„Der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn. Og der vil være tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord.“ (Lukas 21:11, 25, 26)

Under den første verdenskrig blev en række frygtelige nye våben bragt i anvendelse. Fra himmelen regnede det ned med kugler og bomber fra flyvemaskiner og zeppelinere. Og endnu mere forfærdelig var al den død og ødelæggelse, deriblandt de to atombomber, som blev kastet over forsvarsløse civile under den anden verdenskrig.

Menneskene er også nået ud i det ydre rum, hvor „sol og måne og stjerner“ befinder sig. Ballistiske missiler når højt op i atmosfæren før de farer ned mod deres bestemmelsessted. Rumsonder har krydset vort solsystem og forladt det. Og nationerne bliver mere og mere afhængige af menneskeskabte satellitter i kredsløb om jorden. Navigationssatellitter og meteorologiske satellitter sætter dem i stand til at styre langdistanceraketter med frygtindgydende præcision. Der bliver også gjort udstrakt brug af kommunikations- og spionsatellitter. „Satellitterne er blevet øjne, ører og mund for supermagternes væbnede styrker,“ skriver Michael Sheehan i sin bog The Arms Race.

Et nyligt eksempel på dette var luftangrebet på Libyen. Tidsskriftet Aviation Week & Space Technology forklarer: „Amerikanske . . . satellitfotos blev anvendt ved forberedelsen af angrebet og den efterfølgende bedømmelse af det. Forsvarets vejrsatellitprogram skaffede meteorologiske oplysninger, og militærets kommunikationssatellitter blev brugt til styring af angrebet.“ Da de militære satellitter spiller så afgørende en rolle, har begge supermagter udviklet antisatellitvåben. Den ene af supermagterne er i gang med et rumvåbenprogram der populært kaldes stjernekrigsprojektet. Men om supermagterne virkelig vil indlede en stjernekrig, kan kun tiden vise.