1, 2. Hvad var Jehovas hensigt med den syvende dag, og hvordan blev hans visdom sat på prøve ved begyndelsen af denne dag?

ALT så håbløst ud! Mennesket, det ypperste der var blevet frembragt på den sjette skabelsesdag, mistede pludselig sin ophøjede stilling og blev dybt fornedret. Jehova havde erklæret at „alt hvad han havde frembragt“, også mennesket, „var virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Men ved begyndelsen af den syvende dag valgte Adam og Eva at følge Satan i hans oprør. De blev underlagt synd, ufuldkommenhed og død.

² Det kunne se ud som om Jehovas hensigt med den syvende dag nu var blevet helt forpurret. Denne dag skulle, i lighed med de seks foregående dage, strække sig over flere tusind år. Jehova havde erklæret dagen for hellig, og før den var til ende, ville hele jorden være omdannet til et paradis beboet af en fuldkommen menneskeslægt. (1 Mosebog 1:28; 2:3) Men hvordan skulle dette blive til virkelighed efter det katastrofale oprør? Hvad ville Jehova gøre? Det var en alvorlig prøve på hans visdom — måske den største prøve nogen sinde.

3, 4. (a) Hvad valgte Jehova at gøre som følge af oprøret i Eden, og hvorfor er det et ærefrygtindgydende eksempel på hans visdom? (b) Hvad bør vi hele tiden ydmygt huske når vi undersøger Jehovas visdom?

³ Jehova tog straks affære. Han udtalte sin dom over dem der havde gjort oprør i Eden, men gav samtidig sine skabninger et glimt af håb: Det var hans hensigt at råde bod på alt det som oprøret ville føre med sig. (1 Mosebog 3:15) Gennemførelsen af hans hensigt ville strække sig over tusinder af år op gennem menneskets historie, lige fra Edens have og indtil en fjern fremtid. Jehovas hensigt er enestående i sin enkelhed og dog så forunderlig at en bibellæser med stort udbytte vil kunne bruge hele sit liv på at granske den og fordybe sig i den. Der kan ikke herske tvivl om at Jehova vil gennemføre det han har besluttet. Når det sker, vil al ondskab og synd og død blive fjernet, og trofaste mennesker vil blive ført frem til fuldkommenhed. Alt dette vil finde sted inden den syvende dag er til ende, sådan at Jehova, til trods for alt hvad der er sket, vil have fuldført sin hensigt med jorden og menneskene præcis til den fastsatte tid!

⁴ En sådan visdom vækker ærefrygt. Apostelen Paulus følte sig tilskyndet til at skrive: „O dyb af Guds ... visdom!“ (Romerne 11:33) Mens vi nu undersøger forskellige sider af denne ærefrygtindgydende egenskab, bør vi hele tiden ydmygt huske at vi i bedste fald kun kan fatte omridset af Guds store visdom. (Job 26:14) Lad os begynde med at definere egenskaben visdom.

Hvad er Guds visdom?

5, 6. Hvilken forbindelse er der mellem kundskab og visdom, og hvor omfattende er Jehovas kundskab?

⁵ Visdom er ikke det samme som kundskab. En computer kan oplagre enorme mængder af informationer, men der er næppe nogen der vil sige at den er vís. Ikke desto mindre er der en nær forbindelse mellem kundskab og visdom. (Ordsprogene 10:14) Hvis man for eksempel havde brug for nogle gode råd i forbindelse med et alvorligt helbredsproblem, ville man jo ikke konsultere en der kun havde lidt eller slet intet kendskab til lægebehandling. Sand visdom bygger altså på nøjagtig kundskab.

⁶ Jehovas kundskab er ubegrænset. Han er den eneste der altid har eksisteret, og kaldes derfor „evighedens Konge“. (Åbenbaringen 15:3) I alle de utallige tidsaldre han har været til, har han altid fulgt med i alt hvad der er sket. Bibelen siger: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ (Hebræerne 4:13; Ordsprogene 15:3) Som Skaberen har Jehova fuld indsigt i det han har skabt, og han har lagt mærke til alt hvad menneskene har foretaget sig helt fra begyndelsen. Han undersøger alle menneskers hjerter, og intet undgår hans opmærksomhed. (1 Krønikebog 28:9) Da han har skabt os med en fri vilje, glæder det ham når han ser at vi træffer kloge valg i livet. Som den der „hører bøn“, er han i stand til at lytte til utallige bønner samtidig. (Salme 65:2) Og det giver sig selv at Jehova har en fuldkommen hukommelse.

7, 8. Hvordan kommer Jehovas forståelse, dømmekraft og visdom til udtryk?

⁷ Jehova har ikke alene kundskab. Han ser også hvordan tingene hænger sammen og forholder sig til hinanden, og har overblikket over de uendelig mange detaljer. Han vurderer og bedømmer, han skelner mellem godt og ondt, mellem væsentligt og uvæsentligt. Han ser ikke på det ydre, men på hvad der bor i et menneskes hjerte. (1 Samuel 16:7) Jehova har således forståelse, eller forstand, og dømmekraft, egenskaber der indebærer mere end kundskab. Men visdommen overgår alt dette.

⁸ Visdom er evnen til at forene kundskab, dømmekraft og forstand og omsætte disse egenskaber i handling. Et af de ord i Bibelens grundtekst der oversættes med „visdom“, gengives også med „lykkeligt udfald“ eller „praktisk visdom“. Jehovas visdom er ikke kun teoretisk. Den virker i praksis og fører til resultater. På grundlag af sin store kundskab og sin dybe forståelse træffer Jehova altid de bedste afgørelser og gennemfører det han har sat sig for, på den bedst tænkelige måde. Det er sand visdom! Jehova bekræfter sandheden i Jesu ord: „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ (Mattæus 11:19) Alt hvad Jehova har udrettet i universet, er et tydeligt vidnesbyrd om hans visdom.

Vidnesbyrd om Guds visdom

9, 10. (a) Hvilken form for visdom har Jehova vist at han ejer? (b) Hvordan vidner cellen om Jehovas visdom?

⁹ Er du nogen sinde faldet i forundring over en dygtig håndværkers evne til at frembringe smukke og praktiske ting? En sådan dygtighed er et udtryk for visdom. (2 Mosebog 31:1-3) Jehova er ophavet til denne visdom og ejer den i større mål end nogen anden. Kong David sagde om Jehova: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Jo mere vi lærer om menneskelegemet, jo større ærefrygt får vi for Jehovas visdom.

¹⁰ Tænk for eksempel over følgende: Du begyndte som en enkelt celle — en ægcelle fra din mor som blev befrugtet af en sædcelle fra din far. Cellen begyndte at dele sig, og med tiden kom du til at bestå af cirka 100 billioner celler. De er så små at omkring 10.000 celler af gennemsnitsstørrelse ikke fylder mere end et knappenålshoved. Og alligevel er de hver især uhyre komplicerede i deres opbygning, ja, langt mere komplicerede end nogen menneskeskabt maskine eller fabrik. Forskerne siger at en celle er som en muromkranset by — med vagtposter ved indgange og udgange, transportsystem, kommunikationssystem, kraftværker, fabrikker, renovation, genbrugscentraler, forsvarssystemer og tilmed en slags centralregering i kernen. Desuden kan cellen lave en fuldstændig kopi af sig selv i løbet af nogle få timer!

11, 12. (a) Hvad får cellerne i et voksende foster til at specialisere sig, og hvordan stemmer det med ordene i Salme 139:16? (b) I hvilke henseender er hjernen med til at vise at vi er ’underfuldt dannet’?

¹¹ Alle celler er imidlertid ikke ens. Efterhånden som cellerne i et foster deler sig, får de vidt forskellige funktioner. Nogle bliver til nerveceller, andre til knogle-, muskel-, blod- eller øjenceller. Alle disse funktioner er indprogrammeret i cellens „bibliotek“ med de genetiske arbejdstegninger, det såkaldte dna. Interessant nok blev David inspireret til at sige til Jehova: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 139:16.

¹² Nogle dele af menneskelegemet er yderst komplicerede. Tag for eksempel hjernen. Den er blevet kaldt det mest komplekse objekt man har fundet i hele universet. Den indeholder omkring 100 milliarder nerveceller. Det svarer omtrent til antallet af stjerner i vores galakse. Og hver af disse celler har forgreninger som danner tusindvis af forbindelser med andre celler. Forskerne mener at menneskehjernen vil kunne rumme alle de oplysninger der findes på samtlige biblioteker i hele verden, og at dens lagerkapacitet måske slet ikke lader sig måle. Selv om man i årtier har studeret dette „underfulde“ organ, indrømmer forskerne at de muligvis aldrig helt kommer til at forstå hvordan hjernen fungerer.

13, 14. (a) Hvordan viser myrer og andre skabninger at de er ’instinktivt vise’, og hvad lærer det os om Skaberen? (b) Hvorfor kan vi sige at for eksempel edderkoppespindet er udført „med visdom“?

¹³ Og så er mennesket kun et enkelt eksempel på visdommen i det Jehova har skabt. Salme 104:24 siger: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Jehovas visdom ses i alt hvad der er skabt. Myren, for eksempel, er ’instinktivt vís’. (Ordsprogene 30:24) Et myrebo er yderst velorganiseret. Nogle myrekolonier får deres føde fra bladlus som de beskytter og holder som husdyr. Andre myrer driver en slags landbrug og dyrker visse svampearter. Også mange andre skabninger er ’programmeret’ til instinktivt at gøre bemærkelsesværdige ting. En almindelig stueflue bevæger sig så adræt i luften at selv de mest avancerede fly ikke kan gøre den det efter. Trækfugle navigerer ved hjælp af stjernerne, jordens magnetfelt eller en slags indre kort. Biologerne bruger mange år på at studere de adfærdsmønstre der er blevet nedlagt i disse skabninger. Hvor stor en visdom må Skaberen da ikke eje, han som har udtænkt og frembragt alt dette!

¹⁴ Videnskaben har høstet stor gavn af den visdom der kommer til udtryk i skaberværket. Der findes ligefrem et forskningsområde hvor man søger at efterligne de former, processer og systemer der findes i naturen. Måske har du stået og betragtet et edderkoppespind og beundret dets skønhed. Men en ingeniør ser det ligefrem som et arkitektonisk mesterværk. De fine tråde, der forekommer så skrøbelige, er i virkeligheden forholdsmæssigt stærkere end stål og fibrene i en skudsikker vest. Hvad vil det sige? Forestil dig at et edderkoppespind blev forstørret så meget at det blev lige så stort som et fiskenet der bruges af en fiskerbåd. Et sådant spind ville kunne bremse et passagerfly i luften! Ja, Jehova har udført alt „med visdom“.

Visdom uden for jorden

15, 16. (a) Hvad fortæller himmelens stjerner om Jehovas visdom? (b) Hvordan er Jehovas stilling som øverstbefalende for myriader af engle et vidnesbyrd om hans visdom?

¹⁵ Jehovas visdom ses overalt i universet. Himmelens stjerner, som blev beskrevet nærmere i kapitel 5, er ikke spredt på må og få rundt om i rummet. På grund af de „forskrifter“, eller love, som Jehova i sin visdom har fastsat for himmellegemerne, er de smukt organiseret i velordnede galakser, som er grupperet i galaksehobe, der igen er samlet i superhobe. (Job 38:33) Det er ikke så mærkeligt at Jehova omtaler himmellegemerne som en „hær“. (Esajas 40:26) Der findes dog en anden hær som i endnu højere grad vidner om Jehovas visdom.

¹⁶ Som nævnt i kapitel 4, bærer Gud titlen „Hærskarers Jehova“ fordi han er øverstbefalende for en hær bestående af myriader af åndeskabninger. Det viser noget om hans store magt. Men viser det også noget om hans visdom? Tænk over følgende: Jehova og Jesus er altid i aktivitet. (Johannes 5:17) Man må derfor drage den slutning at alle de engle der tjener den Højeste, også altid er travlt optaget. Dertil kommer at de står over menneskene, at de er superintelligente og har usædvanlig stor magt. (Hebræerne 1:7; 2:7) Ikke desto mindre har Jehova i milliarder af år holdt alle disse engle travlt beskæftiget med et arbejde de har fundet stor glæde ved — at ’udføre hans ord og hans vilje’. (Salme 103:20, 21) Hvilken formidabel visdom må universets øverste Hersker ikke sidde inde med!

Jehova er „den ene vise Gud“

17, 18. Hvorfor siger Bibelen at Jehova er „den ene vise Gud“, og hvorfor bør hans visdom fylde os med ærefrygt?

¹⁷ I betragtning af det foregående kan det ikke undre nogen at Bibelen tilskriver Jehova den højeste visdom. Den siger for eksempel at Jehova er „den ene vise Gud“. (Romerne 16:27) Kun Jehova besidder visdom i absolut forstand. Han er kilden til al sand visdom. (Ordsprogene 2:6) Det er grunden til at Jesus, skønt han var den af Jehovas skabninger der havde størst visdom, ikke stolede på sin egen visdom, men talte sådan som Faderen havde påbudt ham. — Johannes 12:48-50.

¹⁸ Læg mærke til hvordan apostelen Paulus beskrev Guds uforlignelige visdom: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Romerne 11:33) Med det indledende udråb „o“ gav Paulus udtryk for en stærk følelse — i dette tilfælde dyb ærefrygt. Det græske ord han brugte for „dyb“, er beslægtet med ordet for „afgrund“. Hans ordvalg er derfor med til at udmale tanken for os. Når vi tænker på Jehovas visdom, er det som om vi står og ser ned i en afgrund hvis dybde og størrelse vi aldrig vil kunne fatte og langt mindre beskrive eller lave et detaljeret kort over. (Salme 92:5) Får det os ikke til at føle os små og ubetydelige?

19, 20. (a) Hvorfor er ørnen et passende symbol på Guds visdom? (b) Hvordan har Jehova vist at han kan se ind i fremtiden?

¹⁹ Jehova er også „den ene vise Gud“ i en anden betydning: Han er den eneste der kan se ind i fremtiden. Som tidligere nævnt bruger Jehova ørnen, der har evnen til at se langt, som et symbol på guddommelig visdom. En kongeørn kan veje omkring fem kilo, men den har større øjne end et fuldvoksent menneske. Ørne har et utrolig skarpt syn, som sætter dem i stand til at opdage et ganske lille bytte mens de svæver flere hundrede meter oppe i luften og byttet måske er over en kilometer borte! Jehova har engang sagt om ørnen: „Dens øjne spejder vidt omkring.“ (Job 39:29) Jehova kan også se „vidt omkring“ hvad tiden angår. Han kan se langt ind i fremtiden.

²⁰ Bibelen er fyldt med vidnesbyrd om dette. Den indeholder i hundredvis af profetier, det vil sige historie skrevet på forhånd. Kriges udfald, verdensrigers opståen og fald, ja selv hvilke krigsstrategier generaler ville benytte, er alt sammen blevet forudsagt i Bibelen — i nogle tilfælde flere hundrede år i forvejen. — Esajas 44:25–45:4; Daniel 8:2-8, 20-22.

21, 22. (a) Hvorfor er der ingen grund til at mene at Jehova har forudset alle de valg vi vil træffe i livet? Illustrer med et eksempel. (b) Hvordan ved vi at Jehovas visdom ikke er ukærlig og ufølsom?

²¹ Betyder det at Gud allerede har forudset hvilke valg vi vil træffe i livet? Det hævder tilhængere af læren om forudbestemmelse. Men denne opfattelse er i virkeligheden en underkendelse af Jehovas visdom, for det ville betyde at han ikke selv kan afgøre hvordan han vil bruge sin evne til at se ind i fremtiden. Lad os for eksempel sige at en havde en ualmindelig smuk sangstemme. Ville det så betyde at vedkommende ikke havde andet valg end at synge hele tiden? Det er en absurd tanke. Jehova har evnen til på forhånd at vide hvad der vil ske i fremtiden, men han gør ikke brug af denne evne hele tiden. Hvis han gjorde det, ville det gribe ind i vores frie vilje, en dyrebar gave som han aldrig vil tage fra os. — 5 Mosebog 30:19, 20.

²² Et endnu mere utiltalende træk ved læren om forudbestemmelse er at den får Jehovas visdom til at fremstå som kold, ukærlig og ufølsom. Men intet kunne være fjernere fra sandheden. Bibelen fortæller at Jehovas „hjerte er víst“. (Job 9:4) Dermed være ikke sagt at han har et bogstaveligt hjerte, men Bibelen bruger ofte ordet hjerte om en persons inderste jeg, hans motiver og følelser, deriblandt kærlighed. Så Jehovas visdom er, ligesom hans andre egenskaber, ledet af kærlighed. — 1 Johannes 4:8.

23. Hvad skulle Jehovas uovertrufne visdom få os til at gøre?

²³ Jehovas visdom er naturligvis fuldstændig pålidelig. Den er så højt hævet over vores visdom at Guds ord kærligt giver os denne opfordring: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Lad os nu fordybe os i denne visdom, så vi kan komme endnu nærmere til Gud, den viseste i universet.

1, 2. Hvilket „brev“ har Jehova skrevet til os, og hvorfor?

KAN du huske sidst du fik brev fra en god ven? Der er næsten ikke noget der gør os så glade som når vi får et dejligt brev fra en ven der bor langt borte. Vi glæder os over at læse om hvor godt vedkommende har det, hvad han har oplevet, og hvilke planer han har. Den form for kommunikation knytter os nærmere sammen, også selv om vi bor langt fra hinanden.

² Hvad kunne da glæde os mere end at modtage et skriftligt budskab fra den Gud vi elsker? Jehova har så at sige skrevet et „brev“ til os i form af sit ord, Bibelen. Heri fortæller han hvem han er, hvad han har udrettet, hvad han har til hensigt at gøre, og meget mere. Jehova har givet os sit ord fordi han ønsker at vi skal føle os nært knyttet til ham. I sin visdom har han valgt den bedst mulige form for kommunikation. Der ligger en uforlignelig visdom i Bibelens indhold og i den måde den er skrevet på.

Hvorfor et skriftligt budskab?

3. Hvordan overbragte Jehova Loven til Moses?

³ Nogle vil måske spørge: ’Hvorfor har Jehova ikke gjort brug af et stærkere virkemiddel — for eksempel en stemme fra himmelen — for at meddele sig til menneskene?’ Men faktisk har Jehova nogle gange talt fra himmelen gennem engle. Det gjorde han for eksempel da han gav Loven til Israel. (Galaterne 3:19) Stemmen fra himmelen var så ærefrygtindgydende at israelitterne blev bange og bad om at Jehova ikke mere talte med dem på denne måde, men gennem Moses. (2 Mosebog 20:18-20) Loven, der bestod af omkring 600 bestemmelser, blev derfor overbragt mundtligt til Moses, ord for ord.

4. Forklar hvorfor en mundtlig overlevering af Guds lov ikke ville have været pålidelig.

⁴ Hvordan ville det mon være gået hvis Loven aldrig var blevet skrevet ned? Ville Moses have været i stand til at huske den nøjagtige formulering af denne detaljerede lovsamling og videregive den fejlfrit til hele folket? Og hvad med senere generationer? De ville i så fald kun have haft en mundtlig overlevering at holde sig til. Det ville selvsagt ikke have været en pålidelig måde at videregive Guds love på. Man kan blot tænke på hvad der sker når en historie bliver genfortalt mange gange. Lad os sige at vi fortalte en historie til én der fortalte den videre til en anden, som fortalte den videre til en tredje, og så fremdeles. Hvordan ville historien så lyde til sidst? Sikkert temmelig anderledes end da den blev fortalt første gang. Der var imidlertid ingen fare for at det ville gå sådan med Guds lov.

5, 6. Hvad befalede Jehova at Moses skulle gøre med hans ord, og hvorfor er det til stor gavn for os at Jehova har ladet sit ord nedskrive?

⁵ I sin visdom sørgede Jehova for at hans ord blev overleveret i skriftlig form. Han befalede Moses: „Skriv disse ord op, for i overensstemmelse med disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.“ (2 Mosebog 34:27) Dermed begyndte nedskrivningen af De Hellige Skrifter. Det var i 1513 f.v.t., og i løbet af de næste 1610 år talte Jehova „ved mange lejligheder og på mange måder“ til omkring 40 skribenter som skrev det der skulle blive til Bibelen. (Hebræerne 1:1) Samvittighedsfulde skriftlærde, som var afskrivere, sørgede for at Skrifterne blev bevaret ved at lave meget nøjagtige afskrifter. — Ezra 7:6; Salme 45:1.

⁶ Det er til stor gavn for os at Jehova kommunikerer med os ved hjælp af sit skrevne ord. Har du nogen sinde fået et brev der gjorde dig så glad og var til så stor trøst og opmuntring at du læste det igen og igen? Sådan forholder det sig også med Jehovas „brev“ til os. Fordi Jehova har sørget for at hans ord er blevet skrevet ned, kan vi regelmæssigt læse i det og grunde over det vi læser. (Salme 1:2) Vi kan få „Skrifternes trøst“ når som helst vi har brug for det. — Romerne 15:4.

Hvorfor skrevet af mennesker?

7. Hvorfor er det et udtryk for visdom at Jehova har ladet mennesker nedskrive sit ord?

⁷ Jehovas visdom kommer også til udtryk ved at han har brugt mennesker til at nedskrive sit ord. Tror du at Bibelen ville have talt lige så stærkt til os hvis Jehova havde benyttet engle som skribenter? Engle kunne naturligvis udmærket have beskrevet Jehova fra deres ophøjede stade. De kunne også have givet udtryk for deres kærlighed til ham og have fortalt om mennesker der tjente ham trofast. Men ville vi virkelig have kunnet identificere os med disse fuldkomne åndeskabninger hvis kundskab, erfaring og styrke langt overgår vores? — Hebræerne 2:6, 7.

8. Hvordan kommer det menneskelige element til udtryk i Bibelen? (Se også fodnoten.)

⁸ Ved at bruge mennesker som skribenter tilvejebragte Jehova nøjagtig det vi har brug for — en bog der er „inspireret af Gud“, og som samtidig har bevaret det menneskelige element. (2 Timoteus 3:16) Hvordan? I mange tilfælde lod han åbenbart skribenterne selv vælge „ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande“. (Prædikeren 12:10, 11) Det forklarer hvorfor man i Bibelen finder så mange forskellige stilarter; bibelbøgerne genspejler de enkelte skribenters baggrund og personlighed.a Og dog udtalte disse mænd „ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. (2 Peter 1:21) Slutresultatet er derfor „Guds ord“. — 1 Thessaloniker 2:13.

9, 10. Hvorfor er dét at Bibelen er skrevet af mennesker, med til at gøre den meget appellerende?

⁹ Fordi Bibelen er skrevet af mennesker, taler den til os på en inderlig og meget appellerende måde. Bibelskribenterne var mennesker med de samme følelser som os. De var også ufuldkomne og kom ud for prøvelser og pres. I nogle tilfælde inspirerede Jehovas ånd dem til at beskrive deres egne følelser og det de havde at kæmpe med. (2 Korinther 12:7-10) Sådanne passager blev derfor skrevet i første person, noget som engle ikke kunne have gjort om den slags emner.

¹⁰ Tænk for eksempel på kong David af Israel. Efter at han havde begået nogle alvorlige synder, skrev han en salme hvori han udøste sit hjerte og bønfaldt Gud om tilgivelse. Han skrev: „Rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje. Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig. Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig. Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:2, 3, 5, 11, 17) Man kan ligefrem føle Davids smerte. Hvem andre end et ufuldkomment menneske kunne udtrykke sig så inderligt?

Hvorfor en bog om mennesker?

11. Hvilke beretninger er taget med i Bibelen „til vor belæring“?

¹¹ Noget andet der gør at Bibelen appellerer til os, er at den i vid udstrækning handler om mennesker — virkelige personer — hvoraf nogle tjente Gud mens andre ikke tjente ham. Vi læser om hvad de kom ud for, om deres sorger og glæder. Vi ser hvad udfaldet blev af de valg de traf. Sådanne beretninger er taget med „til vor belæring“. (Romerne 15:4) Gennem disse skildringer fra det virkelige liv underviser Jehova os på en måde der gør et dybt indtryk på os. Lad os se nogle eksempler.

12. Hvordan kan Bibelens beretninger om illoyale mennesker være en hjælp for os?

¹² Bibelen fortæller om illoyale og onde mennesker og om hvordan det gik dem. Sådanne beretninger viser hvordan dårlige egenskaber kommer til udtryk, og gør det lettere for os at forstå hvorfor vi bør undgå dem. Hvilket bud mod illoyalitet kunne for eksempel virke stærkere end det levende eksempel vi har i Judas der forrådte Jesus? (Mattæus 26:14-16, 46-50; 27:3-10) Den slags beretninger gør et dybt indtryk på os og hjælper os til at være opmærksomme på dårlige karaktertræk og tage afstand fra dem.

13. Hvordan hjælper Bibelen os til at forstå hvilke egenskaber det er ønskværdigt at opdyrke?

¹³ Bibelen fortæller også om mange der tjente Gud i trofasthed. Vi læser om deres gudhengivenhed, loyalitet, tro og andre egenskaber som vi må opdyrke for at få et nært forhold til Gud. Tag for eksempel tro. Bibelen giver en definition af denne egenskab og fortæller os hvor vigtigt det er at have tro hvis vi skal opnå Guds godkendelse. (Hebræerne 11:1, 6) Men derudover indeholder den stærke eksempler på nogle der omsatte deres tro i handling. Tænk på den tro Abraham viste da han forsøgte at ofre Isak. (1 Mosebog, kapitel 22; Hebræerne 11:17-19) Ved hjælp af sådanne beretninger får ordet „tro“ en dybere mening, og det bliver lettere for os at forstå hvad tro er. Vi ser Jehovas visdom i at han ikke alene opfordrer os til at opdyrke visse egenskaber, men også har givet os levende eksempler på hvordan nogle har praktiseret dem.

14, 15. Hvad fortæller Bibelen om en enke der kom til templet, og hvad lærer vi om Jehova af denne beretning?

¹⁴ De beretninger fra det virkelige liv vi finder i Bibelen, lærer os desuden noget om hvordan Jehova er som person. For eksempel læser vi om en kvinde som Jesus iagttog i templet. Mens han sad i nærheden af bidragsbøsserne, lagde han mærke til hvordan folk kom med bidrag. Mange rige kom og gav „af deres overflod“. Men så fik Jesus øje på en fattig enke der gav et bidrag bestående af „to småmønter . . . af meget ringe værdi“.b Det var alt hvad hun havde. Jesus, der til fuldkommenhed genspejler Jehova i sit syn på tingene, sagde: „Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne.“ Nogle bibelkommentatorer forstår disse ord sådan at hun lagde mere i end alle de andre tilsammen. — Markus 12:41-44; Lukas 21:1-4; Johannes 8:28.

¹⁵ Er det ikke bemærkelsesværdigt at af alle de mennesker der kom til templet den dag, var det denne enke der blev lagt mærke til og omtalt i Bibelen? Ved hjælp af dette eksempel lærer Jehova os at han er en Gud der viser værdsættelse. Han tager med glæde imod det vi giver af hele vort hjerte, uanset hvor lidt eller hvor meget det er i forhold til hvad andre kan give. Jehova kunne næppe have understreget denne opmuntrende tanke på nogen bedre måde!

Hvad Bibelen ikke fortæller

16, 17. Hvordan fremgår Jehovas visdom også af det han har valgt at udelade i sit ord?

¹⁶ Når vi skriver til en nær ven, er der grænser for hvor meget vi kan skrive om. Vi må derfor vælge hvad vi vil have med i brevet. I sit ord har Jehova også kun valgt at omtale visse personer og hændelser. Og disse malende beretninger har ikke altid alle detaljer med. (Johannes 21:25) Når Bibelen for eksempel fortæller om fuldbyrdelsen af Jehovas domme, får vi måske ikke svar på alle de spørgsmål der kunne opstå. Men Jehovas visdom fremgår faktisk også af det han har valgt at udelade i sit ord. Hvordan det?

¹⁷ Bibelen er skrevet på en sådan måde at det tjener som en prøve på hvad der bor i vort hjerte. I Hebræerbrevet 4:12 står der: „Guds ord [eller: budskab] er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd . . . og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Bibelens budskab trænger ind og afslører vore inderste tanker og motiver. De der læser Bibelen med en kritisk indstilling, hænger sig ofte i beretninger som efter deres mening ikke indeholder tilstrækkelig med oplysninger. De tvivler måske endda på at Jehova virkelig er kærlig, vís og retfærdig.

18, 19. (a) Hvorfor bør det ikke forurolige os hvis en bibelsk beretning giver anledning til spørgsmål som vi ikke umiddelbart kan få svar på? (b) Hvad skal der til for at forstå Guds ord, og hvordan er det et vidnesbyrd om Jehovas store visdom?

¹⁸ Hvis det derimod er med et oprigtigt hjerte vi foretager et grundigt studium af Bibelen, vil vi lære Jehova at kende sådan som Bibelen i sin helhed skildrer ham. Og så vil vi ikke blive foruroliget selv om en bestemt beretning giver anledning til spørgsmål som vi ikke umiddelbart kan få svar på. Tænk på følgende illustration: Hvis vi vil samle et stort puslespil, kan der i begyndelsen være en bestemt brik vi ikke kan finde, eller en vi ikke kan få placeret. Men måske har vi fået samlet tilstrækkelig mange af brikkerne til at vi forstår hvordan det færdige billede skal se ud. Det forholder sig på samme måde når vi studerer Bibelen. Lidt efter lidt lærer vi nogle sider af Jehovas personlighed at kende, og efterhånden tegner der sig et klart billede af ham. Der kan være en beretning vi ikke umiddelbart forstår, eller en vi ikke synes stemmer helt med hans personlighed. Men vort studium af Bibelen har allerede lært os så meget om Jehova at vi tydeligt kan se at han er en helt igennem kærlig og retfærdig Gud.

¹⁹ For at kunne forstå Guds ord må vi altså læse og studere det med et oprigtigt hjerte og et åbent sind. Er det ikke et vidnesbyrd om Jehovas store visdom? Dygtige mennesker kan skrive bøger som kun „vise og intellektuelle“ kan forstå. Men at forfatte en bog som udelukkende kan forstås af dem der har de rette motiver — det kræver en visdom som kun Gud har! — Mattæus 11:25.

En bog der indeholder „praktisk visdom“

20. Hvorfor er Jehova den eneste der kan anvise os den bedste livsform, og hvilken hjælp indeholder Bibelen i den forbindelse?

²⁰ Gennem sit ord anviser Jehova os den bedste livsform. Han er den der har skabt os, og kender derfor vore behov bedre end vi selv gør. De grundlæggende menneskelige behov — deriblandt ønsket om at blive elsket, at være lykkelig og at have et godt forhold til andre — er de samme som de altid har været. Og Bibelen indeholder et væld af „praktisk visdom“ som kan hjælpe os til at leve et meningsfyldt liv. (Ordsprogene 2:7) Hver af de fire dele i denne studiehåndbog indeholder et kapitel der viser hvordan vi kan anvende Bibelens kloge vejledning, men ud over det vil vi her se på et enkelt eksempel.

21-23. Hvilke kloge råd hjælper os til ikke at bære nag og gemme på vrede?

²¹ Har du lagt mærke til at folk der bærer nag og gemmer på vrede, ofte ender med at skade sig selv? Vrede er en tung byrde at bære rundt på. Den beslaglægger vore tanker, berøver os freden og kvæler glæden. Videnskabelige undersøgelser tyder på at vedvarende vrede kan øge risikoen for hjertesygdomme og en række andre kroniske lidelser. Længe før videnskaben foretog den slags undersøgelser, kom Bibelen med dette kloge råd: „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare.“ (Salme 37:8) Men hvordan kan vi gøre det?

²² Guds ord siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ (Ordsprogene 19:11) Indsigt er evnen til at se bag om det der ligger lige for, at se hvad der gemmer sig under overfladen. Indsigt fremmer forståelsen, for den kan hjælpe os til at forstå hvorfor andre taler eller handler som de gør. Hvis vi bestræber os for at forstå andres motiver og følelser og den situation de befinder sig i, kan det hjælpe os til at overvinde de negative tanker og følelser vi måtte have.

²³ Bibelen giver også dette råd: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden.“ (Kolossenserne 3:13) Udtrykket ’at blive ved med at affinde sig med hinanden’ viser at vi skal være tålmodige med andre og tolerere de træk vi måske synes er irriterende. En sådan overbærenhed kan hjælpe os til ikke at ruge over små uoverensstemmelser. „At tilgive“ indeholder tanken om at man ophører med at være vred. Gud ved i sin visdom at vi har behov for at tilgive andre når der er grundlag for det. Det er ikke kun til gavn for dem, men medvirker også til at vi selv kan have fred i sind og hjerte. (Lukas 17:3, 4) Visdommen i Guds ord er uovertruffen!

24. Hvad vil det føre til når vi lever vort liv i harmoni med Guds visdom?

²⁴ Jehova har i sin store kærlighed ønsket at meddele sig til os. Han valgte den bedst tænkelige kommunikationsform — et „brev“ nedskrevet af mennesker under ledelse af hellig ånd. „Brevet“ indeholder derfor Jehovas egen visdom — en visdom der er ’meget pålidelig’. (Salme 93:5) Når vi lever vort liv i harmoni med denne visdom og fortæller andre om den, vil vi helt naturligt komme nær til vor vise Gud, Jehova. I det næste kapitel vil vi behandle et andet bemærkelsesværdigt eksempel på Jehovas fremsynede visdom: hans evne til at forudsige fremtiden og til at gennemføre sin hensigt.

1, 2. Hvilken hemmelighed bør interessere os, og hvorfor?

HEMMELIGHEDER kan være omgivet af mystik. De kan virke fascinerende og gøre os nysgerrige. Det er sikkert derfor det kan være så svært at holde på en hemmelighed. Men Bibelen siger: „Det er Guds ære at holde en sag skjult.“ (Ordsprogene 25:2) Som Skaberen og den øverste Hersker i universet holder Jehova med rette visse oplysninger skjult indtil hans tid er inde til at åbenbare dem.

² Jehova har åbenbaret en sådan spændende og fascinerende hemmelighed i sit ord. Den kaldes „[Guds] viljes hellige hemmelighed“. (Efeserne 1:9) At lære mere om denne hemmelighed vil ikke alene tilfredsstille vores nysgerrighed; det kan også føre til frelse og give os et indblik i Jehovas uudgrundelige visdom.

Åbenbaret gradvis

3, 4. Hvordan gav profetien i Første Mosebog 3:15 håb, og hvilken „hellig hemmelighed“ indeholdt den?

³ Da Adam og Eva syndede, kunne det se ud som om Jehovas hensigt — at gøre hele jorden til et paradis beboet af fuldkomne mennesker — var blevet forpurret. Men Jehova tog sig straks af problemet. Han sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig [slangen] og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 3:15.

⁴ Hvad betød disse gådefulde ord? Hvem var kvinden, og hvem var slangen? Hvem var det „afkom“ der skulle knuse slangens hoved? Adam og Eva kunne blot gætte. Ordene gav imidlertid det syndige menneskepars trofaste efterkommere et håb. Retfærdigheden ville sejre. Jehovas hensigt ville blive gennemført. Men hvordan? Dét var et mysterium! Bibelen kalder det „Guds visdom i en hellig hemmelighed, den skjulte visdom“. — 1 Korinther 2:7.

5. Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor Jehova har åbenbaret sin hemmelighed gradvis.

⁵ Jehova, som er den der „åbenbarer hemmeligheder“, ville med tiden lade menneskene forstå vigtige enkeltheder i forbindelse med denne hemmelighed. (Daniel 2:28) Men han ville gøre det gradvis, lidt efter lidt. Det kan sammenlignes med den måde hvorpå en kærlig far vil svare sin lille dreng der spørger: „Far, hvor er jeg kommet fra?“ En klog far fortæller ikke sin lille søn mere end han kan fatte. Efterhånden som drengen bliver ældre, vil faderen fortælle mere. På samme måde afgør Jehova hvornår hans folk er parat til at lære mere om hans vilje og hensigt. — Ordsprogene 4:18; Daniel 12:4.

6. (a) Hvad er formålet med en pagt, eller en kontrakt? (b) Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Jehova har indgået pagter med mennesker?

⁶ Hvordan har Jehova givet disse åbenbaringer? Det har han blandt andet gjort ved hjælp af en række pagter, eller kontrakter. Måske har du selv på et tidspunkt underskrevet en kontrakt, eventuelt i forbindelse med en hushandel eller et pengelån. En sådan kontrakt er en juridisk garanti for at de betingelser parterne er blevet enige om, vil blive opfyldt. Men hvorfor skulle Jehova indgå pagter, eller kontrakter, med mennesker? Er hans ord ikke en tilstrækkelig garanti for at hans løfter vil blive opfyldt? Jo. Alligevel har Jehova ved flere lejligheder vist ufuldkomne mennesker det hensyn at bekræfte sit ord med juridiske kontrakter. Disse bindende aftaler giver os endnu større grund til at stole på hans løfter. — Hebræerne 6:16-18.

Pagten med Abraham

7, 8. (a) Hvilken pagt indgik Jehova med Abraham, og hvordan kastede den lys over den hellige hemmelighed? (b) Hvordan åbenbarede Jehova lidt efter lidt i hvilken slægtslinje det lovede afkom skulle fremstå?

⁷ Mere end 2000 år efter at mennesket var blevet vist ud af Paradiset, sagde Jehova til sin trofaste tjener Abraham: „Jeg [vil] visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner . . . og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:17, 18) Det var mere end et løfte; det havde form af en juridisk pagt, og Jehova stadfæstede det med sin ubrydelige ed. (1 Mosebog 17:1, 2; Hebræerne 6:13-15) Tænk at den suveræne Herre indgik en juridisk aftale med Abraham om at velsigne menneskeheden!

⁸ Med Abrahamspagten blev det åbenbaret at det lovede afkom ville fremstå som et menneske, som en efterkommer af Abraham. Men hvem ville det vise sig at være? Med tiden åbenbarede Jehova at Isak var den af Abrahams sønner hvorigennem afkommet skulle fremstå. Af Isaks to sønner udvalgte Gud Jakob. (1 Mosebog 21:12; 28:13, 14) Og senere udtalte Jakob følgende profetiske ord om en af sine 12 sønner: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo [„han som den tilhører“] kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10) Det stod nu klart at afkommet skulle være en konge, en efterkommer af Juda.

Pagten med Israel

9, 10. (a) Hvilken pagt indgik Jehova med Israels nation, og hvordan tjente pagten som en beskyttelse? (b) Hvordan understregede Loven menneskenes behov for at blive genløst?

⁹ I 1513 f.v.t. indgik Jehova en pagt med Abrahams efterkommere, Israels nation. Derved blev der lagt et grundlag for yderligere åbenbaringer vedrørende den hellige hemmelighed. Selv om denne pagt, den mosaiske lovpagt, nu ikke længere er i kraft, har den spillet en vigtig rolle i forbindelse med Jehovas hensigt og det lovede afkom. Hvordan? Lad os nævne tre måder. For det første fungerede Loven som en beskyttende mur. (Efeserne 2:14) Dens retfærdige bestemmelser virkede som en barriere mellem jøder og hedninger. Loven var derfor med til at beskytte den slægtslinje hvorigennem det lovede afkom skulle vise sig. Denne beskyttelse var i høj grad medvirkende til at nationen stadig eksisterede da Guds tid var inde til at Messias skulle fødes i Judas stamme.

¹⁰ For det andet understregede Loven menneskets behov for at blive genløst. Den var fuldkommen og viste klart at syndige mennesker ikke var i stand til at overholde den fuldt ud. Den tjente således til „at gøre overtrædelserne kendt, indtil det afkom som løftet var givet til, kom“. (Galaterne 3:19) De dyreofre Loven foreskrev, gav mulighed for en midlertidig soning af synd. Men som Paulus skrev, er det „ikke muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort“. Disse ofre var derfor blot forbilleder på Kristi genløsningsoffer. (Hebræerne 10:1-4) For trofaste jøder blev pagten derfor ’en opdrager der ledte dem til Kristus’. — Galaterne 3:24.

11. Hvilke fantastiske fremtidsudsigter gav Lovpagten israelitterne, men hvorfor mistede nationen som et hele dette privilegium?

¹¹ For det tredje gav denne pagt Israels nation nogle fantastiske fremtidsudsigter. Jehova lovede israelitterne at de ville blive „et kongerige af præster og en hellig nation“ hvis de trofast overholdt pagten. (2 Mosebog 19:5, 6) Med tiden var det da også kødelige israelitter der blev de første medlemmer af et himmelsk kongerige af præster. Men Israels nation som et hele gjorde oprør mod Lovpagten, forkastede det messianske afkom og gik derved glip af det privilegium den var blevet stillet i udsigt. Hvordan ville antallet af dem der skulle udgøre kongeriget af præster, den hellige nation, så blive fuldtalligt? Og hvilken forbindelse ville der være mellem denne nation og det lovede afkom? Disse sider af den hellige hemmelighed ville blive åbenbaret når Guds tid var inde til det.

Pagten med David om et rige

12. Hvilken pagt indgik Jehova med David, og hvordan kastede den lys over Guds hellige hemmelighed?

¹² I det 11. århundrede før vor tidsregning kastede Jehova mere lys over den hellige hemmelighed ved at indgå endnu en pagt. Han gav den trofaste kong David dette løfte: „Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig . . . og jeg vil grundfæste hans kongedømme. . . . Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone for stedse.“ (2 Samuel 7:12, 13; Salme 89:3) Nu var den slægtslinje hvorigennem det lovede afkom skulle fremstå, blevet indsnævret til Davids slægtslinje. Men ville et almindeligt menneske være i stand til at herske „for stedse“? (Salme 89:20, 29, 34-36) Og kunne en jordisk konge udfri menneskeheden fra synd og død?

13, 14. (a) Hvilket løfte har Jehova givet sin salvede konge ifølge Salme 110? (b) Hvad åbenbarede Jehovas profeter yderligere om det lovede afkom?

¹³ David skrev under inspiration: „Jehovas udsagn til min Herre lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’ Jehova har svoret (og han fortryder det ikke): ’Du er præst evindelig på Melkizedeks måde!’“ (Salme 110:1, 4) Davids ord sigtede direkte til det lovede afkom, Messias. (Apostelgerninger 2:35, 36) Denne konge skulle ikke regere fra Jerusalem, men fra himmelen, hvor han skulle sidde ved Jehovas „højre hånd“. Det ville give ham myndighed over langt mere end Israels land, ja, over hele jorden. (Salme 2:6-8) Hermed var endnu en side af den hellige hemmelighed blevet åbenbaret. Læg mærke til at Jehova udtalte en højtidelig ed om at Messias skulle være „præst . . . på Melkizedeks måde“. Ligesom Melkizedek, der tjente som konge og præst på Abrahams tid, ville det lovede afkom blive direkte udnævnt af Gud til at være både konge og præst. — 1 Mosebog 14:17-20.

¹⁴ I tidens løb benyttede Jehova sine profeter til at åbenbare flere enkeltheder i forbindelse med sin hellige hemmelighed. Esajas oplyste for eksempel at afkommet skulle lide en offerdød. (Esajas 53:3-12) Mika forudsagde hvor Messias skulle fødes. (Mika 5:2) Og Daniel profeterede om det nøjagtige tidspunkt for hvornår afkommet skulle fremstå, og hvornår han skulle dø. — Daniel 9:24-27.

Den hellige hemmelighed åbenbares!

15, 16. (a) Hvordan gik det til at Jehovas søn blev „født af en kvinde“? (b) Hvad arvede Jesus fra sine jordiske forældre, og hvornår fremstod han som det lovede afkom?

¹⁵ Hvordan disse profetier ville blive opfyldt, forblev et mysterium indtil afkommet fremstod. I Galaterbrevet 4:4 læser vi: „Da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde.“ I år 2 f.v.t. sagde en engel til en jødisk jomfru ved navn Maria: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone . . . Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ — Lukas 1:31, 32, 35.

¹⁶ Jehova sørgede for at hans søn blev „født af en kvinde“ ved at overføre hans liv fra himmelen til Marias moderliv. Skønt Maria var ufuldkommen, arvede Jesus ikke hendes ufuldkommenhed, for han var „Guds søn“. Men eftersom hans jordiske forældre begge var efterkommere af David, arvede han både den naturlige og den juridiske ret til Davids trone fra dem. (Apostelgerninger 13:22, 23) Da Jesus i år 29 blev døbt, salvede Jehova ham med hellig ånd og erklærede: „Denne er min søn, den elskede.“ (Mattæus 3:16, 17) Endelig var afkommet fremstået! (Galaterne 3:16) Nu var tiden inde til at åbenbare endnu flere enkeltheder vedrørende den hellige hemmelighed. — 2 Timoteus 1:10.

17. Hvordan blev der kastet lys over Første Mosebog 3:15?

¹⁷ Jesus afslørede i løbet af sin tjeneste at slangen der omtales i Første Mosebog 3:15, er Satan, og at slangens afkom består af dem der følger Satan. (Mattæus 23:33; Johannes 8:44) Senere blev det åbenbaret hvordan Satan og hans tilhængere ville blive knust for evigt. (Åbenbaringen 20:1-3, 10, 15) Det blev også vist at kvinden er „det Jerusalem som er oventil“, Jehovas himmelske, hustrulignende organisation af åndeskabninger.a — Galaterne 4:26; Åbenbaringen 12:1-6.

Den nye pagt

18. Hvad er formålet med „den nye pagt“?

¹⁸ Den måske mest bemærkelsesværdige åbenbaring i forbindelse med den hellige hemmelighed fandt sted aftenen før Jesu død. Det var ved den lejlighed han fortalte sine trofaste disciple om „den nye pagt“. (Lukas 22:20) Ligesom den tidligere mosaiske lovpagt skulle denne nye pagt frembringe „et kongerige af præster“. (2 Mosebog 19:6; 1 Peter 2:9) Den ville ikke føre til at der blev oprettet en kødelig nation, men en åndelig nation, „Guds Israel“, som udelukkende skulle bestå af Kristi trofaste salvede disciple. (Galaterne 6:16) Disse parthavere i den nye pagt skulle sammen med Jesus være til velsignelse for hele menneskeheden.

19. (a) Hvordan kan den nye pagt frembringe „et kongerige af præster“? (b) Hvorfor bliver de salvede kristne kaldt „en ny skabning“, og hvor mange skal tjene sammen med Kristus i himmelen?

¹⁹ Men hvordan kan den nye pagt frembringe „et kongerige af præster“ til velsignelse for menneskene? Ved at den, i stedet for at fordømme Kristi disciple som syndere, gør det muligt for dem at få deres synder tilgivet på grundlag af hans offer. (Jeremias 31:31-34) Når de således står rene i Jehovas øjne, kan han antage dem som en del af sin himmelske familie og salve dem med hellig ånd. (Romerne 8:15-17; 2 Korinther 1:21) På den måde får de „en ny fødsel til et levende håb . . . bevaret i himlene“. (1 Peter 1:3, 4) Da en så ophøjet stilling er noget helt nyt for mennesker, bliver de åndsavlede salvede kristne kaldt „en ny skabning“. (2 Korinther 5:17) Bibelen åbenbarer at der til sidst vil være 144.000 som fra himmelen skal være med til at herske over den genløste menneskehed. — Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-4.

20. (a) Hvad blev der åbenbaret om den hellige hemmelighed i år 36? (b) Hvem vil få del i de velsignelser der blev lovet Abraham?

²⁰ Sammen med Jesus udgør disse salvede „Abrahams afkom“.b (Galaterne 3:29) De første der blev udvalgt, var kødelige jøder. Men i år 36 blev der åbenbaret endnu en side af den hellige hemmelighed: Hedninger, eller ikkejøder, kunne også blive arvinger til det himmelske rige. (Romerne 9:6-8; 11:25, 26; Efeserne 3:5, 6) Var det så kun de salvede kristne der skulle erfare de velsignelser som var blevet lovet Abraham? Nej, for Jesu offer er til gavn for hele verden. (1 Johannes 2:2) Med tiden åbenbarede Jehova at en talløs „stor skare“ ville overleve afslutningen på Satans tingenes ordning. (Åbenbaringen 7:9, 14) Desuden ville utallige andre få en opstandelse med mulighed for at leve evigt i paradiset på jorden. — Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 20:11-15; 21:3, 4.

Guds visdom og den hellige hemmelighed

21, 22. På hvilke måder kommer Jehovas visdom til udtryk i hans hellige hemmelighed?

²¹ Den hellige hemmelighed er et betagende vidnesbyrd om „Guds alsidige visdom“. (Efeserne 3:8-10) Tænk på den store visdom Jehova har lagt for dagen ved at han først blot fremsatte denne hemmelighed og dernæst lidt efter lidt åbenbarede den. Han har viseligt taget menneskenes begrænsninger i betragtning og givet dem lejlighed til at vise hvad der bor i deres hjerte. — Salme 103:14.

²² Jehovas uforlignelige visdom kommer også til udtryk ved at han valgte Jesus som konge. Ingen anden skabning i universet kunne være mere pålidelig end Jehovas søn. Mens han var et menneske af kød og blod, kom han ud for mange slags vanskeligheder. Han forstår til fulde menneskenes problemer. (Hebræerne 5:7-9) Det samme gør Jesu medregenter. I århundredernes løb er både mænd og kvinder af alle racer og sproggrupper og med vidt forskellig baggrund blevet udvalgt og salvet. Der findes simpelt hen intet problem som den ene eller den anden iblandt dem ikke har mødt og overvundet. (Efeserne 4:22-24) Det vil blive en fryd at leve under disse barmhjertige kongers og præsters styre!

23. Hvilken forret har de kristne fået i forbindelse med Jehovas hellige hemmelighed?

²³ Apostelen Paulus skrev: „Den hellige hemmelighed som har været skjult siden de tidligere tingenes ordninger og siden de tidligere generationer . . . er . . . blevet gjort kendt for Guds hellige.“ (Kolossenserne 1:26) Ja, Jehovas salvede hellige har fået en dyb forståelse af den hellige hemmelighed, og de har givet millioner af andre, deriblandt os, del i deres indsigt. Jehova har „gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed“. (Efeserne 1:9) Og vi har den forret at gøre endnu flere bekendt med denne underfulde hemmelighed så de også kan få indblik i Jehova Guds uudgrundelige visdom!

1-3. Hvordan kan vi vide at Jehova er ydmyg?

EN FAR der ønsker at lære sit barn noget vigtigt, vil gøre alt for at nå ind til barnets hjerte. Hvordan bærer han sig ad? Stiller han sig truende foran barnet og taler strengt til det? Eller sætter han sig på hug og prøver mildt og venligt at få barnet til at forstå hvad han mener? En vís og ydmyg far vil naturligvis gøre det sidste.

² Hvordan er Jehova som Fader? Er han hovmodig eller ydmyg, streng eller mild? Jehova ejer al kundskab og visdom. Men har du lagt mærke til at folk der er dygtige og véd meget, ikke nødvendigvis er ydmyge? Bibelen siger meget rigtigt: „Kundskaben opblæser.“ (1 Korinther 3:19; 8:1) Jehova, hvis „hjerte er víst“, er ikke desto mindre ydmyg. (Job 9:4) Ikke sådan at forstå at han på nogen måde indtager en underordnet stilling eller mangler noget i at være ophøjet, men han er ikke hovmodig. Hvorfor kan vi sige det?

³ Jehova er hellig, det vil sige ren, og kan derfor ikke være hovmodig, for hovmod forbindes med urenhed. (Markus 7:20-22) Læg desuden mærke til hvad profeten Jeremias sagde til Jehova: „Din sjæl [Jehova selv] vil helt sikkert huske det og bøje sig over mig.“a (Klagesangene 3:20) Tænk engang! Jehova, universets suveræne Herre, var villig til at „bøje sig over“, eller ned mod, Jeremias, et ufuldkomment menneske, for at vise ham opmærksomhed. (Salme 113:7) Ja, Jehova er ydmyg. Men hvad vil det sige? Hvordan er hans ydmyghed forbundet med visdom? Og hvordan berører det os?

Hvordan Jehova viser ydmyghed

4, 5. (a) Hvordan kommer ydmyghed til udtryk, og hvorfor bør det ikke forveksles med svaghed og frygtsomhed? (b) Hvordan viste Jehova ydmyghed over for David, og hvor vigtigt er det for os at Jehova viser ydmyghed?

⁴ Den der er ydmyg, er ikke hovmodig eller stolt. Ydmyghed er en hjertetilstand der blandt andet kommer til udtryk ved at man er mild, tålmodig og rimelig. (Galaterne 5:22, 23) Disse egenskaber skal dog ikke forveksles med svaghed eller det at være frygtsom. De er ikke uforenelige med at Jehova kan føle retfærdig harme og gøre brug af sin magt til at ødelægge. Det er snarere sådan at Jehova ved sin ydmyghed og mildhed viser sin umådelige styrke, sin evne til fuldkomment at beherske sig. (Esajas 42:14) En bibelkommentar peger på den forbindelse der er mellem ydmyghed og visdom: „Ydmyghed defineres endelig . . . som uselviskhed og er noget fundamentalt ved al visdom.“ Sand visdom er altså uløseligt forbundet med ydmyghed. Hvordan er Jehovas ydmyghed da til gavn for os?

⁵ Kong David sagde til Jehova: „Du [giver] mig dit frelsesskjold, ja, din højre vil holde mig oppe, og din ydmyghed vil gøre mig stor.“ (Salme 18:35) Jehova bøjede sig så at sige ned for at tage sig af dette lille ufuldkomne menneske, beskytte ham og holde ham oppe dag for dag. David forstod at hvis han skulle overleve — og med tiden opnå en vis storhed som konge — var det kun fordi Jehova var villig til at ydmyge sig på denne måde. Der var i virkeligheden ingen af os der kunne gøre os noget håb om at blive frelst hvis ikke Jehova var ydmyg — villig til at bøje sig ned for at tage sig af os som en mild og kærlig Fader.

6, 7. (a) Hvorfor omtaler Bibelen aldrig Jehova som beskeden? (b) Hvilken forbindelse er der mellem mildhed og visdom, og hvem er det bedste eksempel i denne henseende?

⁶ Det skal understreges at ydmyghed ikke er det samme som beskedenhed. Beskedenhed er en smuk egenskab som troende mennesker må opdyrke. Ligesom ydmyghed er denne egenskab forbundet med visdom. For eksempel siges der i Ordsprogene 11:2: „Hos de beskedne er der visdom.“ Men Bibelen omtaler aldrig Jehova som beskeden. Hvorfor ikke? Fordi beskedenhed i Bibelen bliver brugt om en der erkender sine begrænsninger. Den almægtige Gud har ingen begrænsninger ud over dem han pålægger sig selv på grund af sine egne retfærdige normer. (Markus 10:27; Titus 1:2) Da han er den Højeste, er der heller ikke nogen der står over ham. Beskedenhed er derfor ikke et begreb der kan anvendes om Jehova.

⁷ Men Jehova er ydmyg og mild, og han lærer sine tjenere at mildhed er en forudsætning for sand visdom. Hans ord taler om „en mildhed der hører visdom til“.b (Jakob 3:13) Som vi nu skal se, er Jehova selv det bedste eksempel i denne henseende.

Jehova giver andre et ansvar og lytter

8-10. (a) Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Jehova er villig til at give andre et ansvar og til at lytte? (b) Hvordan har den almægtige Gud vist ydmyghed over for englene?

⁸ Et opmuntrende bevis på at Jehova er ydmyg, er hans villighed til at lade andre få et ansvar og til at lytte. Det er bemærkelsesværdigt når man tænker på at han jo slet ikke har brug for andres hjælp eller vejledning. (Esajas 40:13, 14; Romerne 11:34, 35) Alligevel beretter Bibelen gentagne gange om at Jehova har vist ydmyghed på disse områder.

⁹ Det fremgår for eksempel af en usædvanlig hændelse i Abrahams liv. Abraham fik besøg af tre personer, og han tiltalte den ene af dem „Jehova“. De besøgende var i virkeligheden engle, men en af dem kom i Jehovas navn og handlede i hans navn. Når denne engel sagde og gjorde noget, var det i virkeligheden Jehova selv der gjorde det. Gennem dette sendebud lod Jehova Abraham forstå at Han havde hørt et stort klageskrig „over Sodoma og Gomorra“. Han sagde: „Jeg vil nu gå ned og se om de handler helt sådan som skriget der er kommet til mig over den fortæller, og hvis ikke, kan jeg få det at vide.“ (1 Mosebog 18:3, 20, 21) Det betød selvfølgelig ikke at den Almægtige selv ville „gå ned“ til byerne. Han lod sig igen repræsentere ved engle. (1 Mosebog 19:1) Hvorfor? Kunne Jehova, der ser alt, ikke have fået nærmere kendskab til forholdene i området uden andres hjælp? Jo, naturligvis. Men i stedet gav han ydmygt disse engle til opgave at undersøge forholdene og besøge Lot og hans familie i Sodoma.

¹⁰ Jehova er også en Gud der lytter til andre. Ved en lejlighed bad han sine engle om at komme med forslag til hvordan den onde kong Akab kunne bringes til fald. Det var ikke fordi Jehova havde brug for en sådan hjælp. Alligevel lyttede han til englenes forslag, godtog et af dem og gav den pågældende engel lov til selv at føre sit forslag ud i livet. (1 Kongebog 22:19-22) Er det ikke et godt eksempel på ydmyghed?

11, 12. Hvordan lærte Abraham Jehovas ydmyghed at kende?

¹¹ Jehova er endda villig til at lytte til ufuldkomne mennesker der giver udtryk for deres bekymringer. Da Jehova for eksempel fortalte at han ville ødelægge Sodoma og Gomorra, kom det helt bag på den trofaste Abraham. „Det er utænkeligt for dig!“ sagde han og tilføjede: „Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ Han spurgte om ikke Jehova ville skåne byerne hvis der var 50 retfærdige tilbage, og det forsikrede Jehova ham om at han ville. Men Abraham spurgte igen og ændrede tallet til 45, derefter til 40 og så videre. Selv om Jehova hver gang forsikrede Abraham om at han ville skåne byerne, fortsatte han med at spørge indtil han var nået ned til 10. Måske forstod han endnu ikke helt hvor barmhjertig Jehova er. Under alle omstændigheder lod Jehova tålmodigt og ydmygt sin ven og tjener Abraham give udtryk for det der bekymrede ham. — 1 Mosebog 18:23-33.

¹² Hvor mange dygtige og højtuddannede mennesker ville mon have lyttet så tålmodigt til en der var langt mindre begavet end de selv?c Det viser noget om Guds ydmyghed. Denne samtale lærte også Abraham at Jehova er „sen til vrede“. (2 Mosebog 34:6) Det var måske fordi han var klar over at han ikke havde ret til at drage den Højestes handlemåde i tvivl, at han to gange bønfaldt ham: „Måtte Jehova nu ikke blive optændt af vrede.“ (1 Mosebog 18:30, 32) Det blev Jehova naturligvis heller ikke, for han ejer ’den mildhed der hører visdom til’.

Jehova er rimelig

13. Hvad betyder ordet „rimelig“ som det bruges i Bibelen, og hvorfor kan man sige at Jehova er rimelig?

¹³ Jehovas ydmyghed kommer desuden til udtryk gennem en anden smuk egenskab, nemlig rimelighed, noget som ufuldkomne mennesker desværre ofte mangler. Jehova er ikke alene villig til at lytte til sine fornuftbegavede skabninger, men er også parat til at give efter når det ikke strider imod hans retfærdige principper. Sådan som ordet „rimelig“ bruges i Bibelen, kan det også oversættes med „eftergivende“. Det er endnu en af de egenskaber der kendetegner Guds visdom. I Jakob 3:17 står der: „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ I hvilken forstand er Jehova, der ejer al visdom, rimelig? Han er blandt andet villig til at tilpasse sig. Som vi har lært, betyder Jehovas navn at han ’lader sig selv blive’ hvad som helst der skal til for at gennemføre sine hensigter. (2 Mosebog 3:14) Viser det ikke at Jehova er rimelig og villig til at tilpasse sig?

14, 15. Hvad lærer Ezekiels syn af Jehovas himmelvogn os om Jehovas himmelske organisation, og hvordan adskiller Jehovas organisation sig fra verdslige organisationer?

¹⁴ Der er en særlig passage i Bibelen som hjælper os til at få en fornemmelse af Jehovas evne til at tilpasse sig. Profeten Ezekiel fik et syn af Jehovas himmelske organisation af åndeskabninger. Han så et køretøj af enorme dimensioner, Jehovas egen „vogn“, som altid er under hans fulde kontrol. Den måde den bevægede sig på, var højst usædvanlig. De kæmpemæssige hjul kunne bevæge sig til alle fire sider og var fulde af øjne så de kunne se overalt og i ét nu skifte retning uden at standse eller dreje. Denne kolossale himmelvogn behøvede ikke at snegle sig af sted i et tempo som et tungt, menneskeskabt køretøj. Den kunne bevæge sig med lynets hast og uden videre skifte til den tværgående retning! (Ezekiel 1:1, 14-28) Ja, Jehovas organisation har, ligesom den almægtige Suveræn der leder den, stor tilpasningsevne og kan tage sig af enhver situation og ethvert behov der måtte opstå.

¹⁵ Mennesker har ikke nær den samme tilpasningsevne. Alt for ofte er de og deres organisationer usmidige og urimelige. De har svært ved at tilpasse sig og give efter. Det kan sammenlignes med et godstog eller en supertanker. De kan begge have en imponerende størrelse og kraft, men kan nogen af dem foretage en pludselig ændring hvis der sker noget uventet? Hvis en større genstand falder ned på skinnerne foran et godstog, har det ingen mulighed for at køre udenom. Det har heller ikke let ved at stoppe. Et tungt godstog skal bruge næsten to kilometer for at standse efter at bremserne er slået i. Og en supertanker kan fortsætte otte kilometer efter at maskinerne er slået fra. Selv hvis man slår motoren bak, fortsætter tankeren stadig tre kilometer frem. Det forholder sig på lignende måde med jordiske organisationer. På grund af stolthed er mennesker ofte uvillige til at tilpasse sig ændrede behov og omstændigheder. Det har ført til at store firmaer er gået konkurs, og at regeringer ligefrem er blevet væltet. (Ordsprogene 16:18) Vi kan være glade for at hverken Jehova eller hans organisation har det mindste tilfælles med sådanne organisationer.

Hvordan Jehova viser rimelighed

16. Hvordan viste Jehova rimelighed over for Lot før han ødelagde Sodoma og Gomorra?

¹⁶ Lad os nu vende tilbage til beretningen om ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. Jehovas engel gav Lot denne klare besked: „Bring dig i sikkerhed i bjerglandet.“ Men det havde han ikke lyst til. „Åh nej, Jehova!“ bad han. Lot var overbevist om at han ville dø hvis han flygtede op i bjergene, så han bønfaldt Jehova om at han og hans familie i stedet måtte flygte til en nærliggende by der hed Zoar. Det var imidlertid også en af de byer Jehova havde til hensigt at ødelægge. Desuden var Lots frygt helt ubegrundet. Naturligvis kunne Jehova have hjulpet ham til at overleve i bjergene. Alligevel gav han efter for Lots anmodning og skånede Zoar. „Se, også i denne sag tager jeg hensyn til dig,“ sagde engelen til Lot. (1 Mosebog 19:17-22) Er det ikke et storslået udtryk for Jehovas rimelighed?

17, 18. Hvordan viste Jehova rimelighed over for ninevitterne?

¹⁷ Jehova reagerer også positivt når nogen viser oprigtig anger, og han gør altid det der er barmhjertigt og rigtigt. Tænk på det der skete da profeten Jonas blev sendt til den ugudelige by Nineve, der var fyldt med vold. Mens Jonas gik igennem Nineves gader, proklamerede han Guds enkle budskab om at den store by ville blive ødelagt om 40 dage. Men så skete der noget uventet. Ninevitterne omvendte sig! — Jonas, kapitel 3.

¹⁸ Vi kan lære meget af at se hvordan Jehova og Jonas hver især reagerede i denne nye situation. Jehova tilpassede sig og ’lod sig selv blive’ en der tilgav synder, i stedet for „en stridsmand“.d (2 Mosebog 15:3) Jonas, derimod, var ikke fleksibel og langt mindre barmhjertig. I stedet for at genspejle Jehovas rimelighed reagerede han mere som et godstog eller en supertanker. Nu havde han forkyndt byens dom, og så skulle den også eksekveres! Men Jehova gav tålmodigt sin utålmodige profet en uforglemmelig lektion i rimelighed og barmhjertighed. — Jonas, kapitel 4.

19. (a) Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehova er rimelig i sine forventninger til os? (b) Hvordan viser Ordsprogene 19:17 at Jehova er en ’god og rimelig’ og meget ydmyg Herre?

¹⁹ Endelig kan det nævnes at Jehova er rimelig med hensyn til hvad han forventer af os. Kong David sagde: „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:14) Jehova forstår vore begrænsninger og ufuldkommenheder bedre end vi selv gør. Han forventer aldrig mere af os end vi kan klare. Bibelen siger om jordiske herrer at nogle er „gode og rimelige“ mens andre er „vanskelige at behage“. (1 Peter 2:18) Hvilken slags Herre er Jehova? Læg mærke til hvad der siges i Ordsprogene 19:17: „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova.“ Det er naturligvis kun en god og rimelig herre der vil lægge mærke til alle de gange nogen gør godt mod den ringe. Derudover viser dette skriftsted at universets Skaber i virkeligheden anser sig selv for at stå i gæld til små mennesker der handler barmhjertigt! Det er virkelig et udtryk for stor ydmyghed.

20. Hvad viser at Jehova hører vore bønner og besvarer dem?

²⁰ Jehova vil altid være mild og rimelig over for sine tjenere. Han lytter når vi beder i tro. Og selv om han ikke sender engle fra himmelen for at tale til os, må vi ikke tro at han ignorerer vore bønner. Da Paulus opfordrede sine trosfæller til ’stadig at bede’ om at han måtte blive løsladt, tilføjede han: „For at jeg må blive givet tilbage til jer så meget tidligere.“ (Hebræerne 13:18, 19) Gennem vore bønner kan vi altså få Jehova til at gøre noget som han måske ellers ikke ville have gjort! — Jakob 5:16.

21. Hvad vil Jehovas ydmyghed aldrig få ham til at gøre, og hvad bør vi værdsætte?

²¹ De forskellige måder Jehovas ydmyghed kommer til udtryk på — om det er ved at han er mild, tålmodig, rimelig eller villig til at lytte — betyder naturligvis ikke at han går på kompromis med hensyn til sine retfærdige principper. Kristenhedens præster synes måske at de er rimelige når de kildrer folks ører ved at udvande Jehovas moralnormer. (2 Timoteus 4:3) Menneskers tendens til at gå på kompromis når det tjener deres egne interesser, har imidlertid intet med Guds rimelighed at gøre. Jehova er hellig; han vil aldrig slække på sine retfærdige normer. (3 Mosebog 11:44) Lad os derfor værdsætte Jehovas rimelighed og se den som et bevis på hans ydmyghed. Bliver du ikke varm om hjertet når du tænker på at Jehova Gud, den viseste i hele universet, også er helt igennem ydmyg? Det er en stor glæde for os at kunne komme nær til en så ærefrygtindgydende, men samtidig mild, tålmodig og rimelig Gud!

1-3. Hvordan tog Jesu tidligere bysbørn imod hans undervisning, og hvad forstod de ikke?

TILHØRERNE var forbløffede. Den unge mand Jesus stod dér foran dem i synagogen og underviste! De kendte ham udmærket, for han var vokset op i deres by og havde i flere år arbejdet iblandt dem som tømrer. Nogle af dem boede måske i huse som han havde været med til at bygge, eller brugte måske plove eller åg som han havde lavet.a Men hvordan ville de tage imod det som denne tidligere tømrer lærte dem?

² De fleste blev slået af undren over det de hørte, og spurgte: ’Hvor har manden denne visdom fra?’ Men de sagde også: „Er det ikke tømreren, Marias søn?“ (Mattæus 13:54-58; Markus 6:1-3) Jesu tidligere bysbørn tænkte desværre som så: ’Denne tømrer er jo bare én her fra egnen ligesom os.’ Til trods for visdommen i det han sagde, regnede de ham ikke for noget. De forstod ikke at Jesu visdom ikke stammede fra ham selv.

³ Hvor havde Jesus da sin visdom fra? Han sagde selv: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Apostelen Paulus forklarede at Jesu visdom stammede fra Gud. (1 Korinther 1:30) Det var Jehovas visdom der blev åbenbaret gennem hans søn, endda i en sådan grad at Jesus kunne sige: „Jeg og Faderen er ét.“ (Johannes 10:30) Lad os nu se på tre områder hvor Jesus viste at han genspejlede ’visdommen fra Gud’.

Hans lære

4. (a) Hvad var temaet i Jesu budskab, og hvorfor var det et vigtigt tema? (b) Hvorfor var Jesu råd altid praktisk anvendelige og til gavn for tilhørerne?

⁴ For det første vil vi se på det Jesus lærte andre. Temaet for hans budskab var „den gode nyhed om Guds rige“. (Lukas 4:43) Det var et vigtigt tema, for Riget er det middel hvormed Jehova vil hævde sin suverænitet og bringe menneskeheden varige velsignelser. Jesus gav også gode råd der kunne hjælpe folk i hverdagen. Han viste sig at være den forudsagte ’Underfulde Rådgiver’. (Esajas 9:6) Hvordan kunne hans råd være andet end underfulde? Han havde jo et indgående kendskab til Guds ord og vilje, en dyb forståelse af den menneskelige natur og stor kærlighed til menneskene. De råd han gav, var derfor altid praktisk anvendelige og til gavn for tilhørerne. Jesus fremholdt „det evige livs ord“, og det vil føre til frelse at følge hans råd. — Johannes 6:68.

5. Nævn nogle af de emner Jesus kom ind på i Bjergprædikenen.

⁵ Bjergprædikenen er et fremragende eksempel på den uforlignelige visdom i Jesu lære. Det tog sikkert ikke mere end 20 minutter at holde Bjergprædikenen sådan som den er gengivet i Mattæus 5:3 til 7:27. Men den vejledning den indeholder, er tidløs og lige så relevant i dag som da den oprindelig blev givet. Jesus kom ind på mange forskellige emner, deriblandt hvordan man får et bedre forhold til andre (5:23-26, 38-42; 7:1-5, 12), hvordan man forbliver moralsk ren (5:27-32), og hvordan man får et meningsfyldt liv (6:19-24; 7:24-27). Men Jesus nøjedes ikke med at fortælle sine tilhørere hvad det ville være klogt at gøre; han underbyggede det også ved at forklare hvad han mente, ræsonnere med tilhørerne og fremføre beviser for det han sagde.

6-8. (a) Hvilke gode grunde giver Jesus til at vi ikke skal bekymre os? (b) Hvad viser at Jesu vejledning genspejler Guds visdom?

⁶ Læg for eksempel mærke til visdommen i Jesu vejledning i Mattæusevangeliet, kapitel 6, om ikke at bekymre sig om det materielle. „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på,“ lyder hans råd. (Vers 25) Mad og tøj er grundlæggende fornødenheder, og det er kun naturligt at vi er optaget af at skaffe os dem. Men Jesus siger at vi skal ’holde op med at nære bekymring’ med hensyn til disse ting.b Hvorfor?

⁷ Følg med mens Jesus fremfører sit overbevisende ræsonnement. Eftersom det er Jehova der har givet os livet og et legeme, kan han så ikke også sørge for at vi får den føde vi har brug for, og det tøj vi skal have på? (Vers 25) Hvis Gud sørger for føde til fuglene og han klæder blomsterne i skønhed, hvor meget mere vil han da ikke sørge for de mennesker der tjener ham! (Versene 26, 28-30) Unødig bekymring tjener alligevel ikke noget formål. Det kan ikke forlænge livet med så meget som et sekund.c (Vers 27) Hvordan kan vi undgå at bekymre os? Jesus giver dette råd: Bliv ved med at sætte tilbedelsen af Gud først i livet. De der gør det, kan have tillid til at deres himmelske Fader „i tilgift“ vil give dem det de hver dag har behov for. (Vers 33) Til sidst kommer Jesus med et meget praktisk forslag — at man tager én dag ad gangen. Hvorfor lægge morgendagens bekymringer til dem man har i dag? (Vers 34) Og hvorfor bekymre sig unødigt om noget der måske aldrig sker? At følge disse kloge råd kan spare os for mange hjertesorger i denne stressede verden.

⁸ Den vejledning Jesus gav, er altså lige så brugbar i dag som den var da den blev givet for næsten 2000 år siden. Er det ikke et vidnesbyrd om at hans visdom stammer fra Gud? Selv den bedste vejledning fra rådgivere i denne verden bliver hurtigt forældet og derfor revideret eller udskiftet. Jesu lære har derimod stået tidens prøve. Men det skulle ikke overraske os, for Jesus, den Underfulde Rådgiver, fremholdt „hvad Gud har sagt“. — Johannes 3:34.

Hans måde at undervise på

9. Hvad sagde nogle soldater om Jesus, og hvorfor var det ikke nogen overdrivelse?

⁹ For det andet genspejlede Jesus Guds visdom i sin måde at undervise på. Ved en lejlighed da nogle soldater var blevet sendt ud for at arrestere ham, vendte de tomhændede tilbage og sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ (Johannes 7:45, 46) Det var ikke nogen overdrivelse. Af alle mennesker der har levet, har Jesus, der var „fra regionerne oventil“, haft det største forråd af kundskab og erfaring. (Johannes 8:23) Intet andet menneske har kunnet undervise som han. Lad os blot betragte to af de metoder denne vise lærer benyttede sig af.

10, 11. (a) Hvorfor kan vi ikke andet end forundres over Jesu brug af illustrationer? (b) Hvad er lignelser, og hvilket eksempel viser hvorfor Jesu lignelser er så virkningsfulde?

¹⁰ Virkningsfuld brug af illustrationer. „Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem,“ siges der om ham. (Mattæus 13:34) Vi kan ikke andet end forundres over den enestående evne han havde til at forklare dybe sandheder ved hjælp af enkle situationer fra hverdagen. Landmanden der sår, kvinden der laver en dej, børn der leger på torvene, fiskere der haler deres vod op, og hyrden der leder efter et mistet får, var alt sammen noget hans tilhørere havde set mange gange. Når vigtige sandheder bliver forbundet med noget velkendt, indprenter de sig hurtigere og dybere i sindet og hjertet. — Mattæus 11:16-19; 13:3-8, 33, 47-50; 18:12-14.

¹¹ Jesus brugte ofte lignelser, det vil sige korte fortællinger hvoraf man kan udlede en morale eller en bibelsk sandhed. Da det er lettere at forstå og huske fortællinger end abstrakte begreber, hjalp Jesus på den måde sine tilhørere til at huske det de lærte. I mange af sine lignelser gav Jesus en så levende beskrivelse af sin Fader at det gjorde et uudsletteligt indtryk på tilhørerne. Det er for eksempel ikke vanskeligt at se hvad man kan lære af lignelsen om den fortabte søn: Når én der er kommet på afveje, oprigtigt viser tegn på sindsændring, vil Jehova kærligt og medfølende tage imod ham igen. — Lukas 15:11-32.

12. (a) Hvordan gjorde Jesus brug af spørgsmål i sin undervisning? (b) Hvordan bragte Jesus de religiøse ledere til tavshed?

¹² Mesterlig brug af spørgsmål. Jesus gjorde brug af spørgsmål der hjalp tilhørerne til selv at drage slutninger, ransage deres egne motiver og træffe personlige afgørelser. (Mattæus 12:24-30; 17:24-27; 22:41-46) Da de religiøse ledere betvivlede at hans bemyndigelse stammede fra Gud, svarede han: „Var Johannes’ dåb fra himmelen eller fra mennesker?“ Dette spørgsmål overraskede dem, og de begyndte derfor indbyrdes at diskutere: „Hvis vi siger: ’Fra himmelen,’ vil han sige til os: ’Hvordan kan det da være at I ikke troede ham?’ Og hvis vi siger: ’Fra mennesker,’ har vi folkemængden at frygte, for de regner alle sammen Johannes for en profet.“ Til sidst svarede de: „Vi ved det ikke.“ (Markus 11:27-33; Mattæus 21:23-27) Med et simpelt spørgsmål bragte Jesus dem til tavshed og afslørede deres forræderiske hjertetilstand.

13-15. Hvordan afspejler lignelsen om den barmhjertige samaritaner Jesu visdom?

¹³ Undertiden indflettede Jesus tankevækkende spørgsmål i illustrationerne. Da en lovkyndig jøde spurgte hvad han skulle gøre for at få evigt liv, henviste Jesus til Moseloven, der siger at man skal elske Gud og sin næste. Manden ville retfærdiggøre sig og spurgte derfor: „Hvem er egentlig min næste?“ Som svar fortalte Jesus en historie. En jødisk mand der var alene på rejse, blev overfaldet af røvere og efterladt halvdød. To andre jøder, først en præst og derefter en levit, kom forbi det sted hvor han lå. Men begge ignorerede ham. Så kom der en samaritaner forbi. Han fik inderligt ondt af manden, forbandt nænsomt hans sår og sørgede kærligt for at bringe ham i sikkerhed på et nærliggende herberg, hvor han kunne komme sig. Jesus afsluttede beretningen med at spørge: „Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Den lovkyndige var nødt til at svare: „Ham der handlede barmhjertigt mod ham.“ — Lukas 10:25-37.

¹⁴ Hvordan afspejler denne lignelse Jesu visdom? På hans tid anvendte jøderne kun ordet „næste“ om dem der fulgte de jødiske traditioner — og bestemt ikke om samaritanerne. (Johannes 4:9) Mon det ville have bidraget til at nedbryde denne fordom hvis Jesus havde ladet offeret være en samaritaner og den der hjalp ham, en jøde? Han valgte viseligt at fortælle historien sådan at det var en samaritaner der omsorgsfuldt tog sig af en jøde. Læg også mærke til det spørgsmål Jesus stillede til sidst. Han brugte ordet „næste“ i en anden betydning end den lovkyndige havde gjort. Den lovkyndige havde i virkeligheden spurgt: ’Hvem bør være genstand for min næstekærlighed?’ Men Jesus spurgte: „Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Jesus fokuserede ikke på den der blev vist godhed, altså offeret, men på den der viste godhed, nemlig samaritaneren. Den der ejer sand næstekærlighed, tager initiativet til at vise andre kærlighed, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Jesus kunne næppe have understreget denne tanke på nogen bedre måde.

¹⁵ Er det så mærkeligt at folk var helt forbløffede over Jesu „måde at undervise på“ og følte sig draget til ham? (Mattæus 7:28, 29) Ved en lejlighed blev „en stor folkemængde“ hos ham i tre dage, endda uden at have noget at spise! — Markus 8:1, 2.

Hans livsførelse

16. Hvordan beviste Jesus at han lod sig lede af Guds visdom?

¹⁶ For det tredje genspejlede Jesus Jehovas visdom i sin måde at leve på. Visdom virker i praksis; den fører til resultater. „Hvem iblandt jer er vís?“ spurgte disciplen Jakob og svarede selv ved at sige: „Lad ham bevise det i praksis ved sin rette adfærd.“ (Jakob 3:13, The New English Bible) Ved sin adfærd ’beviste Jesus i praksis’ at han lod sig lede af Guds visdom. Lad os se hvordan han viste sund dømmekraft, både i sin livsførelse og i den måde han behandlede andre på.

17. Hvad viser at Jesus altid var ligevægtig?

¹⁷ Har du lagt mærke til at folk der mangler god dømmekraft, ofte går til yderligheder? Det kræver visdom at bevare ligevægten. Jesus, der genspejlede Guds visdom, viste fuldkommen ligevægt. Han satte det åndelige først i livet, før alt andet, og han var travlt optaget af arbejdet med at forkynde den gode nyhed. „Det er med det formål jeg er gået ud,“ sagde han. (Markus 1:38) Det materielle var ikke så vigtigt for ham; det ser ud til at han kun havde ganske få ejendele. (Mattæus 8:20) Men han var ikke asket. Ligesom sin Fader, ’den lykkelige Gud’, var han glad og lykkelig, og han gjorde også andre glade. (1 Timoteus 1:11; 6:15) Da han var til en bryllupsfest — en glædelig begivenhed som blev fejret med musik og sang — lagde han på ingen måde en dæmper på festlighederne. Da vinen slap op, forvandlede han vand til god vin, en drik der „fryder det dødelige menneskes hjerte“. (Salme 104:15; Johannes 2:1-11) Jesus tog også imod mange invitationer til at spise i folks hjem, og han benyttede ofte sådanne lejligheder til at undervise de tilstedeværende. — Lukas 10:38-42; 14:1-6.

18. Hvordan viste Jesus dømmekraft i forholdet til sine disciple?

¹⁸ Jesus viste også altid den rette dømmekraft. Hans indsigt i den menneskelige natur satte ham i stand til at se sine disciple sådan som de virkelig var. Han var udmærket klar over at de ikke var fuldkomne. Men han kunne også se deres gode sider. Han så mulighederne i de mennesker Jehova havde draget. (Johannes 6:44) Trods disciplenes fejl og mangler stolede Jesus på dem. Det viste han ved at betro dem et stort ansvar da han gav dem til opgave at forkynde den gode nyhed. Han havde tillid til at de kunne klare opgaven. (Mattæus 28:19, 20) Af bogen Apostelgerninger fremgår det at disciplene trofast udførte det arbejde han havde pålagt dem. (Apostelgerninger 2:41, 42; 4:33; 5:27-32) Det var altså rigtigt og víst af Jesus at stole på dem.

19. Hvordan viste Jesus at han ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’?

¹⁹ Som nævnt i kapitel 20 her i bogen forbinder Bibelen visdom med ydmyghed og mildhed. Jehova er naturligvis det bedste eksempel i denne henseende. Men det er også opmuntrende at se den ydmyghed Jesus viste over for sine disciple. Som et fuldkomment menneske stod han langt over dem, men han så ikke ned på dem. Han fik dem aldrig til at føle sig underlegne eller uduelige, men tog derimod hensyn til deres begrænsninger og fandt sig tålmodigt i deres svagheder. (Markus 14:34-38; Johannes 16:12) Det er tankevækkende at selv børn følte sig godt tilpas når de var sammen med Jesus. De kunne helt sikkert mærke at han ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’. — Mattæus 11:29; Markus 10:13-16.

20. Hvordan viste Jesus rimelighed over for den ikkejødiske kvinde hvis datter var dæmonbesat?

²⁰ Jesus viste også ydmyghed på en anden vigtig måde. Han var rimelig, eller eftergivende, når barmhjertigheden gav rum for det. Tænk for eksempel på dengang en ikkejødisk kvinde bad ham om at helbrede hendes datter der var slemt dæmonbesat. Til at begynde med lod Jesus hende på tre forskellige måder forstå at han ikke ville hjælpe — først ved ikke at svare hende; dernæst ved direkte at sige at han ikke var sendt ud til hedningerne, men til jøderne; og tredje gang ved at bruge en illustration der venligt understregede den samme tanke. Men kvinden gav ikke op og viste derved at hun havde en overordentlig stærk tro. Hvordan reagerede Jesus i betragtning af denne usædvanlige situation? Han gjorde netop det som han havde ladet hende forstå han ikke ville gøre. Han helbredte hendes datter. (Mattæus 15:21-28) Et bemærkelsesværdigt eksempel på ydmyghed! Og som vi har lært, er ydmyghed noget fundamentalt ved sand visdom.

21. Hvorfor bør vi bestræbe os for at efterligne Jesu egenskaber, tale og væremåde?

²¹ Vi kan være taknemmelige for at evangelieberetningerne åbenbarer hvad det viseste menneske der har levet, har sagt og gjort! Og samtidig må vi huske at Jesus til fuldkommenhed genspejlede sin Fader. Når vi prøver at efterligne Jesu egenskaber, tale og væremåde, vil det hjælpe os til at opdyrke visdommen ovenfra. I det næste kapitel skal vi se hvordan vi kan lade os lede af Guds visdom.

1-3. (a) Hvordan viste Salomon at han besad en usædvanlig visdom da han afgjorde en strid mellem to kvinder? (b) Hvad har Jehova lovet at give os, og hvilke spørgsmål rejser det?

DET var en vanskelig sag. To kvinder gjorde krav på det samme barn. De boede i samme hus og havde med få dages mellemrum født hver sin søn. Det ene barn døde, og nu hævdede begge kvinder at være mor til det levende barn.a Ingen andre havde været vidne til hvad der var sket. Sagen havde sandsynligvis allerede været behandlet ved en lavere domstol, men var ikke blevet afgjort. Til sidst var striden blevet forelagt Salomon, Israels konge. Ville han være i stand til at afgøre hvem af kvinderne der talte sandt?

² Efter at Salomon et stykke tid havde hørt på kvinderne, sendte han bud efter et sværd. Med beslutsom stemme befalede han at barnet skulle hugges midt over så de kunne få en halvdel hver. Straks bønfaldt den rigtige mor kongen om at give drengen — hendes elskede barn — til den anden kvinde. Denne kvinde holdt derimod på at barnet skulle hugges over. Nu var Salomon klar over hvem der var mor til barnet. Han vidste hvilken inderlig og dybtfølt kærlighed en mor nærer til sit nyfødte barn, og han brugte denne viden i sin afgørelse af sagen. Hvor må den rigtige mor have følt sig lettet da Salomon tilkendte hende barnet med ordene: „Hun er moderen.“ — 1 Kongebog 3:16-27.

³ Da folket hørte hvordan Salomon havde afgjort sagen, blev de fyldt med ærefrygt, „for de så at han havde Guds visdom i sig“. Ja, Salomons usædvanlige visdom var en gave fra Gud. Det var Jehova der havde givet ham „et víst og forstandigt hjerte“. (1 Kongebog 3:12, 28) Kan vi også få visdom fra Gud? Ja, for Salomon skrev under inspiration: „Det er Jehova der giver visdom.“ (Ordsprogene 2:6) Jehova lover at give visdom — det vil sige evnen til at bruge kundskab, forståelse og dømmekraft rigtigt — til dem der søger den. Hvordan kan vi få visdommen ovenfra? Og hvordan kan vi lade os lede af den?

„Skaf dig visdom“ — hvordan?

4-7. Nævn fire krav som vi må opfylde for at kunne skaffe os visdom.

⁴ Kræver det særlig gode evner eller en høj uddannelse at få visdom fra Jehova? Nej. Han giver os villigt af sin visdom uanset hvilken baggrund eller uddannelse vi har. (1 Korinther 1:26-29) Men vi må selv tage initiativet, for Bibelen opfordrer os til at ’skaffe os visdom’. (Ordsprogene 4:7) Hvordan kan vi gøre det?

⁵ For det første må vi frygte Gud. „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse [„det første skridt hen imod visdom“, The New English Bible],“ siger Ordsprogene 9:10. Gudsfrygt er grundlaget for sand visdom. Hvorfor? Som vi før har set, indebærer visdom at man er i stand til at bruge kundskab på rette måde. At frygte Gud betyder ikke at man frygtsomt prøver at skjule sig for ham, men at man bøjer sig for ham i ærefrygt, respekt og tillid. En sådan frygt er sund og virker stærkt motiverende. Den giver os lyst til at leve i overensstemmelse med den kundskab vi har om Guds vilje og handlemåde. Og det er víst, ja det klogeste vi kan gøre, for Jehovas normer fremmer altid det der er til størst gavn for dem der følger dem.

⁶ For det andet må vi være ydmyge og beskedne. Ellers kan vi ikke eje visdommen fra Gud. (Ordsprogene 11:2) Hvordan kan det være? Hvis vi er ydmyge og beskedne, er vi villige til at indrømme at vi ikke ved alt, at vi ikke altid har ret, og at vi har brug for at vide hvordan Jehova ser på tingene. Jehova „står de hovmodige imod“, men han giver med glæde visdom til dem der er ydmyge af hjertet. — Jakob 4:6.

⁷ Et tredje krav er at vi studerer Guds skrevne ord, der indeholder Jehovas åbenbarede visdom. For at opnå denne visdom må vi gøre en indsats og søge efter den. (Ordsprogene 2:1-5) For det fjerde må vi oprigtigt bede Gud om visdom. Så vil han gavmildt give os den. (Jakob 1:5) Når vi beder om hans ånd, vil han høre os, og hans ånd kan hjælpe os til at finde de skatte i hans ord der vil gøre det muligt for os at løse problemer, afværge farer og træffe de rigtige afgørelser. — Lukas 11:13.

8. Hvoraf vil det fremgå om vi virkelig har skaffet os visdommen fra Gud?

⁸ Som nævnt i kapitel 17 virker Jehovas visdom i praksis. Hvis vi virkelig har skaffet os denne visdom, vil det derfor fremgå af vores opførsel. Disciplen Jakob beskrev frugterne af Guds visdom på denne måde: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende, rimelig, rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter, ikke partisk, ikke hyklerisk.“ (Jakob 3:17) Mens vi nu gennemgår hver af de egenskaber der kendetegner Guds visdom, kan vi spørge os selv: ’Lader jeg mig lede af visdommen ovenfra?’

„Ren, derefter fredsstiftende“

9. Hvad vil det sige at være ren, og hvorfor nævnes renhed meget passende som den første af de egenskaber der er forbundet med visdom?

⁹ „Først og fremmest ren.“ At være ren vil sige at være uplettet, eller ubesmittet, ikke bare i det ydre, men også i det indre. Bibelen forbinder visdom med hjertet, men visdommen ovenfra kan ikke bo i et hjerte der er besmittet med onde tanker, ønsker og motiver. (Ordsprogene 2:10; Mattæus 15:19, 20) Hvis vi derimod har et rent hjerte — så vidt det nu er muligt for ufuldkomne mennesker at have det — vil vi ’vende os bort fra det onde og gøre det gode’. (Salme 37:27; Ordsprogene 3:7) Meget passende nævnes renhed som den første af de egenskaber der er forbundet med visdom. Hvis ikke vi er moralsk og åndeligt rene, kan vi nemlig ikke genspejle de andre egenskaber der kendetegner visdommen ovenfra.

10, 11. (a) Hvorfor er det vigtigt at være fredsstiftende? (b) Hvordan kan du stifte fred hvis du føler at du har fornærmet en trosfælle? (Se også fodnoten.)

¹⁰ „Derefter fredsstiftende.“ Den himmelske visdom motiverer os til at søge fred, der er en frugt af Guds ånd. (Galaterne 5:22) Vi bestræber os for ikke at ødelægge ’det fredens bånd’ der forener Jehovas folk. (Efeserne 4:3) Desuden gør vi hvad vi kan for at genoprette freden når den er blevet forstyrret. Hvorfor er det vigtigt? Bibelen siger: „Hold fred; og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ (2 Korinther 13:11) Fredens Gud vil være med os så længe vi fortsætter med at leve sammen i fred. Den måde vi behandler vore trosfæller på, har altså direkte indflydelse på vort forhold til Jehova. Hvordan kan vi vise at vi er fredsstiftende? Lad os tage et eksempel.

¹¹ Hvad skal du gøre hvis du føler at du har fornærmet en af dine trosfæller? Jesus sagde: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ (Mattæus 5:23, 24) Du kan følge denne vejledning ved at tage initiativet og henvende dig til din broder. Med hvilket formål? At ’slutte fred’ med ham.b For at opnå det må du erkende, og ikke bagatellisere, at du kan have såret hans følelser. Hvis du henvender dig til ham i den hensigt at genoprette freden, og du bevarer denne indstilling, vil I højst sandsynligt kunne rydde eventuelle misforståelser af vejen; du vil kunne sige undskyld, og han vil kunne tilgive dig. Når du tager initiativet til at stifte fred, viser du at du lader dig lede af visdommen fra Gud.

„Rimelig, rede til at adlyde“

12, 13. (a) Hvad betyder det ord der i Jakob 3:17 er gengivet med „rimelig“? (b) Hvordan kan vi vise at vi er rimelige?

¹² „Rimelig.“ Hvad vil det sige at være rimelig? Ifølge bibelforskere er det vanskeligt at oversætte det græske ord der i Jakob 3:17 gengives med „rimelig“. Det er blevet oversat med ord som „mild“, „overbærende“ og „hensynsfuld“. En fodnote i Ny Verden-Oversættelsen viser at det også kan oversættes med „eftergivende“. Hvordan kan vi lade denne side af visdommen ovenfra komme til udtryk i vort liv?

¹³ „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ står der i Filipperbrevet 4:5. En anden oversættelse lyder: „Vær kendt for at være rimelige.“ (The New Testament in Modern English, af J.B. Phillips) Læg mærke til at det ikke så meget er et spørgsmål om hvordan vi betragter os selv, men om hvordan andre opfatter os og hvad vi er kendt for. Den der er rimelig, er ikke dogmatisk og holder ikke på at tingene altid skal gøres efter hans hoved. Han er villig til at lytte til andre og, når det er på sin plads, bøje sig for deres ønsker. Han er også mild, ikke hård eller hensynsløs, over for andre. Sådan bør alle kristne naturligvis være, men det er især vigtigt at de der tjener som ældste, har disse tiltalende egenskaber. Mildhed gør de ældste omgængelige og imødekommende. (1 Thessaloniker 2:7, 8) Vi kan alle spørge os selv: ’Er jeg kendt for at være hensynsfuld, mild og samarbejdsvillig?’

14. Hvordan kan vi vise at vi er „rede til at adlyde“?

¹⁴ „Rede til at adlyde.“ Det græske ord der gengives med „rede til at adlyde“, forekommer ikke andre steder i De Kristne Græske Skrifter. Ifølge en bibelkommentar bliver dette ord „ofte brugt om militærdisciplin“. Det indeholder tanken om at være „let at overbevise“ og „villig til at underordne sig“. Den der lader sig lede af visdommen ovenfra, retter sig villigt efter Bibelens ord. Han er ikke kendt som en der stædigt holder fast ved en beslutning selv om noget skulle tale for at den er forkert. Når der er tydelige bibelske vidnesbyrd om at han har taget fejl eller har draget forkerte slutninger, vil han være hurtig til at rette det. Er det sådan andre opfatter dig?

„Fuld af barmhjertighed og gode frugter“

15. Hvad er barmhjertighed, og hvorfor er det passende at „barmhjertighed“ og „gode frugter“ nævnes sammen i Jakob 3:17?

¹⁵ „Fuld af barmhjertighed og gode frugter.“c Barmhjertighed er en vigtig side af visdommen ovenfra, for der siges at visdommen er „fuld af barmhjertighed“. Læg desuden mærke til at „barmhjertighed“ meget passende nævnes sammen med „gode frugter“. Når vi i Bibelen læser om egenskaben barmhjertighed, sigter det nemlig som regel til det at man har stor omsorg for andre, og at ens medfølelse kommer til udtryk i gode gerninger. En bibelkommentar definerer barmhjertighed som „det at føle sorg over andres vanskelige situation og at søge at hjælpe dem“. Visdommen fra Gud er ikke følelseskold eller ren og skær forstandsmæssig. Nej, den udstråler varme, er hensynsfuld og kommer fra hjertet. Hvordan kan vi vise at vi er fulde af barmhjertighed?

16, 17. (a) Hvad er det, foruden kærligheden til Gud, der motiverer os til at være med i forkyndelsesarbejdet, og hvorfor? (b) Hvordan kan vi vise at vi er fulde af barmhjertighed?

¹⁶ Vi kan især vise barmhjertighed ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Det er først og fremmest vores kærlighed til Gud der motiverer os til at forkynde. Men vi gør det også fordi vi har barmhjertighed, eller medfølelse, med andre. (Mattæus 22:37-39) I dag er mange „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) De er blevet forsømt og åndeligt forblindet af deres religiøse ledere. Derfor kender de ikke den vise vejledning der findes i Bibelen, og har ikke hørt om alt det gode som Guds rige snart vil udrette på jorden. Når vi tænker over den åndelige nød mennesker befinder sig i, vil vor inderlige medfølelse få os til at gøre alt hvad vi kan, for at fortælle dem om Jehovas kærlige hensigt.

¹⁷ Er der andet vi kan gøre for at vise at vi er fulde af barmhjertighed? Tænk på Jesu billedtale om samaritaneren der fandt en rejsende som lå ved vejsiden, slået fordærvet og frarøvet alt. Han blev grebet af medfølelse og „handlede barmhjertigt“ ved at forbinde mandens sår og tage sig af ham. (Lukas 10:29-37) Viser det ikke at barmhjertighed indebærer at man yder praktisk hjælp til dem der er i nød? Bibelen befaler os at „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Galaterne 6:10) Hvordan kan vi gøre det? Her er nogle muligheder: Måske har en ældre broder eller søster brug for kørelejlighed til og fra de kristne møder. En enke i menigheden kan have brug for hjælp til reparationer i sit hjem. (Jakob 1:27) En der er nedtrykt, har måske brug for opmuntring i form af „gode ord“. (Ordsprogene 12:25) Når vi barmhjertigt gør noget for andre, viser vi at vi lader os lede af visdommen ovenfra.

„Ikke partisk, ikke hyklerisk“

18. Hvad vil vi bestræbe os for at fjerne fra vort hjerte hvis vi lader os lede af visdommen ovenfra, og hvorfor?

¹⁸ „Ikke partisk.“ Guds visdom er højt hævet over racefordomme og national stolthed. Hvis vi lader os lede af denne visdom, vil vi bestræbe os for at fjerne enhver tendens til partiskhed fra vort hjerte. (Jakob 2:9) Vi favoriserer ikke nogen på grund af deres uddannelse, økonomiske status eller det ansvar de har i menigheden; vi ser heller ikke ned på nogen af vore trosfæller, hvor uanselige de end måtte tage sig ud. Jehova elsker dem, og derfor bør vi afgjort også gøre det.

19, 20. (a) Hvoraf kommer det græske ord for „hykler“? (b) Hvordan kan vi vise „broderlig hengivenhed . . . som er uden hykleri“, og hvorfor er det vigtigt?

¹⁹ „Ikke hyklerisk.“ Det græske ord for „hykler“ kan sigte til „en skuespiller der spiller en rolle“. Græske og romerske skuespillere i oldtiden brugte store masker når de optrådte. Det græske ord for „hykler“ blev derfor efterhånden brugt om en der gav sig ud for at være en anden, en der forstillede sig. At Guds visdom ’ikke er hyklerisk’, bør ikke alene have indflydelse på hvordan vi behandler vore trosfæller, men også på hvad vi føler for dem.

²⁰ Apostelen Peter skrev at „lydighed mod sandheden“ skulle komme til udtryk i en „broderlig hengivenhed . . . som er uden hykleri“. (1 Peter 1:22) Vores kærlighed til brødrene må ikke være påtaget. Vi går ikke med maske eller spiller en eller anden rolle for at give os ud for noget vi ikke er. Vores hengivenhed må være ægte og komme fra hjertet. Er den det, vil vi vinde vore trosfællers tillid, for de vil vide hvor de har os. En sådan oprigtighed virker befordrende for et nært og åbenhjertigt forhold mellem kristne og er med til at skabe en tillidsfuld atmosfære i menigheden.

„Værn om praktisk visdom“

21, 22. (a) Hvordan undlod Salomon at værne om visdom? (b) Hvordan kan vi værne om visdom, og hvordan vil det gavne os?

²¹ Visdommen er en gave fra Jehova, en gave som vi bør værne om. Salomon sagde: „Min søn, . . . værn om praktisk visdom og evnen til at tænke.“ (Ordsprogene 3:21) Det undlod han desværre selv at gøre. Han forblev vís så længe han havde et lydigt hjerte. Men til sidst fik hans mange fremmede hustruer vendt hans hjerte bort fra den rene tilbedelse af Jehova. (1 Kongebog 11:1-8) Det der skete med Salomon, viser at kundskab kun har ringe værdi hvis den ikke bruges rigtigt.

²² Hvordan kan vi værne om praktisk visdom? Vi må ikke alene læse regelmæssigt i Bibelen og de bibelske publikationer vi får gennem „den trofaste og kloge træl“; vi må også bruge det vi lærer. (Mattæus 24:45) Vi har al mulig grund til at lade os lede af Guds visdom. Det vil betyde at vi får et bedre liv nu. Det vil hjælpe os til at „få et fast greb om det virkelige liv“ — livet i Guds nye verden. (1 Timoteus 6:19) Og vigtigst af alt: Når vi lader os lede af visdommen ovenfra, vil vi få et nærmere forhold til Jehova Gud, kilden til al visdom.