De sidste dage — ’Rige mod rige’

„Konflikten mellem nationerne fra 1914 til 1918 var ikke bare ’et ligegyldigt rygte om en eller anden ny krig’. Den indvarslede en helt ny form for krig, den første totale krig i menneskehedens historie. Dens varighed, intensitet og omfang overgik alt hvad man indtil da havde kendt eller i det hele taget forestillet sig. Den totale krig var en realitet.“ — The World in the Crucible (Verden i smeltedigelen) af Bernadotte E. Schmitt og Harold C. Vedeler.

ØDELÆGGELSERNE var så omfattende og antallet af omkomne så stort under krigen fra 1914 til 1918 at man i Frankrig den dag i dag kan finde mindesmærker for de faldne i La Grande Guerre, Den Store Krig. Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway kaldte senere krigen „den mest kolossale, blodtørstige og dårligt ledede nedslagtning der nogen sinde har fundet sted på jorden“. Den Store Krig fik betegnelsen „den første verdenskrig“ da endnu en verdenskrig gik over jorden fra 1939 til 1945.

Den første verdenskrig adskilte sig på mange måder fra tidligere tiders krige. I Vesteuropa nedslagtede de enorme hæres millioner af soldater hinanden på marker og i skove. Maskingeværet gjorde store indhug i fodfolkenes rækker. Som Gwynne Dyer siger i sin bog War: „Inden for to måneder [efter krigens udbrud] var over en million mand døde . . . Mekaniske våben — hurtigtskydende artilleri og maskingeværer der kunne udspy 600 projektiler i minuttet — fyldte luften med en dødbringende kugleregn.“ Kampvognen, undervandsbåden og flyvemaskinen ændrede tankegangen og fremgangsmåden. Nu kunne døden falde ned fra himmelen og stige op fra havet.

Skyttegravskrig med anvendelse af giftgasser tvang soldaterne til den yderste grænse for hvad de kunne udholde af lidelse og nedværdigelse. Den Store Krig adskilte sig også fra tidligere krige på en anden måde: „Dette var den første krig hvorunder krigsfangerne skulle tælles i millioner (i alt 8.400.000) og blev tilbageholdt i et længere tidsrum.“ (The World in the Crucible) Det var også den første krig der inddrog næsten hele den civile befolkning, enten i forsvar og våbenproduktion eller som ofre for invasion og kamphandlinger.

I denne forfærdelige krig så Jehovas vidner i 1914 begyndelsen til opfyldelsen af Jesu skæbnesvangre profetier. Men det skulle blive endnu værre.

Den anden verdenskrigs kolossale ødelæggelseskraft

Et andet vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage, selv set under en menneskelig synsvinkel, er menneskehedens mulighed for at udslette sig selv. Dr. Bernard Lown sagde i en tale da han fik Nobels fredspris: „Med den anden verdenskrig vandt den totale krig indpas — med principløse metoder, grænseløs vold og vilkårlige ofre. Ovnene i Auschwitz og atombombernes ødelæggelse af Hiroshima og Nagasaki indskrev et sort kapitel i beretningen om menneskets brutalitet.“

Har menneskeheden lært medfølelse og barmhjertighed af denne grufulde oplevelse? Han fortsætter: „Den langvarige pine hvorunder 50 millioner mennesker omkom [et tal der stort set svarer til befolkningstallet i England, Frankrig eller Italien], gav ikke et holdbart grundlag for en våbenstilstand der kunne hindre barbariet. Tværtimod bugnede arsenalerne snart af våben hvis ødelæggelseskraft var mange tusind gange større end den der blev udløst under den anden verdenskrig.“ — Kursiveret af os.

Vi har afgjort været vidne til at ’nation har rejst sig mod nation og rige mod rige’, og at rytteren på den ildrøde hest har spredt død over hele jorden. (Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:4)

De sidste dage — Et særpræg

„Oppenheimer [der var med til at konstruere atombomben] havde ret i sin grundlæggende opfattelse: at historien ændrede kurs i 1945. En større krig vil aldrig mere kunne udkæmpes på samme måde som den anden verdenskrig blev udkæmpet.“ — Weapons and Hope (Våben og håb) af Freeman Dyson.

ANVENDELSEN af atombomben i 1945 ændrede verden. Det markerede endnu et vendepunkt i krigens historie. Sådan opfattede en af bombens „fædre“, Robert Oppenheimer, situationen. Ved prøvesprængningen i New Mexico citerede han den hinduiske Bhagavad-Gita, idet han sagde: „Jeg er blevet døden, verdenernes ødelægger.“ Oppenheimer sagde også: „Denne verdens folk må slutte sig sammen, ellers vil de gå til grunde.“

I 1949 advarede en rådgivende komité af videnskabsmænd — deriblandt Oppenheimer — USA’s atomenergikommission mod udviklingen af den langt mere dødbringende brintbombe. I deres rapport hed det: „Dette er et supervåben; det befinder sig i en helt anden kategori end atombomben.“ Dette skyldes at brintbombens ødelæggelseskraft kan mangedobles ved tilførsel af det billige brændstof deuterium. På blot fire år var atombomben blevet reduceret til et stykke legetøj.

Enrico Fermi og Isidor Rabi, der også var medlemmer af den rådgivende komité, advarede med endnu stærkere ord: „Den kendsgerning at der ikke er nogen grænser for dette våbens ødelæggelseskraft betyder at selve dets eksistens og kundskaben om dets konstruktion udgør en fare for menneskeheden som et hele. Dette må nødvendigvis være et onde uanset hvilket lys man ser det i.“ (Kursiveret af os.) Disse videnskabsmænd var klar over at mennesket nu kunne udslette sig selv. Men deres advarsel mod udviklingen af brintbomben blev ignoreret.

’Domsprofetier med et videnskabeligt grundlag’

Den ufattelige ødelæggelseskraft som mennesket nu er i besiddelse af kan illustreres med et enkelt eksempel som nævnes af dr. Lown, der er medformand for foreningen Internationale Fysikere for Forebyggelse af Kernekrig. „En enkelt moderne undervandsbåd har cirka otte gange så stor en ildkraft som den der blev udløst under hele den anden verdenskrig — tilstrækkelig til at udslette alle storbyer på den nordlige halvkugle.“ Læg mærke til det — det var blot én undervandsbåds ødelæggelseskraft! Stormagterne har i snesevis af skibe og undervandsbåde med kernevåben. Når man hertil føjer de landbaserede våben og de luftbårne missiler, kommer det samlede antal atomsprænghoveder op på over 50.000!

Har mennesket nogen sinde før i historien stået med en så frygtindgydende kraft i hænderne? Dr. Lown indrømmer at enhver historisk periode har haft sine upåagtede profeter. Hvad er da forskellen nu? Han forklarer: „Vor tid er den første hvori domsprofetierne skyldes objektive videnskabelige analyser.“ Hvis der skulle komme en kernekrig, siger han, „er det ren og skær hybris [overmod] at foregive at der vil være overlevende blandt menneskene efter en sådan menneskeskabt katastrofe“.

Voksende „angst blandt nationerne“

I 1945 slap menneskene atomkrigens onde ånd ud af videnskabens magiske lampe, og de kan aldrig på nogen måde få den tilbage i lampen igen. De kan tilintetgøre deres kernevåben, men hvordan skulle de kunne fjerne den kundskab der altid kan lede tilbage til dem? Begivenhederne i Hiroshima og Nagasaki plus udviklingen af endnu mere raffinerede kernevåben har derfor øget risikoen for „frygtelige ting“ og „store tegn“ fra himmelen, og for „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. — Lukas 21:11, 25.

Nationernes angst er også blevet forstærket af den hurtige kommunikation. Først i vort tyvende århundrede har moderne kommunikationssystemer (radio, fjernsyn, datamater og satellitter) givet hele menneskeheden mulighed for at høre om krige og katastrofer umiddelbart efter at de er indtruffet, og dette har spredt frygt og angst blandt nationerne på en måde som aldrig før har været mulig. Man ikke blot hører om kamphandlinger og blodsudgydelser, man kan med egne øjne se det i fjernsynet i samme øjeblik som det foregår!

Krigens ar

Nu i 1988 findes der verden over millioner af familier som har erfaret en del af beviset på at vi lever i de sidste dage. De har mistet en eller flere af dem de holder af i de to verdenskrige eller i en af de andre større konflikter (Korea, Vietnam, Iran-Irak, Libanon og så videre). Måske har du selv mistet en broder, en fader, en bedstefader eller en onkel som er faldet i en krig. Også millioner af mødre, bedstemødre, søstre og tanter er omkommet i krige og koncentrationslejre.

I vor generation har hære desuden voldtaget og plyndret civile hvor de er kommet frem i Europa og Det Fjerne Østen. De overlevende, navnlig kvinderne, er den dag i dag mærket med ar efter denne mishandling. Er menneskene nogen sinde før sunket så dybt at de har gjort sig skyldige i så nedværdigende og tåbelige handlinger?

Siden 1914 er den ildrøde apokalyptiske hest der symboliserer krig og nedslagtning, afgjort redet hen over jorden med den bleggrønne hest, døden, som følgesvend. — Åbenbaringen 6:4.

De sidste dage — Hungersnød, pest, forurening — og forkyndelse om Riget

„Hungersnøden optræder også i en anden form. Det er den sult som dag ud og dag ind plager over 700 millioner mennesker. . . . Hvert år dræber denne stort set usynlige sult helt op til 18-20 millioner mennesker — over dobbelt så mange som døde i hvert af årene under den anden verdenskrig.“ — World Hunger — Twelve Myths (Tolv myter om hungersnøden i verden) af Frances Moore Lappé og Joseph Collins.

SOM Jesus forudsagde skulle vor generation også få sin del af hungersnøden og fødevaremangelen. Har den det? Ja, men i nogle tilfælde uden så god grund som i tidligere generationer. Som følge af den moderne teknik og de nye kommunikations- og transportmetoder burde hungersnøden nu høre fortiden til. Men jordejere og politikere har brugt mennesker som brikker i det store spil uden hensyn til de lidelser det har skabt for de fattige og jordløse.

Afrika plages stadig af hungersnød og fødevaremangel. Så sent som i september 1987 advarede The New York Times om at Etiopien igen var under belejring, i den forstand at „hungersnøden atter spredte sig hastigt i dette fattige afrikanske land“. Den tidligere leder af nødhjælpen til de hungerramte i Etiopien har sagt: „Efter alt at dømme er omtrent fem millioner mennesker nu berørt af hungersnøden, og vi ved ikke hvor slemt det vil blive.“

Samtidige rapporter fra det enorme subkontinent Indien udmaler en uhyggelig situation forårsaget af tørke. Landets landbrugsminister har sagt: „Cirka 60 procent af den samlede befolkning vil komme til at lide under denne tørke.“ Han tilføjede at „dette tal var langt højere end de tidligere skøn, og betød at omkring 470 millioner af Indiens befolkning på 780 millioner var berørt“. Er disse tal og de realiteter der ligger bag ikke næsten ufattelige?

Til den konstante cyklus af hungersnød, oversvømmelser og tørker skal føjes den forfærdelige pris der måtte betales i form af sult under og efter de to verdenskrige. En forfatter beskriver situationen i 1945-46 med disse ord: „En verdensomspændende fødevaremangel rasede som følge af krigen, og situationen i hele Europa . . . var katastrofal. Snart skulle der udbryde en alvorlig hungersnød i dele af Rusland og i Rumænien, og i Grækenland ville tusinder sulte ihjel. Selv i Storbritannien skulle brødet blive rationeret, for første gang i landets historie.“

Ja, hungersnødens sorte hest, hvis rytter har en vægt i sin hånd, er galoperet gennem nationerne og gør det stadig. — Åbenbaringen 6:5, 6.

Pest og plage

Jesus forudsagde at en del af tegnet på de sidste dage skulle være „pest“. (Lukas 21:11) Har pest været et problem her i det 20. århundrede? Ja. Begyndende med den spanske syge, der ved slutningen af den første verdenskrig berøvede cirka 20 millioner mennesker livet, har menneskeheden, som i tidligere generationer, været plaget af sygdomme. Og på trods af de tekniske og lægevidenskabelige fremskridt der er gjort her i de sidste dage er der stadig hvert år millioner som bliver syge og dør.

I den velstående vestlige verden bliver der konstant anmodet om penge til forskning i helbredelse af kræft, hjertesygdomme og AIDS. Disse og andre lidelser dræber hvert år flere hundrede tusind mennesker. Men der findes andre sygdomme som årligt berøver millioner af mennesker livet i Afrika, Asien og Latinamerika.

I bogen Mirage of Health (Sundhedens illusion) skriver René Dubos: „Malaria, andre protozoiske infektioner og indvoldsorm er årsag til fysiologisk og økonomisk elendighed i de fleste underprivilegerede områder.“ Som følge heraf „er der årligt millioner af mennesker i Asien, Afrika og Latinamerika der lider og dør på grund af ankylostomiasis, afrikansk sovesyge og malaria“. Man kan ikke bedømme hvilken elendighed disse sygdomme forårsager blot ved at se på hvor mange der dør som følge af dem. Dubos skriver: „De mikrobielle sygdomme er ikke blevet besejret.“

Han fortsætter: „I modsætning hertil får [den hvide mands] selviskhed ham til at betragte enhver videnskabelig opdagelse der har indflydelse på hans eget velbefindende, som hyllet i videnskabelig trylleglans.“ Netop derfor tales der så meget om kræft og hjertesygdomme i den vestlige verden. Lad os heller ikke glemme kønssygdommene. Ifølge et lægevidenskabeligt tidsskrift er der årligt cirka tre millioner nye tilfælde af gonorré i De Forenede Stater.

Men uanset om vi betragter industrilandene eller udviklingslandene, ser vi vidnesbyrd om Apokalypsens fjerde hest, ’den bleggrønne hest, døden, og dødbringende plage’. — Åbenbaringen 6:8.