1, 2. Hvilke forbløffende ting havde Elias tidligere set, men hvilke bemærkelsesværdige fænomener blev han vidne til fra hulen i Horebs Bjerg?

DET var ikke første gang Elias så noget forbløffende. Engang han holdt sig skjult, havde han oplevet at ravne kom med føde til ham to gange om dagen. Under en langvarig hungersnød havde han set en husstand blive forsynet med mel og olie fra to beholdere som aldrig blev tomme. Og som svar på en bøn havde han endda set ild komme ned fra himmelen. (1 Kongebog, kapitel 17, 18) Men han havde aldrig set noget så storslået som det han nu så.

² Mens han krøb sammen ved indgangen til en hule i Horebs Bjerg, blev han vidne til nogle bemærkelsesværdige fænomener. Først kom der en vind. Der må have lydt en brølende og øredøvende larm, for vinden var så kraftig at den sønderrev bjerge og knuste klipper. Derefter kom der et jordskælv som udløste enorme kræfter i jordskorpen. Så kom der ild. Elias kunne sikkert mærke den stærke hede da den fór forbi. — 1 Kongebog 19:8-12.

3. Hvilken af Guds egenskaber så Elias en manifestation af, og hvor ser vi vidnesbyrd om den samme egenskab?

³ Alt det Elias så, havde noget tilfælles. Det var manifestationer af Jehova Guds store magt. Vi behøver naturligvis ikke at se mirakler for at vide at Gud er i besiddelse af stor magt og kraft. Bibelen siger at Jehovas „evige kraft og hans guddommelighed“ fornemmes i skaberværket. (Romerne 1:20) Tænk blot på de kraftige lynglimt og de buldrende tordenskrald under et uvejr, de brusende vandmasser fra et mægtigt vandfald eller de utallige stjerner på en klar nattehimmel! Er det ikke tydelige vidnesbyrd om Guds magt? Alligevel er det kun få der i dag anerkender Guds magt, og endnu færre der har det rette syn på den. Men hvis vi forstår hvad Jehovas magt indebærer, har vi mange grunde til at komme nærmere til ham. I denne del af bogen vil vi derfor foretage et indgående studium af Jehovas uforlignelige magt.

En af Jehovas hovedegenskaber

4, 5. (a) Hvilken forbindelse er der mellem Jehovas navn og hans vælde, eller magt? (b) Hvorfor er det passende at Jehova har valgt oksen som symbol på sin magt og kraft?

⁴ Jehovas magt er enestående. I Jeremias 10:6 læser vi: „Der er slet ingen som du, Jehova. Du er stor, og dit navn er stort i vælde.“ Læg mærke til at Jehovas navn nævnes i forbindelse med vælde, eller magt. Navnet Jehova betyder jo „Han får til at blive“. Hvad er det der sætter Jehova i stand til at skabe hvad som helst han ønsker, og at blive hvad som helst han vælger at blive? Det er blandt andet hans magt. Ja, Jehovas evne til at handle, til at gennemføre sin vilje, er ubegrænset. Magt er en af hans hovedegenskaber.

⁵ Vi vil aldrig helt kunne fatte hvor stor og omfattende Jehovas magt er. Jehova bruger derfor illustrationer for at hjælpe os til at forstå det. Som vi har set, bruger han oksen som symbol på sin magt og kraft. (Ezekiel 1:4-10) Det passer godt, for selv en tam okse er et stort og stærkt dyr. På Bibelens tid stødte folk i Palæstina sjældent, om nogen sinde, på noget der var stærkere. Men de havde hørt om en endnu mere frygtindgydende okse — vildoksen, eller uroksen (Bos primigenius), som nu er uddød. (Job 39:9-12) Ifølge den romerske kejser Julius Cæsar var denne vildokse næsten lige så stor som en elefant. „De er meget stærke og meget hurtige,“ skrev han. Prøv at forestille dig hvor lille og kraftesløs du ville føle dig hvis du stod ved siden af sådan et dyr.

6. Hvorfor er det kun Jehova der kan kaldes almægtig?

⁶ I sammenligning med den almægtige Gud, Jehova, er mennesker naturligvis endnu mere ubetydelige og magtesløse. Selv mægtige nationer er for ham blot som det fine støv på vægtskåle. (Esajas 40:15) I modsætning til sine skabninger har Jehova ubegrænset magt. Han alene kaldes almægtig.a (Åbenbaringen 15:3) Jehovas ’kraft er stærk’ og ’hans vældige styrke er stor’. (Esajas 40:26) Han er en uudtømmelig kraftkilde. Han er ikke afhængig af ydre energikilder, for „styrken er Guds“. (Salme 62:11) Ved hjælp af hvad udøver Jehova sin magt?

Hvordan Jehova udøver sin magt

7. Hvad er Jehovas hellige ånd, og hvilken tanke indeholder ordene for „ånd“ på Bibelens grundsprog?

⁷ Jehova udøver blandt andet sin magt ved hjælp af den hellige ånd, der udgår uophørligt fra ham som fra en uudtømmelig kilde. Den er Guds kraft i virksomhed. I Første Mosebog 1:2 omtaler Bibelen den som „Guds virksomme kraft“. De hebraiske og græske ord der gengives med „ånd“, kan i andre sammenhænge oversættes med „vind“, „blæst“, „åndepust“, „åndedræt“ og „pust“. Ifølge ordbogsforfatterne indeholder ordene på originalsprogene tanken om en usynlig kraft i virksomhed. Ligesom vinden er Guds ånd usynlig for det menneskelige øje, men dens virkninger er tydelige og mærkbare.

8. Hvordan omtaler Bibelen i symbolske vendinger Guds ånd, og hvorfor er det passende?

⁸ Jehova kan anvende sin hellige ånd på uendelig mange måder. Han kan bruge den til at gennemføre alt hvad han vil. Derfor kalder Bibelen meget passende Guds ånd for hans „finger“, hans ’stærke hånd’ eller ’udrakte arm’. (Lukas 11:20; 5 Mosebog 5:15; Salme 8:3) Ligesom en mand kan bruge sin hånd til mange forskellige opgaver der kræver forskellige grader af styrke og færdigheder, kan Gud ved hjælp af sin ånd gennemføre alt hvad han sætter sig for — hvad enten det drejer sig om at skabe det uendeligt lille atom, at dele Det Røde Hav eller at sætte kristne i det første århundrede i stand til at tale fremmede sprog.

9. Hvor stor er Jehovas herskermagt?

⁹ Jehova udøver også sin magt gennem den myndighed han har som universets suveræne Herre. Kan du forestille dig hvordan det må være at have millioner og atter millioner af fornuftbegavede og dygtige undersåtter som er ivrige efter at gøre hvad du befaler? Det har Jehova. Han har jordiske tjenere som flere steder i Bibelen sammenlignes med en hær eller en kampstyrke. (Salme 68:11; 110:3) Og dog har et menneske ikke megen styrke i forhold til en engel. Da den assyriske hær angreb Guds folk, dræbte blot én engel 185.000 soldater på en enkelt nat! (2 Kongebog 19:35) Ja, Guds engle er „vældige i kraft“. — Salme 103:19, 20.

10. (a) Hvorfor kaldes den Almægtige for Hærstyrkers Jehova? (b) Hvem er den mægtigste af alle Jehovas skabninger?

¹⁰ Hvor mange engle findes der? Profeten Daniel fik et syn hvor han så mere end 100 millioner åndeskabninger stå foran Jehovas trone i himmelen, men der siges intet om at det var alle de engle der findes. (Daniel 7:10) Så der er måske mange hundrede millioner engle. Gud kaldes derfor Hærstyrkers Jehova. Denne titel beskriver hans magtfulde stilling som Hærfører for en stor, velorganiseret styrke af mægtige engle. Han har sat sin elskede søn, „al skabnings førstefødte“, over alle disse åndeskabninger. (Kolossenserne 1:15) Som ærkeengelen — øversten over alle englene, seraferne og keruberne — er Jesus den mægtigste af alle Jehovas skabninger.

11, 12. (a) På hvilke måder er Guds ord virkende? (b) Hvad sagde Jesus om hvor stor magt Jehova har?

¹¹ Jehova har endnu et middel han gør brug af når han udøver sin magt. I Hebræerbrevet 4:12 står der: „Guds ord er levende og virkende.“ Har du lagt mærke til den særlige kraft der findes i Guds ord, det inspirerede budskab som er bevaret i Bibelen? Det kan styrke os, opbygge vores tro og hjælpe os til at gøre gennemgribende forandringer. Apostelen Paulus advarede sine trosfæller mod mennesker der levede et meget umoralsk liv. Derefter tilføjede han: „Og dog er det sådan nogle af jer har været.“ (1 Korinther 6:9-11) Ja, „Guds ord“ havde virket i dem og hjulpet dem til at forandre sig.

¹² Jehovas magt er så stor og hans måde at udøve den på så virkningsfuld at intet kan stå ham i vejen. Jesus sagde: „For Gud er alle ting mulige.“ (Mattæus 19:26) Hvad ønsker Jehova at gennemføre ved hjælp af sin magt?

Magt udøvet med en hensigt

13, 14. (a) Hvorfor kan vi sige at Jehova ikke er en upersonlig kraft? (b) Hvordan bruger Jehova sin magt?

¹³ Jehovas ånd er langt stærkere end en hvilken som helst fysisk kraft; men Jehova er ikke en upersonlig kraft eller bare en kraftkilde. Han er en person og en Gud som har fuld kontrol over sin magt, og som altid udøver den i en bestemt hensigt.

¹⁴ Som vi skal se, bruger Gud sin magt til at skabe, ødelægge, beskytte og genoprette — kort sagt, til at gøre alt hvad der stemmer med hans fuldkomne hensigt. (Esajas 46:10) Nogle gange bruger Jehova sin magt til at åbenbare vigtige sider af sin personlighed og sine normer. Frem for alt bruger han sin magt for at gennemføre sin vilje — at hævde sin suverænitet og hellige sit navn ved hjælp af det messianske rige. Intet vil nogen sinde kunne forhindre ham i at gennemføre denne hensigt.

15. Med hvilket formål bruger Jehova sin magt i forbindelse med sine tjenere, og hvordan kom det til udtryk i Elias’ tilfælde?

¹⁵ Jehova bruger også sin magt til gavn for os som enkeltpersoner. Læg mærke til hvad der står i Anden Krønikebog 16:9: „Hvad Jehova angår, hans øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ Det var det Elias oplevede, som nævnt i indledningen. Hvorfor lod Jehova Elias se sin magt på denne ærefrygtindgydende måde? Den onde dronning Jesabel havde svoret at hun ville dræbe Elias. Profeten flygtede for sit liv. Han følte sig alene, bange og nedtrykt. Det var som om alle hans anstrengelser havde været forgæves. For at trøste Elias mindede Jehova ham på en storslået måde om sin magt. Vinden, jordskælvet og ilden viste Elias at den mægtigste i hele universet var dér sammen med ham. Hvorfor skulle han frygte Jesabel når han havde den almægtige Gud på sin side? — 1 Kongebog 19:1-12.b

16. Hvorfor er det opmuntrende for os at tænke på Jehovas store magt?

¹⁶ Selv om Jehova ikke udfører mirakler i dag, har han ikke forandret sig siden Elias’ tid. (1 Korinther 13:8) Han ønsker stadig at bruge sin magt til gavn for dem der elsker ham. Han bor ganske vist i en ophøjet åndelig verden, men er alligevel ikke langt borte fra os. Hans magt er ubegrænset, så afstande er uden betydning. „Jehova er nær hos alle der kalder på ham.“ (Salme 145:18) Engang da profeten Daniel bad Jehova om hjælp, viste en engel sig for ham endnu før han var færdig med at bede. (Daniel 9:20-23) Intet kan forhindre Jehova i at hjælpe og styrke dem han elsker. — Salme 118:6.

Gør Guds magt ham utilnærmelig?

17. I hvilken forstand får Jehovas magt os til at frygte ham, men hvilken form for frygt er der ingen grund til at nære?

¹⁷ Skal vi frygte Gud på grund af hans store magt? Både ja og nej. Ja, i den forstand at Guds magt bør indgive os gudsfrygt, den dybe følelse af ærefrygt og respekt som kort blev omtalt i det foregående kapitel. Denne form for frygt er ifølge Bibelen „visdoms begyndelse“. (Salme 111:10) Men vi må også svare nej, for Guds magt giver os ingen grund til at nære en sygelig rædsel for ham eller vige tilbage for at komme nær til ham.

18. (a) Hvorfor nærer mange mistillid til dem der har magt? (b) Hvordan ved vi at Jehova ikke vil blive korrupt som følge af den magt han har?

¹⁸ „Magt har en tendens til at korrumpere, og uindskrænket magt korrumperer i bund og grund.“ Sådan skrev den engelske historiker lord Acton i 1887, og hans udtalelse er ofte blevet citeret, måske fordi mange anser den for at være en ubestridelig sandhed. Ufuldkomne mennesker misbruger ofte deres magt. Det har historien bekræftet igen og igen. (Prædikeren 4:1; 8:9) Mange nærer derfor mistillid til dem der har magt og myndighed, og undgår dem. Men Jehova har jo absolut og uindskrænket magt. Har det på nogen måde gjort ham korrupt? Nej. Som vi har set, er han hellig og fuldstændig ubestikkelig. Jehova er ikke som de ufuldkomne mænd og kvinder der sidder inde med magten i denne fordærvede verden. Han har aldrig misbrugt sin magt, og han vil heller aldrig gøre det.

19, 20. (a) I overensstemmelse med hvilke andre egenskaber udøver Jehova altid sin magt, og hvorfor er det betryggende? (b) Hvordan kan man illustrere Jehovas evne til at beherske sig, og hvorfor virker det så tiltalende på os?

¹⁹ Husk at Jehova også har andre egenskaber. Vi har endnu ikke set på hans retfærdighed, visdom og kærlighed. Jehovas egenskaber kommer til udtryk på en afbalanceret måde. Han viser ikke kun én egenskab ad gangen. I de næste kapitler vil vi tværtimod få at se at Jehova altid udøver sin magt i overensstemmelse med sin retfærdighed, visdom og kærlighed. Dertil kommer at Jehova har en egenskab som man sjældent finder hos herskere i denne verden, nemlig selvbeherskelse.

²⁰ Prøv at forestille dig at du møder en mand der er så stor og stærk at du bliver bange for ham. Men efterhånden lægger du mærke til at han er både mild og venlig. Han er altid parat til at bruge sin magt til at hjælpe og beskytte andre, især de svage og forsvarsløse. Han misbruger aldrig sin magt. Så hører du nogle bagtale ham. Alligevel forholder han sig rolig og fattet og er til og med venlig. Du kan ikke lade være med at spekulere på om du kunne være lige så venlig og behersket, især hvis du var lige så stærk som han. Ville du ikke få lyst til at lære vedkommende nærmere at kende? Vi har langt større grund til at lære den almægtige Gud, Jehova, nærmere at kende. Tænk på det der siges i Nahum 1:3: „Jehova er både sen til vrede og vældig i kraft.“ Jehova er ikke hurtig til at bruge sin magt og kraft over for mennesker, ikke engang over for de onde. Han er mild og venlig. Han har gang på gang vist at han er „sen til vrede“ når han bliver provokeret. — Salme 78:37-41.

21. Hvorfor tvinger Jehova ikke nogen til at gøre hans vilje, og hvad fortæller det om ham?

²¹ Lad os nu betragte Jehovas selvbeherskelse under en anden synsvinkel. Hvis du havde ubegrænset magt, kunne det da tænkes at du af og til ville føle dig fristet til at tvinge andre til at gøre tingene efter dit hoved? Jehova tvinger ikke nogen til at tjene ham. Selv om det at tjene ham er den eneste vej til evigt liv, tvinger han ikke nogen til at gøre det. Han tager hensyn til den enkeltes værdighed ved at lade alle vælge selv. Han har fortalt hvad følgerne vil blive hvis man træffer dårlige valg, og hvilke gavnlige virkninger det vil få hvis man træffer gode valg. Men selve valget overlader han til os. (5 Mosebog 30:19, 20) Jehova er ganske enkelt ikke interesseret i at nogen tjener ham af tvang eller af en sygelig frygt for hans ærefrygtindgydende magt. Han ønsker at vi skal tjene ham villigt, af kærlighed. — 2 Korinther 9:7.

22, 23. (a) Hvad viser at Jehova gerne deler sin magt med andre og giver sine tjenere kraft og styrke? (b) Hvad vil vi se på i det næste kapitel?

²² Lad os se på en sidste grund til at vi ikke behøver at nære frygt for den almægtige Gud. Mennesker er sjældent interesserede i at dele deres magt med andre. Jehova, derimod, vil hellere end gerne dele sin magt med dem der loyalt tjener ham. Han har givet betydelig magt, eller myndighed, til andre, deriblandt sin søn. (Mattæus 28:18) Han giver også sine tjenere kraft og styrke. Bibelen siger: „Dig, Jehova, tilhører storheden og styrken og hæderen og glansen og værdigheden; for alt i himmelen og på jorden er dit. . . . I din hånd er der kraft og styrke, og det er i din hånd at gøre stor og at gøre alle stærke.“ — 1 Krønikebog 29:11, 12.

²³ Ja, Jehova vil med glæde give os styrke. Han giver endda „den kraft som er ud over det normale“ til dem der vil tjene ham. (2 Korinther 4:7) Føler vi os ikke tiltrukket af en Gud der bruger sin magt på så hensynsfuld en måde og altid i overensstemmelse med sine høje normer? I det næste kapitel vil vi se på hvordan Jehova bruger sin magt til at skabe.

1, 2. Hvordan er Solen et vidnesbyrd om Jehovas magt til at skabe?

HAR du nogen sinde stået ved et bål en kold aften? Måske stod du i netop den afstand der gjorde at du kunne nyde varmen fra flammerne. Hvis du kom for tæt på, blev varmen uudholdelig. Hvis du kom for langt væk fra bålet, fik den kolde natteluft dig til at fryse.

² Der findes et „bål“ som giver os varme hver eneste dag. Dette „bål“ befinder sig cirka 150 millioner kilometer borte!a Hvilken kraft må der ikke ligge i Solen når vi kan føle dens varme på så stor afstand! Men Jorden kredser om dette formidable termonukleare forbrændingsanlæg i den helt rigtige afstand. Hvis den kom for tæt på, ville vandet på Jorden fordampe; hvis den kom for langt væk fra Solen, ville vandet fryse til is. I begge tilfælde ville Jorden blive en livløs planet. Sollyset, som altså er afgørende for livet på Jorden, er desuden rent og effektivt — og ikke mindst dejligt. — Prædikeren 11:7.

3. Hvad er Solen et vidnesbyrd om?

³ Selv om vort liv således afhænger af Solen, tager de fleste den for givet. Derved overser de imidlertid hvad vi kan lære af Solen. Bibelen siger om Jehova: „Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.“ (Salme 74:16) Solen bringer ære til „Gud, som frembragte himmel og jord“. (Salme 19:1; 146:5, 6) Og den er kun ét af de utallige himmellegemer der lærer os noget om Jehovas umådelige skabermagt. Lad os se nærmere på nogle af disse himmellegemer og derefter vende opmærksomheden mod Jorden og livet på den.

„Løft jeres øjne mod det høje og se“

4, 5. Hvor kraftig er Solen, og hvor stor er den i forhold til andre stjerner?

⁴ Som du måske ved, er vores Sol en stjerne. Grunden til at den forekommer større end de stjerner vi kan se om natten, er at den er meget tættere på Jorden. Hvor kraftig er den? I Solens kerne er der en temperatur på cirka 15.000.000 grader. Hvis man kunne tage et stykke af Solens kerne på størrelse med et knappenålshoved og anbringe det her på Jorden, ville man være nødt til at holde sig i en afstand af mindst 140 kilometer fra denne varmekilde! Hvert sekund udsender Solen en energi der svarer til sprængningen af flere hundrede millioner atombomber.

⁵ Solen er så stor at den kunne rumme over 1.300.000 planeter på størrelse med Jorden. Er Solen en særlig stor stjerne? Nej, astronomerne kalder den en gul dværg. Apostelen Paulus skrev at „stjerne er forskellig fra stjerne i glans“. (1 Korinther 15:41) Han kunne ikke vide hvor sande disse inspirerede ord er. Der findes en stjerne der er så stor at hvis den var placeret dér hvor Solen er, ville Jorden befinde sig inden i den. En anden kæmpestjerne med samme placering ville nå helt ud til Saturn — og det til trods for at denne planet befinder sig så langt fra Jorden at det har taget et rumskib fire år at nå derud med en hastighed der er 40 gange hurtigere end hastigheden af en kugle der affyres fra en kraftig pistol!

6. Hvordan viser Bibelen at stjernernes antal er stort, set fra et menneskeligt synspunkt?

⁶ Noget der virker endnu mere overvældende end stjernernes størrelse, er deres antal. Bibelen lader forstå at det praktisk talt er umuligt at tælle stjernerne, at det er lige så vanskeligt som at tælle „havets sand“. (Jeremias 33:22) Det viser at der er mange flere stjerner end man kan se med det blotte øje. Hvis en bibelskribent, som for eksempel Jeremias, havde betragtet nattehimmelen og prøvet at tælle de stjerner han kunne se, ville han kun nå til omkring tre tusind, for det er det antal man kan se med det blotte øje en klar nat. Det kan måske sammenlignes med det antal sandskorn der er i blot en håndfuld sand. Men stjernernes antal er i virkeligheden umådelig stort, som „havets sand“.b Hvem kunne tælle så mange stjerner?

7. (a) Omtrent hvor mange stjerner indeholder vores galakse, Mælkevejen, og hvad hjælper os til at anskueliggøre dette tal? (b) Hvad mener astronomerne om galaksernes antal, og hvad lærer dette os om Jehovas skabermagt?

⁷ Esajas 40:26 svarer: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ Salme 147:4 siger: „Han har tal på stjernernes mængde.“ Hvor mange stjerner findes der? Det er vanskeligt at sige. Astronomer anslår at der alene i vores galakse, Mælkevejen, er over 100 milliarder stjerner.c Men Mælkevejen er kun én af mange galakser, og adskillige af dem har endnu flere stjerner. Hvor mange galakser findes der? Nogle astronomer anslår at der er 50 milliarder. Andre mener at der kan være helt op til 125 milliarder galakser. Vi mennesker ved altså ikke engang hvor mange galakser der findes, og derfor langt mindre hvor mange milliarder stjerner de indeholder. Men Jehova har tal på dem. Han har endda givet hver af dem et navn!

8. (a) Hvordan vil du beskrive Mælkevejens størrelse? (b) Hvordan styrer Jehova himmellegemernes bevægelser?

⁸ Vores ærefrygt vokser yderligere når vi tænker på galaksernes størrelse. Det er blevet anslået at Mælkevejen måler cirka 100.000 lysår i diameter. Forestil dig en lysstråle der farer af sted med en hastighed af 300.000 kilometer i sekundet. Det ville tage en sådan lysstråle 100.000 år at krydse vores galakse! Og nogle galakser er mange gange større end vores. Bibelen siger at Jehova „udspænder“ den vidtstrakte himmel som om den blot var et stykke stof. (Salme 104:2) Alt, lige fra det mindste kosmiske støvfnug til den største galakse, bevæger sig desuden efter et bestemt system — de fysiske love som Gud har fastlagt og sat i kraft. (Job 38:31-33) Så præcist foregår himmellegemernes bevægelser at det ifølge nogle forskere er som en ballet der følger en nøje udtænkt koreografi. Men hvad skal man så mene om Ham der har skabt alt dette? Er det ikke ærefrygtindgydende at tænke på den enorme magt Gud besidder?

„Den der frembragte jorden ved sin kraft“

9, 10. Hvordan kommer Jehovas skabermagt til udtryk i forbindelse med placeringen af vort solsystem, Jupiter, Jorden og Månen?

⁹ Jehovas magt og kraft til at skabe kommer også tydeligt til udtryk i forbindelse med Jorden. Han har med omhu placeret den på det rette sted i det vældige univers. Nogle forskere mener at forholdene i mange galakser er for „ugæstfri“ til at der kan eksistere en planet som Jorden, der er fyldt med liv. Meget af Mælkevejen er åbenbart heller ikke skabt med henblik på liv. Galaksens centrum er fyldt med stjerner som bevæger sig tæt op af hinanden, og strålingen er kraftig. I yderkanten af galaksen finder man heller ikke de betingelser der er en forudsætning for at der kan eksistere liv. Vort solsystem har med andre ord en ideel placering.

¹⁰ Jorden nyder gavn af en fjern, men kæmpestor planet, nemlig Jupiter. Denne planet er over et tusind gange større end Jorden og har derfor en enorm gravitationskraft. Hvad betyder det? At den tiltrækker objekter der farer gennem rummet, eller får dem til at bøje af i en anden retning. Forskere mener at hvis det ikke var for Jupiter, ville mængden af kosmisk materiale der rammer Jorden, være 10.000 gange større end den er i dag. Nærmere Jorden findes der en usædvanlig satellit, nemlig Månen. Den er ikke alene et smukt himmellegeme der lyser om natten, men den bevirker også at Jorden bevarer sin hældning. Denne hældning giver Jorden dens stabile og forudsigelige årstider, der er endnu en vigtig betingelse for liv.

11. Hvordan virker Jordens atmosfære som et beskyttende skjold?

¹¹ Jehovas magt ses tydeligt i hele den måde Jorden er skabt på. Tag for eksempel atmosfæren, der virker som et beskyttende skjold. Solen udsender både gavnlige og dødbringende stråler. Når de dødbringende stråler rammer den øverste del af Jordens atmosfære, bliver almindelig ilt omdannet til ozon. Det ozonlag der dannes, opfanger de fleste af de skadelige stråler. På den måde har Jorden fået sit eget beskyttende skjold.

12. Hvordan fortæller vandets kredsløb om Jehovas magt til at skabe?

¹² Her har vi kun omtalt et enkelt aspekt ved vores atmosfære, der er en kompleks blanding af gasarter med netop den sammensætning som passer til skabningerne på Jorden. Et andet af atmosfærens undere er vandets kredsløb. Hvert år løfter Solen ved fordampning over 400.000 kubikkilometer vand op fra Jordens søer og have. Vandet danner skyer som bliver drevet vidt omkring af atmosfæriske vinde. Vandet i skyerne, der nu er filtreret og renset, falder ned igen som regn, sne og is, og derved tilføres Jorden atter vand. Det forholder sig nøjagtig som der siges i Prædikeren 1:7: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ Kun Jehova kunne iværksætte et sådant kredsløb.

13. Hvilke vidnesbyrd om Skaberens magt har vi i vegetationen og jordbunden?

¹³ Overalt hvor der er liv, ser vi vidnesbyrd om Skaberens magt. Alt — fra de amerikanske kæmpefyrretræer, der kan blive lige så høje som en 30-etages bygning, til det mikroskopiske planteliv i havene der producerer en stor del af den ilt vi indånder — vidner om Jehovas skabermagt. Selve jordbunden er fyldt med liv — orme, svampe og mikrober, der alle samarbejder på komplicerede måder for at få planterne til at gro. Med rette taler Bibelen om agerjordens „kraft“, eller grøde. — 1 Mosebog 4:12.

14. Hvilken kraft ligger der gemt i det uendelig lille atom?

¹⁴ Ja, Jehova er „den der frembragte jorden ved sin kraft“. (Jeremias 10:12) Selv det mindste han har frembragt, vidner om hans kraft og magt til at skabe. Hvis en million atomer for eksempel blev lagt ved siden af hinanden, ville de ikke engang fylde så meget som tykkelsen af et menneskehår. Og selv om et atom blev forstørret til det var lige så stort som en 14-etages bygning, ville dets kerne ikke være større end et saltkorn der lå på gulvet på syvende etage. Alligevel er denne uendeligt lille kerne kilden til den umådelige kraft der frigøres ved en kernesprængning.

„Alt hvad der ånder“

15. Hvad ville Jehova lære Job da han omtalte forskellige vilde dyr?

¹⁵ Endnu et levende vidnesbyrd om Jehovas skabermagt er den mangfoldighed af dyr der findes på Jorden. Salme 148 opregner mange af de ting der priser Jehova, og vers 10 nævner „vilde dyr og alle husdyr“. For at vise hvorfor mennesket skulle have ærefrygt for Skaberen, talte Jehova engang med Job om dyr som løven, zebraen, vildoksen, Behemot (eller flodhesten) og Livjatan (formentlig krokodillen). Hvad var det Jehova ville understrege? Hvis vi fyldes af dyb respekt for disse stærke og skræmmende dyr som ikke lader sig tæmme, hvordan bør vi da ikke betragte Skaberen af disse dyr? — Job, kapitel 38-41.

16. Hvordan gør nogle af de fugle Jehova har skabt, indtryk på dig?

¹⁶ Salme 148:10 nævner også „vingede fugle“. Der findes mange forskellige slags fugle. Jehova fortalte Job om strudsen, der „ler ad hest og rytter“. Denne 2,5 meter høje fugl kan ganske vist ikke flyve, men den kan løbe 65 kilometer i timen med en skridtlængde på op til 4,5 meter. (Job 39:13, 18) Albatrossen, derimod, tilbringer det meste af sin tid i luften ude over havet. Denne mester i glideflugt har et vingefang på cirka 3 meter, og den kan svæve i timevis uden et eneste vingeslag. Som en modsætning til disse finder vi verdens mindste fugle, kolibrierne. Nogle af dem er kun 5 centimeter lange. Disse funklende, små vingede juveler, der kan slå med vingerne op til 80 gange i sekundet, kan holde sig svævende i luften som helikoptere og endda flyve baglæns.

17. Hvor stor er blåhvalen, og hvilken opfordring kan vi tilslutte os efter at have betragtet nogle af de dyr Jehova har skabt?

¹⁷ I Salme 148:7 står der at selv „havuhyrer“ lovsynger Jehova. Mange mener at blåhvalen er det største dyr der nogen sinde har levet. Dette enorme havdyr kan blive over 30 meter langt og veje lige så meget som 30 voksne elefanter. Blåhvalens tunge alene vejer det samme som én elefant. Dens hjerte er på størrelse med en lille personbil. Dette store organ slår kun 9 gange i minuttet, i modsætning til kolibriens hjerte, der slår cirka 1200 gange i minuttet. Mindst ét af blåhvalens blodkar er så stort at et barn kunne kravle inden i det. Ja, vi kan helt og fuldt tilslutte os den opfordring der gives i slutningen af Salmernes Bog: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah.“ — Salme 150:6.

Hvad vi kan lære af Jehovas magt til at skabe

18, 19. Hvor stor variation er der i det Jehova har skabt på Jorden, og hvad lærer skaberværket os om hans suverænitet?

¹⁸ Hvad lærer vi ved at betragte den måde hvorpå Jehova har brugt sin magt til at skabe? Den store variation der er i skaberværket, fylder os med ærefrygt. En af salmisterne udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! . . . Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ (Salme 104:24) Hvor er det sandt! Biologer har identificeret langt over en million arter af livsformer på Jorden; der er delte meninger om hvorvidt der findes 10 millioner, 30 millioner eller endnu flere. En kunstner kan af og til løbe tør for idéer. Men Jehovas kreativitet — hans evne til at udtænke og skabe nye og anderledes ting — er tydeligvis uudtømmelig.

¹⁹ Den måde hvorpå Jehova bruger sin magt til at skabe, lærer os noget om hans suverænitet. Selve ordet „Skaber“ adskiller Jehova fra alt andet i universet, for alt andet er „skabt“. End ikke Jehovas enestefødte søn, der arbejdede som „værkmester“ under skabelsen, kaldes nogen sinde Skaber eller Medskaber i Bibelen. (Ordsprogene 8:30; Mattæus 19:4) Han er derimod „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Som Skaberen har Jehova ubetinget ret til at udøve sin suveræne magt i hele universet. — Romerne 1:20; Åbenbaringen 4:11.

20. I hvilken forstand har Jehova hvilet siden han fuldførte sit jordiske skaberværk?

²⁰ Er Jehova holdt op med at benytte sin magt til at skabe? Bibelen siger jo at da Jehova havde fuldført sit skaberværk på den sjette skabelsesdag, „gav han sig på den syvende dag til at hvile fra hele sit værk som han havde frembragt“. (1 Mosebog 2:2) Apostelen Paulus viser at denne syvende „dag“ varer flere tusind år, for den var endnu ikke ophørt på hans tid. (Hebræerne 4:3-6) Men betyder det at Jehova ’gav sig til at hvile’, at han er holdt helt op med at arbejde? Nej, Jehova holder aldrig op med at arbejde. (Salme 92:4; Johannes 5:17) Når der siges at han hviler, må det ganske enkelt betyde at han er ophørt med at skabe noget fysisk på Jorden. Men i forbindelse med gennemførelsen af sin hensigt er han ikke ophørt med at arbejde. Det har blandt andet betydet tilvejebringelsen af De Hellige Skrifter ved inspiration. Det har også omfattet frembringelsen af „en ny skabning“, hvilket vil blive nærmere behandlet i kapitel 19. — 2 Korinther 5:17.

21. Hvordan vil Jehovas magt til at skabe berøre trofaste mennesker i al evighed?

²¹ Når Jehovas hviledag er forbi, vil han, ligesom ved slutningen af de seks skabelsesdage, kunne sige om alt hvad han har frembragt på Jorden, at det er „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Hvordan han derefter vil vælge at bruge sin ubegrænsede skabermagt, må vi vente og se. Men vi kan være sikre på at vi vil blive ved med at forundres over den måde hvorpå Jehova bruger sin magt til at skabe. I al evighed vil vi blive ved med at lære om Jehova gennem hans skaberværk. (Prædikeren 3:11) Og jo mere vi lærer om ham, jo større vil vores ærefrygt blive — og jo nærmere vil vi komme vor store Skaber.

1-3. (a) Hvilken trussel udgjorde ægypterne mod israelitterne? (b) Hvordan kæmpede Jehova for sit folk?

ISRAELITTERNE var fanget i en fælde — indesluttet mellem stejle klippeskrænter og et hav de ikke kunne komme over. Den ægyptiske hær, en skånselsløs krigsmaskine, var lige i hælene på dem, fast besluttet på at tilintetgøre Guds folk.a Alligevel opfordrede Moses dem til ikke at opgive håbet. „Jehova vil selv kæmpe for jer,“ forsikrede han dem. — 2 Mosebog 14:14.

² Moses havde åbenbart råbt til Jehova, og Jehova svarede: „Hvorfor bliver du ved med at råbe til mig? . . . Løft din stav og ræk din hånd ud over havet og kløv det.“ (2 Mosebog 14:15, 16) Prøv at forestille dig hvad der herefter skete. Jehova sender straks en engel, og en skysøjle stiller sig bag israelitterne, måske bredt ud som en mur der forhindrer ægypterne i at angribe. (2 Mosebog 14:19, 20; Salme 105:39) Moses rækker sin hånd ud. Havet kløves af en stærk vind. Vandmasserne ser ud til at stivne og bliver stående som en mur på begge sider så der åbner sig en vej der er bred nok til at hele folket kan gå over! — 2 Mosebog 14:21; 15:8.

³ En sådan magtudfoldelse skulle have fået Farao til at trække sine tropper tilbage. Men i stedet giver han, stolt som han er, sine soldater ordre til angreb. (2 Mosebog 14:23) Ægypterne sætter efter israelitterne, men deres forfølgelse ender hurtigt i kaos da hjulene på deres vogne begynder at falde af. Så snart israelitterne er kommet sikkert over på den anden bred, siger Jehova til Moses: „Ræk din hånd ud over havet, så vandene vender tilbage over ægypterne, deres stridsvogne og deres rytteri.“ De stivnede vandmasser falder sammen og begraver Farao og hans styrker! — 2 Mosebog 14:24-28; Salme 136:15.

4. (a) Hvordan viste Jehova sig som en stridsmand ved Det Røde Hav? (b) Hvordan kunne denne skildring af Jehova måske virke på nogen?

⁴ Udfrielsen af israelitterne ved Det Røde Hav var en vigtig begivenhed. Her greb Gud ind i historiens gang. Ved denne lejlighed viste Jehova sig at være „en stridsmand“. (2 Mosebog 15:3) Men hvordan virker denne skildring af Jehova på os? Vi må jo indrømme at krig har ført til store lidelser for menneskeheden. Kunne det tænkes at Guds brug af sin magt til at ødelægge virker afskrækkende på os i stedet for at give os lyst til at lære ham bedre at kende?

Guds krige kontra menneskers konflikter

5, 6. (a) Hvorfor bliver Gud med rette kaldt „Hærstyrkers Jehova“? (b) Hvordan adskiller Guds krige sig fra menneskers konflikter?

⁵ Ifølge Bibelens grundsprog omtales Gud som „Hærstyrkers Jehova“ næsten tre hundrede gange i De Hebraiske Skrifter og to gange i De Kristne Græske Skrifter. (1 Samuel 1:11) Som den øverste Hersker har Jehova kommandoen over en stor hær af engle. (Josua 5:13-15; 1 Kongebog 22:19) Og denne hær besidder en ærefrygtindgydende magt til at ødelægge. (Esajas 37:36) Vi bryder os naturligvis ikke om at tænke på at mennesker bliver tilintetgjort. Men vi må huske at Guds krige er helt anderledes end menneskers stridigheder og konflikter. Militære og politiske ledere prøver måske at give det udseende af at de kæmper ud fra et godt motiv. Men menneskers krige er uden undtagelse præget af begærlighed og selviskhed.

⁶ Jehova, derimod, lader sig ikke blindt lede af følelser. I Femte Mosebog 32:4 siges der om ham: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ Guds ord fordømmer ubehersket vrede, grusomhed og vold. (1 Mosebog 49:7; Salme 11:5) Jehova har derfor altid en god grund til det han gør. Han benytter kun sin magt til at ødelægge som en sidste udvej. Det er som han siger gennem sin profet Ezekiel: „’Skulle jeg på nogen måde finde behag i den ugudeliges død?’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova; ’mon ikke i at han vender om fra sine veje, så han må leve?’“ — Ezekiel 18:23.

7, 8. (a) Hvilken fejlagtig konklusion kom Job til som følge af sine lidelser? (b) Hvordan retledte Elihu Job i den forbindelse? (c) Hvad kan vi lære af det Job kom ud for?

⁷ Hvorfor gør Jehova da brug af sin magt til at ødelægge? Inden vi besvarer spørgsmålet, kan vi tænke på den retfærdige Job. Satan rejste tvivl om hvorvidt Job — og i realiteten noget menneske overhovedet — ville forblive moralsk uangribelig under prøve. Jehova besvarede denne udfordring ved at lade Satan prøve Jobs uangribelighed. Det førte til at Job blev ramt af en frygtelig sygdom og mistede sine børn og alt hvad han ejede. (Job 1:1–2:8) Job, som ikke kendte sagens rette sammenhæng, drog fejlagtigt den konklusion at hans lidelser skyldtes en uretfærdig straf fra Gud. Han spurgte Gud hvorfor Han havde gjort ham til ’sin skydeskive’, til ’sin fjende’. — Job 7:20; 13:24.

⁸ En ung mand ved navn Elihu gjorde Job opmærksom på hvor forkert hans tankegang var. Han sagde: „Du har sagt: ’Min retfærdighed er større end Guds.’“ (Job 35:2) Ja, det ville være uklogt af os at mene at Gud har handlet uretfærdigt, eller at vi ved bedre end han. „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret,“ sagde Elihu. Og senere sagde han: „Den Almægtige — ham fatter vi ikke; han er ophøjet i magt; og ret og sand retfærdighed ringeagter han ikke.“ (Job 34:10; 36:22, 23; 37:23) Vi kan altså være forvissede om at når Gud fører krig, har han en god grund til at gøre det. Lad os med dette i tanke se på nogle af grundene til at fredens Gud i visse tilfælde optræder som en stridsmand. — 1 Korinther 14:33.

Hvorfor fredens Gud også er „en stridsmand“

9. Hvorfor må Gud undertiden gøre brug af sin magt til at ødelægge?

⁹ Efter at have lovprist Gud som „en stridsmand“ sagde Moses: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed?“ (2 Mosebog 15:11) Og profeten Habakkuk skrev: „Dine øjne er for rene til at se på ondskab; og du kan ikke være tilskuer til elendighed.“ (Habakkuk 1:13) Selv om Jehova er kærlighedens Gud, er han også hellighedens og retfærdighedens Gud. I visse situationer tvinger hans hellighed og retfærdighed ham til at gøre brug af sin magt til at ødelægge. (Esajas 59:15-19; Lukas 18:7) Men det betyder ikke at han krænker sin hellighed. Han griber derimod ind fordi han er hellig. — 2 Mosebog 39:30.

10. (a) Hvornår opstod der første gang behov for at Gud greb ind, og hvorfor? (b) Hvordan kunne det fjendskab der er forudsagt i Første Mosebog 3:15, blive bragt ud af verden, og hvad ville det medføre for retfærdige mennesker?

¹⁰ Tænk på den situation der opstod da det første menneskepar, Adam og Eva, gjorde oprør mod Gud. (1 Mosebog 3:1-6) Hvis Jehova havde tolereret deres forkerte handlemåde, ville han have undergravet sin egen stilling som universets Suveræn. Som en retfærdig Gud måtte han nødvendigvis dømme dem til døden. (Romerne 6:23) I den første profeti i Bibelen forudsagde han at der ville være fjendskab mellem hans tjenere og dem der fulgte „slangen“, Satan. (Åbenbaringen 12:9; 1 Mosebog 3:15) Dette fjendskab kunne først ophøre når Satan blev knust. (Romerne 16:20) Fuldbyrdelsen af denne dom ville til gengæld føre til store velsignelser for retfærdige mennesker. Jorden ville blive befriet for Satans indflydelse, og vejen være banet for et verdensomspændende paradis. (Mattæus 19:28) Indtil da ville de der stillede sig på Satans side, udgøre en konstant trussel mod Guds tjeneres fysiske og åndelige velfærd. Fra tid til anden har det derfor været nødvendigt at Jehova greb ind.

Jehova griber ind for at fjerne ondskaben

11. Hvorfor følte Gud sig forpligtet til at sende en vandflod over jorden?

¹¹ Vandfloden på Noas tid er et eksempel på at Gud har grebet ind. I Første Mosebog 6:11, 12 står der: „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ Ville Gud tillade de onde at udrydde den sidste rest af moralsk sans på jorden? Nej. Jehova følte sig forpligtet til at sende en vandflod over jorden for at fjerne dem der var tilhængere af vold og umoralitet.

12. (a) Hvad forudsagde Jehova om Abrahams „afkom“? (b) Hvorfor skulle amoritterne udryddes?

¹² Noget lignende gjorde sig gældende i forbindelse med Guds dom over kana’anæerne. Jehova havde fortalt at der gennem Abraham ville fremstå et „afkom“ ved hvem alle jordens slægter skulle velsigne sig. I overensstemmelse med denne hensigt bestemte han at Abrahams efterkommere skulle bosætte sig i Kana’an, et land der var beboet af amoritterne. Hvordan kunne Gud forsvare at tvinge disse mennesker ud af deres land? Jehova forudsagde at det først ville ske efter 400 år — først når „amoritternes brøde“ var „fuldstændig“.b (1 Mosebog 12:1-3; 13:14, 15; 15:13, 16; 22:18) I løbet af denne periode sank amoritterne dybere og dybere ned i moralsk fordærv. Kana’an blev et land der var præget af afgudsdyrkelse, blodsudgydelse og perverse seksuelle handlinger. (2 Mosebog 23:24; 34:12, 13; 4 Mosebog 33:52) Indbyggerne i landet dræbte endog børn for at bringe dem som brændofre. Kunne en hellig Gud tillade at hans folk blev udsat for en sådan ondskab? Nej. Han sagde: „Landet [er] urent, og jeg vil bringe straf over det for dets brøde, og landet vil udspy sine indbyggere.“ (3 Mosebog 18:21-25) Men Jehova skar ikke alle over én kam. Kana’anæere der var ret indstillet, som Rahab og gibeonitterne, blev skånet. — Josua 6:25; 9:3-27.

Jehova griber ind for sit navns skyld

13, 14. (a) Hvorfor var Jehova forpligtet til at hellige sit navn? (b) Hvordan rensede Jehova sit navn for forsmædelse?

¹³ Eftersom Jehova er hellig, er hans navn også helligt. (3 Mosebog 22:32) Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Oprøret i Eden vanhelligede Guds navn, skadede hans omdømme og rejste tvivl om hans måde at herske på. Jehova kunne aldrig se gennem fingre med en sådan form for bagvaskelse og oprør. Han var forpligtet til at rense sit navn for den skændsel der var blevet bragt over det. — Esajas 48:11.

¹⁴ Så længe israelitterne var trælle i Ægypten, virkede det ikke særlig sandsynligt at Guds løfte til Abraham om at alle jordens slægter skulle velsigne sig ved hans afkom, ville blive opfyldt. Men ved at udfri dem og gøre dem til en nation, rensede Jehova sit navn for forsmædelse. Som profeten Daniel sagde i en bøn: „Jehova vor Gud, . . . med stærk hånd førte [du] dit folk ud fra Ægyptens land og gjorde dig et navn.“ — Daniel 9:15.

15. Hvorfor ville Jehova udfri jøderne fra fangenskabet i Babylon?

¹⁵ Daniel bad interessant nok denne bøn på et tidspunkt hvor jøderne igen havde brug for at Jehova greb ind for sit navns skyld. De ulydige jøder var i fangenskab, denne gang i Babylon. Deres egen hovedstad, Jerusalem, lå i ruiner. Daniel vidste at Jehovas navn ville blive ophøjet hvis jøderne blev ført tilbage til deres hjemland. Derfor bad han: „Jehova, tilgiv os. Jehova, giv agt og grib ind. For din egen skyld, min Gud, tøv ikke. For dit navn er nævnt over din by og dit folk.“ — Daniel 9:18, 19.

Jehova griber ind for sit folks skyld

16. Hvorfor er Jehovas ønske om at forsvare sit navn ikke ensbetydende med at han er følelseskold og selvoptaget?

¹⁶ Er Jehovas ønske om at forsvare sit navn et udtryk for at han er følelseskold og selvoptaget? Nej, for ved at handle i overensstemmelse med sin hellighed og sin kærlighed til retfærdighed, beskytter han sit folk. Det fremgår for eksempel af beretningen i Første Mosebog, kapitel 14. Her læser vi om at fire invaderende konger bortførte Abrahams nevø Lot og dennes familie. Med Guds hjælp vandt Abraham en afgørende sejr over de langt overlegne styrker. Beretningen om denne sejr var sandsynligvis den første der blev nedskrevet i „Bogen om Jehovas Krige“, en bog der efter alt at dømme også indeholdt optegnelser over nogle militære bedrifter der ikke er omtalt i Bibelen. (4 Mosebog 21:14) Senere skulle der følge mange andre sejre.

17. Hvad viser at Jehova kæmpede for israelitterne efter at de var kommet ind i Kana’ans land? Nævn nogle eksempler.

¹⁷ Kort før israelitterne gik ind i Kana’ans land, gav Moses dem denne forsikring: „Jehova jeres Gud er den der går foran jer. Han vil kæmpe for jer nøjagtig som han gjorde for jer i Ægypten.“ (5 Mosebog 1:30; 20:1) Fra Moses’ efterfølger Josuas tid og videre gennem dommertiden og i den tid hvor de trofaste konger i Juda regerede, kæmpede Jehova for sit folk og gav dem mange bemærkelsesværdige sejre over deres fjender. — Josua 10:1-14; Dommerne 4:12-17; 2 Samuel 5:17-21.

18. (a) Hvorfor kan vi være glade for at Jehova ikke har forandret sig? (b) Hvad vil der ske når det fjendskab der er beskrevet i Første Mosebog 3:15, når sit klimaks?

¹⁸ Jehova har ikke forandret sig, og det har hans hensigt med at gøre jorden til et fredfyldt paradis heller ikke. (1 Mosebog 1:27, 28) Gud hader stadig ondskab. Samtidig har han dyb kærlighed til sit folk og vil snart gribe ind til gavn for det. (Salme 11:7) Vi må regne med at det fjendskab der er beskrevet i Første Mosebog 3:15, inden længe vil nå et dramatisk og voldsomt klimaks. For at hellige sit navn og beskytte sit folk vil Jehova endnu en gang blive „en stridsmand“! — Zakarias 14:3; Åbenbaringen 16:14, 16.

19. (a) Forklar hvordan det kan drage os nærmere til Gud at han bruger sin magt til at ødelægge. (b) Hvilken virkning skulle det have på os at Gud er villig til at kæmpe?

¹⁹ Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig at en mand så sin familie blive angrebet af et farligt dyr, og at han kastede sig over dyret og dræbte det. Ville hans kone og børn føle afsky ved det han gjorde? Nej, de ville naturligvis blive rørt over hans uselviske kærlighed til dem. Vi skulle heller ikke føle afsky ved at Gud bruger sin magt til at ødelægge. Det at han er villig til kæmpe for at beskytte os, skulle give os større kærlighed til ham og øge vores respekt for hans ubegrænsede magt. Vi kan således „yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt“. — Hebræerne 12:28.

Kom nærmere til ’stridsmanden’

20. Hvad bør vi gøre når vi ikke helt forstår Bibelens beretninger om Jehovas krige, og hvorfor?

²⁰ Bibelen forklarer ikke altid alle detaljerne vedrørende de afgørelser Jehova træffer i forbindelse med sin krigsførelse. Men vi kan være sikre på at hans magt til at ødelægge aldrig bliver brugt på en uretfærdig, ukontrolleret eller grusom måde. Noget der ofte kan hjælpe os til at sætte tingene i det rette perspektiv, er at undersøge den sammenhæng den bibelske beretning forekommer i, og eventuelt finde nogle baggrundsoplysninger. (Ordsprogene 18:13) Selv om vi ikke kender alle detaljer, kan det at lære mere om Jehova og tænke over hans dyrebare egenskaber hjælpe os til at fjerne enhver tvivl vi måtte have. Når vi gør det, vil vi se at vi har al mulig grund til at stole på vor Gud, Jehova. — Job 34:12.

21. Hvad kendetegner Jehova, selv om han til tider er „en stridsmand“?

²¹ Selv om Jehova er „en stridsmand“ når situationen kræver det, betyder det ikke at han er krigerisk. I Ezekiels syn af himmelvognen skildres han som en der er parat til at kæmpe mod sine fjender. Men Ezekiel så også at der rundt om Gud var en regnbue — et symbol på fred. (1 Mosebog 9:13; Ezekiel 1:28; Åbenbaringen 4:3) Jehova er fredsommelig og har stor sindsro. „Gud er kærlighed,“ skrev apostelen Johannes. (1 Johannes 4:8) Alle Jehovas egenskaber er i fuldkommen balance. Det er en stor forret for os at kunne komme nær til en så mægtig og alligevel kærlig Gud.

1, 2. Hvilke farer stod israelitterne over for da de i 1513 f.v.t. begav sig ud i Sinajområdet, og hvordan beroligede Jehova dem?

DA ISRAELITTERNE i begyndelsen af 1513 f.v.t. begav sig ud i Sinajområdet, lå der en skræmmende og farefuld rejse foran dem — en vandring gennem en ’stor og frygtindgydende ørken med giftslanger og skorpioner’. (5 Mosebog 8:15) Der var desuden fare for at de kunne blive angrebet af fjendtlige folkeslag. Det var Jehova der havde bragt sit folk i den situation. Ville han, som deres Gud, også være i stand til at beskytte dem?

² Jehovas ord til dem var yderst beroligende: „I har selv set hvad jeg gjorde ved ægypterne og derpå bar jer på ørnevinger og førte jer til mig.“ (2 Mosebog 19:4) Jehova mindede sit folk om at han havde udfriet dem fra ægypterne ved billedligt talt at have båret dem „på ørnevinger“. Men der er flere grunde til at „ørnevinger“ er et passende billede på Guds beskyttelse.

3. Hvorfor er „ørnevinger“ et passende billede på Guds beskyttelse?

³ Det er ikke kun når ørnen svæver højt oppe i luften at den bruger sine store og kraftige vinger. På den hede tid af dagen breder ørnemoderen — der kan have et vingefang på mere end 2 meter — sine vinger ud for at skærme de små unger mod den brændende sol. Andre gange omslutter hun ungerne med sine vinger for at beskytte dem mod den kolde vind. Ligesom ørnen beskytter sine unger, havde Jehova skærmet og beskyttet den nye nation Israel. Her i ørkenen kunne hans folk fortsat finde beskyttelse i skyggen af hans vældige vinger så længe de forblev trofaste mod ham. (5 Mosebog 32:9-11; Salme 36:7) Men kan vi også med rette forvente Guds beskyttelse i dag?

Løftet om Guds beskyttelse

4, 5. Hvorfor kan vi have fuld tillid til at Gud vil holde sit løfte og beskytte sit folk?

⁴ Der hersker ingen tvivl om at Jehova er i stand til at beskytte sine tjenere. Han kaldes „Gud den Almægtige“ — et udtryk der viser at han besidder en uovervindelig magt. (1 Mosebog 17:1) Man kan lige så lidt hindre Gud i at bruge sin magt, som man kan standse tidevandet. Når han nu er i stand til at gøre hvad som helst han ønsker, vil nogle måske spørge: ’Ønsker Jehova at bruge sin magt til at beskytte sit folk?’

⁵ Svaret er ja! Jehova forsikrer os om at han vil beskytte sit folk. „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde,“ siger Salme 46:1. Da Gud „ikke kan lyve“, kan vi have fuld tillid til at han vil holde sit løfte og beskytte sit folk. (Titus 1:2) Lad os se på nogle af de malende billeder Jehova bruger for at beskrive sin beskyttende omsorg.

6, 7. (a) Hvordan beskyttede hyrden på Bibelens tid sine får? (b) Hvordan skildrer Bibelen at Jehova ønsker at beskytte sine symbolske får og tage sig af dem?

⁶ Jehova er en hyrde, og „vi er hans folk og hans græsgangs hjord“. (Salme 23:1; 100:3) Det er ikke mange dyr der er så hjælpeløse som tamfår. På Bibelens tid krævede det mod af hyrden at beskytte sine får, ikke alene mod tyve, men også mod løver, ulve og bjørne. (1 Samuel 17:34, 35; Johannes 10:12, 13) Undertiden måtte han desuden vise nænsomhed for at beskytte fårene. Når et får læmmede langt fra fårefolden, ville en omsorgsfuld hyrde passe på det mens det var hjælpeløst, og derefter tage det forsvarsløse lam op og bære det hen i folden.

⁷ Når Jehova sammenligner sig selv med en hyrde, er det en forsikring om at det er hans inderlige ønske at beskytte os. (Ezekiel 34:11-16) Tænk på hvordan Jehova beskrives i Esajas 40:11, der blev omtalt i kapitel 2 her i bogen: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem.“ Hvordan kommer det lille lam op i hyrdens „favn“ — folden i hans yderklædning? Det kan være at lammet kommer hen til hyrden og måske endda skubber til hans ben. Men det er hyrden der må bøje sig ned, tage lammet op og nænsomt bringe det i sikkerhed i sin favn. Et meget smukt billede på hvor villig vor store Hyrde er til at skærme og beskytte os!

8. (a) Hvem kan få gavn af Guds løfte om beskyttelse, og hvordan fremgår det af Ordsprogene 18:10? (b) Hvad indebærer det at søge tilflugt i Guds navn?

⁸ Der er knyttet en betingelse til Guds løfte om beskyttelse — det er kun dem der kommer nær til ham, der bliver beskyttet. I Ordsprogene 18:10 siges der: „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes.“ På Bibelens tid blev der af og til bygget tårne i ørkenen der skulle tjene som tilflugtssteder. Men den der var i fare, måtte selv løbe hen til tårnet for at komme i sikkerhed. Noget lignende gælder når man skal søge tilflugt i Guds navn. Det er ikke nok blot at gentage Guds navn; navnet er ikke en trylleformular. Nej, vi må lære ham der bærer dette navn, at kende, stole på ham og leve i overensstemmelse med hans retfærdige normer. Jehova har kærligt forsikret os om at han vil være et beskyttende tårn for os hvis vi vender os til ham i tro.

’Vor Gud kan redde os’

9. Hvad har Jehova gjort ud over at love at beskytte sit folk?

⁹ Jehova har ikke kun lovet at beskytte sine tjenere. På Bibelens tid viste han også at han var i stand til mirakuløst at beskytte sit folk. Gennem Israels historie sørgede Jehovas stærke „hånd“ ofte for at holde mægtige fjender på afstand. (2 Mosebog 7:4) Men han brugte også sin magt til at beskytte enkeltpersoner.

10, 11. Hvilke bibelske eksempler viser hvordan Jehova har brugt sin magt til at beskytte enkeltpersoner?

¹⁰ Da tre unge hebræere, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, nægtede at bøje sig for kong Nebukadnezars guldbilledstøtte, truede den rasende konge med at kaste dem i en overophedet ildovn. „Hvem er så den gud som kan redde jer ud af mine hænder?“ hånede Nebukadnezar, der var den mægtigste hersker på jorden. (Daniel 3:15) De tre unge mænd havde fuldstændig tillid til at deres Gud havde magt til at beskytte dem, selv om de ikke tog det for givet at han ville gøre det. De svarede: „Hvis det sker, kan vor Gud som vi tjener, redde os.“ (Daniel 3:17) Og ganske rigtigt. Den brændende ildovn, som endda blev ophedet til at være syv gange varmere end normalt, var ikke nogen hindring for at den almægtige Gud kunne beskytte dem. Kongen blev tvunget til at erkende: „Der findes ingen anden gud der som han kan udfri.“ — Daniel 3:29.

¹¹ Jehova gav endnu et bemærkelsesværdigt eksempel på sin beskyttende magt da han overførte sin enestefødte søns liv til den jødiske jomfru Marias moderliv. En engel fortalte Maria at hun skulle „undfange i [sit] moderliv og føde en søn“. Engelen forklarede: „Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig.“ (Lukas 1:31, 35) Guds søn havde øjensynlig aldrig før befundet sig i en så udsat og sårbar situation. Ville den jordiske mors synd og ufuldkommenhed smitte af på fosteret? Ville Satan få held til at skade eller dræbe Sønnen før han blev født? Nej! Lige fra undfangelsen dannede Jehova så at sige en beskyttende mur omkring Maria, så intet — hverken ufuldkommenhed, nedbrydende påvirkning, morderiske mennesker eller dæmoner — kunne skade det voksende foster. Og Jehova fortsatte med at beskytte Jesus under hans opvækst. (Mattæus 2:1-15) Indtil Guds fastsatte tid var inde, kunne ingen gøre hans elskede søn fortræd.

12. Hvorfor blev nogle enkeltpersoner mirakuløst beskyttet af Jehova på Bibelens tid?

¹² Hvorfor blev nogle enkeltpersoner beskyttet af Jehova på disse mirakuløse måder? I mange tilfælde beskyttede Jehova dem for at værne om noget af langt større betydning — gennemførelsen af hans hensigt. For eksempel var det nødvendigt at barnet Jesus blev bevaret i live for at Guds hensigt, der i sidste ende ville gavne alle mennesker, kunne blive gennemført. Beretningerne om de mange måder hvorpå Jehova har brugt sin magt til at beskytte, er en del af de inspirerede skrifter, som er „skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb“. (Romerne 15:4) Ja, disse beretninger styrker vores tro på den almægtige Gud. Men hvilken form for beskyttelse kan vi forvente fra Gud i dag?

Hvad Guds beskyttelse ikke betyder

13. Er Jehova forpligtet til at gøre mirakler for vores skyld? Forklar.

¹³ Når Jehova lover at beskytte os, betyder det ikke at han er forpligtet til at gøre mirakler for vores skyld. Nej, han garanterer os ikke en problemfri tilværelse i den nuværende verden. Mange af dem der trofast tjener Jehova, kommer ud for alvorlige vanskeligheder, deriblandt fattigdom, krig, sygdom og død. Jesus sagde rent ud til sine disciple at de som enkeltpersoner kunne miste livet på grund af deres tro. Det er derfor Jesus understregede vigtigheden af at holde ud til enden. (Mattæus 24:9, 13) Hvis Jehova brugte sin magt til mirakuløst at udfri sine tjenere i ethvert tilfælde, kunne det give Satan grundlag for at håne Jehova og rejse tvivl om hvorvidt vores kærlighed til Ham var ægte. — Job 1:9, 10.

14. Hvilke eksempler viser at Jehovas tjenere ikke altid bliver beskyttet på samme måde?

¹⁴ Heller ikke på Bibelens tid beskyttede Jehova altid sine tjenere mod at lide en for tidlig død. For eksempel blev apostelen Jakob henrettet af Herodes omkring år 44; men kort tid efter blev Peter udfriet „af Herodes’ hånd“. (Apostelgerninger 12:1-11) Og Johannes, Jakobs bror, overlevede både Peter og Jakob. Vi kan tydeligvis ikke forvente at Gud beskytter alle sine tjenere på samme måde. Desuden er vi alle underlagt „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Hvordan beskytter Jehova os så i dag?

Jehova beskytter os fysisk

15, 16. (a) Hvilke vidnesbyrd er der om at Jehova i fysisk henseende har beskyttet sine tjenere som gruppe betragtet? (b) Hvorfor kan vi nære tillid til at Jehova vil beskytte sine tjenere nu og under „den store trængsel“?

¹⁵ Hvad fysisk beskyttelse angår, kan vi som Jehovas tjenere forvente at blive beskyttet som gruppe betragtet. Ellers ville vi være et let bytte for Satan. Vi må tænke på at Satan, „denne verdens hersker“, hellere end gerne så den sande tilbedelse udryddet. (Johannes 12:31; Åbenbaringen 12:17) Nogle af de mægtigste regeringer på jorden har forbudt vort forkyndelsesarbejde og forsøgt helt at udslette os. Men Jehovas folk har stået fast og er blevet ved med at forkynde uden ophør! Hvorfor har mægtige nationer ikke kunnet sætte en stopper for denne relativt lille og tilsyneladende forsvarsløse gruppe kristne? Fordi Jehova har skærmet os med sine stærke ’vinger’! — Salme 17:7, 8.

¹⁶ Kan vi også forvente at blive fysisk beskyttet under den kommende „store trængsel“? Vi har ingen grund til at frygte eksekveringen af Guds domme. Jehova forstår nemlig „at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag“. (Åbenbaringen 7:14; 2 Peter 2:9) Indtil da kan vi være sikre på to ting. For det første at Jehova aldrig vil tillade at hans loyale tjenere bliver udslettet. For det andet at han vil belønne dem der bevarer deres uangribelighed, med evigt liv i hans retfærdige nye verden — om nødvendigt ved hjælp af en opstandelse. De der dør, kan ikke befinde sig noget mere sikkert sted end i Guds erindring. — Johannes 5:28, 29.

17. Hvordan beskytter Jehova os gennem sit ord?

¹⁷ Jehova beskytter os blandt andet gennem sit levende „ord“, der har en motiverende kraft som kan læge hjerter og forandre folks liv. (Hebræerne 4:12) Når vi følger Bibelens principper, er vi til en vis grad beskyttet i fysisk henseende. „Jeg, Jehova, er . . . den som lærer dig hvad der gavner,“ siges der i Esajas 48:17. Der er ingen tvivl om at vi kan forbedre vort helbred og forlænge livet hvis vi lever i harmoni med Guds ord. Hvis vi for eksempel følger Bibelens vejledning om at afholde os fra utugt og rense os for enhver besmittelse, vil vi undgå de urene handlinger og skadelige vaner som ødelægger livet for mange af dem der ikke tjener Gud. (Apostelgerninger 15:29; 2 Korinther 7:1) Vi kan være taknemmelige for den beskyttelse Guds ord giver os.

Jehova beskytter os åndeligt

18. På hvilken måde beskytter Jehova os åndeligt?

¹⁸ Som det vigtigste beskytter Jehova os i åndelig henseende. Han beskytter os kærligt mod at blive skadet åndeligt, idet han hjælper os til at værne om vort forhold til ham og udruster os til at holde ud under prøvelser. Han giver os således mulighed for at bevare livet, ikke kun i nogle få år, men for evigt. Lad os se på noget af det Jehova har givet os for at beskytte os åndeligt.

19. Hvordan kan Jehovas ånd hjælpe os til at klare eller udholde en hvilken som helst prøve vi måtte komme ud for?

¹⁹ Jehova er den som „hører bøn“. (Salme 65:2) Når livets bekymringer og pres er ved at overvælde os, kan det være til stor hjælp at udøse sit hjerte for ham. (Filipperne 4:6, 7) Han fjerner måske ikke mirakuløst de prøvelser vi udsættes for, men som svar på vore inderlige bønner kan han give os den fornødne visdom til at stå dem igennem. (Jakob 1:5, 6) Derudover giver Jehova hellig ånd til dem der beder ham om den. (Lukas 11:13) Denne stærke ånd kan hjælpe os til at klare eller udholde en hvilken som helst prøve vi måtte komme ud for. Ånden kan give os „den kraft som er ud over det normale“, så vi kan holde ud indtil Jehova fjerner alle problemer i den nye verden der snart vil komme. — 2 Korinther 4:7.

20. Hvordan kan Jehovas beskyttende magt komme til udtryk gennem vore trosfæller?

²⁰ Nogle gange kan Jehovas beskyttende magt komme til udtryk gennem vore trosfæller. Jehova har sørget for at hans folk udgør et verdensomspændende ’brodersamfund’. (1 Peter 2:17; Johannes 6:44) Den kærlige atmosfære der råder i dette brodersamfund, er et levende vidnesbyrd om den magt Guds hellige ånd har til at påvirke mennesker i en god retning. Denne ånd frembringer en frugt i os, det vil sige smukke og dyrebare egenskaber som kærlighed, venlighed og godhed. (Galaterne 5:22, 23) Når vi har det svært og en trosfælle giver os gode råd eller kommer med nogle tiltrængte, opmuntrende ord, kan vi derfor takke Jehova for dette udtryk for hans beskyttende omsorg.

21. (a) Hvad tilvejebringer Jehova gennem „den trofaste og kloge træl“? (b) Hvordan har du personligt haft gavn af det Jehova tilvejebringer for at beskytte os åndeligt?

²¹ For at beskytte os sørger Jehova desuden for at vi får åndelig føde i rette tid. Som en hjælp til at vi kan hente styrke fra hans ord, har Jehova sat „den trofaste og kloge træl“ til at uddele åndelig føde. Gennem trykte publikationer, deriblandt bladene Vagttårnet og Vågn op!, samt ved møder og stævner sørger denne trofaste træl for at vi får „mad i rette tid“ — det vi har brug for, og når vi har brug for det. (Mattæus 24:45) Har du nogen sinde hørt noget ved et kristent møde — i en kommentar, i et foredrag eller måske i en bøn — som gav dig netop den styrke og opmuntring du havde brug for? Er det nogen sinde sket at en artikel i et af vore blade har talt særligt til dig og haft indflydelse på dit liv? Husk at Jehova tilvejebringer alt dette for at beskytte os åndeligt.

22. Hvordan bruger Jehova altid sin magt, og hvorfor tjener det os bedst?

²² Ja, Jehova er et skjold „for alle som søger tilflugt hos ham“. (Salme 18:30) Vi er klar over at han på nuværende tidspunkt ikke beskytter os mod al ulykke. Hans beskyttende magt bliver imidlertid altid brugt på en måde der sikrer gennemførelsen af hans hensigt. Derved gør han det der tjener hans folk bedst i det lange løb. Hvis vi kommer nær til Jehova og forbliver i hans kærlighed, vil han skænke os evigt liv i fuldkommenhed. Tanken om denne fremtid vil få os til at betragte en hvilken som helst trængsel i denne verden som „kortvarig og let“. — 2 Korinther 4:17.

1, 2. Hvilke tab kommer mange ud for i dag, og hvordan berører det os?

NÅR et barn mister eller ødelægger et stykke legetøj som det er glad for, vil det ofte græde hjerteskærende. Men har du så set hvordan barnets ansigt kan lyse op når legetøjet er blevet fundet eller repareret? Det er måske en let sag for barnets far at finde eller reparere legetøjet. Men barnet er fuld af forundring, og dets øjne stråler. Det har fået noget igen som det troede var blevet væk eller ødelagt for altid.

² Jehova, vor himmelske Fader, har magt til at give sine jordiske børn noget tilbage som de måske troede var gået tabt for bestandig. Her tænker vi naturligvis ikke på legetøj. I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ kommer vi ud for tab som er langt mere alvorlige. (2 Timoteus 3:1-5) Vi lever med risikoen for at miste noget af det som er meget dyrebart for os — vores hjem, ejendele, arbejde og sundhed. Vi forfærdes når vi ser hvordan miljøet bliver ødelagt og mange livsformer uddør. Men intet berører os så stærkt som det at miste en vi holder af. Følelsen af savn og magtesløshed kan være næsten uudholdelig. — 2 Samuel 18:33.

3. Hvad fortæller Apostelgerninger 3:21 om Jehovas hensigt, og hvilket middel vil Jehova bruge til at gennemføre den?

³ Det er derfor en stor trøst at vide at Jehova har magt til at genoprette. Som vi skal se, er det forbløffende hvad han kan og vil genoprette for sine jordiske børn. Ja, Bibelen viser at Jehova har til hensigt at ’genoprette alt’. (Apostelgerninger 3:21) Det vil han gøre ved hjælp af det messianske rige under ledelse af sin søn, Jesus Kristus. Kendsgerningerne viser at dette rige begyndte at udøve sit herredømme fra himmelen i 1914.a (Mattæus 24:3-14) Hvad vil det genoprette? Lad os betragte noget af det storslåede som Jehova gør i forbindelse med genoprettelse. En del af det kan vi se og opleve allerede nu, og andet vil vi i stor målestok erfare i fremtiden.

Genoprettelsen af den rene tilbedelse

4, 5. Hvad skete der med Guds folk i 607 f.v.t., og hvilket håb gav Jehova dem?

⁴ Noget af det Jehova allerede har genoprettet, er den rene tilbedelse. For at forstå hvad det betyder, kan vi kort se på Juda riges historie. Det vil give os et spændende indblik i hvordan Jehova bruger sin magt til at genoprette. — Romerne 15:4.

⁵ Tænk på hvordan de trofaste jøder må have følt det da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. Deres elskede by blev raseret, og dens mure revet ned. Hvad værre var: Det prægtige tempel som Salomon havde bygget, og som havde været centret for den rene tilbedelse af Jehova på jorden, blev lagt i ruiner. (Salme 79:1) De overlevende blev ført i landflygtighed til Babylon, og deres hjemland blev et øde tilholdssted for vilde dyr. (Jeremias 9:11) Fra et menneskeligt synspunkt så alt ud til at være gået tabt. (Salme 137:1) Men Jehova, som længe i forvejen havde forudsagt denne ødelæggelse, gav israelitterne håb om at der senere ville ske en genoprettelse.

6-8. (a) Hvad var et gennemgående tema i de hebraiske profeters skrifter, og hvordan fik disse profetier deres første opfyldelse? (b) Hvordan har Guds folk i vor tid erfaret en opfyldelse af mange genoprettelsesprofetier?

⁶ Genoprettelse var et tilbagevendende tema i de hebraiske profeters skrifter.b Gennem disse profeter lovede Jehova at landet ville blive genrejst og atter beboet, at det ville blive frugtbart og være beskyttet mod vilde dyr og fjendtlige angreb. Han beskrev det genrejste land som et sandt paradis. (Esajas 65:25; Ezekiel 34:25; 36:35) Frem for alt ville den rene tilbedelse blive genoprettet, og templet blive genopbygget. (Mika 4:1-5) Disse profetier gav de landflygtige jøder håb og hjalp dem til at udholde de 70 års fangenskab i Babylon.

⁷ Endelig kom tiden for genoprettelsen. Jøderne, som blev udfriet fra Babylon, vendte tilbage til Jerusalem og genopbyggede Jehovas tempel der. (Ezra 1:1, 2) Så længe de holdt fast ved den rene tilbedelse, velsignede Jehova dem og gjorde landet frugtbart og velstående. Han beskyttede folket mod dets fjender og mod de vilde dyr som i årtier havde bredt sig i landet. Jøderne må virkelig have frydet sig over Jehovas magt til at genoprette. Men dette var kun den første, begrænsede opfyldelse af genoprettelsesprofetierne. Der ville komme en større opfyldelse „i de sidste dage“, i vor tid, når kong Davids længe lovede arving var blevet indsat på tronen. — Esajas 2:2-4; 9:6, 7.

⁸ Kort tid efter at Jesus i 1914 var blevet indsat som konge i det himmelske rige, rettede han sin opmærksomhed mod jorden for at tage sig af Guds trofaste tjeneres åndelige behov. Ligesom perserkongen Kyros udfriede en jødisk rest fra Babylon i 537 f.v.t., udfriede Jesus en rest af åndelige jøder — de der fulgte hans lære — fra den indflydelse som nutidens Babylon, den falske religions verdensimperium, øver på mennesker. (Romerne 2:29; Åbenbaringen 18:1-5) Fra og med 1919 er den rene tilbedelse blevet genoprettet og har fået sin retmæssige plads i sande kristnes liv. (Malakias 3:1-5) Lige siden har Jehovas folk tilbedt ham i hans rensede åndelige tempel — Guds ordning for ren tilbedelse. Hvorfor er det vigtigt for os der lever i dag?

Hvorfor en åndelig genoprettelse er vigtig

9. Hvilken indflydelse øvede kristenhedens kirker på tilbedelsen af Gud efter apostlenes tid, men hvad har Jehova gjort i vor tid?

⁹ Lad os prøve at sætte det i et historisk perspektiv. De kristne i det første århundrede modtog mange åndelige velsignelser. Men Jesus og apostlene forudsagde at den sande tilbedelse ville blive fordærvet og forsvinde. (Mattæus 13:24-30; Apostelgerninger 20:29, 30) Efter apostlenes tid opstod kristenheden, hvis præster antog hedensk lære og hedenske skikke. De gjorde det så godt som umuligt at nærme sig Gud, for de fremstillede ham som en uforståelig treenighed og lærte folk at skrifte for præster og at bede til Maria og forskellige „helgener“ i stedet for til Jehova. Men hvad har Jehova gjort nu, efter mange hundrede år med et sådant fordærv? I vor tid — midt i en verden hvor religiøse løgne og ugudelige handlinger florerer — har han grebet ind og genoprettet den rene tilbedelse. Vi kan uden overdrivelse sige at denne genoprettelse er en af de vigtigste begivenheder i nyere tid.

10, 11. (a) Hvilke to ting indbefatter det åndelige paradis, og hvordan berører det os? (b) Hvilken slags mennesker har Jehova indsamlet i det åndelige paradis, og hvad vil de blive vidne til?

¹⁰ De sande kristne i dag kan derfor glæde sig over at være i et åndeligt paradis. Hvad indbefatter dette paradis? Primært to ting. For det første har det noget med den rene tilbedelse af den sande Gud, Jehova, at gøre. Han har velsignet os med en form for tilbedelse der er fri for løgn og bedrag, og han forsyner os med åndelig føde. Det giver os mulighed for at lære vor himmelske Fader at kende, at gøre det han synes om, og at få et nært forhold til ham. (Johannes 4:24) For det andet har det åndelige paradis noget med mennesker at gøre. Som Esajas forudsagde, har Jehova „i de sidste dage“ lært sine tjenere at vandre på fredens veje. Han har afskaffet krige iblandt os. Trods vore ufuldkommenheder hjælper han os til at iføre os „den nye personlighed“. Og han velsigner vore bestræbelser med sin hellige ånd, som frembringer smukke egenskaber i os. (Efeserne 4:22-24; Galaterne 5:22, 23) Når vi følger Guds ånds ledelse i vort liv, befinder vi os virkelig i det åndelige paradis.

¹¹ I dette åndelige paradis har Jehova indsamlet dem han elsker — dem der elsker ham, elsker fred og „erkender deres åndelige behov“. (Mattæus 5:3) Det er sådanne mennesker der vil blive vidne til en endnu større genoprettelse — at menneskeheden bliver ført tilbage til fuldkommenhed, og at hele jorden bliver forvandlet til et paradis.

„Se! Jeg gør alting nyt“

12, 13. (a) Hvorfor må genoprettelsesprofetierne få endnu en opfyldelse? (b) Hvad var Jehovas oprindelige hensigt med jorden, og hvorfor giver det os håb for fremtiden?

¹² Mange af genoprettelsesprofetierne handler ikke kun om en åndelig genoprettelse. Esajas skrev for eksempel om en tid hvor de syge, halte, blinde og døve ville blive helbredt, og selv døden ville blive opslugt for bestandig. (Esajas 25:8; 35:1-7) Disse løfter fik ikke en bogstavelig opfyldelse i fortidens Israel. Og skønt vi har set en åndelig opfyldelse af dem her i vor tid, er der al mulig grund til at tro at de i fremtiden vil få en fuldstændig og bogstavelig opfyldelse. Hvordan kan vi sige det?

¹³ Allerede i Eden gjorde Jehova det klart hvad der var hans hensigt med jorden. Den skulle bebos af en lykkelig og forenet menneskeslægt med et fuldkomment helbred. Mænd og kvinder skulle tage sig af jorden og alle dyrene og gøre hele kloden til et paradis. (1 Mosebog 1:28) Det er den bestemt ikke i dag. Men vi kan være forvissede om at ingen eller intet kan hindre Jehovas hensigt i at blive gennemført. (Esajas 55:10, 11) Som messiansk konge indsat af Jehova vil Jesus Kristus sørge for at hele jorden bliver til et paradis. — Lukas 23:43.

14, 15. (a) Hvordan vil Jehova ’gøre alting nyt’? (b) Hvordan vil livet i Paradiset blive, og hvad glæder du dig mest til?

¹⁴ Forestil dig hvordan det vil være når hele jorden er omdannet til et paradis! Om den tid siger Jehova: „Se! Jeg gør alting nyt.“ (Åbenbaringen 21:5) Hvad vil det betyde? Når Jehova har brugt sin magt til at ødelægge denne gamle tingenes ordning, vil der kun være „nye himle og en ny jord“ tilbage. Det betyder at en ny regering vil herske fra himmelen over et nyt samfund på jorden bestående af mennesker som elsker Jehova og gør hans vilje. (2 Peter 3:13) Satan og hans dæmoner vil være sat ud af spillet. (Åbenbaringen 20:3) For første gang i tusinder af år vil menneskeheden være befriet for deres fordærvende, ondsindede og skadelige indflydelse. Det bliver en utrolig lettelse.

¹⁵ Langt om længe vil vi kunne tage os af vor smukke planet på den måde det var hensigten fra begyndelsen. Jorden har en naturlig evne til at genoprette sig selv. Forurenede søer og floder renser sig selv hvis forureningskilden fjernes; krigshærgede landskaber restituerer sig selv hvis krigene hører op. Det vil blive en sand fornøjelse at leve i pagt med naturen og hjælpe med at omdanne jorden til en parklignende have, et jordomspændende Edens paradis med en uendelig variation af dyr og planter. I stedet for hensynsløst at udrydde dyre- og plantearter vil menneskene leve i fred med hele skaberværket. Selv små børn vil ikke behøve at frygte de vilde dyr. — Esajas 9:6, 7; 11:1-9.

16. Hvordan kommer genoprettelsen i Paradiset til at berøre os hver især?

¹⁶ Vi vil også erfare en genoprettelse hvad angår os selv. Efter Harmagedon vil de overlevende se mirakuløse helbredelser finde sted over hele jorden. Jesus vil bruge sin gudgivne magt til at helbrede blinde, døve, halte og syge, ligesom han gjorde mens han var på jorden. (Mattæus 15:30) De der er kommet op i årene, vil få deres ungdomskraft, styrke og gode helbred tilbage. (Job 33:25) Rynker vil forsvinde, krogede lemmer blive rettet ud, og muskler få ny energi. Hele den trofaste menneskehed vil opleve hvordan virkningerne af synd og ufuldkommenhed gradvis forsvinder og til sidst er helt borte. Hvor kan vi være Jehova taknemmelige for hans vidunderlige magt til at genoprette! Lad os nu se på et aspekt ved denne spændende genoprettelsestid som især vil fylde vort hjerte med glæde.

De døde får livet igen

17, 18. (a) Hvorfor irettesatte Jesus saddukæerne? (b) Hvilke omstændigheder førte til at Elias bad Jehova om at oprejse et barn fra de døde?

¹⁷ I det første århundrede var der nogle religiøse ledere, saddukæerne, som ikke troede på opstandelsen. Jesus irettesatte dem med ordene: „I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft.“ (Mattæus 22:29) Ja, Skrifterne viser at Jehova har magt til at give de døde livet igen.

¹⁸ Det fremgår blandt andet af noget der skete på Elias’ tid. En enke stod med sin livløse søn i armene. Det var hendes eneste barn, og nu var han død. Profeten Elias, der havde boet hos enken i nogen tid, må være blevet rystet. Han havde tidligere hjulpet med at redde den lille dreng fra at dø af sult og var sikkert blevet nært knyttet til ham. Moderen var helt knust. Sønnen havde været hendes eneste levende minde om hendes afdøde mand. Hun havde måske håbet at han kunne tage sig af hende når hun blev gammel. Nu var hun bange for at drengens død var en straf for en eller anden overtrædelse hun havde begået. Elias kunne ikke bære at se på denne tragedie. Han tog forsigtigt det livløse barn fra moderen, bar det op i sit tagkammer og bad Jehova Gud om at barnets sjæl, eller liv, måtte vende tilbage. — 1 Kongebog 17:8-21.

19, 20. (a) Hvordan viste Abraham at han troede på Jehovas magt til at genoprette, og hvad byggede han sin tro på? (b) Hvordan belønnede Jehova Elias’ tro?

¹⁹ Elias var ikke den første der troede på opstandelsen. Abraham, som levede flere hundrede år tidligere, troede også på at Jehova havde en sådan magt — og det med god grund. Da Abraham var 100 år og Sara var 90, genoplivede Jehova deres forplantningsevne så Sara på mirakuløs vis fik en søn. (1 Mosebog 17:17; 21:2, 3) Senere, da drengen var blevet voksen, bad Jehova Abraham om at ofre ham. Abraham viste tro idet han regnede med at Jehova kunne give hans elskede søn Isak livet igen. (Hebræerne 11:17-19) Denne stærke tro er måske forklaringen på at Abraham, før han gik op på bjerget for at ofre sin søn, forsikrede sine tjenere om at han og Isak ville komme tilbage sammen. — 1 Mosebog 22:5.

²⁰ Jehova skånede Isak, så der blev ikke behov for en opstandelse på det tidspunkt. På Elias’ tid, derimod, var enkens søn allerede død, men Jehova belønnede profetens tro ved med det samme at oprejse barnet fra de døde. Elias gav derefter drengen til hans mor med disse uforglemmelige ord: „Se, din søn lever.“ — 1 Kongebog 17:22-24.

21, 22. (a) Hvad var formålet med de opstandelser der berettes om i Bibelen? (b) Hvor omfattende vil opstandelsen i Paradiset blive, og hvem vil oprejse de døde?

²¹ Det er første gang i den bibelske beretning vi læser om at Jehova bruger sin magt til at oprejse en fra de døde. Senere gav Jehova også Elisa, Jesus, Paulus og Peter evnen til at oprejse døde. De der blev oprejst, døde ganske vist igen senere. Men sådanne bibelske beretninger giver os et vidunderligt indblik i hvad der vil ske i fremtiden.

²² I Paradiset vil Jesus fuldføre sin opgave som „opstandelsen og livet“. (Johannes 11:25) Han vil oprejse millioner af mennesker fra de døde og give dem mulighed for at leve evigt i det jordiske paradis. (Johannes 5:28, 29) Forestil dig den gensynsglæde der vil blive når gode venner og nære slægtninge som længe har været adskilt på grund af døden, mødes igen og omfavner hinanden. De vil blive helt ude af sig selv af glæde! Alle mennesker vil lovprise Jehova for hans magt til at genoprette.

23. Hvad er den største manifestation af Jehovas magt der har fundet sted, og hvordan udgør den en garanti for at vort håb vil blive til virkelighed?

²³ Jehova har givet os en sikker garanti for at dette håb vil blive til virkelighed. Den største manifestation af hans magt fandt sted da han oprejste sin søn, Jesus, som en mægtig åndeskabning og gjorde ham til den næsthøjeste i universet. Den opstandne Jesus viste sig for flere hundrede øjenvidner. (1 Korinther 15:5, 6) Selv for skeptikere skulle dette være et tilstrækkeligt vidnesbyrd om at Jehova har magt til at genskabe liv.

24. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil oprejse de døde, og hvilket håb må vi hver især værne om?

²⁴ Jehova har ikke alene magt til at oprejse de døde; han ønsker også at gøre det. Den trofaste Job blev inspireret til at sige at Jehova ligefrem længes efter at bringe de døde tilbage. (Job 14:15) Får du ikke lyst til at komme nær til vor Gud, der så gerne vil bruge sin magt på denne kærlige måde? Og husk at opstandelsen kun er én side af Jehovas kommende store genoprettelsesværk. Samtidig med at vi får et stadig nærmere forhold til Jehova, må vi hele tiden værne om det dyrebare håb at kunne være til stede når han „gør alting nyt“. — Åbenbaringen 21:5.

1-3. (a) Hvilken skræmmende oplevelse havde disciplene på Galilæas Sø, og hvad gjorde Jesus? (b) Hvorfor kaldes Jesus med rette „Guds kraft“?

DISCIPLENE var forfærdede. Mens de var på vej tværs over Galilæas Sø i en båd, blev de pludselig ramt af et uvejr. Det kan ikke have været første gang de så søen i oprør, for flere af dem var erfarne fiskere.a (Mattæus 4:18, 19) Men denne gang var det „et voldsomt stormvejr“ der hurtigt skabte store bølger på søen. Mændene forsøgte desperat at styre båden, men det var mere end de kunne klare. Høje bølger begyndte at „slå ind over båden“ og fylde den med vand. Trods alt dette lå Jesus og sov tungt i agterstavnen, udmattet efter hele dagen at have undervist folkeskarerne. Disciplene, der frygtede for deres liv, vækkede ham og sagde: „Herre, red os, vi er ved at gå under!“ — Markus 4:35-38; Mattæus 8:23-25.

² Jesus var ikke bange. Uden at tvivle talte han strengt til vinden og sagde til søen: „Ti! Vær stille!“ Straks adlød vinden og søen — stormen stilnede af, bølgerne lagde sig, og „der blev helt stille“. Disciplene blev grebet af en usædvanlig frygt. „Hvem er dette menneske egentlig?“ spurgte de hinanden. Ja, hvem var dette menneske der kunne tale strengt til vinden og søen som man taler til et uregerligt barn? — Markus 4:39-41; Mattæus 8:26, 27.

³ Jesus var ikke noget almindeligt menneske. Jehovas kraft virkede i ham og gennem ham på usædvanlige måder. Den inspirerede apostel Paulus kunne med rette omtale Kristus som „Guds kraft“. (1 Korinther 1:24) Hvordan kom Guds kraft til udtryk gennem Jesus? Og hvordan kan Jesu brug af Guds kraft få indvirkning på vort liv?

Guds enestefødte søns magt og kraft

4, 5. (a) Hvilken magt og myndighed gav Gud sin enestefødte søn? (b) Hvad havde Sønnen til sin rådighed for at kunne gennemføre Faderens hensigt i forbindelse med skabelsen?

⁴ Tænk på den magt Jesus havde i sin førmenneskelige tilværelse. Jehova gjorde brug af sin „evige kraft“ da han skabte sin enestefødte søn, der senere blev kendt som Jesus Kristus. (Romerne 1:20; Kolossenserne 1:15) Derefter gav Jehova sin søn en overordentlig stor magt og myndighed idet han overdrog ham den opgave at gennemføre hans hensigt i forbindelse med skabelsen. Bibelen siger om Sønnen: „Alt er blevet til gennem ham, og uden ham er end ikke én ting blevet til.“ — Johannes 1:3.

⁵ Vi kan næppe fatte omfanget af denne opgave. Tænk på hvilken kraft det må have krævet at skabe millioner af mægtige engle, det fysiske univers med dets milliarder af galakser og jorden med dens mangfoldighed af liv. For at kunne løse denne vældige opgave fik den enestefødte søn stillet den største kraft der findes i universet, til sin rådighed — Guds hellige ånd. Sønnen fandt stor glæde i at være ’værkmesteren’, den hvorigennem Jehova skabte alt andet. — Ordsprogene 8:22-31.

6. Hvilken magt og myndighed fik Jesus overdraget efter sin død og opstandelse?

⁶ Kunne den enestefødte søn få overdraget endnu mere magt og myndighed? Efter sin død og opstandelse sagde Jesus: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Ja, Jesus har fået evnen og retten til at udøve magten i hele universet. Som „Kongers Konge og Herrers Herre“ har han fået myndighed til at tilintetgøre „al regering og al myndighed og magt“ — synlig så vel som usynlig — der modstår hans Fader. (Åbenbaringen 19:16; 1 Korinther 15:24-26) Jehova har ’lagt alt under Jesu fødder’; der er ’intet som ikke er ham underlagt’ — bortset fra Jehova selv. — Hebræerne 2:8; 1 Korinther 15:27.

7. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus aldrig vil misbruge den magt Jehova har givet ham?

⁷ Behøver vi at være bange for at Jesus vil misbruge sin magt? Nej. Han elsker sin Fader og vil aldrig gøre noget Faderen ikke synes om. (Johannes 8:29; 14:31) Jesus ved at Jehova aldrig misbruger sin guddommelige magt. Han har selv set hvordan Jehova spejder efter muligheder for at „vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham“. (2 Krønikebog 16:9) Han har den samme kærlighed til menneskene som hans Fader har, og vi kan derfor være sikre på at han altid vil bruge sin magt til gavn for os. (Johannes 13:1) Det har han allerede bevist. Lad os se hvilken magt og kraft han havde mens han var her på jorden, og hvordan han følte sig tilskyndet til at bruge den.

’Magtfuld i ord’

8. Hvad fik Jesus magt til at gøre efter at han var blevet salvet, og hvordan brugte han sin magt?

⁸ Jesus udførte efter alt at dømme ingen mirakler under sin opvækst i Nazaret. Men det ændrede sig efter at han var blevet døbt i år 29, cirka 30 år gammel. (Lukas 3:21-23) Bibelen beretter: „Gud salvede ham med hellig ånd og kraft, og han gik igennem landet og gjorde vel og helbredte alle dem som var undertrykt af Djævelen.“ (Apostelgerninger 10:38) At Jesus „gjorde vel“, viser tydeligt at han brugte sin magt på den rigtige måde. Efter at han var blevet salvet, blev han „en profet, magtfuld i gerning og ord“. — Lukas 24:19.

9-11. (a) Hvor foregik en stor del af Jesu undervisning, og hvilken udfordring stod han over for? (b) Hvorfor var folkeskarerne forbløffede over Jesu måde at undervise på?

⁹ Hvordan var Jesus magtfuld i ord? Han underviste ofte i det fri — ved søbredden og på bjergskråninger samt på gader og torve. (Markus 6:53-56; Lukas 5:1-3; 13:26) Hvis hans tilhørere ikke var interesseret i at høre på ham, kunne de blot gå videre. Da der ikke fandtes trykte bøger dengang, måtte de der med glæde lyttede til hans undervisning, bevare hans ord i deres sind og hjerte. Det han sagde, måtte derfor være fængslende og let at forstå og huske. Men det var ikke noget problem for Jesus. Det fremgår for eksempel af Bjergprædikenen.

¹⁰ En morgen i begyndelsen af år 31 samledes en skare mennesker på en bjergskråning ved Galilæas Sø. Nogle var kommet helt fra Judæa og Jerusalem, der lå omkring 100 kilometer borte. Andre var kommet fra kystegnen ved Tyrus og Zidon i nord. Mange syge trængtes om Jesus for at røre ved ham, og han helbredte dem alle. Da der til sidst ikke længere fandtes en eneste alvorlig syg iblandt dem, begyndte han at undervise dem. (Lukas 6:17-19) Da han efter nogen tid var færdig med at tale, var tilhørerne forbløffede over det de havde hørt. Hvorfor?

¹¹ Flere år senere skrev en af dem der havde hørt Bjergprædikenen: „Folkeskarerne [var] helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed.“ (Mattæus 7:28, 29) De kunne fornemme den kraft der lå i Jesu ord. Han talte på Guds vegne og anvendte Guds ord som autoritet i sin undervisning. (Johannes 7:16) Jesus talte klart og forståeligt, hans tilskyndelser var indtrængende, og hans argumenter uigendrivelige. Han kom til sagens kerne og nåede sine tilhøreres hjerte. Han lærte dem hvordan de kunne blive lykkelige, hvordan de skulle bede, hvordan de kunne søge Guds rige, og hvad de skulle gøre for at opnå en tryg fremtid. (Mattæus 5:3–7:27) Hans ord gik lige til hjertet hos dem der hungrede efter sandhed og retfærdighed, og de var villige til at „sige nej til sig selv“ og forlade alt for at følge ham. (Mattæus 16:24; Lukas 5:10, 11) Ja, Jesus var i sandhed ’magtfuld i ord’!

„Magtfuld i gerning“

12, 13. I hvilken forstand var Jesus „magtfuld i gerning“, og hvilke former for mirakler udførte han?

¹² Jesus var også „magtfuld i gerning“. (Lukas 24:19) I evangelierne fortælles der specifikt om mere end 30 mirakler som Jesus udførte — altid ved hjælp af „Jehovas kraft“.b (Lukas 5:17) Jesu mirakler berørte tusinder af mennesker. Alene ved to af miraklerne — bespisningen af 5000 mænd og senere 4000 mænd „foruden kvinder og børn“ — var der sandsynligvis omkring 20.000 mennesker til stede. — Mattæus 14:13-21; 15:32-38.

¹³ Jesus udførte mange forskellige mirakler. Han havde myndighed over dæmoner og uddrev dem uden besvær. (Lukas 9:37-43) Han havde magt over de fysiske kræfter og elementer og kunne forvandle vand til vin og gå på den stormpiskede Galilæas Sø. (Johannes 2:1-11; 6:18, 19) Han var herre over sygdom og kunne kurere legemlige defekter, kroniske lidelser og livstruende sygdomme. (Markus 3:1-5; Johannes 4:46-54) Han udførte disse helbredelser på forskellige måder. Nogle blev helbredt selv om de ikke befandt sig i nærheden af Jesus, mens andre blev helbredt ved at han selv rørte ved dem. (Mattæus 8:2, 3, 5-13) Nogle blev helbredt omgående, andre gradvis. — Markus 8:22-25; Lukas 8:43, 44.

14. Under hvilke omstændigheder viste Jesus at han havde magt over døden?

¹⁴ Jesus havde desuden den fantastiske magt at kunne vække døde til live igen. Der berettes om tre tilfælde hvor han oprejste døde: Et forældrepar fik en 12-årig datter tilbage, en enke fik sin eneste søn tilbage, og to søstre fik deres elskede bror tilbage. (Lukas 7:11-15; 8:49-56; Johannes 11:38-44) Der var ikke noget der var for vanskeligt for ham. Han oprejste den 12-årige pige kort efter at hun var død. Han oprejste enkens søn mens han lå på ligbåren, uden tvivl samme dag som han var død. Og han oprejste Lazarus fra mindegraven efter at han havde været død i fire dage.

Uselvisk, ansvarsbevidst og hensynsfuld brug af magt

15, 16. Hvilke vidnesbyrd er der om at Jesus brugte sin magt på en uselvisk måde?

¹⁵ Kan du forestille dig hvordan den magt Jesus havde, kunne misbruges hvis en ufuldkommen hersker kom i besiddelse af den? Jesus var imidlertid syndfri. (1 Peter 2:22) Han lod sig ikke fordærve af den selviskhed, ærgerrighed og grådighed der får ufuldkomne mennesker til at bruge deres magt til skade for andre.

¹⁶ Jesus brugte sin magt på en uselvisk måde, aldrig for selv at opnå noget. Da han var sulten, nægtede han at forvandle sten til brød. (Mattæus 4:1-4) De få ting han ejede, viser at han ikke drog materiel fordel af sin magt. (Mattæus 8:20) Der er også noget andet der viser at hans magtfulde gerninger udsprang af et uselvisk motiv. Når han udførte mirakler, var det ikke uden omkostninger for ham selv. Når han helbredte de syge, udgik der en kraft fra ham, og det kunne han mærke, selv når det blot var et enkelt menneske der blev helbredt. (Markus 5:25-34) Alligevel lod han skarer af mennesker røre ved sig, og de blev helbredt. (Lukas 6:19) Hvilken uselvisk indstilling!

17. Hvordan viste Jesus at han brugte sin magt på en ansvarsbevidst måde?

¹⁷ Jesus brugte også sin magt på en ansvarsbevidst måde. Han udførte aldrig kraftige gerninger for blot at stille sin magt til skue eller uden at det tjente en hensigt. (Mattæus 4:5-7) Han ville ikke gøre noget tegn for at tilfredsstille Herodes, der blot udspurgte ham af nysgerrighed. (Lukas 23:8, 9) I stedet for at medvirke til at rygtet om hans magt blev spredt blandt folket, sagde Jesus ofte til dem han havde helbredt, at de ikke skulle fortælle det til nogen. (Markus 5:43; 7:36) Han ønskede ikke at folk skulle bygge deres opfattelse af ham på sensationelle rygter. — Mattæus 12:15-19.

18-20. (a) Hvad lå til grund for den måde Jesus brugte sin magt på? (b) Hvad synes du om den måde Jesus helbredte en døv mand på?

¹⁸ Jesus, dette magtfulde menneske, havde intet tilfælles med de herskere der udøver deres magt på en hård og ufølsom måde, uden hensyn til andres behov og lidelser. Jesus havde omsorg for andre. Alene synet af nogen der havde det dårligt, rørte ham så dybt at han befriede dem for deres lidelser. (Mattæus 14:14) Han var opmærksom på andres følelser og behov, og denne kærlige omtanke fik ham til at bruge sin magt på en hensynsfuld måde. Det findes der et rørende eksempel på i Markus 7:31-37.

¹⁹ Ved den lejlighed kom store folkeskarer til Jesus med mange syge, og han kurerede dem alle. (Mattæus 15:29, 30) Men der var en som han viste særlig opmærksomhed, en mand som var døv og næsten stum. Måske kunne Jesus mærke at manden var nervøs eller forlegen. Betænksomt førte han ham lidt væk fra folkemængden, og da de var alene, viste Jesus med nogle tegn hvad han ville gøre. Han „stak sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge“.c (Markus 7:33) Derefter så Jesus op mod himmelen og udstødte et bedende suk. Disse tydelige handlinger skulle fortælle manden: ’Det jeg vil gøre for dig, skyldes kraften fra Gud.’ Til sidst sagde Jesus: „Luk dig op.“ (Markus 7:34) Så fik manden sin hørelse igen og kunne tale normalt.

²⁰ Det fylder hjertet med glæde at tænke på at Jesus tog hensyn til folks følelser, også når han brugte sin gudgivne magt til at helbrede. Er det ikke betryggende at vide at Jehova har overdraget det messianske rige til en så medfølende og omsorgsfuld hersker?

En forsmag på det som skal komme

21, 22. (a) Hvad var Jesu mirakler en forsmag på? (b) Hvad kan vi forvente under Kristi styre i betragtning af at han har magt over naturkræfterne?

²¹ De magtfulde gerninger Jesus udførte her på jorden, var blot en forsmag på de endnu større velsignelser der vil blive menneskeheden til del under hans styre. I Guds nye verden vil Jesus igen udføre mirakler — men i globalt omfang! Lad os se på nogle af de ting der skal ske.

²² Jesus vil genoprette jordens økologi så den kommer i fuldkommen balance. Som tidligere nævnt viste han at han har magt over naturkræfterne ved at stille en storm. Under Kristi styre behøver menneskene derfor ikke at frygte for at blive ramt af tyfoner, jordskælv, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer. Eftersom Jesus er ’værkmesteren’, den Jehova brugte til at skabe jorden og livet på den, har han fuldkommen indsigt i hvordan jorden og dens økosystemer fungerer. Han ved hvordan man kan udnytte dens naturrigdomme på bedste måde. Under hans herredømme vil hele jorden blive omdannet til et paradis. — Lukas 23:43.

23. Hvordan vil Jesus som konge dække menneskenes behov?

²³ Hvordan vil menneskenes behov blive dækket? Jesu evne til at bespise tusinder af mennesker ved hjælp af ganske lidt mad er en garanti for at ingen kommer til at sulte under hans styre. Der vil være en overflod af mad, og den vil blive fordelt på en retfærdig måde så der aldrig mere vil være fødevaremangel eller hungersnød. (Salme 72:16) At han er herre over sygdom, fortæller os at syge, blinde, døve, invalide og halte vil blive helbredt — fuldstændigt og for bestandigt. (Esajas 33:24; 35:5, 6) Hans evne til at oprejse døde er en forsikring om at hans magt som himmelsk konge indbefatter magten til at oprejse de mange millioner som hans Fader har i sin erindring. — Johannes 5:28, 29.

24. Hvad må vi huske når vi tænker over den magt Jesus har, og hvorfor?

²⁴ Når vi tænker over den magt Jesus har, må vi huske at han til fuldkommenhed genspejlede sin Fader. (Johannes 14:9) Den måde Jesus brugte sin magt på, giver os derfor et klart billede af hvordan Jehova bruger sin magt. Tag for eksempel den kærlige måde hvorpå Jesus helbredte en spedalsk. Den spedalske mand havde sagt til ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Jesus fik inderligt ondt af manden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ (Markus 1:40-42) Ved hjælp af beretninger som denne siger Jehova i virkeligheden: ’Det er sådan jeg bruger min magt.’ Får vi ikke lyst til at lovprise vor almægtige Gud og takke ham fordi han bruger sin magt på så kærlig en måde?

1. Hvad sker der ofte med ufuldkomne mennesker når de får magt?

„ALDRIG man gives en magt, uden at fælder for foden er lagt.“ Med disse ord henleder en digter fra det 19. århundrede opmærksomheden på en snigende fare, nemlig magtmisbrug. Desværre har ufuldkomne mennesker en udpræget tendens til at misbruge deres magt. Ja, op gennem historien har „det ene menneske . . . udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Magtudøvelse uden kærlighed har ført til utallige lidelser for menneskene.

2, 3. (a) Hvad er bemærkelsesværdigt ved den måde Jehova bruger sin magt på? (b) Hvad kan menneskers magt indbefatte, og hvordan bør vi bruge denne magt?

² Er det da ikke bemærkelsesværdigt at Jehova Gud, som har ubegrænset magt, aldrig misbruger sin magt? Som vi har set i de foregående kapitler, bruger han altid sin magt og kraft i overensstemmelse med sine kærlige hensigter, hvad enten det er til at skabe, ødelægge, beskytte eller genoprette. Når vi tænker på hvordan han udøver sin magt, får vi lyst til at lære ham bedre at kende. Og det kan motivere os til at ’blive Guds efterlignere’ ved den måde vi bruger vores magt på. (Efeserne 5:1) Men hvilken magt har vi små mennesker?

³ Mennesket blev jo skabt „i Guds billede“ så det ligner ham. (1 Mosebog 1:26, 27) Vi har derfor også magt og kraft — i det mindste til en vis grad. Vi har evnen til at udrette noget, til at arbejde; vi har måske myndighed over andre; vi kan påvirke andre, især dem der holder af os; og vi har en vis fysisk styrke og visse materielle ressourcer. Om Jehova sagde salmisten: „Hos dig er livets kilde.“ (Salme 36:9) Gud er, direkte eller indirekte, ophav til en hvilken som helst berettiget magt vi måtte have. Vi ønsker derfor at bruge denne magt på en måde han kan godkende. Hvordan kan vi gøre det?

Magt må udøves i kærlighed

4, 5. (a) Hvad må man have for at bruge sin magt på rette måde, og hvordan viser Guds eget eksempel dette? (b) Hvordan vil kærlighed hjælpe os til at bruge vores magt rigtigt?

⁴ Den rette brug af magt er forbundet med kærlighed. Det viser Guds eget eksempel. Tænk på Guds fire hovedegenskaber — magt, retfærdighed, visdom og kærlighed — som blev beskrevet i bogens første kapitel. Hvilken af dem er den mest fremherskende? Det er kærligheden. „Gud er kærlighed,“ siges der i Første Johannesbrev 4:8. Ja, Jehova er selve indbegrebet af kærlighed; denne egenskab præger alt hvad han gør. Eftersom han lader sig lede af kærlighed når han udøver sin magt, vil dette altid være til gavn for dem der elsker ham.

⁵ Kærlighed vil også hjælpe os til at bruge vores magt på rette måde. Bibelen siger jo at kærligheden er „venlig“, og at den ’ikke søger sine egne interesser’. (1 Korinther 13:4, 5) Kærlighed vil derfor afholde os fra at være hårde eller ufølsomme over for dem vi har en vis myndighed over. Vi vil i stedet behandle andre med værdighed og tage mere hensyn til deres følelser og behov end til vore egne. — Filipperne 2:3, 4.

6, 7. (a) Hvad er gudsfrygt, og hvorfor vil denne egenskab hjælpe os til ikke at misbruge vores magt? (b) Hvilken sammenligning viser at frygten for at mishage Gud hører sammen med kærligheden til ham?

⁶ Kærligheden er nært forbundet med en anden egenskab der ligeledes kan hjælpe os til ikke at misbruge vores magt, nemlig gudsfrygt. Hvorfor er gudsfrygt af stor værdi? „Ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt,“ siger Ordsprogene 16:6. Magtmisbrug er afgjort ondt, noget vi bør vende os fra. Gudsfrygt vil afholde os fra at behandle dem vi har myndighed over, på en dårlig måde. Hvorfor? Én ting er at vi véd at vi skal stå Gud til regnskab for hvordan vi behandler andre. (Nehemias 5:1-7, 15) Men gudsfrygt indebærer mere end det. De ord på Bibelens grundsprog der er oversat med „frygt“, indeholder ofte tanken om dyb ærbødighed og ærefrygt for Gud. Denne ærbødige ærefrygt indbefatter en sund frygt for at mishage Gud — ikke kun fordi vi frygter konsekvenserne, men fordi vi oprigtigt elsker ham. Bibelen forbinder altså gudsfrygt med kærlighed til Gud. — 5 Mosebog 10:12, 13.

⁷ Man kan sammenligne vort forhold til Gud med det gode forhold en lille dreng har til sin far. Drengen kan mærke at faderen elsker ham og virkelig er interesseret i ham. Men han er også klar over hvad faderen forventer af ham, og han ved at han vil blive irettesat hvis han ikke opfører sig ordentligt. Han lever ikke i en sygelig angst for at blive straffet. Tværtimod elsker han sin far højt, og vil gerne gøre det faderen synes om. Sådan er det også med vort forhold til vor himmelske Fader, Jehova, hvis vi har gudsfrygt. Fordi vi elsker ham, vil vi frygte for at gøre noget der kunne få ham til at føle sig „såret i sit hjerte“. (1 Mosebog 6:6) Vi ønsker netop at glæde ham. (Ordsprogene 27:11) Det er derfor vi gerne vil bruge vores magt på rette måde. Lad os se lidt nærmere på hvordan vi kan gøre det.

I familien

8. (a) Hvilken myndighed har manden i familien, og hvordan skal han udøve den? (b) Hvordan kan manden vise sin kone ære?

⁸ Vi vil først se på forholdet i familien. „En mand er sin hustrus hoved,“ hedder det i Efeserbrevet 5:23. Hvordan skal manden udøve den myndighed han har fået af Gud? Bibelen siger at ægtemænd skal leve sammen med deres hustruer „i overensstemmelse med kundskab, idet [de] viser dem ære som det svagere kar“. (1 Peter 3:7) Det græske ord der gengives med „ære“, kan også betyde pris, respekt, gave og noget værdifuldt. (Apostelgerninger 28:10; 1 Peter 2:7) En mand der viser sin kone ære, vil aldrig skade hende fysisk; han vil heller ikke ydmyge hende eller tale nedsættende om hende og få hende til at føle at hun ikke er noget værd. Han vil derimod vise at han sætter pris på hende, og behandle hende med respekt. Ved det han siger og gør — både offentligt og privat — vil han vise at hun er værdifuld i hans øjne. (Ordsprogene 31:28) En sådan ægtemand vinder ikke alene sin kones kærlighed og respekt, men, hvad der er endnu vigtigere, han opnår Guds godkendelse.

9. (a) Hvilken myndighed har hustruen fået i familien? (b) Hvad kan hjælpe hustruen til at bruge sine evner til at støtte sin mand, og hvad vil det resultere i?

⁹ Hustruen har også fået en vis myndighed i familien. Bibelen fortæller om gudfrygtige kvinder som, med tilbørlig respekt for ledelsens princip, tog initiativet til at påvirke deres mænd i en rigtig retning eller hjalp dem til at træffe den rette afgørelse. (1 Mosebog 21:9-12; 27:46–28:2) En kone kan være hurtigere i opfattelsen end sin mand, eller hun kan have nogle evner som han ikke har. Men hun skal alligevel have „dyb respekt“ for sin mand og ’underordne sig ham som under Herren’. (Efeserne 5:22, 33) Ønsket om at behage Gud vil hjælpe hende til at bruge sine evner til at støtte sin mand frem for at nedgøre ham eller prøve at dominere ham. En sådan kvinde „der ejer sand visdom“, samarbejder med sin mand for at opbygge familien. Derved vil hun også bevare freden med Gud. — Ordsprogene 14:1.

10. (a) Hvilken myndighed har Gud givet forældre? (b) Hvad betyder ordet „tugt“, og hvordan skal tugten gives? (Se også fodnoten.)

¹⁰ Forældre har ligeledes fået overdraget myndighed af Gud. Bibelen giver denne påmindelse: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Ordet „tugt“ i Bibelen kan betyde opdragelse, oplæring, vejledning. (Ordsprogene 4:1, 2) Det har børn brug for; de har det bedst når der sættes grænser for dem, og når de har klare retningslinjer at holde sig til. Bibelen forbinder en sådan tugt, eller vejledning, med kærlighed. (Ordsprogene 3:11, 12) Det bibelske udtryk „tugtens kæp“ („en tugtende stok“, den danske autoriserede oversættelse) giver ikke rum for misbrug — hverken følelsesmæssigt eller fysisk.a (Ordsprogene 22:15) Streng og hård tugt uden kærlighed er misbrug af forældremyndigheden og kan skade et barn følelsesmæssigt. (Kolossenserne 3:21) På den anden side kan en passende tugt vise børnene at deres forældre elsker dem og er interesserede i at det går dem godt.

11. Hvordan kan børn bruge deres magt og kraft på rette måde?

¹¹ Hvad så med børnene? Hvilken magt og kraft har de, og hvordan kan de bruge den på rette måde? „Unge mænds hæder er deres styrke,“ siger Ordsprogene 20:29. Den bedste måde unge kan bruge deres kræfter på, er ved at tjene deres „store Skaber“. (Prædikeren 12:1) De bør huske at det de gør, berører deres forældres følelser. (Ordsprogene 23:24, 25) Når børn adlyder deres gudfrygtige forældre og gør det der er rigtigt, glæder det forældrenes hjerte. (Efeserne 6:1) En sådan opførsel glæder desuden Jehova. — Kolossenserne 3:20.

I menigheden

12, 13. (a) Hvilket syn skulle ældste have på deres myndighed i menigheden? (b) Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor ældste skal behandle hjorden skånsomt.

¹² Jehova har sørget for tilsynsmænd til at føre an i den kristne menighed. (Hebræerne 13:17) Disse kvalificerede mænd skal bruge den myndighed de har fået af Gud, til at yde den nødvendige hjælp og bidrage til hjordens åndelige trivsel. Giver det dem ret til at spille herrer over deres trosfæller? Nej! De ældste må have en ligevægtig og ydmyg indstilling til deres opgave i menigheden. (1 Peter 5:2, 3) Bibelen formaner tilsynsmænd: ’Vogt Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.’ (Apostelgerninger 20:28) Det er en vægtig grund til at de må behandle hver enkelt i menigheden på en kærlig måde.

¹³ Det kan illustreres på denne måde: En nær ven beder dig om at passe på noget som er meget dyrebart for ham. Du ved at det er noget han har betalt meget for. Ville du da ikke behandle det med stor varsomhed og passe godt på det? Gud har også betroet de ældste at passe på noget der er meget dyrebart for ham: menigheden, hvis medlemmer bliver sammenlignet med får. (Johannes 21:16, 17) Jehova har stor kærlighed til sine får — så stor en kærlighed at han har købt dem med det dyrebare blod af sin enestefødte søn, Jesus Kristus. Jehova kunne ikke have betalt nogen højere pris for sine får. Ydmyge ældste vil altid have dette i tanke og behandle Jehovas får i overensstemmelse hermed.

„Tungens magt“

14. Hvilken magt har tungen?

¹⁴ „Død og liv er i tungens magt,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 18:21, Buhl) Tungen kan forvolde stor skade. Hvem af os har ikke følt os ramt af en tankeløs eller nedsættende bemærkning? Men tungen har også magt til at læge. „De vises tunge læger,“ siger Ordsprogene 12:18. Ja, positive, opbyggende ord kan virke som lindrende og helbredende balsam for hjertet. Lad os tage nogle eksempler.

15, 16. Hvordan kan vi bruge tungen til at opmuntre andre?

¹⁵ „Trøst de modfaldne sjæle,“ lyder opfordringen i Første Thessalonikerbrev 5:14. Også trofaste tjenere for Jehova kan til tider blive modfaldne eller deprimerede. Hvordan kan vi hjælpe nogle der er i den situation? Ved at give specifik og oprigtig ros der kan hjælpe dem til at se at de er værdifulde i Jehovas øjne. Drøft skriftsteder med dem der viser at Jehova elsker dem der har et „sønderbrudt hjerte“ og er „knust i ånden“, og at han har omsorg for dem. (Salme 34:18) Når vi bruger tungens magt til at trøste andre, viser vi at vi efterligner vor medfølende Gud, „som trøster de deprimerede“. — 2 Korinther 7:6, New American Standard Bible.

¹⁶ Vi kan også bruge tungens magt til at give andre en tiltrængt opmuntring. Er der en trosfælle der har mistet en af sine kære? Det kan være til stor trøst for den sørgende hvis vi viser omsorg og giver udtryk for vores medfølelse. Er der en ældre broder eller søster der føler sig overflødig? En betænksom bemærkning kan forsikre de ældre om at de er højt værdsat. Kender vi nogen der lider af en kronisk sygdom? Nogle venlige ord i telefonen eller under et besøg kan gøre meget til at bedre humøret hos den syge. Det glæder Skaberen når vi opbygger andre med vores tale. — Efeserne 4:29.

17. På hvilken vigtig måde kan vi bruge tungen til gavn for andre, og hvorfor bør vi gøre det?

¹⁷ Vi kan ikke bruge tungen på en vigtigere måde end til at fortælle andre den gode nyhed om Guds rige. „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget,“ siger Ordsprogene 3:27. Vi skylder andre at fortælle dem den livreddende gode nyhed som Jehova så gavmildt har givet os. Det ville ikke være rigtigt af os at holde dette vigtige budskab for os selv. (1 Korinther 9:16, 22) Men i hvilken udstrækning forventer Jehova at vi er med i dette arbejde?

Tjen Jehova af „hele din styrke“

18. Hvad forventer Jehova af os?

¹⁸ Vores kærlighed til Jehova motiverer os til at gøre vort yderste i den kristne tjeneste. Hvad forventer Jehova af os i den forbindelse? Uanset hvilken situation vi befinder os i, forventer han at vi alle følger opfordringen: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ (Kolossenserne 3:23) Da Jesus blev spurgt om hvad der var det største bud, svarede han: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.“ (Markus 12:30) Ja, Jehova forventer at vi hver især elsker og tjener ham af hele vores sjæl.

19, 20. (a) Hvorfor nævnes hjerte, sind og styrke særskilt i Markus 12:30 når alt dette er indbefattet i sjælen? (b) Hvad vil det sige at tjene Jehova af hele sin sjæl?

¹⁹ Hvad vil det sige at tjene Gud af hele sin sjæl? Ordet „sjæl“ sigter til hele mennesket, med alle dets fysiske og mentale evner. Vores sjæl omfatter altså vores hjerte, sind og styrke. Men hvorfor nævnes hjerte, sind og styrke da særskilt i Markus 12:30, når alt dette er indbefattet i sjælen? Det kan forklares ved hjælp af en illustration. På Bibelens tid kunne et menneske sælge sig selv (sin sjæl) til trældom. Men det er ikke sikkert at trællen tjente sin herre helhjertet, at han brugte hele sin styrke eller alle sine mentale evner til gavn for herrens interesser. (Kolossenserne 3:22) Jesus nævnte åbenbart disse andre ting for at understrege at vi ikke må holde noget tilbage i tjenesten for Gud. At tjene Gud ’af hele vor sjæl’ vil sige at vi giver af os selv og bruger så meget vi kan af vores styrke og energi i tjenesten for ham.

²⁰ Betyder det at vi alle skal bruge lige meget tid og lige mange kræfter i tjenesten? Det kan ikke være tilfældet, for vi har ikke alle de samme muligheder og evner. En der er ung, som har et godt helbred og er fysisk stærk, kan måske bruge mere tid i forkyndelsen end en der er kommet op i årene og ikke længere har så mange kræfter. En der er ugift og ikke har familieforpligtelser, kan måske gøre mere end en der har en familie at sørge for. Hvis vi har kræfterne og har mulighed for at gøre meget i tjenesten, er der virkelig grund til at være taknemmelig. Vi må naturligvis aldrig have en kritisk indstilling til andres indsats i tjenesten idet vi sammenligner deres tjeneste med det vi selv udretter. (Romerne 14:10-12) Lad os hellere bruge vore kræfter på at opmuntre andre.

21. Hvad er den bedste og vigtigste måde at bruge vore kræfter på?

²¹ Jehova har givet os et fuldkomment eksempel ved at vise os hvordan han bruger sin magt på rette måde. Vi må efterligne ham så godt vi kan i vores ufuldkommenhed. Når vi har en vis myndighed over nogen, må vi derfor udøve den på en måde der tager hensyn til deres værdighed. Vi må desuden være helhjertet med i det livreddende forkyndelsesarbejde som Jehova har betroet os. (Romerne 10:13, 14) Husk at vi glæder Jehova når vi tjener ham af hele vor sjæl og giver ham det bedste vi har. Får vi ikke lyst til at gøre alt hvad vi kan i tjenesten for så forstående og kærlig en Gud? Der findes ikke nogen bedre eller vigtigere måde at bruge vore kræfter på.