. Kæmpestore hangarskibe, praktisk talt flydende byer, krydsede havene og slap krigsfly løs som fra himmelen lod det regne med bomber. Ubåde torpederede og sænkede fjendens skibe. Der blev nedkastet atombomber som hver krævede tusinder af menneskeliv. Ja, denne krigsgale tidsalder har i sandhed været kendetegnet af „frygtelige ting“, nøjagtig som Jesus forudsagde. — Lukas 21:11.

Er antallet af krige blevet mindre siden den anden verdenskrig? Bestemt ikke. I løbet af blot et enkelt år har der undertiden, selv i dette årti, været mange krige i gang forskellige steder i verden som har krævet mange millioner dødsofre. I modsætning til før er krig desuden blevet langt farligere for civilbefolkningen end for soldaterne. I dag er over 90 procent af krigsofrene civile.

Andre dele af tegnet

Krig var kun ét af elementerne i det tegn Jesus omtalte. Han advarede også om at der ville være „tilfælde af hungersnød“. (Mattæus 24:7) Og sådan er det gået, til trods for det paradoks at jorden producerer mere mad end vi fortærer, at landbrugsforskningen er mere avanceret end nogen sinde, og at man råder over hurtige og effektive metoder til at få bragt fødevarer ud til et hvilket som helst sted i verden. Alligevel går cirka en femtedel af jordens befolkning sultne i seng hver dag.

Jesus forudsagde desuden at der „det ene sted efter det andet“ ville være „tilfælde af pest“. (Lukas 21:11) Også her står vi i dag over for et underligt paradoks. Trods bedre lægehjælp, teknologiske gennembrud og vacciner mod almindelige sygdomme er antallet af pestsygdomme steget i hidtil uset omfang. Lige efter den første verdenskrig hærgede den spanske syge der krævede flere menneskeliv end krigen. Sygdommen var så smitsom at folk i byer som for eksempel New York risikerede at få en bøde eller at blive sat i fængsel hvis de nyste! I dag dør der hvert år millioner på grund af kræft og hjertesygdomme — lidelser der breder sig som pest. Og man kender stadig ingen behandling mod aids, en sygdom der fortsat kræver mange dødsofre.

I sin beskrivelse af de sidste dage lagde Jesus hovedsagelig vægt på de omfattende historiske og politiske forandringer der ville indtræffe, mens apostelen Paulus fokuserede på sociale problemer og fremherskende holdninger. Han skrev blandt andet: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, . . . illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Lyder dette bekendt? Tænk blot på ét aspekt af det sociale forfald der præger verden i dag, nemlig familieordningens sammenbrud. En flodbølge af opløste hjem, mænd og kvinder der slår deres ægtefælle, forældre der mishandler deres børn, og børn der er voldelige mod deres gamle forældre, er alt sammen forhold der viser at mange er „uden naturlig hengivenhed“, „vilde“ og endog „forrædere“, „uden kærlighed til det gode“. Ja, i dag er disse dårlige egenskaber et problem som har antaget epidemisk karakter.

Gælder profetien vores generation?

’Har menneskeheden ikke altid været hjemsøgt af sådanne forhold?’ tænker du måske. ’Hvordan kan man være sikker på at disse profetier fra fortiden gælder vores generation?’ Lad os betragte tre bevisrækker der viser at Jesus talte om vores tid.

For det første: Da Jerusalem og dens tempel blev ødelagt, fik Jesu profeti en delvis opfyldelse, men det er tydeligt at hans ord også ville få en fremtidig opfyldelse. Omkring 30 år efter Jerusalems ødelæggelse gav Jesus den aldrende Johannes et syn der viste at de forudsagte forhold — krig, hungersnød, pest og medfølgende død — skulle ramme hele verden engang i fremtiden. Alle disse trængsler ville ikke være begrænset til ét sted, men ville omfatte hele „jorden“. — Åbenbaringen 6:2-8.

For det andet: Dele af det tegn Jesus omtalte, får hvad vi kunne kalde en ultimativ opfyldelse i dette århundrede. Kan krige for eksempel blive meget værre end dem verden har oplevet siden 1914? Hvis der udbrød en tredje verdenskrig og atommagterne anvendte alle de våben de besidder, ville jorden sandsynligvis blive reduceret til en livløs slagge, og menneskeheden blive fuldstændig udslettet. Åbenbaringen 11:18 forudsiger desuden at på det tidspunkt hvor nationerne bliver „vrede“, vil menneskene være i færd med at ’ødelægge jorden’. For første gang i historien er forureningen og nedbrydningen af miljøet ved at gøre jorden uegnet som bosted! Også denne del af tegnet har fået eller er ved at få en ultimativ opfyldelse. Vil krig og forurening blot fortsætte indtil mennesket har tilintetgjort sig selv og den jord de bor på? Nej, for Bibelen lover at jorden vil stå til evig tid, og at retfærdige skal bo på den. — Salme 37:29; Mattæus 5:5.

For det tredje: Kendetegnene på de sidste dage er særlig overbevisende når man betragter dem som et hele. Hvis man tager de forskellige forhold og begivenheder Jesus omtalte i de tre evangelier, samt dem der beskrives i Paulus’ brev og i Åbenbaringens Bog, i betragtning, vil man kunne se at der er tale om et sammensat tegn. Hvis man betragter disse dele af tegnet særskilt, kunne man måske få den tanke at sådanne begivenheder også er indtruffet i tidligere århundreder. Hvis man imidlertid betragter dem samlet, peger de umiskendeligt på én bestemt tidsperiode, nemlig den vi lever i.

Men hvad er meningen med at alt dette er taget med i Bibelen? Er det blot for at beskrive hvilke fortvivlende og håbløse tilstande der ville råde i dag? Nej, langtfra!

Gode nyheder

En af de mest bemærkelsesværdige dele af tegnet på de sidste dage omtales i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ I dette århundrede har Jehovas vidner udført et arbejde der er enestående i menneskets historie. De har accepteret det Bibelen siger om Jehova Guds rige — hvad dette rige er, hvordan det regerer, og hvad det vil udrette — og forkyndt det ud over hele jorden. De har udgivet publikationer om dette emne på langt over 300 sprog og bragt dem ud til folk i deres hjem, på gaden eller på deres arbejdsplads i praktisk taget alle lande.

Derved har de opfyldt profetien og indgydt andre håb. Læg mærke til at Jesus talte om en ’god nyhed’, ikke en dårlig. Hvordan kan det være tilfældet i disse mørke tider? Fordi hovedbudskabet i Bibelen ikke handler om hvor onde forholdene ville være ved afslutningen af denne gamle verden, men om Guds rige der lover noget der er dyrebart for ethvert fredselskende menneske, nemlig udfrielse.

Hvori består denne udfrielse, og hvordan kan den komme dig til gode? Dette emne vil blive behandlet i de følgende artikler.

„Kritiske tider som er vanskelige at klare“

3, 4. Hvorfor er der et særlig stort behov for udfrielse netop i dag?

³ Eftersom man her i det 20. århundrede har oplevet flere lidelser end nogen sinde før, er behovet for udfrielse også større end nogen sinde. I dag lever godt en milliard mennesker i dyb fattigdom, og tallet stiger med cirka 25 millioner om året. Hvert år dør 13 millioner børn af underernæring eller andre fattigdomsrelaterede årsager. Det er over 35.000 om dagen! Og der er millioner af voksne som dør for tidligt af forskellige sygdomme. — Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8.

⁴ Krige og uroligheder har medført utallige lidelser. Bogen Death by Government (Dræbt af staten) siger at krige, etniske og religiøse stridigheder og staters massemord på deres egne borgere i dette århundrede har „kostet over 203 millioner mennesker livet“. Det hedder endvidere i bogen: „Det kan tænkes at tallet næsten når op på 360 millioner mennesker. Det er som om menneskeslægten er blevet hjemsøgt af en nutidig afart af den sorte død. Og det er faktisk tilfældet. Den spredes blot ikke af bakterier, men af magtbegær.“ Forfatteren Richard Harwood har bemærket: „De barbariske krige op gennem århundrederne var små og ubetydelige i sammenligning.“ — Mattæus 24:6, 7; Åbenbaringen 6:4.

5, 6. Hvad er det der gør vor tid så foruroligende?

⁵ Dertil kommer at umoralitet og familielivets opløsning i de senere år er taget til, foruden at der er sket en voldsom stigning i antallet af voldsforbrydelser. USA’s forhenværende undervisningsminister William Bennett har bemærket at landets befolkning i løbet af de sidste 30 år er vokset med 41 procent, men voldskriminaliteten er steget med 560 procent, antallet af fødsler uden for ægteskabet med 400 procent, skilsmissetallet med 300 procent og selvmordsraten blandt teenagere med 200 procent. Professor John DiIulio jun. fra Princeton University har advaret om at stadig flere unge bliver „superkriminelle“ der „myrder, overfalder, voldtager, røver, begår indbrud og skaber alvorlige samfundsproblemer. Det rører dem ikke at blive arresteret eller fængslet, og de plages ikke af samvittighedsnag.“ I USA er mord nu den næsthyppigste dødsårsag blandt de 15-19-årige. Blandt børn under fire år dør flere af misrøgt end af sygdomme.

⁶ Kriminaliteten og volden begrænser sig ikke til et enkelt land. De fleste lande rapporterer om en lignende udvikling. Noget der bidrager til dette, er det udbredte stofmisbrug der bringer millioner i fordærv. Den australske avis Sydney Morning Herald har skrevet at den internationale handel med narkotika „er blevet verdens næststørste industri, kun overgået af våbenhandelen“. En anden faktor er den vold og umoralitet der gennemsyrer det man kan se i fjernsynet. I mange lande vil et barn som 18-årig have set titusinder af voldsscener og utallige sexscener i fjernsynet. Det øver en betragtelig fordærvende indflydelse, eftersom vores personlighed formes af det vi regelmæssigt fylder sindet med. — Romerne 12:2; Efeserne 5:3, 4.

7. Hvordan har Bibelens profetier forudsagt de ubehagelige forhold vi oplever?

⁷ Bibelens profetier har meget præcist forudsagt denne forfærdelige udvikling her i vort århundrede. Den har forudsagt at der ville komme verdensomspændende krige, epidemier, hungersnød og tiltagende lovløshed. (Mattæus 24:7-12; Lukas 21:10, 11) Og når vi læser profetien i Andet Timoteusbrev 3:1-5, er det som at lytte til dagens nyhedsudsendelser. Den viser at vi lever i „de sidste dage“ og beskriver folk som ’egenkærlige, pengekære, ulydige mod forældre, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uden selvbeherskelse, vilde, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud’. Det er nøjagtig sådan verden er i dag. Det forholder sig som William Bennett erkendte: „Der er alt for mange tegn på at . . . civilisationen er blevet rådden.“ Det er endog blevet sagt at civilisationen ophørte med den første verdenskrig.

8. Hvorfor bragte Gud Vandfloden over jorden på Noas tid, og hvilken forbindelse har det med vor tid?

⁸ Situationen i dag er værre end den var selv før Vandfloden på Noas tid, da „jorden blev fyldt med vold“. Dengang nægtede folk i almindelighed at ændre sind og ophøre med deres ondskab. Derfor sagde Gud: „Jorden er fuld af vold på grund af dem; og se, jeg ødelægger dem.“ Vandfloden gjorde ende på datidens voldelige verden. — 1 Mosebog 6:11, 13; 7:17-24.

Ingen udfrielse ved menneskers indgriben

9, 10. Hvorfor bør vi ikke se hen til mennesker efter udfrielse?

⁹ Kan mennesker gøre noget for at udfri os fra disse dårlige forhold? Guds ord siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Salme 146:3; Jeremias 10:23) Årtusinders historie har bekræftet dette. Mennesker har forsøgt sig med ethvert tænkeligt politisk, økonomisk og socialt system, men forholdene forværres alligevel. Havde mennesker kunnet finde frem til løsningen, ville de have gjort det på nuværende tidspunkt. I stedet viser virkeligheden at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. — Prædikeren 8:9; Ordsprogene 29:2; Jeremias 17:5, 6.

¹⁰ For nogle få år siden sagde USA’s forhenværende sikkerhedspolitiske rådgiver Zbigniew Brzezinski: „Den uundgåelige konklusion på enhver grundig analyse af de globale udviklingstendenser er at sociale opstande, politiske uroligheder, økonomiske kriser og internationale stridigheder sikkert vil blive endnu mere omsiggribende.“ Han tilføjede: „Menneskeheden står over for . . . globalt anarki.“ Denne bedømmelse af verdensforholdene gælder i endnu højere grad i dag. I en lederartikel i avisen Register i New Haven, Connecticut, stod der følgende: „Det lader til at vi er kommet for langt ud til at vi kan vende udviklingen.“ Nej, man kan ikke vende udviklingen i verden, for i profetien om disse „sidste dage“ hedder det: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ — 2 Timoteus 3:13.

11. Hvorfor vil mennesker ikke kunne ændre den forværrede situation?

¹¹ Årsagen til at menneskene ikke kan ændre kurs, er at Satan er „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Ja, „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19; se også Johannes 14:30.) Bibelen siger med rette om vor tid: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) Satan ved at hans styre og hans verden inden længe vil blive bragt til ophør. Han er derfor „som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. — 1 Peter 5:8.