Datidens jøder ville opleve en stor trængsel

11. Hvad sagde Jesus om „denne generation“?

¹¹ Mange jøder var af den opfattelse at deres tilbedelsesordning med templet som midtpunkt ville fortsætte i det uendelige. Men Jesus sagde: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Mattæus 24:32-35.

12, 13. Hvordan forstod Jesu disciple udtrykket „denne generation“?

¹² I årene frem til år 66 ville de kristne have set mange af de første dele af det sammensatte tegn gå i opfyldelse — krig, hungersnød og en omfattende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. (Apostelgerninger 11:28; Kolossenserne 1:23) Men hvornår ville enden komme? Hvad mente Jesus da han sagde: ’Denne generation [græsk: geneaʹ] vil ikke forsvinde’? Jesus havde ofte kaldt den brede masse af samtidige jøder som modstod ham, deriblandt de religiøse ledere, for „en ond og utro generation“. (Mattæus 11:16; 12:39, 45; 16:4; 17:17; 23:36) Da han på Oliebjerget igen talte om „denne generation“, sigtede han tydeligvis ikke til alle de jøder der havde levet op gennem tiden; han sigtede heller ikke til sine disciple, der ganske vist var „en udvalgt slægt“. (1 Peter 2:9) Jesus sagde heller ikke at han med udtrykket „denne generation“ sigtede til et tidsrum.

¹³ Jesus tænkte snarere på de jøder der dengang modstod ham, og som ville erfare opfyldelsen af det tegn han gav. Hvad angår udtrykket „denne generation“ i Lukas 21:32, har professor Joel B. Green sagt: „I det tredje evangelium sigter udtrykket ’denne generation’ (og beslægtede udtryk) ofte til en kategori af mennesker der modsætter sig Guds hensigt. . . . [Det sigter] til folk der stædigt vender Guds hensigt ryggen.“b

14. Hvad erfarede den dalevende „generation“, og hvordan var udfaldet anderledes for de kristne?

¹⁴ Den onde generation af jødiske modstandere der kunne iagttage tegnets opfyldelse, ville også opleve afslutningen. (Mattæus 24:6, 13, 14) Og det gjorde de! I år 70 vendte den romerske hær tilbage anført af Titus, søn af kejser Vespasian. De lidelser som jøderne, der nu igen var spærret inde i byen, måtte igennem, er næsten ufattelige.c Øjenvidnet Flavius Josefus siger at da romerne havde ødelagt byen, var omkring 1.100.000 jøder omkommet og cirka 100.000 var taget til fange, hvoraf de fleste kort efter døde af sult eller omkom i de romerske arenaer. Trængselen i år 66 til 70 var den største som Jerusalem og den jødiske ordning indtil da havde oplevet og nogen sinde ville komme til at opleve. Det gik meget anderledes med de kristne der havde givet agt på Jesu profetiske advarsel og havde forladt Jerusalem efter at de romerske hære havde trukket sig tilbage i år 66. De salvede kristne „udvalgte“ blev „frelst“ eftersom de befandt sig i sikkerhed i år 70. — Mattæus 24:16, 22.