Apostlene ønskede at vide besked

7. Hvad var det først og fremmest apostlene spurgte om, men hvilken tidshorisont er der i Jesu svar?

⁷ Blot nogle få dage før Jesus blev slået ihjel erklærede han at Gud havde forkastet jødernes hovedstad, Jerusalem. Denne by og dens prægtige tempel skulle ødelægges. Det var grunden til at nogle af apostlene bad Jesus om et tegn på ’hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. (Mattæus 23:37–24:3) De tænkte uden tvivl først og fremmest på den jødiske ordning og byen Jerusalem, for de forstod endnu ikke hele omfanget af det der skulle ske. Men i sit svar så Jesus meget længere end til det der ville ske til og med år 70 e.v.t., da romerne ødelagde Jerusalem. — Lukas 19:11; Apostelgerninger 1:6, 7.

8. Hvad forudsagde Jesus at der ville ske?

⁸ Som vi kan læse i de tre evangelieberetninger nævnte Jesus at nation skulle rejse sig mod nation og rige mod rige, og at der skulle komme hungersnød og jordskælv, frygtelige ting og tegn fra himmelen. I perioden mellem år 33, hvor Jesus forudsagde disse ting, og år 66-70, hvor Jerusalem blev ødelagt, ville der også fremstå falske profeter og falske messiasser. Jøderne ville desuden forfølge de kristne, som forkyndte Jesu budskab.

9. Hvordan gik Jesu profeti i opfyldelse i det første århundrede?

⁹ Disse ting skete virkelig, hvilket historikeren Flavius Josefus bekræfter. Han skriver at falske messiasser anstiftede oprør allerede før romerne gik til angreb. Der forekom frygtelige jordskælv i Judæa og andre steder. Og der udbrød krig flere steder i Romerriget. Var der også alvorlig hungersnød? Ja, afgjort. (Jævnfør Apostelgerninger 11:27-30.) Blev Guds rige forkyndt? Ja, for da Paulus i år 60 eller 61 skrev sit brev til kolossenserne, var „håbet som hører den gode nyhed til“ blevet forkyndt vidt og bredt — i Afrika, Asien og Europa.b — Kolossenserne 1:23.

Og „SÅ“ vil enden komme

10. Hvorfor bør vi lægge mærke til det græske ord toʹte, og hvad betyder det?

¹⁰ I visse dele af sin profeti nævnte Jesus begivenhederne i den rækkefølge hvori de ville ske. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt . . . og så vil enden komme.“ Når vi til daglig bruger udtrykket „så“, er det ikke sikkert at vi altid mener „derefter“, som når to begivenheder følger efter hinanden i rækkefølge. Men det gjorde Jesus faktisk her. I Mattæus 24:14, hvor citatet er fra, er ordet „så“ oversat fra det græske biord toʹte, der betyder „så“, „da“ eller „derefter“.c Toʹte er et påpegende tidsadverbium der „bruges som indledning til noget der følger efter noget andet i tid“, altså „til at indlede en efterfølgende begivenhed“. Jesus forudsagde altså at Riget skulle forkyndes, og at enden, eller afslutningen, derefter ville komme. Men hvilken afslutning?

11. Hvordan fokuserede Jesus på nogle begivenheder der skulle ske umiddelbart før Jerusalems ødelæggelse?

¹¹ Jesu profeti fik en opfyldelse i forbindelse med de begivenheder der førte frem til afslutningen på den jødiske ordning. De krige og jordskælv og den hungersnød Jesus havde forudsagt, indtraf i løbet af en periode på tre årtier. Men fra og med Mattæus 24:15, Markus 13:14 og Lukas 21:20 læser vi om begivenheder der skulle ske umiddelbart før den forestående ødelæggelse, når enden stod for døren. — Se den enkelt stiplede linje i oversigten.

12. Hvordan var de romerske hære med til at opfylde Mattæus 24:15?

¹² Som reaktion på det jødiske oprør i år 66 marcherede de romerske hære under Cestius Gallus mod Jerusalem og omringede denne by som jøderne regnede for hellig. (Mattæus 5:35) Trods jødiske modangreb trængte romerne ind i byen. Derved kom de til at ’stå på et helligt sted’, som forudsagt af Jesus i Mattæus 24:15 og Markus 13:14. Men så skete der noget meget overraskende. Skønt romerne havde omringet byen, trak de sig pludselig tilbage. De kristne forstod med det samme at dette var en opfyldelse af Jesu profeti, og tilbagetrækningen gav dem mulighed for at flygte fra Judæa op i bjergene på den anden side af Jordanfloden. Og ifølge historien var det netop hvad de gjorde.

13. Hvorfor var de kristne i stand til at efterkomme Jesu opfordring til at flygte?

¹³ Men når romerne nu havde trukket sig tilbage fra Jerusalem, hvorfor skulle man da flygte? Ifølge Jesu ord var det der var indtruffet et vidnesbyrd om at ’Jerusalems ødelæggelse var nær’. (Lukas 21:20) Ja, dens ødelæggelse. Han forudsagde at der ville komme ’så stor en trængsel som der ikke havde været fra verdens begyndelse, og som heller ikke ville indtræffe igen’. Omkring tre og et halvt år efter, i år 70, oplevede Jerusalem faktisk ’en stor trængsel’ da hærføreren Titus førte de romerske hære mod byen. (Mattæus 24:21; Markus 13:19) Men hvorfor omtalte Jesus dette som en trængsel der var større end nogen anden trængsel både før og siden?

14. Hvorfor kan man sige at det der skete med Jerusalem i år 70, var ’en trængsel så stor som der ikke har været og heller ikke vil indtræffe igen’?

¹⁴ I år 607 f.v.t. var Jerusalem blevet ødelagt af babylonierne, og også i vort århundrede har byen været skueplads for voldsomme kampe. Men trængselen i år 70 var særlig omfattende. I løbet af omkring fem måneder lykkedes det Titus’ soldater at besejre jøderne og tage næsten 100.000 til fange som slaver, mens omkring 1.100.000 mistede livet. Desuden nedbrød romerne Jerusalem. Denne katastrofe betød at den jødiske tilbedelsesordning med templet som midtpunkt ophørte for altid. (Hebræerne 1:2) Derfor kunne man med rette betragte begivenhederne i år 70 som ’en trængsel så stor som der ikke har været [over denne by, dette folk og denne ordning] fra verdens begyndelse, og som heller ikke vil indtræffe igen’. — Mattæus 24:21.d