Kapitel 40

Slangens hoved knuses

Fjortende syn — Åbenbaringen 20:1-10

Emne: Satan i afgrunden, tusindårsriget, menneskehedens endelige prøve og Satans udslettelse

Tiden for opfyldelsen: Fra afslutningen af den store trængsel til det tidspunkt da Satan udslettes

1. Hvordan er opfyldelsen af den første profeti i Bibelen skredet frem?

HUSKER du den første profeti i Bibelen? Den blev udtalt af Jehova Gud da han sagde til Slangen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Nu bringes opfyldelsen af denne profeti frem til sit klimaks! Vi har i det foregående set hvordan Satan har ført krig mod Jehovas hustrulignende himmelske organisation. (Åbenbaringen 12:1, 9) Slangens jordiske afkom bestående af religiøse, politiske og kommercielle kræfter har på jorden udsat kvindens afkom, Jesus Kristus og hans 144.000 salvede disciple, for grusom forfølgelse. (Johannes 8:37, 44; Galaterne 3:16, 29) Satan påførte Jesus en lidelsesfuld død. Men hans død var blot som et sår i hælen, for Gud oprejste sin trofaste søn på den tredje dag. — Apostelgerninger 10:38-40.

2. Hvordan bliver slangen knust, og hvad sker der med slangens jordiske afkom?

² Hvordan vil det gå slangen og hans afkom? Omkring år 56 skrev apostelen Paulus et langt brev til de kristne i Rom, og i slutningen af brevet opmuntrede han dem med ordene: „Den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“ (Romerne 16:20) Ja, Satan skal knuses! Paulus anvendte her et græsk ord, syntriʹbō, der betyder at nedtræde, at knuse til en geleagtig tilstand, at tilintetgøre fuldstændigt ved knusning. Og med hensyn til slangens jordiske afkom, så udsættes den for svære plager på Herrens dag, plager som vil kulminere i den store trængsel ved at Babylon den Store og verdens politiske systemer, sammen med deres økonomiske og militære støtter, bliver knust og tilintetgjort. (Åbenbaringen, kapitlerne 18 og 19) På denne måde bringer Jehova fjendskabet mellem de to former for afkom til et klimaks. Guds kvindes afkom sejrer over slangens jordiske afkom, og dette afkom udslettes!

Satan kastes i afgrunden

3. Hvordan beskriver Johannes det der venter Satan?

³ Hvad venter der så Satan selv og hans dæmoner? Johannes fortæller: „Og jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år. Og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke kunne vildlede nationerne mere førend de tusind år var til ende. Derefter skal han løses en kort tid.“ — Åbenbaringen 20:1-3.

4. Hvem er engelen med afgrundens nøgle, og hvordan ved vi det?

⁴ Hvem er denne engel? Han må have en kolossal magt siden han kan rydde Jehovas ærkefjende af vejen. Han har „afgrundens nøgle og en stor lænke“. Dette minder os om et tidligere syn, hvor kongen over græshopperne kaldes „afgrundens engel“. (Åbenbaringen 9:11) Her ser vi altså igen Jehovas ypperste forkæmper, den herliggjorte Jesus Kristus, i aktion. Denne ærkeengel som kastede Satan ud af himmelen, som dømte Babylon den Store, og som gjorde det af med „jordens konger og deres hære“ i Harmagedon, vil afgjort ikke træde til side nu og lade en ringere engel sætte kronen på værket ved at kaste Satan i afgrunden! — Åbenbaringen 12:7-9; 18:1, 2; 19:11-21.

5. Hvad gør afgrundens engel med Satan Djævelen, og hvorfor?

⁵ Da den store, ildrøde drage blev kastet ned fra himmelen blev den omtalt som „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:3, 9) Nu da Satan bliver grebet for at blive kastet i afgrunden, beskrives han igen som „dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan“. Denne berygtede opsluger, bedrager, bagvasker og modstander bliver lænket og kastet i afgrunden, som bliver lukket og forseglet, ’så han ikke kan vildlede nationerne mere’. Satan skal forblive i afgrunden i tusind år, hvor han ikke vil kunne påvirke menneskene mere end en fange der sidder indespærret i et dybt fangehul. Afgrundens engel afskærer Satan fra enhver kontakt med Retfærdsriget. Hvilken befrielse for menneskeheden!

6. (a) Hvad vidner om at dæmonerne også kommer i afgrunden? (b) Hvad kan nu begynde, og hvorfor?

⁶ Hvad sker der med dæmonerne? De er også blevet ’bevogtet til dom’. (2 Peter 2:4) Satan kaldes „Beelzebul, dæmonernes hersker“. (Lukas 11:15, 18; Mattæus 10:25) I betragtning af deres langvarige samarbejde med Satan må man forvente at de vil få samme dom som han. Dæmonerne har længe næret frygt for afgrunden; ved en lejlighed da de blev konfronteret med Jesus, blev de „ved med at bønfalde ham om ikke at befale dem at gå ned i afgrunden“. (Lukas 8:31) Når Satan bliver kastet i afgrunden, vil hans engle med sikkerhed blive kastet derned sammen med ham. (Jævnfør Esajas 24:21, 22.) Efter at Satan og hans dæmoner er blevet bundet i afgrunden, kan Jesu Kristi tusindårige regering begynde.

7. (a) Hvilken tilstand vil Satan og hans dæmoner befinde sig i mens de opholder sig i afgrunden, og hvordan ved vi det? (b) Er Hades og afgrunden det samme? (Se fodnoten.)

⁷ Vil Satan og hans dæmoner være aktive mens de befinder sig i afgrunden? Tænk her på det skarlagenrøde, syvhovedede vilddyr der ’var, men ikke er, og dog skal stige op af afgrunden’. (Åbenbaringen 17:8) Mens det befandt sig i afgrunden, ’var det ikke’. Det var lammet, ikkefungerende, praktisk talt dødt. I lighed med dette sagde apostelen Paulus med hensyn til Jesus: „’Hvem vil stige ned i afgrunden?’ det vil sige, for at bringe Kristus op fra de døde.“ (Romerne 10:7) Da Jesus befandt sig i denne afgrund, var han død.a Det er derfor rimeligt at slutte at Satan og hans dæmoner vil befinde sig i en tilstand af dødlignende uvirksomhed i de tusind år de opholder sig i afgrunden. Det er i sandhed gode tidender for dem der elsker retfærdighed!

Dommere i tusind år

8, 9. Hvad fortæller Johannes nu om dem der sidder på troner, og hvem er det?

⁸ Efter de tusind år bliver Satan løst fra afgrunden en kort tid. Hvorfor? Før Johannes giver os svaret, henleder han vor opmærksomhed på noget der sker i begyndelsen af denne tidsperiode. Vi læser: „Og jeg så troner, og der var nogle som satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme.“ (Åbenbaringen 20:4a) Hvem er det der sidder på troner og hersker i himmelen sammen med den herliggjorte Jesus?

⁹ Det er ’de hellige’ der ifølge Daniels profeti får del i Riget og herredømmet sammen med den der er „som en menneskesøn“. (Daniel 7:13, 14, 18) Det er de samme som de 24 ældste der sidder på himmelske troner i Jehovas nærhed. (Åbenbaringen 4:4) Blandt dem er de tolv apostle, som Jesus gav dette løfte: „I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Mattæus 19:28) Blandt dem er også Paulus såvel som de kristne i Korinth der forblev trofaste, og endvidere de medlemmer af menigheden i Laodikea som sejrede. — 1 Korinther 4:8; 6:2, 3; Åbenbaringen 3:21.

10. (a) Hvordan beskriver Johannes nu de 144.000 konger? (b) Hvem omfatter de 144.000 konger, ifølge det Johannes tidligere har fortalt?

¹⁰ I alt 144.000 troner er gjort rede til disse salvede sejrvindere som er „blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“. (Åbenbaringen 14:1, 4) Johannes fortsætter: „Ja, jeg så sjælene af dem der var blevet henrettet med økse på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud, og dem som ikke havde tilbedt vilddyret eller dets billede og som ikke havde modtaget mærket på deres pande og på deres hånd.“ (Åbenbaringen 20:4b) Disse konger omfatter altså de salvede kristne martyrer som tidligere, da det femte segl blev åbnet, spurgte Jehova hvor længe han endnu ville vente med at hævne deres blod. På det tidspunkt fik de hver en lang, hvid klædning og fik at vide at de skulle vente endnu en kort tid. Men nu er de blevet hævnet ved at Babylon den Store er blevet tilintetgjort, ved at nationerne er blevet udslettet af kongernes Konge og herrernes Herre, og ved at Satan er blevet kastet i afgrunden. — Åbenbaringen 6:9-11; 17:16; 19:15, 16.

11. (a) Hvordan skal vi forstå udtrykket „henrettet med økse“? (b) I hvilken forstand kan det siges at alle de 144.000 har lidt en offerdød?

¹¹ Er alle disse 144.000 kongelige dommere blevet „henrettet med økse“? Rent bogstaveligt gælder det sandsynligvis kun et forholdsvis lille antal af dem. Udtrykket synes imidlertid at omfatte enhver form for martyrdød som de salvede kristne måtte lide.b (Mattæus 10:22, 28) Der er ingen tvivl om at Satan kunne tænke sig at henrette hver eneste af dem. Men trods dette er det ikke alle Jesu salvede brødre der dør som martyrer. Mange af dem dør af sygdom eller alderdom. Disse hører imidlertid også til den skare Johannes nu ser. De har alle, i en vis forstand, lidt en offerdød. (Romerne 6:3-5) Desuden var ingen af dem en del af verden. De blev derfor alle hadet af verden og var i realiteten døde i dens øjne. (Johannes 15:19; 1 Korinther 4:13) Ingen af dem tilbad vilddyret eller dets billede, og ved deres død bar ingen af dem vilddyrets mærke. De døde alle som sejrvindere. — 1 Johannes 5:4; Åbenbaringen 2:7; 3:12; 12:11.

12. Hvad beretter Johannes om de 144.000 konger, og hvornår bliver de levende?

¹² Nu er disse sejrvindere levende igen. Johannes fortæller: „Og de blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år.“ (Åbenbaringen 20:4c) Vil det sige at disse dommere først bliver oprejst når nationerne er blevet udslettet og Satan og hans dæmoner er kommet i afgrunden? Nej. De fleste af dem var allerede yderst levende under disse begivenheder, for de drog sammen med Jesus imod nationerne i Harmagedon. (Åbenbaringen 2:26, 27; 19:14) Paulus nævnte at deres opstandelse ville finde sted kort efter at Jesu nærværelse var begyndt, hvilket skete i 1914, og at nogle ville blive oprejst før andre. (1 Korinther 15:51-54; 1 Thessaloniker 4:15-17) Det at de ’bliver levende’ er altså noget som indtræffer i løbet af en tidsperiode, efterhånden som de hver især opnår det udødelige livs gave i himmelen. — 2 Thessaloniker 1:7; 2 Peter 3:11-14.

13. (a) Hvordan skal vi opfatte længden af de tusind år som de 144.000 hersker i, og hvorfor? (b) Hvordan betragtede Papias fra Hierapolis de tusind år? (Se fodnoten.)

¹³ De skal herske og dømme i tusind år. Er det bogstaveligt tusind år, eller skal det opfattes symbolsk som en lang periode af ubestemt varighed? „Tusinder“ kan betegne et stort, ikke nærmere bestemt antal, som i Første Samuelsbog 21:11. Men her skal „tusind“ opfattes bogstaveligt, eftersom perioden nævnes tre gange i Åbenbaringen 20:5-7 som „de tusind år“. Paulus omtalte denne domstid som „en dag“ da han erklærede: „[Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed.“ (Apostelgerninger 17:31) Eftersom Peter fortæller at én dag for Jehova er som tusind år, stemmer det udmærket at denne domsdag rent bogstaveligt varer tusind år.c — 2 Peter 3:8.

De øvrige af de døde

14. (a) Hvilken bemærkning indskyder Johannes vedrørende „de øvrige af de døde“? (b) Hvordan kaster udtalelser som er fremsat af apostelen Paulus, lys over udtrykket ’blive levende’?

¹⁴ Men hvem skal disse konger dømme, hvis det er som Johannes her indskyder: „(De øvrige af de døde blev ikke levende førend de tusind år var til ende)“? (Åbenbaringen 20:5a) Også her må udtrykket ’blive levende’ forstås ud fra sammenhængen. Det kan have forskellige betydninger, alt efter omstændighederne. Paulus sagde for eksempel til sine salvede medkristne: „Jer gjorde Gud levende skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder.“ (Efeserne 2:1) De salvede kristne blev altså ’gjort levende’ allerede i det første århundrede, idet de blev erklæret retfærdige på grundlag af deres tro på Jesu offer. — Romerne 3:23, 24.

15. (a) Hvilket forhold havde Jehovas førkristne vidner til Gud? (b) Hvordan bliver de andre får „levende“, og hvornår vil de i fuldeste forstand tage jorden i besiddelse?

¹⁵ Svarende hertil blev førkristne vidner for Jehova erklæret retfærdige som Guds venner, og Abraham, Isak og Jakob blev omtalt som ’levende’ skønt de var fysisk døde. (Mattæus 22:31, 32; Jakob 2:21, 23) Men både de og alle andre som bliver oprejst, foruden den store skare trofaste andre får der overlever Harmagedon, og de børn der måtte fødes dem i den nye verden, mangler endnu at blive ført frem til menneskelig fuldkommenhed. Dette vil Kristus og hans medkonger og underpræster sørge for på den tusindårige domsdag, på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Ved slutningen af den dag vil „de øvrige af de døde“ være ’blevet levende’ i den forstand at de til den tid er fuldkomne mennesker. Som vi skal se, må de derefter gennemgå en endelig prøve, men de vil møde prøven som fuldkommengjorte mennesker. Når de har bestået prøven vil Gud erklære dem værdige til at leve evigt, retfærdige i fuldeste forstand. De vil da erfare den fuldstændige opfyldelse af løftet: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Hvilken herlig fremtid der venter den lydige menneskehed!

Den første opstandelse

16. Hvordan beskriver Johannes den opstandelse som de der skal herske som konger sammen med Kristus får del i, og hvorfor?

¹⁶ Johannes vender nu tilbage til dem der „blev levende og herskede som konger sammen med Messias“, idet han skriver: „Dette er den første opstandelse.“ (Åbenbaringen 20:5b) Hvordan er denne opstandelse den første? Den er først i tid, for de der får del i den er „en førstegrøde for Gud og for Lammet“. (Åbenbaringen 14:4) Den er også først i betydning, eftersom de der har andel i den bliver Jesu medregenter i hans himmelske rige og skal dømme den øvrige del af menneskeheden. Endelig er den først i beskaffenhed. Bortset fra Jesus Kristus selv, er de der bliver oprejst i den første opstandelse nemlig de eneste skabninger Bibelen omtaler som får udødelighed. — 1 Korinther 15:53; 1 Timoteus 6:16.

17. (a) Hvordan beskriver Johannes de velsignede udsigter de salvede kristne har? (b) Hvad er „den anden død“, og hvorfor har den „ingen myndighed“ over de 144.000 sejrvindere?

¹⁷ Hvilke velsignede udsigter disse salvede har! Det er som Johannes erklærer: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over.“ (Åbenbaringen 20:6a) Som Jesus lovede de kristne i Smyrna, vil disse sejrvindere der får del i den første opstandelse ikke være i fare for at blive skadet af „den anden død“, der er ensbetydende med tilintetgørelse, udslettelse uden håb om nogen opstandelse. (Åbenbaringen 2:11; 20:14) Den anden død har „ingen myndighed“ over disse sejrvindere, for de har iført sig uforgængelighed og udødelighed. — 1 Korinther 15:53.

18. Hvad siger Johannes nu om jordens nye herskere, og hvad vil de afstedkomme?

¹⁸ Hvilken forskel fra situationen under de jordiske konger der har hersket under Satans myndighed! Disse konger har i bedste fald kun regeret i 50-60 år, og det store flertal af dem har siddet på tronen i væsentlig kortere tid. Mange af dem har undertrykt menneskene. Og uanset hvordan det har været, hvordan skulle nationerne da få varig gavn af et herredømme der udøves af skiftende herskere med en skiftende politik? I modsætning til dette siger Johannes om jordens nye herskere: „Men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6b) Sammen med Jesus vil de udgøre den eneste regering i tusind år. Med deres præstetjeneste, hvorved de forvalter værdien af Jesu fuldkomne offer, vil de føre lydige mennesker frem til åndelig, moralsk og legemlig fuldkommenhed. Med deres tjeneste som konger vil de sørge for at der opbygges et verdensomspændende menneskesamfund der afspejler Jehovas retfærdighed og hellighed. Og som dommere i tusind år vil de sammen med Jesus kærligt føre lydige mennesker frem til målet, det evige liv. — Johannes 3:16.

Den endelige prøve

19. Hvilken tilstand vil jorden og menneskeheden befinde sig i når tusindårsriget er til ende, og hvad gør Jesus nu?

¹⁹ Når tusindårsriget er til ende vil hele jorden være kommet til at ligne den oprindelige Edens have. Den vil være et sandt paradis. Den fuldkomne menneskehed vil ikke længere behøve en ypperstepræst til at gå i forbøn for sig hos Gud, eftersom alle spor af adamitisk synd vil være fjernet og den sidste fjende, døden, vil være gjort til intet. Kristi rige vil have gennemført Guds hensigt — at skabe én verden med én regering. Når dette er sket „overgiver [Jesus] riget til sin Gud og Fader“. — 1 Korinther 15:22-26; Romerne 5:12.

20. Hvad fortæller Johannes der vil ske når tiden er inde til den endelige prøve?

²⁰ Tiden er nu inde til en endelig prøve. Vil denne fuldkommengjorte menneskeverden, i modsætning til de første mennesker i Eden, stå fast i sin uangribelighed? Johannes fortæller hvad der sker: „Og når de tusind år er til ende, vil Satan blive løst af sit fængsel, og han vil gå ud og vildlede de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til krigen. Tallet på disse er som sandet ved havet. Og de rykkede frem over jordens bredde og omringede de helliges lejr og den elskede by.“ — Åbenbaringen 20:7-9a.

21. Hvordan gør Satan nu et sidste forsøg, og hvorfor skulle det ikke overraske os at nogle vil følge Satan, selv efter tusindårsriget?

²¹ Hvordan vil Satans sidste forsøg forme sig? Han vildleder „de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog,“ og samler dem „til krigen“. Hvem kunne dog stille sig på Satans side efter tusind års glædeligt og opbyggende teokratisk styre? Vi må ikke glemme at Satan var i stand til at vildlede det fuldkomne menneskepar som levede lykkeligt i Edens paradis. Det lykkedes ham også at vildføre himmelske engle som havde set det oprindelige oprørs dårlige resultater. (2 Peter 2:4; Judas 6) Vi skal derfor ikke blive overraskede over at nogle fuldkomne mennesker vil blive lokket til at følge Satan, selv efter at Guds rige har udøvet sit herlige herredømme i tusind år.

22. (a) Hvad ligger der i udtrykket „de nationer der er ved jordens fire hjørner“? (b) Hvorfor kaldes oprørerne „Gog og Magog“?

²² Bibelen kalder disse oprørere „nationer der er ved jordens fire hjørner“. Det vil ikke sige at menneskeheden igen vil være blevet opdelt i adskilte nationale grupper. Det betyder blot at de der gør oprør vil skille sig ud fra Jehovas retfærdige og loyale tjenere og lægge den samme dårlige ånd for dagen som nationerne gør i dag. Ligesom Gog fra Magog i Ezekiels profeti vil de „udtænke en ond plan“ med det mål at gøre det af med det teokratiske styre på jorden. (Ezekiel 38:3, 10-12) Det er derfor de kaldes „Gog og Magog“.

23. Hvad vil det sige at oprørernes antal er „som sandet ved havet“?

²³ Tallet på dem der slutter sig til Satan i hans oprør vil være „som sandet ved havet“. Hvor mange er det? Der er ikke fastsat noget antal. (Jævnfør Josua 11:4; Dommerbogen 7:12.) Oprørernes endelige antal vil afhænge af hvordan hver enkelt reagerer på Satans bedrageriske kneb. Det vil dog uden tvivl være et betragteligt antal, for de vil føle at de er stærke nok til at overvinde „de helliges lejr og den elskede by“.

24. (a) Hvad er „den elskede by“, og hvordan kan oprørerne omringe den? (b) Hvad betegner „de helliges lejr“?

²⁴ „Den elskede by“ må være den by den herliggjorte Jesus Kristus omtaler for sine disciple i Åbenbaringen 3:12 og som han kalder „min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud“. Hvordan kan de jordiske styrker ’omringe’ denne himmelske organisation? Ved at omringe „de helliges lejr“. En lejr ligger uden for en by; „de helliges lejr“ må derfor betegne dem der befinder sig på jorden uden for det himmelske ny Jerusalem og som loyalt støtter Jehovas regeringsordning. Når oprørerne under Satans ledelse angriber disse trofaste, vil Herren Jesus betragte det som et angreb på ham selv. (Mattæus 25:40, 45) Disse „nationer“ vil forsøge at udslette alt hvad det himmelske ny Jerusalem har udrettet på jorden i forbindelse med at gøre den til et paradis. Når de angriber „de helliges lejr“ angriber de derfor også „den elskede by“.

Ild- og svovlsøen

25. Hvordan beskriver Johannes udfaldet af oprørernes angreb på „de helliges lejr“, og hvad vil dette betyde for Satan?

²⁵ Vil dette sidste forsøg fra Satans side lykkes? Afgjort ikke — lige så lidt som det angreb Gog fra Magog i vor tid vil rette mod det åndelige Israel, vil lykkes! (Ezekiel 38:18-23) Johannes beskriver dramatisk udfaldet: „Men ild kom ned fra himmelen og fortærede dem. Og Djævelen, som vildledte dem, blev kastet i ild- og svovlsøen, hvor både vilddyret og den falske profet allerede var.“ (Åbenbaringen 20:9b-10a) I stedet for blot at blive kastet i afgrunden vil Satan, slangen fra fortiden, denne gang virkelig blive knust, udslettet, fuldstændig tilintetgjort som ved ild.

26. Hvorfor kan „ild- og svovlsøen“ ikke være et bogstaveligt pinested?

²⁶ Vi har allerede set at „ild- og svovlsøen“ ikke kan være et bogstaveligt pinested. (Åbenbaringen 19:20) Hvis Satan skulle lide uudholdelige pinsler dér i al evighed, måtte Jehova bevare ham i live. Men livet er en gave, ikke en straf. Døden er straffen for synd, og ifølge Bibelen føler døde skabninger ingen smerte. (Romerne 6:23; Prædikeren 9:5, 10) Desuden siges der senere at døden selv, sammen med Hades, bliver kastet i den samme ild- og svovlsø. Døden og Hades kan naturligvis ikke lide nogen pine! — Åbenbaringen 20:14.

27. Hvordan hjælper det der skete med Sodoma og Gomorra os til at forstå udtrykket „ild- og svovlsøen“?

²⁷ Alt dette er med til at bekræfte den opfattelse at ild- og svovlsøen er symbolsk. Omtalen af ild og svovl leder desuden tanken hen på fortidens Sodoma og Gomorra, som blev udslettet af Gud på grund af deres store ondskab. Da deres tid kom „lod [Jehova] svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen, ned over Sodoma og over Gomorra“. (1 Mosebog 19:24) Det der overgik de to byer kaldes „en evig ilds retslige straf“. (Judas 7) Dog kom byerne ikke til at lide evig pine. Nej, de blev tilintetgjort, udslettet for evigt, sammen med deres fordærvede indbyggere. Byerne eksisterer ikke længere, og ingen kan med sikkerhed sige hvor de lå.

28. Hvad er ild- og svovlsøen, og hvori adskiller den sig fra døden, Hades og afgrunden?

²⁸ I harmoni med dette forklarer Bibelen selv hvad ild- og svovlsøen står for: „Dette er den anden død, ildsøen.“ (Åbenbaringen 20:14) Det er tydeligvis det samme som det Gehenna Jesus talte om, et sted hvor de onde forbliver udslettet, ikke hvor de pines for evigt. (Mattæus 10:28) Det betegner en fuldstændig tilintetgørelse, en tilstand hvorfra der ikke er håb om en opstandelse. Mens der findes nøgler til døden, Hades og afgrunden, omtales der ingen nøgle til ild- og svovlsøen. (Åbenbaringen 1:18; 20:1) Den vil aldrig give sine fanger fri. — Jævnfør Markus 9:43-47.

Pines dag og nat i al evighed

29, 30. Hvad siger Johannes om Djævelen samt vilddyret og den falske profet, og hvordan skal dette forstås?

²⁹ Med hensyn til både Djævelen, vilddyret og den falske profet fortæller Johannes nu: „Og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 20:10b) Hvad kan dette betyde? Som allerede nævnt er der ingen mening i at sige at døden og Hades, og symboler som vilddyret og den falske profet, kan pines bogstaveligt. Vi har derfor heller ingen grund til at tro at Satan vil blive pint i al evighed. Han vil blive udslettet.

³⁰ Det græske ord for ’at pine’ er her basaniʹzō, der i første række betyder „at prøve (metaller) ved hjælp af en prøvesten“. En anden betydning er „at forhøre ved anvendelse af tortur“. (The New Thayer’s Greek-English Lexicon of the New Testament) I sammenhængen viser brugen af dette græske ord at det der sker med Satan, i al evighed vil tjene som en prøvesten i forbindelse med stridsspørgsmålet om retmæssigheden og retfærdigheden af Jehovas herredømme. Dette stridsspørgsmål vil være afgjort én gang for alle. Det vil aldrig igen blive nødvendigt at lade en udfordring af Jehovas suverænitet prøve i nogen tid for at vise at den er fejlagtig. — Jævnfør Salme 92:1, 15.

31. Hvordan hjælper to græske ord som er beslægtede med det ord der betyder ’at pine’ os til at forstå hvilken straf det er Satan Djævelen lider?

³¹ Desuden bruges det beslægtede ord basanistēsʹ, „en der piner“, i Bibelen i betydningen ’fangevogter’. (Mattæus 18:34, Kingdom Interlinear) I overensstemmelse med dette vil Satan blive holdt fanget i ildsøen for evigt; han vil aldrig blive løsladt. Endelig anvendes det beslægtede ord baʹsanos i den græske Septuaginta-oversættelse, som Johannes var fortrolig med, om en ydmygelse der fører til døden. (Ezekiel 32:24, 30) Dette hjælper os til at se at den straf Satan lider, er en ydmygende, evig død i ild- og svovlsøen. Hans gerninger dør sammen med ham. — 1 Johannes 3:8.

32. Hvilken straf vil dæmonerne lide, og hvordan ved vi det?

³² Dæmonerne nævnes heller ikke i dette vers. Vil de blive løsladt sammen med Satan når de tusind år er til ende, og derefter lide den evige døds straf sammen med ham? Vidnesbyrdene siger ja. I lignelsen om fårene og gederne sagde Jesus at gederne skulle gå bort „til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“. (Mattæus 25:41) Udtrykket „den evige ild“ må sigte til ild- og svovlsøen som Satan ender i. Djævelens engle blev kastet ud af himmelen sammen med ham. De kom tydeligvis i afgrunden sammen med ham ved tusindårsrigets begyndelse. Derfor må de også blive udslettet sammen med ham i ild- og svovlsøen. — Mattæus 8:29.

33. Hvilken sidste detalje fra Første Mosebog 3:15 vil derpå gå i opfyldelse, og hvad henleder Jehovas ånd nu Johannes’ opmærksomhed på?

³³ På denne måde bliver den sidste detalje i profetien fra Første Mosebog 3:15 opfyldt. Når Satan er kastet i ildsøen vil han være lige så død som en slange hvis hoved er blevet knust under en jernhæl. Han og hans dæmoner vil være borte for bestandig. De bliver ikke mere omtalt i Åbenbaringens bog. Nu da de er ryddet af vejen i den profetiske skildring, retter Jehovas ånd opmærksomheden mod noget som er af stor interesse for dem der har et jordisk håb: Hvad vil det himmelske herredømme som udøves af „kongers Konge“ og „de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham“, resultere i for menneskeheden? (Åbenbaringen 17:14) For at svare på dette fører Johannes os endnu en gang tilbage til begyndelsen af tusindårsriget.

[Fodnoter]

Kapitel 41

Det glædelige udfald af Guds domsdag

Femtende syn — Åbenbaringen 20:11–21:8

Emne: Den almindelige opstandelse, dommens dag og velsignelser i form af en ny himmel og en ny jord

Tiden for opfyldelsen: Tusindårsriget

1. (a) Hvad mistede menneskene da Adam og Eva syndede? (b) Hvilken hensigt som Gud havde, blev ikke ændret, og hvordan ved vi det?

VI MENNESKER er skabt til at leve evigt. Hvis Adam og Eva havde adlydt Guds bud, ville de aldrig have lidt døden. (1 Mosebog 1:28; 2:8, 16, 17; Prædikeren 3:10, 11) Men da de syndede, mistede de fuldkommenheden og livet for både sig selv og deres efterkommere, og døden kom til at herske over menneskene som en nådeløs fjende. (Romerne 5:12, 14; 1 Korinther 15:26) Alligevel er Guds hensigt — at fuldkomne mennesker skal leve evigt på en paradisisk jord — ikke blevet ændret. I sin store kærlighed til menneskene sendte Jehova sin enestefødte søn, Jesus, der gav sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for „mange“ af Adams efterkommere. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Jesus kan nu anvende den juridiske værdi af sit offer til at genrejse troende mennesker og føre dem frem til livet i fuldkommenhed på en paradisisk jord. (1 Peter 3:18; 1 Johannes 2:2) Dette giver os i sandhed grund til at „juble og fryde os“! — Esajas 25:8, 9.

2. Hvad fortæller Johannes i Åbenbaringen 20:11, og hvilken „stor, hvid trone“ er der tale om?

² Efter at Satan er blevet bundet i afgrunden begynder Jesu herlige tusindårsrige. Dette er den „dag“ på hvilken Gud „har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt“. (Apostelgerninger 17:31; 2 Peter 3:8) Johannes erklærer: „Og jeg så en stor, hvid trone og ham som sad på den. For hans ansigt flygtede jorden og himmelen, og der fandtes ikke noget sted for dem.“ (Åbenbaringen 20:11) Hvilken „stor, hvid trone“ er dette? Det kan kun være Guds dommersæde, han som er „alles dommer“. (Hebræerne 12:23) Han vil nu dømme menneskene for at afgøre hvem der skal have gavn af Jesu genløsningsoffer. — Markus 10:45.

3. (a) Hvad understreges ved at Guds trone er „stor“ og „hvid“? (b) Hvem skal dømme på dommens dag, og på hvilket grundlag?

³ Guds trone er „stor“, hvilket fremhæver Jehovas storhed som den suveræne Herre, og den er „hvid“, noget som understreger hans fuldendte retfærdighed. Han er menneskehedens øverste Dommer. (Salme 19:7-11; Esajas 33:22; 51:5, 8) Han har imidlertid overdraget dommergerningen til Jesus Kristus: „Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen.“ (Johannes 5:22) Sammen med Jesus er hans 144.000 meddommere, som har fået „magt til at dømme ... i tusind år“. (Åbenbaringen 20:4) Alligevel er det Jehovas normer som er afgørende for hvordan det vil gå den enkelte på dommens dag.

4. Hvad vil det sige at ’jorden og himmelen flygtede’?

⁴ Hvad menes der med at ’jorden og himmelen flygtede’? Det var den samme himmel der forsvandt som en skriftrulle da det sjette segl blev åbnet — nemlig de jordiske regeringsmagter der er „gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. (Åbenbaringen 6:14; 2 Peter 3:7) Jorden er den organiserede tingenes ordning under dette regeringssystem. (Åbenbaringen 8:7) At denne himmel og denne jord flygtede, svarer til at vilddyret og jordens konger og deres hære, samt de der modtog vilddyrets mærke og de som tilbad dets billede, blev tilintetgjort. (Åbenbaringen 19:19-21) Efter at dommen er blevet eksekveret over Satans jord og himmel, lader den store Dommer en ny domsdag begynde.

Den tusindårige domsdag

5. Hvem mangler at blive dømt, efter at den gamle jord og den gamle himmel er flygtet?

⁵ Hvem mangler endnu at blive dømt efter at den gamle jord og den gamle himmel er flygtet? Ikke den salvede rest af de 144.000, for denne gruppe er allerede blevet dømt og beseglet. Hvis der endnu er nogen af de salvede tilbage på jorden efter Harmagedon, vil disse snart efter dø og modtage deres himmelske belønning ved opstandelsen. (1 Peter 4:17; Åbenbaringen 7:2-4) Men den milliontallige store skare som nu er kommet ud af den store trængsel, står „foran tronen“. Disse mennesker er allerede blevet regnet retfærdige så de har kunnet overleve på grund af deres tro på Jesu udgydte blod, men de må stadig stå til doms i løbet af de tusind år mens Jesus vedblivende leder dem til „kilder med livets vand“. Når de så er blevet ført frem til menneskelig fuldkommenhed og derefter er blevet prøvet, vil de blive erklæret retfærdige i fuldeste forstand. (Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 17) Børn som overlever den store trængsel og eventuelle børn som fødes af medlemmerne af den store skare i løbet af tusindårsriget, må også dømmes i de tusind år. — Jævnfør Første Mosebog 1:28; 9:7; Første Korintherbrev 7:14.

6. (a) Hvilken menneskemængde ser Johannes, og hvad fremgår af ordene „de store og de små“? (b) Hvordan vil de utallige millioner som er i Guds erindring uden tvivl blive ført frem?

⁶ Johannes ser imidlertid en menneskemængde som er langt talrigere end den overlevende store skare. Den tæller milliarder! „Og jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet.“ (Åbenbaringen 20:12a) „De store og de små“ omfatter både fremtrædende og mindre fremtrædende mennesker som har levet og er døde på denne jord i løbet af de sidste 6000 år. I det evangelium apostelen Johannes skrev kort efter Åbenbaringen, sagde Jesus om Faderen: „Han har givet ham [Sønnen, Jesus] bemyndigelse til at dømme, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:27-29) Hvilket kæmpemæssigt projekt det bliver at råde bod på historiens uendelig mange dødsfald og begravelser! De utallige millioner der er i Guds erindring vil uden tvivl blive ført frem gradvis, sådan at den store skare — hvis medlemmer er så få i sammenligning — vil være i stand til at klare de problemer der kan melde sig fordi de opstandne i begyndelsen kan være tilbøjelige til at følge deres gamle livsform med dens kødelige holdninger og svagheder.

Hvem bliver oprejst og dømt?

7, 8. (a) Hvilken skriftrulle bliver åbnet, og hvad sker derefter? (b) Hvem får ingen opstandelse?

⁷ Johannes fortsætter: „Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“ (Åbenbaringen 20:12b, 13) Det bliver i sandhed et betagende syn! Både havet, døden og Hades er inddraget, men de må ikke opfattes som skarpt adskilte begreber der gensidigt udelukker hinanden.a Da Jonas var i fiskens bug og derfor befandt sig midt i havet, omtalte han sig selv som værende i Sheol eller Hades. (Jonas 2:2) Hvis et menneske er blevet indhentet af den adamitiske død, er vedkommende utvivlsomt også i Hades. Disse profetiske ord giver os en stærk forvisning om at ingen vil blive overset.

⁸ Der er naturligvis et ukendt antal som ikke vil blive oprejst. Blandt dem vil være de farisæere og skriftlærde som forkastede Jesus og apostlene og som ikke omvendte sig, det religiøse „lovløshedens menneske“, og de salvede kristne der er faldet fra. (2 Thessaloniker 2:3; Hebræerne 6:4-6; Mattæus 23:29-33) Jesus talte også om mennesker der ved verdens ende ville være som geder og gå bort til „den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“, nemlig „evig afskærelse“. (Mattæus 25:41, 46) De får heller ikke nogen opstandelse.

9. Hvordan giver apostelen Paulus udtryk for at nogle vil blive særligt begunstiget i opstandelsen, og hvem gælder dette for eksempel?

⁹ På den anden side vil der også være nogle som bliver særligt begunstiget i opstandelsen. Apostelen Paulus antydede dette da han sagde: „Jeg har håb til Gud ... at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) I den jordiske opstandelse vil ’de retfærdige’ omfatte trofaste mænd og kvinder fra fortiden — Abraham, Rahab og mange andre — der blev erklæret retfærdige som Guds venner. (Jakob 2:21, 23, 25) I samme kategori vil være de retfærdige andre får som er døde trofaste i nyere tid. Alle sådanne som har bevaret deres uangribelighed over for Jehova vil sandsynligvis blive oprejst på et tidligt tidspunkt i Jesu tusindårsrige. (Job 14:13-15; 27:5; Daniel 12:13; Hebræerne 11:35, 39, 40) Mange af disse retfærdige der kommer frem i opstandelsen vil uden tvivl få tildelt særlige opgaver i forbindelse med at forestå det vældige arbejde at genoprette Paradiset. — Salme 45:16; jævnfør Esajas 32:1, 16-18; 61:5; 65:21-23.

10. Hvem er ’de uretfærdige’ der bliver oprejst?

¹⁰ Hvem er så ’de uretfærdige’ der omtales i Apostelgerninger 24:15? De må omfatte det store flertal af menneskene som er døde i tidens løb, især dem der har levet i ’uvidenhedens tider’. (Apostelgerninger 17:30) De blev født i et område eller levede i en tid hvor de ikke havde nogen mulighed for at lære Jehovas vilje at kende og at adlyde den. Desuden kan der være nogle som ganske vist hørte frelsesbudskabet men som ikke på det tidspunkt tog virkelig imod det eller som døde før de var nået helt frem til indvielse og dåb. I opstandelsen må de arbejde videre med deres indstilling og adfærd hvis denne mulighed for at opnå evigt liv skal blive til gavn for dem.

Livets skriftrulle

11. (a) Hvad er „livets skriftrulle“, og hvis navne er skrevet i den? (b) Hvorfor bliver livets skriftrulle åbnet i tusindårsriget?

¹¹ Johannes taler om „livets skriftrulle“. Det er en fortegnelse over dem der kan se frem til at modtage evigt liv af Jehova. Navnene på Jesu salvede brødre, på medlemmerne af den store skare og på fortidens trofaste, som for eksempel Moses, er skrevet i denne skriftrulle. (2 Mosebog 32:32, 33; Daniel 12:1; Åbenbaringen 3:5) Indtil nu har ingen af de „uretfærdige“ som opstår, fået deres navne indskrevet i skriftrullen. Den vil derfor blive åbnet i tusindårsriget for at navnene på andre som nu kommer til at opfylde kravene, kan blive indført i den. De hvis navne ikke bliver indført i livets skriftrulle eller livets bog, bliver „kastet i ildsøen“. — Åbenbaringen 20:15; jævnfør Hebræerbrevet 3:19.

12. Hvad vil være afgørende for om et menneske får sit navn skrevet i livets skriftrulle, og hvordan satte Jehovas udnævnte dommer eksemplet?

¹² Hvad vil være afgørende for om et menneske til den tid får sit navn skrevet i livets skriftrulle som bliver åbnet? Det afgørende vil være det samme som det var på Adams og Evas tid: lydighed mod Jehova. Som apostelen Johannes skrev til sine elskede medkristne: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:4-7, 17) Jehovas udnævnte dommer satte eksemplet hvad lydighed angår: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ — Hebræerne 5:8, 9.

Andre skriftruller åbnes

13. Hvordan må de opstandne vise deres lydighed, og hvilke principper må de følge?

¹³ Hvordan må de opstandnes lydighed komme til udtryk? Jesus henviste selv til de to store bud der må adlydes idet han sagde: „Det første er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Markus 12:29-31) Der er også grundfæstede principper fra Jehova de må følge, som for eksempel at tage afstand fra løgn, tyveri, mord og umoralitet. — 1 Timoteus 1:8-11; Åbenbaringen 21:8.

14. Hvilke andre skriftruller bliver åbnet, og hvad indeholder de?

¹⁴ Johannes har imidlertid lige nævnt at der er andre skriftruller som vil blive åbnet i tusindårsriget. (Åbenbaringen 20:12) Hvad indeholder de? Jehova har nu og da givet særlige instruktioner som har taget sigte på bestemte perioder. På Moses’ tid fremsatte han for eksempel en detaljeret samling love som ville betyde livet for israelitterne hvis de adlød dem. (5 Mosebog 4:40; 32:45-47) I det første århundrede blev der givet nye instruktioner som skulle hjælpe de troende til at følge Jehovas principper under den kristne tingenes ordning. (Mattæus 28:19, 20; Johannes 13:34; 15:9, 10) Og nu fortæller Johannes at de døde skal ’dømmes ud fra det der står skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger’. At disse skriftruller åbnes, vil derfor uden tvivl sige at Jehovas detaljerede krav til menneskene i de tusind år gøres kendt. Ved at overholde de bud og bestemmelser der findes i disse skriftruller, vil lydige mennesker kunne forlænge rækken af deres dage og til sidst opnå at leve evigt.

15. Hvilket undervisningsprogram bliver der brug for under opstandelsen, og hvordan vil opstandelsen sandsynligvis foregå?

¹⁵ Dette vil i sandhed kræve en omfattende teokratisk undervisningskampagne! I 2005 ledede Jehovas Vidner i hele verden gennemsnitlig 6.061.534 forskellige bibelstudier. Men når opstandelsen finder sted vil der sikkert blive ledet utallige millioner studier, baseret på Bibelen og de nye skriftruller! Alle i Guds folk må da blive lærere og beflitte sig med undervisningen. Efterhånden som de opstandne gør fremskridt, vil de uden tvivl selv deltage i dette vældige undervisningsprogram. Opstandelsen vil øjensynlig skride sådan frem at de der lever, får den glæde at tage imod og undervise deres tidligere venner og slægtninge, som igen tager imod og underviser andre. (Jævnfør Første Korintherbrev 15:19-28, 58.) De over seks millioner Jehovas Vidner der aktivt udbreder sandheden i dag, lægger ved dette arbejde en god grundvold for at kunne udføre de opgaver de håber at få overdraget under opstandelsen. — Esajas 50:4; 54:13.

16. (a) Hvis navne vil ikke blive indført i livets bog eller skriftrulle? (b) Hvem vil vise sig at have fået „en livets opstandelse“?

¹⁶ Med hensyn til den jordiske opstandelse sagde Jesus at ’de som har gjort det der er godt, vil komme ud til en livets opstandelse, og de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse’. ’Liv’ og ’dom’ står her som modsætninger, hvilket viser at de opstandne der „har øvet det der er slet“ efter at de er blevet undervist i de inspirerede skrifter og skriftruller, vil blive dømt uværdige til livet. Deres navne vil ikke blive indført i livets bog eller skriftrulle. (Johannes 5:29) Det samme vil gælde enhver som tidligere har fulgt en trofast kurs men som af en eller anden grund forlader den rette vej i løbet af tusindårsriget. Navne kan slettes af bogen. (2 Mosebog 32:32, 33) De der lydigt retter sig efter det der står skrevet i skriftrullerne vil derimod bevare deres navne i den skriftlige fortegnelse, i livets skriftrulle, og fortsætte med at leve. For dem vil opstandelsen vise sig at være „en livets opstandelse“.

Døden og Hades bliver fjernet

17. (a) Hvilken vidunderlig handling beskriver Johannes? (b) Hvornår bliver Hades tømt? (c) Hvornår vil den adamitiske død blive „kastet i ildsøen“?

¹⁷ Herefter beskriver Johannes noget ganske vidunderligt! „Og døden og Hades blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død, ildsøen. Og enhver som ikke fandtes skrevet i livets bog blev kastet i ildsøen.“ (Åbenbaringen 20:14, 15) Ved slutningen af den tusindårige domsdag bliver „døden og Hades“ fuldstændig fjernet. Hvorfor varer det tusind år før dette sker? Hades, menneskehedens fælles grav, bliver tømt når den sidste som er i Guds erindring bliver oprejst, men så længe der er mennesker som er behæftet med den nedarvede synd, virker den adamitiske død stadig i dem. Alle de der bliver oprejst på jorden, såvel som den store skare der overlever Harmagedon, må adlyde det der står skrevet i skriftrullerne indtil værdien af Jesu genløsningsoffer er blevet anvendt i et sådant omfang at sygdom, alderdom og andre nedarvede svagheder er blevet fjernet fuldt ud. Derefter vil den adamitiske død, sammen med Hades, blive „kastet i ildsøen“. De vil forsvinde for evigt!

18. (a) Hvordan beskriver apostelen Paulus det Jesus udretter som konge? (b) Hvad gør Jesus med den fuldkommengjorte menneskeslægt? (c) Hvilke andre ting finder sted ved slutningen af de tusind år?

¹⁸ Dermed afsluttes det handlingsforløb apostelen Paulus beskriver i sit brev til korintherne: „For [Jesus] må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden [den adamitiske død].“ Hvad følger derefter? „Når alt er blevet ham underlagt, så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt.“ Med andre ord: Jesus „overgiver riget til sin Gud og Fader“. (1 Korinther 15:24-28) Ja, efter at Jesus har besejret den adamitiske død gennem værdien af sit genløsningsoffer, vil han overgive den fuldkommengjorte menneskeslægt til sin Fader, Jehova. Det er tydeligvis på dette tidspunkt, når de tusind år er til ende, at Satan løslades og den endelige prøve finder sted for at det kan blive afgjort hvis navne der skal blive stående permanent i livets skriftrulle. „Kæmp energisk“ for at dit navn kan være iblandt dem! — Lukas 13:24; Åbenbaringen 20:5.

[Fodnote]

Kapitel 42

En ny himmel og en ny jord

1. Hvad får Johannes at se da engelen fører ham tilbage til begyndelsen af tusindårsriget?

DET herlige syn fortsætter idet engelen atter fører Johannes tilbage til begyndelsen af tusindårsriget. Hvad får Johannes nu at se? „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere.“ (Åbenbaringen 21:1) Det er et betagende panorama der udbreder sig for hans øjne!

2. (a) Hvordan gik Esajas’ profeti om nye himle og en ny jord i opfyldelse på de hjemvendte jøder i 537 f.v.t.? (b) Hvordan ved vi at Esajas’ profeti skulle have endnu en opfyldelse, og hvornår finder denne opfyldelse sted?

² Mange hundrede år før Johannes’ tid havde Jehova sagt til Esajas: „For se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ (Esajas 65:17; 66:22) Denne profeti fik en indledende opfyldelse da de trofaste jøder i 537 f.v.t. vendte tilbage til Jerusalem efter 70 års fangenskab i Babylon. Under denne genoprettelse udgjorde de et renset samfund, „en ny jord“, under en ny regeringsordning, „nye himle“. Apostelen Peter pegede imidlertid frem til at profetien ville få endnu en opfyldelse, idet han sagde: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Johannes viser nu at løftet bliver opfyldt på Herrens dag. „Den tidligere himmel og den tidligere jord“, den tingenes ordning Satan har organiseret, med dens regeringssystem som er påvirket af Satan og hans dæmoner, vil forsvinde. Det urolige ’hav’ af oprørske, gudløse mennesker vil ophøre med at eksistere. I stedet vil der være „en ny himmel og en ny jord“ — et nyt jordisk samfund under en ny regering, Guds rige. — Jævnfør Åbenbaringen 20:11.

3. (a) Hvad beskriver Johannes, og hvad er det ny Jerusalem? (b) I hvilken forstand kommer det ny Jerusalem „ned fra himmelen“?

³ Johannes fortsætter: „Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand.“ (Åbenbaringen 21:2) Det ny Jerusalem er Kristi brud, bestående af de salvede kristne der forbliver trofaste til døden og som bliver oprejst og bliver konger og præster sammen med den herliggjorte Jesus. (Åbenbaringen 3:12; 20:6) Ligesom det jordiske Jerusalem blev regeringssædet i fortidens Israel, vil det prægtige ny Jerusalem og dets brudgom udgøre regeringen i den nye tingenes ordning. Det er den nye himmel. Bruden ’kommer ned fra himmelen’, ikke bogstaveligt, men i den forstand at hun retter sin opmærksomhed mod jorden. Lammets brud vil være sin ægtemands loyale medhjælp i forvaltningen af et retfærdigt styre over menneskeheden. Hvilken velsignelse for den nye jord!

4. Hvilket løfte giver Gud, svarende til det løfte han gav den nydannede Israels nation?

⁴ Johannes fortæller videre: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem.’“ (Åbenbaringen 21:3) Da Jehova indgik Lovpagten med den daværende nye nation, Israel, lovede han: „Jeg vil sætte min bolig midt iblandt jer, og min sjæl vil ikke føle afsky for jer. Og jeg vil vandre midt iblandt jer og være jeres Gud, og I skal være mit folk.“ (3 Mosebog 26:11, 12) Nu giver Jehova alle trofaste mennesker et tilsvarende løfte. De vil på den tusindårige domsdag blive hans særlige folk.

5. (a) Hvordan vil Gud bo hos menneskene i tusindårsriget? (b) Hvordan vil Gud bo blandt menneskene efter tusindårsriget?

⁵ I tusindårsriget vil Jehova „bo“ blandt menneskene gennem en midlertidig ordning hvor han repræsenteres af sin kongelige søn, Jesus Kristus. Men når tusindårsriget er til ende og Jesus overgiver Riget til sin Fader, vil der ikke længere være behov for nogen kongelig repræsentant eller mægler. Da vil Jehova på en varig og direkte måde bo åndeligt hos ’sit folk’. (Jævnfør Johannes 4:23, 24.) Hvilket ophøjet privilegium for den genrejste menneskehed!

6, 7. (a) Hvilke storslåede løfter anfører Johannes, og hvem vil få del i disse velsignelser? (b) Hvordan beskriver Esajas et paradis som er både åndeligt og bogstaveligt?

⁶ Johannes fortsætter sin beretning: „Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Igen bliver vi mindet om inspirerede løfter som blev givet i fortiden. Esajas så også frem til den tid da døden ikke skulle være mere og sorg ville blive afløst af jubel. (Esajas 25:8; 35:10; 51:11; 65:19) Johannes bekræfter nu at disse løfter får en vidunderlig opfyldelse på den tusindårige domsdag. Først vil den store skare nyde disse velsignelser. „Lammet, som er i midten hvor tronen er“, vil fortsat være hyrde for dem og „lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne“. (Åbenbaringen 7:9, 17) Men efterhånden vil alle som bliver oprejst og viser tro på Jehovas foranstaltninger slutte sig til dem, og de vil sammen kunne glæde sig over et paradis som er både åndeligt og bogstaveligt.

⁷ Til den tid, siger Esajas, „åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.“ Ja, „da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ (Esajas 35:5, 6) Til den tid skal de også „bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:21, 22) Som et træ der aldrig rykkes op vil de få lov at blive boende på jorden.

8. Hvad siger Jehova selv om disse storslåede løfters pålidelighed?

⁸ Hvilke prægtige billeder der oprulles for vort indre øje når vi mediterer over disse løfter! Det er vidunderlige foranstaltninger der træffes for den trofaste menneskehed under den kærlige himmelske regering. Er disse løfter for gode til at være sande? Er de bare drømmerier som blev fremsat af en gammel mand der var fange på øen Patmos? Jehova svarer selv: „Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’ Og han sagde til mig: ’De er blevet til virkelighed! Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden.’“ — Åbenbaringen 21:5, 6a.

9. Hvorfor kan vi være forvissede om at disse fremtidige velsignelser vil blive til virkelighed?

⁹ Det er som om Jehova selv skriver under på en garanti på eller et adkomstbrev til disse fremtidige velsignelser. Hvem vil vove at drage en sådan Garant i tvivl? Disse løfter fra Jehovas side er så sikre at han taler som om de allerede er gået i opfyldelse, idet han siger: „De er blevet til virkelighed!“ Er Jehova ikke „Alfa og Omega, ... den som er og som var og som kommer, den Almægtige“? (Åbenbaringen 1:8) Jo, afgjort! Han erklærer selv: „Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud.“ (Esajas 44:6) Han kan derfor inspirere profetier og opfylde dem indtil mindste detalje. Hvor trosstyrkende! Og det er ham der lover: „Se! Jeg gør alting nyt“! I stedet for at tvivle på om disse vidunderlige ting virkelig vil indtræffe, bør vi spørge os selv: ’Hvad må jeg personligt gøre for at arve disse velsignelser?’

„Vand“ til de tørstige

10. Hvilket „vand“ tilbyder Jehova, og hvad står det for?

¹⁰ Jehova selv erklærer: „Enhver der tørster vil jeg frit give af kilden med livets vand.“ (Åbenbaringen 21:6b) For at få slukket denne tørst må man erkende sit åndelige behov og være villig til at tage imod det „vand“ som Jehova tilvejebringer. (Esajas 55:1; Mattæus 5:3) Hvilket „vand“? Jesus besvarede dette spørgsmål da han forkyndte for en kvinde ved en brønd i Samaria. Han sagde til hende: „Den som drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig i evighed blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der springer frem og skænker evigt liv.“ Denne ’kilde med livets vand’ strømmer fra Gud gennem Kristus som den foranstaltning hvorved han genrejser menneskene til fuldkomment liv. Ligesom den samaritanske kvinde bør vi være ivrige efter at drikke i dybe drag af denne kilde. Og ligesom hun bør vi være parate til at opgive verdslige interesser for at kunne fortælle andre den gode nyhed. — Johannes 4:14, 15, 28, 29.

De der sejrer

11. Hvilket løfte giver Jehova, og hvem gælder ordene i første række?

¹¹ De der drikker af dette styrkende og forfriskende „vand“ må også vinde sejr, for Jehova siger videre: „Enhver der sejrer skal arve dette, og jeg vil være hans Gud og han skal være min søn.“ (Åbenbaringen 21:7) Dette løfte svarer til de løfter der findes i budskaberne til de syv menigheder; ordene må derfor i første række gælde de salvede disciple. (Åbenbaringen 2:7, 11, 17, 26-28; 3:5, 12, 21) Kristi åndelige brødre har op gennem tiden ivrigt set frem til det privilegium at blive en del af det ny Jerusalem. Hvis de sejrer, ligesom Jesus sejrede, vil deres håb blive indfriet. — Johannes 16:33.

12. Hvordan vil Jehovas løfte i Åbenbaringen 21:7 blive opfyldt på den store skare?

¹² De der udgør den store skare fra alle nationer ser også hen til dette løfte. Også de må sejre — ved at tjene Gud loyalt indtil de kommer ud af den store trængsel. Så vil de gå ind til deres jordiske arv, ’det rige som har været dem beredt fra verdens grundlæggelse’. (Mattæus 25:34) Disse og de øvrige af Herrens jordiske får som består prøven ved slutningen af de tusind år, kaldes ’hellige’. (Åbenbaringen 20:9) De vil som medlemmer af Jehovas universelle organisation befinde sig i et helligt sønneforhold til deres Skaber, Jehova Gud. — Esajas 66:22; Johannes 20:31; Romerne 8:21.

13, 14. Hvilke handlinger må vi beslutsomt undgå for at arve Guds storslåede løfter, og hvorfor?

¹³ I betragtning af disse storslåede udsigter er det overmåde vigtigt at Jehovas Vidner nu holder sig rene for de ting der besmitter Satans verden! Vi må være stærke, afgjorte, fast besluttede på at Djævelen aldrig skal få lov til at trække os ind i det slæng Jehova nu beskriver: „Men de feje og de uden tro og de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige og sådanne som øver spiritisme, og afgudsdyrkere og alle løgnerne, deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død.“ (Åbenbaringen 21:8) Ja, de vordende arvinger må undgå den form for handlinger der har besmittet denne gamle tingenes ordning. De må sejre ved at forblive trofaste under ethvert pres og enhver fristelse. — Romerne 8:35-39.

¹⁴ Kristenheden, som hævder at være Kristi brud, er kendetegnet af de afskyelige handlinger Johannes her beskriver. Derfor lider den evig undergang sammen med resten af Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:8, 21) På samme måde vil enhver af de salvede og af den store skare som begynder at øve sådanne urette handlinger, eller som tilskynder andre til det, kunne vente at blive tilintetgjort for evigt. Hvis de fortsætter ad en sådan vej, kommer de ikke til at arve løfterne. Og på den nye jord vil enhver som forsøger at indføre en sådan adfærd ufortøvet blive udslettet og komme i den anden død, hvorfra der ikke er håb om en opstandelse. — Esajas 65:20.

15. Hvem står i særlig grad som sejrvindere, og med hvilket syn bringes Åbenbaringen til et storslået klimaks?

¹⁵ De store sejrvindere er Lammet, Jesus Kristus, og hans brud bestående af de 144.000, det ny Jerusalem. Det er derfor yderst passende at Åbenbaringen bringes til et storslået klimaks med et underskønt syn af det ny Jerusalem! Johannes beskriver nu dette sidste syn.

[Illustrationer på side 302]

I det nye jordiske samfund vil alle kunne glæde sig over et godt fællesskab og et meningsfyldt arbejde

Kapitel 43

Den strålende by

Sekstende syn — Åbenbaringen 21:9–22:5

Emne: En beskrivelse af det ny Jerusalem

Tiden for opfyldelsen: Når den store trængsel er forbi og Satan er kastet i afgrunden

1, 2. (a) Hvor fører en engel Johannes hen for at han kan se det ny Jerusalem, og hvilken kontrast bemærker vi her? (b) Hvorfor er dette Åbenbaringens store klimaks?

EN ENGEL havde ført Johannes ud i en ørken for at vise ham Babylon den Store. Nu fører en engel af samme gruppe Johannes hen til et højt bjerg. Og hvilken kontrast! Denne gang ser han ikke en uren, umoralsk by som det skøgelignende Babylon, men det rene, åndelige, hellige ny Jerusalem, der kommer ned fra selve himmelen. — Åbenbaringen 17:1, 5.

² Selv det jordiske Jerusalem opnåede aldrig en herlighed som denne. Johannes fortæller: „Og så kom en af de syv engle som havde de syv skåle der var fulde af de syv sidste plager, og han talte med mig og sagde: ’Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.’ Så førte han mig af sted ved åndens magt til et stort og højt bjerg, og han viste mig den hellige by Jerusalem som kom ned fra himmelen fra Gud og som havde Guds herlighed.“ (Åbenbaringen 21:9-11a) Fra sit gode udsigtspunkt på det høje bjerg besigtiger Johannes den smukke by i alle dens vidunderlige detaljer. Troens mænd har siden syndefaldet, da døden kom ind i verden, med ivrig forventning set frem til dens komme. Omsider er den her! (Romerne 8:19; 1 Korinther 15:22, 23; Hebræerne 11:39, 40) Det er den prægtige åndelige by som består af 144.000 der loyalt har bevaret deres uangribelighed. Den er strålende hellig og afspejler Jehovas egen herlighed. Dette er Åbenbaringens store klimaks!

3. Hvordan beskriver Johannes det ny Jerusalems skønhed?

³ Det ny Jerusalem er en betagende smuk by: „Dens stråleglans var ligesom den kostbareste sten, som en jaspissten, krystalklar. Den havde en stor og høj mur og havde tolv porte, og ved portene tolv engle, og der var navne indskrevet, nemlig navnene på Israels sønners tolv stammer. Mod øst var der tre porte, og mod nord tre porte, og mod syd tre porte, og mod vest tre porte. Byens mur havde også tolv grundsten, og på dem Lammets tolv apostles tolv navne.“ (Åbenbaringen 21:11b-14) Det første indtryk Johannes beskriver, har naturligt nok at gøre med byens prægtige stråleglans! Strålende som en ren og lykkelig brud er det ny Jerusalem en passende livsledsager for Kristus. Byen funkler med en glans som tjener dens Skaber, „himmellysenes Fader“, til ære. — Jakob 1:17.

4. Hvoraf fremgår det at det ny Jerusalem ikke er det kødelige Israel?

⁴ På dens tolv porte står navnene på Israels tolv stammer. Denne symbolske by består derfor af de 144.000 beseglede, som er udtaget „af hver stamme af Israels sønner“. (Åbenbaringen 7:4-8) I harmoni med dette bærer grundstenene navnene på Lammets tolv apostle. Det ny Jerusalem kan derfor ikke være det kødelige Israel, som var opbygget på Jakobs tolv sønner, men er det åndelige Israel, som er opbygget på „apostlenes og profeternes grundvold“. — Efeserne 2:20.

5. Hvad skildrer det ny Jerusalems ’store og høje mur’ og dét at der er posteret en engel ved hver indgang?

⁵ Den symbolske by er omgivet af en vældig mur. I oldtiden byggede man bymure af sikkerhedshensyn, for at holde fjender ude. Det ny Jerusalems ’store og høje mur’ viser at byen er åndeligt sikker. Ingen fjende af retfærdighed, ingen som er uren eller uærlig, vil nogen sinde kunne få adgang til den. (Åbenbaringen 21:27) Men for dem der lukkes ind i denne skønne by, er det som at komme i Paradiset. (Åbenbaringen 2:7) Efter at Adam var blevet uddrevet af det oprindelige paradis, blev der sat keruber foran det for at holde de urene mennesker ude. (1 Mosebog 3:24) I lighed med dette er der posteret en engel ved hver indgang til den hellige by Jerusalem for at våge over dens åndelige sikkerhed. Det er tydeligt at englene i de sidste dage har beskyttet de salvede kristnes menighed, som bliver til det ny Jerusalem, mod babylonisk besmittelse. — Mattæus 13:41.

Byen måles

6. (a) Hvordan beskriver Johannes opmålingen af byen, og hvad er den et udtryk for? (b) Hvad kan være forklaringen på at den måleenhed der blev anvendt, var „menneskemål, som også er englemål“? (Se fodnoten.)

⁶ Johannes fortsætter sin beretning: „Og han som talte med mig havde som målestok en rørkæp af guld, så han kunne måle byen og dens porte og dens mur. Og byen ligger som en firkant, og dens længde er lige så stor som dens bredde. Og han målte byen med rørkæppen, tolv tusind stadier; dens længde og bredde og højde er ens. Og han målte dens mur, et hundrede og fireogfyrre alen, efter menneskemål, som også er englemål.“ (Åbenbaringen 21:15-17) Da tempelhelligdommen blev målt, var det en garanti for at Jehovas hensigt med den ville blive opfyldt. (Åbenbaringen 11:1) At engelen nu måler det ny Jerusalem, understreger at Jehovas hensigt med denne herlige by er uforanderlig.a

7. Hvad bemærkelsesværdigt er der ved byens mål?

⁷ Hvilken bemærkelsesværdig by! En perfekt kubus med en omkreds på 12.000 stadier (cirka 2220 kilometer), omgivet af en mur som er 144 alen eller 64 meter høj. Ingen bogstavelig by kunne have sådanne dimensioner. Den ville dække et areal der var omkring 14 gange så stort som nutidens Israel, og ville nå omtrent 560 kilometer ud i verdensrummet! Åbenbaringen blev givet i tegn. Hvad fortæller disse dimensioner os da om det himmelske ny Jerusalem?

8. Hvad betegner (a) byens 144 alen høje mure? (b) det at byen måler 12.000 stadier? (c) det at byen har form som en fuldkommen kubus?

⁸ De 144 alen høje mure minder os om at byen består af de 144.000 der er blevet antaget som Guds åndelige sønner. Tallet 12, der forekommer i det andet mål der oplyses for byen — de 12.000 stadier, hvor længden, bredden og højden er ens — bruges billedligt i forbindelse med organisationer i bibelprofetien. Det ny Jerusalem er således en organisation af enestående opbygning til gennemførelse af Guds evige hensigt. Sammen med kongen Jesus Kristus udgør den Jehovas rigsorganisation. Så er der byens form: en fuldkommen kubus. I Salomons tempel var det Allerhelligste, hvori der fandtes en symbolsk fremstilling af Jehovas nærværelse, en fuldkommen kubus. (1 Kongebog 6:19, 20) Det er derfor meget passende at det ny Jerusalem, som er oplyst af Jehovas egen herlighed, ses som en fuldkommen kubus af enorm størrelse! Alle dens mål er i fuldkommen balance. Det er en by uden uregelmæssigheder eller defekter. — Åbenbaringen 21:22.

Kostbare materialer

9. Hvordan beskriver Johannes de materialer byen er bygget af?

⁹ Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Og dens mur var bygget af jaspis, og byen var af rent guld ligesom klart glas. Grundstenene i byens mur var smykket med kostbare sten af enhver art: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalcedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. Og de tolv porte var tolv perler; hver enkelt af portene var lavet af én perle. Og byens brede gade var af rent guld, som gennemsigtigt glas.“ — Åbenbaringen 21:18-21.

10. Hvad betegner det at byen er bygget af jaspis, guld og „kostbare sten af enhver art“?

¹⁰ Byens konstruktion udstråler en pragt uden lige. I stedet for jordiske byggematerialer som ler eller sten, læser vi om jaspis, lutret guld og „kostbare sten af enhver art“. Glimrende symboler for himmelske byggematerialer! Intet kunne være mere storslået. Pagtens ark i fortiden var overtrukket med rent guld, og i Bibelen bruges dette metal ofte til at betegne det der er godt og værdifuldt. (2 Mosebog 25:11; Ordsprogene 25:11; Esajas 60:6, 17) Men her læser vi at hele det ny Jerusalem, og selv den brede gade i byen, er bygget af „rent guld, som gennemsigtigt glas“, hvilket udtrykker en skønhed og værdi der overstiger vor fatteevne.

11. Hvordan sikres det at de der udgør det ny Jerusalem udstråler åndelig renhed af højeste grad?

¹¹ Ingen metalsmelter på jorden kan frembringe guld af en sådan renhed. Men Jehova kender lutringens kunst til fulde. Han sidder „som en der smelter og renser sølv“, og han lutrer de enkelte, trofaste medlemmer af det åndelige Israel „som guld og sølv“, idet han fjerner alle urenheder fra dem. Kun de der er blevet gennemrenset og gennemlutret vil komme til at udgøre det ny Jerusalem. På denne måde bygger Jehova byen med levende byggematerialer der udstråler den højeste grad af åndelig renhed. — Malakias 3:3, 4.

12. Hvad betegner det (a) at byens grundsten er prydet med tolv kostbare sten? (b) at byens porte er perler?

¹² Selv byens grundsten fremtræder i stor skønhed, smykket som de er med tolv kostbare sten. Dette leder tanken hen på den jødiske ypperstepræst, der på højtidsdage bar en efod besat med tolv forskellige kostbare sten som i nogen grad svarede til dem der beskrives her. (2 Mosebog 28:15-21) Denne lighed er på ingen måde tilfældig! Den understreger at det ny Jerusalem, hvis „lampe“ er den store ypperstepræst, Jesus Kristus, har en præstelig funktion. (Åbenbaringen 20:6; 21:23; Hebræerne 8:1) Det er også gennem det ny Jerusalem at menneskeheden får gavn af Jesu ypperstepræstelige tjeneste. (Åbenbaringen 22:1, 2) Byens tolv porte, som hver især er en perle af stor skønhed, minder os om den billedtale hvori Jesus sammenlignede Riget med en perle af stor værdi. Alle som går ind ad disse porte vil have vist sand værdsættelse af åndelige værdier. — Mattæus 13:45, 46; jævnfør Job 28:12, 17, 18.

En lysets by

13. Hvad siger Johannes dernæst om det ny Jerusalem, og hvad er grunden til at byen ikke behøver noget bogstaveligt tempel?

¹³ På Salomons tid var Jerusalem domineret af et tempel der lå på byens højeste punkt, på Morijas Bjerg mod nord. Men hvordan forholder det sig med det ny Jerusalem? Johannes siger: „Og jeg så ikke noget tempel i den, for Jehova Gud den Almægtige er dens tempel, og det er Lammet også. Og byen behøver ikke solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lampe.“ (Åbenbaringen 21:22, 23) Der er afgjort ingen grund til at bygge et bogstaveligt tempel her. Det gamle jødiske tempel var blot et forbillede, og virkeligheden, det store åndelige tempel, har eksisteret siden Jehova salvede Jesus til ypperstepræst i år 29. (Mattæus 3:16, 17; Hebræerne 9:11, 12, 23, 24) Et tempel forudsætter også at der er et præsteskab som bringer ofre til Jehova på folkets vegne. Men i det ny Jerusalem er alle som udgør byen, præster. (Åbenbaringen 20:6) Og det store offer, Jesu fuldkomne menneskeliv, er blevet bragt én gang for alle. (Hebræerne 9:27, 28) Desuden har enhver af byens indbyggere direkte adgang til Jehova.

14. (a) Hvorfor har det ny Jerusalem ikke behov for solens og månens lys? (b) Hvad forudsagde Esajas om Jehovas universelle organisation, og hvorfor berører dette det ny Jerusalem?

¹⁴ Da Jehovas herlighed drog forbi Moses på Sinaj Bjerg, fik den hans ansigt til at stråle så klart at han måtte tildække det for israelitterne. (2 Mosebog 34:4-7, 29, 30, 33) Hvor klart må der da ikke være i en by som til stadighed er oplyst af Jehovas herlighed! I en sådan by vil der aldrig være nat. Der vil ikke være brug for nogen bogstavelig sol eller måne. Byen vil selv lyse for evigt. (Jævnfør Første Timoteusbrev 6:16.) Så stærk er den stråleglans det ny Jerusalem ligger badet i. Denne brud og hendes kongelige brudgom bliver hovedstaden i Jehovas universelle organisation — hans „kvinde“, „det Jerusalem som er oventil“ — om hvem Esajas profeterede: „Solen er ikke mere dit lys om dagen, og månens skin giver dig ikke mere lys. Men Jehova skal være varigt lys for dig, og din Gud din hæder. Din sol går ikke mere ned, og din måne vil ikke mere tage af; for Jehova skal være varigt lys for dig, og dine sørgedage skal være til ende.“ — Esajas 60:1, 19, 20; Galaterne 4:26.

Et lys for nationerne

15. Hvilke ord i Åbenbaringen om det ny Jerusalem svarer til indholdet af Esajas’ profeti?

¹⁵ I den samme profeti blev der også forudsagt: „Nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“ (Esajas 60:3) Åbenbaringen viser at disse ord ville komme til at omfatte det ny Jerusalem: „Og nationerne skal vandre ved dens lys, og jordens konger skal bringe deres herlighed ind i den. Og dens porte skal slet ikke lukkes om dagen, for nat skal der ikke være dér. Og de vil bringe nationernes herlighed og ære ind i den.“ — Åbenbaringen 21:24-26.

16. Hvem er „nationerne“ der skal vandre ved det ny Jerusalems lys?

¹⁶ Hvem er disse ’nationer’ der vandrer ved det ny Jerusalems lys? Det er mennesker som tidligere har hørt til den onde verdens nationer, men som nu giver agt på det lys der skinner fra den herlige himmelske by. Forrest iblandt dem er den store skare, som allerede er kommet ud af „alle nationer og stammer og folk og tungemål“ og som tilbeder Gud dag og nat sammen med Johannesskaren. (Åbenbaringen 7:9, 15) Efter at det ny Jerusalem er kommet ned fra himmelen og Jesus har brugt dødens og Hades’ nøgler til at oprejse de døde, vil millioner flere slutte sig til dem, mennesker som oprindelig kommer fra „nationerne“, men som får kærlighed til Jehova og hans søn, Lammet, det ny Jerusalems ægtemand. — Åbenbaringen 1:18.

17. Hvem er „jordens konger“ som ’bringer deres herlighed’ ind i det ny Jerusalem?

¹⁷ Hvem er så „jordens konger“ som ’bringer deres herlighed ind i den’? Det er ikke bogstaveligt jordens konger som en samlet gruppe, for de bliver jo tilintetgjort i kampen mod Guds rige ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16; 19:17, 18) Kunne kongerne da være fremtrædende medlemmer af nationerne som bliver en del af den store skare, eller måske opstandne konger der underlægger sig Guds rige i den nye verden? (Mattæus 12:42) Næppe, for disse kongers herlighed var i det store og hele verdslig og er for længst borte. „Jordens konger“ som bringer deres herlighed ind i det ny Jerusalem må derfor være de 144.000, som er blevet „købt ... til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“ til at herske som konger sammen med Lammet, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 5:9, 10; 22:5) De bringer deres gudgivne herlighed ind i byen for at øge dens glans.

18. (a) Hvem vil ikke få adgang til det ny Jerusalem? (b) Hvem er de eneste der får lov til at komme ind i byen?

¹⁸ Johannes fortsætter: „Men intet vanhelligt og ingen som giver sig af med en afskyelighed eller med løgn vil på nogen måde komme ind i den; kun de som står skrevet i den livets skriftrulle der tilhører Lammet.“ (Åbenbaringen 21:27) Intet som er besmittet af Satans tingenes ordning kan blive en del af det ny Jerusalem. Selv om byens porte altid står åbne, vil „ingen som giver sig af med en afskyelighed eller med løgn“ få lov at gå ind. Der vil ikke være frafaldne i byen, og heller ingen som tilhører Babylon den Store. Og hvis nogen forsøger at vanhellige byen ved at fordærve dens fremtidige medlemmer mens de stadig er på jorden, vil deres forsøg mislykkes. (Mattæus 13:41-43) Kun „de som står skrevet i den livets skriftrulle der tilhører Lammet“, nemlig de 144.000, vil få adgang til det ny Jerusalem.b — Åbenbaringen 13:8; Daniel 12:3.

Floden med livets vand

19. (a) Hvordan beskriver Johannes at det ny Jerusalem leder velsignelser ned til menneskene? (b) Hvornår vælder ’floden med livets vand’ frem, og hvordan ved vi det?

¹⁹ Det strålende ny Jerusalem vil lede store velsignelser ned til menneskene på jorden. Det er det næste Johannes erfarer: „Og han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte.“ (Åbenbaringen 22:1, 2a) Hvornår vælder denne „flod“ frem? Eftersom den flyder „ud fra Guds og Lammets trone“, kan det først være efter at Herrens dag begyndte i 1914. Da indtraf den begivenhed der blev bekendtgjort med det syvende trompetstød og dette storslåede budskab: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ (Åbenbaringen 11:15; 12:10) I løbet af endens tid har ånden og bruden indbudt alle som er ret indstillet, til frit at modtage livets vand. Vandet fra denne flod vil blive ved at være til rådighed for sådanne mennesker helt frem til afslutningen på denne tingenes ordning og videre ind i den nye verden, hvor det ny Jerusalem ’kommer ned fra himmelen fra Gud’. — Åbenbaringen 21:2.

20. Hvoraf fremgår det at livets vand allerede er tilgængeligt i et vist omfang?

²⁰ Det er ikke første gang menneskene har fået tilbudt livgivende vand. Da Jesus var på jorden talte han om vand der skænkede evigt liv. (Johannes 4:10-14; 7:37, 38) Desuden vil Johannes snart høre den kærlige indbydelse: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Denne indbydelse lyder allerede nu, så livets vand er allerede tilgængeligt i et vist omfang. Men i den nye verden vil dette vand flyde fra Guds trone og gennem det ny Jerusalem som en veritabel flod.

21. Hvad symboliserer ’floden med livets vand’, og hvordan hjælper Ezekiels syn af denne flod os til at forstå dette?

²¹ Hvori består denne „flod med livets vand“? Bogstaveligt vand er en livsnødvendighed. Uden føde kan et menneske leve i nogle uger, men uden vand vil det dø i løbet af cirka otte dage. Vand er også et rensemiddel og vigtigt for sundheden. Livets vand må således repræsentere noget som er af grundlæggende betydning for menneskenes liv og sundhed. Profeten Ezekiel fik også et syn af denne „flod med livets vand“, og i hans syn vældede floden ud fra templet og flød ned i Det Døde Hav. Og hvilket mirakel! Denne livløse, kemisk mættede vandsamling blev forvandlet til ferskvand som myldrede med fisk! (Ezekiel 47:1-12) Ja, noget som var dødt blev vakt til live igen. Dette bekræfter at floden med livets vand er et billede på den foranstaltning Gud har truffet gennem Jesus Kristus til at føre den „døde“ menneskeslægt frem til fuldkomment liv på jorden. At floden er „klar som krystal“ viser at Guds foranstaltninger er rene og hellige. De er ikke som kristenhedens blodbesmittede, dødbringende ’vand’. — Åbenbaringen 8:10, 11.

22. (a) Hvor udspringer floden, og hvorfor er dette symbol meget passende? (b) Hvad omfatter livets vand, og hvad omfatter denne symbolske flod også?

²² Floden vælder ud fra „Guds og Lammets trone“. Dette symbol er meget passende, eftersom grundlaget for Jehovas livgivende foranstaltninger er genløsningsofferet og dette offer blev tilvejebragt fordi Jehova „elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Livets vand omfatter også Guds ord, der i Bibelen netop omtales som vand. (Efeserne 5:26) Floden med livets vand omfatter imidlertid ikke blot sandheden men også enhver anden foranstaltning som Jehova har truffet på grundlag af Jesu offer for at lydige mennesker kan blive udfriet fra synd og død og få evigt liv. — Johannes 1:29; 1 Johannes 2:1, 2.

23. (a) Hvorfor er det et udmærket billede at floden med livets vand flyder midt ned ad det ny Jerusalems brede gade? (b) Hvilket løfte som Jehova gav Abraham, vil gå i opfyldelse når livets vand flyder i rigelig mængde?

²³ I tusindårsriget vil genløsningsofferets goder blive formidlet i fuldt mål gennem Jesus og hans 144.000 underpræster. Dette er udmærket symboliseret ved at floden med livets vand flyder ned midt ad det ny Jerusalems brede gade. Denne by består jo af det åndelige Israel, som sammen med Jesus udgør Abrahams sande afkom. (Galaterne 3:16, 29) Når livets vand flyder i rigelig mængde ned ad den symbolske bys brede gade, vil „alle jordens nationer“ have rig lejlighed til at velsigne sig ved hjælp af Abrahams afkom. Jehovas løfte til Abraham vil blive fuldstændig opfyldt. — 1 Mosebog 22:17, 18.

Livets træer

24. Hvad ser Johannes nu på begge sider af floden med livets vand, og hvad er de et billede på?

²⁴ I Ezekiels syn blev floden til en hel strøm, og profeten så at der på begge sider af den voksede alle slags frugttræer. (Ezekiel 47:12) Men hvad ser Johannes? Dette: „Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ (Åbenbaringen 22:2b) Disse „livets træer“ må også skildre en del af den foranstaltning hvorved Jehova skænker lydige mennesker evigt liv.

25. Hvordan sørger Jehova rigeligt for lydige mennesker i det jordomspændende paradis?

²⁵ Jehova sørger i sandhed rigeligt for lydige mennesker! De kan ikke alene drikke af det forfriskende vand, men kan også fra træerne plukke en stadig variation af nærende frugter. Havde vore første forældre på jorden dog blot stillet sig tilfreds med den tilsvarende gode foranstaltning i Edens paradis! (1 Mosebog 2:9) Men nu er Paradiset jordomspændende, og Jehova har endda sørget for at bladene på de symbolske træer er „til lægedom for nationerne“.c Den lindrende anvendelse af disse symbolske blade, som langt overgår den medicin der fås i dag, hvad enten det er urtepræparater eller andre medikamenter, vil føre troende mennesker frem til åndelig og legemlig fuldkommenhed.

26. Hvad kan livets træer også hentyde til, og hvorfor?

²⁶ Disse træer, som får rigeligt vand fra floden, kunne desuden hentyde til de 144.000 medlemmer af Lammets hustru. Mens de er på jorden drikker de også af Guds foranstaltning til liv ved Jesus Kristus. Det er interessant at det profetiske udtryk „retfærdigheds vældige træer“ bruges om disse åndsavlede brødre af Jesus. (Esajas 61:1-3; Åbenbaringen 21:6) De har allerede båret megen åndelig frugt til Jehovas pris. (Mattæus 21:43) Og i tusindårsriget vil de være med til at formidle genløsningens goder, som vil udvirke at „nationerne“ helbredes for synd og død. — Jævnfør Første Johannesbrev 1:7.

Der skal ikke være nat mere

27. Hvilke yderligere velsignelser vil de der får adgang til det ny Jerusalem få del i, og hvorfor kan det siges at der ’ikke mere vil være nogen forbandelse’?

²⁷ Der findes intet privilegium så vidunderligt som at få adgang til det ny Jerusalem! Tænk engang — nogle som førhen var ringe, ufuldkomne mennesker vil følge Jesus til himmelen og indgå i denne herlige ordning! (Johannes 14:2) Johannes giver os en idé om de velsignelser de vil opnå idet han siger: „Og der vil ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone vil være i byen, og hans trælle vil yde ham hellig tjeneste; og de skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander.“ (Åbenbaringen 22:3, 4) Da det israelitiske præsteskab blev fordærvet, sendte Jehova forbandelse over det. (Malakias 2:2) Jesus erklærede at Jerusalems troløse „hus“ ville blive overladt til dem selv. (Mattæus 23:37-39) Men i det ny Jerusalem vil der „ikke mere være nogen forbandelse“. (Jævnfør Zakarias 14:11.) Alle dens indbyggere er blevet gennemprøvet på jorden, og da de har sejret, har de ’iført sig uforgængelighed og udødelighed’. Jehova ved for deres vedkommende, ligesom han vidste i forbindelse med Jesus, at de aldrig vil falde fra. (1 Korinther 15:53, 57) Desuden vil „Guds og Lammets trone“ være der og sikre byens stilling i al evighed.

28. Hvorfor har medlemmerne af det ny Jerusalem Guds navn skrevet på deres pander, og hvilket betagende løfte vil de få opfyldt?

²⁸ Ligesom Johannes selv, er alle vordende medlemmer af denne himmelske by Guds „trælle“. De har derfor Guds navn skrevet på deres pander, så det er tydeligt at han er deres Ejer. (Åbenbaringen 1:1; 3:12) De vil regne det for et uvurderligt privilegium at yde ham hellig tjeneste som en del af det ny Jerusalem. Da Jesus var på jorden gav han disse fremtidige herskere et betagende løfte idet han sagde: „Lykkelige er de rene af hjertet, for de vil få Gud at se.“ (Mattæus 5:8) Hvilken lykke for disse trælle at kunne se og tilbede Jehova personligt!

29. Hvorfor siger Johannes at der ikke mere skal være nat i det himmelske ny Jerusalem?

²⁹ Johannes fortsætter: „Og nat skal der ikke være mere, og de behøver ikke lys fra lampe eller lys fra sol, for Jehova Gud vil lyse på dem.“ (Åbenbaringen 22:5a) I fortidens Jerusalem var man, ligesom i enhver anden by på jorden, afhængig af sollyset om dagen og af månelyset og kunstigt lys om natten. Men i det himmelske ny Jerusalem vil sådanne lyskilder være unødvendige. Byen vil være oplyst af Jehova selv. Ordet „nat“ kan også bruges billedligt om modgang eller en tilstand hvor man er adskilt fra Jehova. (Mika 3:6; Johannes 9:4; Romerne 13:11, 12) Der kan aldrig forekomme nat af den art i den almægtige Guds herlige, strålende nærhed.

30. Hvordan afslutter Johannes beskrivelsen af det storslåede syn, og hvad forsikrer Åbenbaringen os om?

³⁰ Johannes afslutter beskrivelsen af dette vidunderlige syn med at sige om disse Guds trælle: „Og de skal herske som konger i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 22:5b) Ved afslutningen af de tusind år vil genløsningsofferets goder være blevet anvendt i fuldt mål, og Jesus vil overdrage den fuldkommengjorte menneskeslægt til sin Fader. (1 Korinther 15:25-28) Hvad Jehova derefter har i tanke med Jesus og de 144.000, ved vi ikke. Men Åbenbaringen forsikrer os om at deres privilegerede hellige tjeneste for Jehova vil fortsætte i al evighed.

Åbenbaringens lykkelige klimaks

31. (a) Hvilket klimaks er skildret i dette syn af det ny Jerusalem? (b) Hvad udvirker det ny Jerusalem for andre trofaste mennesker?

³¹ Opfyldelsen af dette syn af Lammets brud, det ny Jerusalem, er det lykkelige klimaks som Åbenbaringen peger frem til, og det med rette. Alle Johannes’ medkristne i det første århundrede, som bogen oprindelig var stilet til, så frem til at træde ind i denne by som udødelige åndeskabninger der skulle regere sammen med Jesus Kristus. Resten af de salvede kristne som lever på jorden i dag, har det samme håb. Åbenbaringen nærmer sig således sit store klimaks, der indtræffer når den fuldtallige brud forenes med Lammet. Dernæst vil Jesu genløsningsoffer ved hjælp af det ny Jerusalem blive anvendt til gavn for menneskeheden, sådan at alle de trofaste til sidst kan opnå evigt liv. På denne måde vil bruden, det ny Jerusalem, som en loyal medhjælp for sin kongelige brudgom, være med til at opbygge en retfærdig ny jord der skal bestå i al evighed — alt sammen til ære for vor suveræne Herre, Jehova. — Mattæus 20:28; Johannes 10:10, 16; Romerne 16:27.

32, 33. Hvad har vi lært gennem Åbenbaringen, og hvordan bør vi reagere på dette?

³² Hvilken glæde føler vi derfor ikke, nu da vi nærmer os afslutningen af vor gennemgang af Åbenbaringens bog! Vi har set at Satans og hans afkoms sidste fortvivlede forsøg vil blive fuldstændig kuldkastet, og at Jehovas retfærdige domme vil blive fuldbyrdet. Babylon den Store vil forsvinde for evigt, og det samme vil alle andre håbløst fordærvede elementer af Satans verden. Satan selv og hans dæmoner vil blive kastet i afgrunden og senere tilintetgjort. Det ny Jerusalem vil herske sammen med Kristus fra himmelen mens opstandelsen og dommen skrider frem, og den fuldkommengjorte menneskehed vil til sidst opnå evigt liv på den paradisiske jord. Alt dette er levende skildret i Åbenbaringens billeder! Det styrker i sandhed vor beslutning om at ’forkynde den evigvarende gode nyhed som godt nyt for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk’ på jorden i dag! (Åbenbaringen 14:6, 7) Giver du dig selv helt og fuldt i dette storslåede arbejde?

³³ Lad os nu med taknemmeligt hjerte betragte de afsluttende ord i Åbenbaringen.

[Fodnoter]