-
Et rige „som aldrig vil blive ødelagt“Tilbed den eneste sande Gud
-
-
Rigets mål — og hvordan de nås
11. (a) Hvordan vil det messianske rige gennemføre Jehovas hensigt med jorden? (b) Hvad vil Rigets styre betyde for dem der til den tid bor på jorden?
11 Det messianske rige vil gennemføre Guds oprindelige hensigt med jorden. (1 Mosebog 1:28; 2:8, 9, 15) Frem til denne dag har menneskeheden undladt at støtte hans hensigt. Men „den kommende beboede jord“ vil blive underlagt Menneskesønnen, Jesus Kristus. Alle der overlever fuldbyrdelsen af Jehovas dom over denne gamle ordning, vil samarbejde enigt under kongen Kristus og med glæde gøre hvad han pålægger dem, for at omdanne jorden til et verdensomspændende paradis. (Hebræerne 2:5-9) Alle mennesker vil glæde sig over deres arbejde og få fuld gavn af jordens rige afgrøde. — Salme 72:1, 7, 8, 16-19; Esajas 65:21, 22.
12. Hvordan vil Rigets undersåtter blive fuldkomne på sind og legeme?
12 Da Adam og Eva blev skabt, var de fuldkomne, og det var Guds hensigt at jorden skulle fyldes med deres efterkommere, som alle skulle være fuldkomne på sind og legeme. Under Rigets styre vil denne storslåede hensigt blive til virkelighed. Det forudsætter at alle syndens virkninger bliver fjernet; og Kristus virker derfor ikke blot som konge, men også som ypperstepræst. Han vil tålmodigt hjælpe sine lydige undersåtter til at høste gavn af det sonoffer han bragte ved at give afkald på sit liv som menneske.
13. Hvilke fysiske goder vil menneskene få del i under Rigets herredømme?
13 Under Rigets herredømme vil jordens beboere opleve en storslået forandring i fysisk henseende. „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ (Esajas 35:5, 6) De hvis krop er mærket af sygdom eller alderdom, vil blive friskere end da de var børn, og kronisk syge vil blive kernesunde. „Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ (Job 33:25) Ja, den dag vil komme da ingen har grund til at sige: „Jeg er syg.“ Hvorfor ikke? Fordi gudfrygtige mennesker vil blive fuldstændig befriet for synden og dens sørgelige virkninger. (Esajas 33:24; Lukas 13:11-13) Ja, Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.
14. Hvad indebærer menneskelig fuldkommenhed?
14 At menneskene bliver fuldkomne, indebærer dog langt mere end at de får et sundt sind og et sundt legeme. Det indebærer også at de genspejler Jehovas egenskaber, eftersom mennesket jo blev skabt ’i Guds billede, så de ligner ham’. (1 Mosebog 1:26) Det vil kræve undervisning og oplæring. I den nye verden ’skal retfærdighed bo’, og derfor „vil den frugtbare jords indbyggere lære retfærdighed“, sådan som Esajas forudsagde. (2 Peter 3:13; Esajas 26:9) Denne egenskab fører til fred — fred mellem mennesker af alle racer, fred mellem nære venner, fred i familien og, frem for alt, fred med Gud. (Salme 85:10-13; Esajas 32:17) De der lærer retfærdighed, vil få stadig større kundskab om hvad Guds vilje er. Når kærligheden til Jehova bliver dybt rodfæstet i deres hjerte, vil de følge hans veje på alle livets områder. De vil kunne sige ligesom Jesus: ’Jeg gør altid det min Fader synes om.’ (Johannes 8:29) Hvor bliver det dejligt at leve når alle mennesker gør det!
-
-
Et rige „som aldrig vil blive ødelagt“Tilbed den eneste sande Gud
-
-
Et tusindårsrige
16. (a) Hvor længe vil Kristus herske? (b) Hvilke storslåede ting vil blive udrettet i løbet af og efter den tid?
16 Når Satan og hans dæmoner er blevet kastet i afgrunden, vil Jesus Kristus og hans 144.000 medarvinger herske som konger og præster i tusind år. (Åbenbaringen 20:6) I løbet af denne periode vil menneskene blive ført frem til fuldkommenhed, og synden og den adamitiske død vil blive fjernet for altid. Ved slutningen af tusindårsriget, når Jesus har fuldført sin opgave som messiansk kongepræst, vil han ’overgive riget’ til sin Fader, „for at Gud kan være alt for alle“. (1 Korinther 15:24-28) På det tidspunkt vil Satan blive løst en kort tid for at sætte de genløste mennesker på en prøve der vil vise om de støtter Jehovas universelle suverænitet. Efter denne endelige prøve vil Jehova udslette Satan og de oprørere der har stillet sig på hans side. (Åbenbaringen 20:7-10) De der forsvarer Jehovas suverænitet — hans ret til at herske — vil til fulde have bevist deres urokkelige loyalitet. De vil da opnå det rette forhold til Jehova ved at blive anerkendt af ham som hans sønner og døtre, og ved at blive godkendt af ham til evigt liv. — Romerne 8:21.
-