LOT
En sønnesøn af Tara og søn af Abrahams (Abrams) broder Haran; Abrahams nevø. — 1Mo 11:27.
Lots fader, Haran, døde i Ur i Kaldæa, og Lot tog derfor med Tara, Abram og Saraj fra Ur til byen Karan, hvor hans farfader, Tara, døde. (1Mo 11:28, 31, 32) Lot rejste derefter til Kana’an med Abram og Saraj og fulgte senere med dem til Ægypten og tilbage igen. (1Mo 12:4, 5; 13:1) Eftersom Lots og Abrams hjorde var vokset, kunne de ikke bo sammen mere i Kana’an da de vendte tilbage, og desuden opstod der en strid mellem deres kvæghyrder. (1Mo 13:5-7) Da Abram ikke ønskede at dette skulle fortsætte, foreslog han at de skiltes, og han lod sin nevø vælge bosted først. Lot valgte et vandrigt område, egnen ved Jordans nedre løb. Han flyttede sin lejr mod øst og rejste til sidst sit telt nær Sodoma. (1Mo 13:8-12) Lot blev dog ikke som indbyggerne i Sodoma. Han viste sig at være ’en retfærdig mand’, og ved det han „så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger“. — 2Pe 2:8.
På et tidspunkt sammensvor fire invaderende konger sig og besejrede fem lokale konger, deriblandt Sodomas konge, hvorpå de plyndrede byen og tog Lot til fange. Da Abram hørte om dette, mønstrede han 318 trælle, besejrede de sammensvorne konger, befriede Lot og bragte de stjålne ejendele tilbage til deres ejermænd. — 1Mo 14:1-16.
Besøg af engle. Senere, umiddelbart før Sodoma blev tilintetgjort, viste Lot gæstfrihed mod to engle der kom til ham. Byens mænd omringede imidlertid huset og forlangte i en umoralsk hensigt at gæsterne blev bragt ud til dem. Lot søgte at beskytte sine gæster og tilbød endog pøbelen sine to døtre, der var jomfruer. I vrede trængte byens mænd voldsomt ind på Lot, hvorpå englene trak ham ind i huset og slog Sodomas ugudelige indbyggere med blindhed. — 1Mo 19:1-11.
Udfries fra Sodoma. Englene fortalte Lot at skriget mod Sodomas indbyggere var blevet stort for Jehovas ansigt, og at de var blevet sendt for at ødelægge byen. På englenes bud advarede Lot sine vordende svigersønner, der åbenbart havde til hensigt at ægte hans døtre, men endnu ikke havde gjort det. (Jf. 1Mo 19:8, 14.) Lots svigersønner lyttede imidlertid ikke til ham. (1Mo 19:12-14) Ved daggry tilskyndede englene Lot, hans hustru og deres to døtre til at tage af sted straks og skyndede på dem ved at gribe deres hånd. På Lots anmodning tillod englene ham at flygte til den nærliggende by Zoar. Da Lot var ankommet dertil, bragte Jehova ødelæggelse ved ild og svovl over Sodoma og Gomorra. Lots hustru (hvis navn ikke nævnes i Bibelen) var imidlertid ulydig og „så sig omkring bag ved ham“, måske med længsel efter det hun havde forladt, og „hun blev til en saltstøtte“. — 1Mo 19:15-26.
Lot flyttede senere fra Zoar og bosatte sig i en hule i bjerglandet. Lots vordende svigersønner var åbenbart omkommet i Sodoma, og hans to døtre havde derfor ingen ægtefæller. De gav deres fader vin så han blev beruset, og havde derefter seksuelt samkvem med ham uden hans vidende. Dette gjorde de for at få afkom ved deres fader. Som følge heraf fik hver af dem en søn, hvorfra henholdsvis moabitterne og ammonitterne nedstammede. — 1Mo 19:30-38, fdnr.; 5Mo 2:9, 19.
En advarsel. Jesus Kristus bekræftede ægtheden af den bibelske beretning om Lot. Han nævnte at tiden for hans nærværelse, „Menneskesønnens dage“, ville svare til Lots tid da folk ubekymret spiste, drak, købte, solgte, plantede og byggede indtil ild og svovl regnede ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle. Kristus påpegede at de der levede til den tid, ikke burde vende tilbage til det der lå bagved, og idet han henviste til Lots hustru, understregede han hvilke alvorlige følger dette ville få. — Lu 17:26-32.