Johannes havde forkyndt: ‘Der kommer en som er vigtigere end mig.’ Da Jesus var cirka 30 år gammel, kom han fra Galilæa til Jordanfloden, hvor Johannes døbte folk. Jesus bad Johannes om at døbe ham, men Johannes sagde: ‘Det er ikke mig der skal døbe dig. Det er dig der skal døbe mig.’ Men Jesus sagde til Johannes: ‘Jehova ønsker at du skal døbe mig.’ Så gik de ud i Jordanfloden, og Johannes sænkede Jesus helt ned under vandet.

Da Jesus kom op af vandet, bad han til Gud. I samme øjeblik åbnede himlene sig, og Guds ånd dalede ned over ham som en due. Så talte Jehova fra himlen: ‘Du er min Søn, som jeg elsker. Jeg har godkendt dig.’

Da Jehovas ånd kom over Jesus, blev han Kristus, eller Messias. Nu skulle han begynde på det arbejde Jehova havde sendt ham til jorden for at gøre.

Lige efter at Jesus var blevet døbt, gik han ud i ørkenen og var der i 40 dage. Bagefter tog han hen for at møde Johannes igen. Da Johannes så Jesus komme, sagde han: ‘Her er Guds Lam som tager verdens synd bort.’ På den måde fortalte Johannes folket at Jesus var den lovede Messias. Ved du hvad Jesus kom ud for da han var i ørkenen? Lad os se.

Efter at Jesus var blevet døbt, førte den hellige ånd ham ud i ørkenen. I 40 dage spiste han ingenting, og han blev meget sulten. Så kom Djævelen for at friste ham. Han sagde: ‘Hvis du virkelig er Guds søn, så sig til de sten dér at de skal blive til brød.’ Men Jesus svarede ved hjælp af Skrifterne: ‘Der står skrevet at man ikke kun skal have mad for at leve. Man skal også lytte til alt det Jehova siger.’

Så fristede Djævelen Jesus på en anden måde: ‘Hvis du virkelig er Guds søn, så spring ud fra det højeste sted på templet. Der står jo skrevet at Gud vil sende sine engle for at gribe dig.’ Men Jesus citerede igen fra Skrifterne: ‘Der står også skrevet at man ikke skal udfordre Jehova.’

Satan viste nu Jesus alle verdens riger og deres storhed og rigdom og sagde: ‘Jeg vil give dig alle rigerne hvis du bare tilbeder mig én gang.’ Men Jesus svarede: ‘Forsvind, Satan! Der står skrevet at man kun skal tilbede Jehova.’

Så forlod Djævelen Jesus, og der kom nogle engle og gav Jesus noget at spise. Fra da af forkyndte Jesus den gode nyhed om Riget. Det var det arbejde han var blevet sendt til jorden for at gøre. Folk elskede det Jesus lærte dem, og de fulgte med ham alle de steder han tog hen.

I foråret år 30 tog Jesus til Jerusalem. Der var kommet mange mennesker til byen for at fejre påske. Her ved højtiden gav de dyreofre i templet. Nogle havde selv dyr med, og andre købte dem i Jerusalem.

Da Jesus kom til templet, så han at folk solgte dyr dér. Her hvor man skulle tilbede Jehova, var de i gang med at tjene penge til sig selv! Hvad gjorde Jesus? Han lavede en pisk af reb og jagede fårene og kvæget ud af templet. Han væltede pengevekslernes borde og hældte deres mønter ud. Jesus sagde til dem der solgte duer: ‘Få det her væk! Hold op med at gøre min Fars hus til en markedsplads!’

Folk i templet var forbavset over det Jesus gjorde. Hans disciple huskede profetien om Messias: ‘Jeg vil brænde af kærlighed til Jehovas hus.’

Senere, i år 33, rensede Jesus templet en gang til. Han tillod ikke at nogen ikke havde respekt for hans Fars hus.

Noget tid efter påsken rejste Jesus og hans disciple gennem Samaria på vej tilbage til Galilæa. I nærheden af byen Sykar stoppede Jesus op ved et sted der hed Jakobs brønd. Mens han hvilede sig der, tog hans disciple ind til byen for at købe mad.

En kvinde kom nu ud til brønden for at trække vand op. Jesus sagde til hende: ‘Giv mig noget at drikke.’ Hun sagde: ‘Hvorfor taler du til mig? Jeg er en samaritansk kvinde, og jøder taler jo ikke med samaritanere.’ Jesus svarede: ‘Hvis du vidste hvem jeg er, ville du bede mig om noget at drikke, og jeg ville give dig levende vand.’ ‘Hvad mener du?’ spurgte kvinden. ‘Du har ikke engang en spand.’ Jesus sagde til hende: ‘Den der drikker det vand jeg giver ham, vil aldrig blive tørstig mere.’ Så sagde kvinden: ‘Herre, giv mig det vand.’

Jesus sagde nu: ‘Gå hjem og hent din mand.’ Hun svarede: ‘Jeg har ikke nogen mand.’ Han sagde: ‘Det er rigtigt. Du har været gift fem gange, og nu bor du sammen med en du ikke er gift med.’ Kvinden sagde: ‘Du må være en profet. Mit folk tilbeder Gud på det her bjerg, men jøderne siger at det er i Jerusalem man skal tilbede. Jeg tror at Messias, når han kommer, vil lære os hvordan vi skal tilbede.’ Så fortalte Jesus hende noget han ikke havde fortalt nogen andre: ‘Jeg er Messias.’

Kvinden skyndte sig ind til byen og sagde til samaritanerne: ‘Jeg tror jeg har fundet Messias. Han ved alt om mig. Kom og se!’ De fulgte med hende ud til brønden og lyttede til Jesus’ undervisning.

Samaritanerne bad Jesus om at blive i byen. Han blev der to dage og underviste dem, og der var mange der kom til at tro på ham. De sagde til den samaritanske kvinde: ‘Efter at vi har lyttet til ham, ved vi at han virkelig er verdens frelser.’

Kort efter sin dåb begyndte Jesus at forkynde: ‘Guds rige er nær!’ Hans disciple fulgte ham mens han rejste rundt og forkyndte i Galilæa og Judæa. Da Jesus kom tilbage til sin hjemby, Nazaret, gik han hen i synagogen, åbnede Esajas’ skriftrulle og læste op fra den: ‘Jehova har givet mig hellig ånd så jeg kan forkynde den gode nyhed.’ Hvad betød det? Det betød at selvom folk gerne ville se Jesus gøre mirakler, var den vigtigste grund til at han havde fået hellig ånd, at han skulle forkynde den gode nyhed. Så sagde han til dem der lyttede: ‘I dag er den her profeti gået i opfyldelse.’

Bagefter tog Jesus hen til Galilæas Sø, hvor han mødte fire af sine disciple: Peter, Andreas, Jakob og Johannes. De var fiskere. Han sagde til dem: ‘Kom med mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Med det samme forlod de deres fiskeri og fulgte Jesus. Sammen tog de rundt i hele Galilæa og forkyndte om Jehovas rige. De forkyndte i synagogerne, på markederne og på gaderne. Uanset hvor de tog hen, var der mange mennesker der fulgte dem. Overalt hørte folk om Jesus, selv så langt væk som i Syrien.

På et tidspunkt gav Jesus nogle af sine disciple kraft til at helbrede folk og uddrive dæmoner. Andre tog med ham mens han forkyndte fra by til by og fra landsby til landsby. Nogle trofaste kvinder, Maria Magdalene, Johanna, Susanna og andre, tog sig af Jesus og dem der rejste sammen med ham.

Efter at have oplært sine disciple sendte Jesus dem ud at forkynde. Mens de rejste gennem Galilæa, var der mange andre der blev disciple og blev døbt. Fordi der var rigtig mange der gerne ville være disciple, sammenlignede Jesus dem med en mark der var klar til at blive høstet. Han sagde: ‘Bed Jehova om at sende flere arbejdere ud for at hjælpe med høsten.’ Senere sendte han 70 af sine disciple afsted to og to for at forkynde i hele Judæa. De lærte alle dem der ville lytte, om Riget. Da disciplene kom tilbage, var de ivrige efter at fortælle Jesus hvad de havde oplevet. Der var ikke noget som helst Djævelen kunne gøre for at standse forkyndelsen.

Jesus sikrede sig at hans disciple ville fortsætte det vigtige arbejde efter at han var vendt tilbage til himlen. Han sagde til dem: ‘Forkynd den gode nyhed på hele jorden. Lær folk om Guds ord, og døb dem.’

Jesus kom til jorden for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Jehova ville vise hvad Jesus vil gøre som konge, og derfor gav han ham hellig ånd så han kunne gøre mirakler. Han kunne helbrede alle sygdomme. Uanset hvor han tog hen, var der nogle syge der kom til ham for at få hjælp, og han helbredte dem alle sammen. Blinde kunne se, døve kunne høre, lamme kunne gå, og de der var besat af dæmoner, blev befriet. Hvis bare de rørte ved Jesus’ tøj, blev de helbredt. Folk fulgte Jesus overalt. Selv når han gerne ville være alene, afviste han ikke nogen.

Engang var der nogle der tog en lam mand med hen til det hus hvor Jesus var. Men de kunne ikke komme ind i huset fordi det var så fyldt med mennesker. De lavede så et hul i taget og sænkede manden ned til Jesus. Jesus sagde til ham: ‘Rejs dig op og gå.’ Da manden gjorde det, syntes folk det var helt utroligt.

En anden gang, da Jesus var på vej ind i en landsby, stod ti spedalske mænd et stykke væk og råbte: ‘Jesus, hjælp os!’ Dengang måtte spedalske ikke komme i nærheden af andre mennesker. Jesus sagde til mændene at de skulle gå hen til templet. Det var normalt noget spedalske skulle gøre når de var blevet raske. På vej derhen blev de alle helbredt. En af dem var så taknemmelig at han gik tilbage og takkede Jesus og priste Gud. Det var han den eneste der gjorde.

En kvinde der havde været syg i 12 år, ville virkelig gerne være rask. Hun nærmede sig Jesus bagfra mens der var mange mennesker omkring ham, og rørte ved frynsen på hans yderklædning. Med det samme blev hun helbredt. Da det skete, spurgte Jesus: ‘Hvem rørte ved mig?’ Kvinden blev bange, men hun trådte frem og fortalte sandheden. Jesus trøstede hende ved at sige: ‘Gå med fred, min datter.’

En mand der hed Jairus, bønfaldt Jesus: ‘Vil du ikke nok komme med mig hjem, for min lille datter er meget syg?’ Men før Jesus nåede hjem til Jairus, døde pigen. Da Jesus kom, så han at der var mange mennesker der var kommet for at sørge sammen med familien. Jesus sagde til dem: ‘Græd ikke; pigen sover bare.’ Så tog han pigens hånd og sagde: ‘Lille pige, stå op!’ Med det samme satte hun sig op, og Jesus sagde til forældrene at de skulle give hende noget at spise. Forestil dig hvordan hendes mor og far må have haft det!

Efter at Jesus havde forkyndt i omkring halvandet år, skulle han tage en meget vigtig beslutning. Hvem skulle han vælge som sine nære medarbejdere? Hvem skulle han oplære så de kunne føre an i den kristne menighed? Jesus ville gerne have Jehovas hjælp til at beslutte det. Så han gik op på et bjerg hvor han kunne være alene, og bad hele natten. Den næste morgen kaldte Jesus nogle af sine disciple sammen og valgte de 12 apostle. Kan du huske hvad de hed? Deres navne var: Peter, Andreas, Jakob, Johannes, Filip, Bartholomæus, Thomas, Matthæus, Jakob (Alfæus’ søn), Thaddæus, Simon og Judas Iskariot.

De 12 apostle skulle rejse omkring sammen med Jesus. Da han havde oplært dem, blev de sendt ud for at forkynde. Jehova gav dem kraft til at uddrive dæmoner og helbrede syge.

Jesus kaldte de 12 apostle for sine venner, og han stolede på dem. For farisæerne var apostlene bare almindelige mennesker uden uddannelse, men de blev oplært af Jesus til deres arbejde. De ville komme til at være sammen med Jesus på de vigtigste tidspunkter i hans liv, for eksempel før hans død og efter at han var blevet oprejst fra de døde. De fleste af dem var fra Galilæa ligesom Jesus, og nogle af dem var gift.

Apostlene var ufuldkomne mennesker der begik fejl. Nogle gange talte de før de tænkte, og tog nogle dårlige valg. Andre gange var de utålmodige. De diskuterede endda hvem der var den vigtigste. Men de var gode mennesker der elskede Jehova. Når Jesus ikke var der mere, ville de blive de første medlemmer af den kristne menighed og få nogle meget vigtige opgaver.

Efter at Jesus havde udvalgt de 12 apostle, gik han et stykke ned ad bjerget til et sted hvor der var mange mennesker samlet. De var kommet fra Galilæa, Judæa, Tyrus, Sidon, Syrien og fra den anden side af Jordanfloden. De havde taget nogle med der var syge, og nogle der var plaget af dæmoner. Jesus helbredte dem alle sammen. Så satte han sig ned på bjerget og begyndte at tale. Han fortalte hvad vi skal gøre hvis vi gerne vil være venner med Gud. Vi må forstå at vi har brug for Jehova, og vi må lære at elske ham. Men vi kan ikke elske Gud hvis vi ikke elsker andre mennesker. Vi skal være søde og venlige over for alle, selv vores fjender.

Jesus sagde: ‘Det er ikke nok at I kun elsker jeres venner. I skal også elske jeres fjender og tilgive andre helt inderst inde. Hvis der er en der er sur på dig over noget, så gå med det samme hen og sig undskyld. Du skal behandle andre som du gerne selv vil behandles.’

Jesus gav også folk gode råd om andre vigtige ting. Han sagde: ‘Det er vigtigere at være ven med Jehova end at have mange penge. Dine penge kan blive stjålet af en tyv, men der er ingen der kan stjæle dit venskab med Jehova. Hold op med at bekymre dig om hvad du skal spise og drikke, eller hvad du skal tage på. Se på fuglene. Gud sørger for at de altid har nok at spise. Det hjælper ikke noget at være bekymret. Husk at Jehova ved hvad du har brug for.’

De mange mennesker havde aldrig hørt nogen undervise så godt som Jesus gjorde. Deres religiøse ledere – farisæerne og de skriftlærde – havde ikke lært dem alt det her. Hvorfor var Jesus sådan en fantastisk lærer? Fordi alt hvad han sagde, kom fra Jehova.

Alt det farisæerne gjorde, gjorde de for at imponere andre. Hvis det var noget godt, var det altid for at andre skulle lægge mærke til det. De bad til Gud på steder hvor der var mange mennesker, så alle kunne se dem. Farisæerne lærte lange bønner udenad og bad højt i synagoger og på gadehjørner for at andre kunne høre dem. Så folk undrede sig da Jesus sagde til dem: ‘I skal ikke bede ligesom farisæerne. De tror de kan imponere Gud med deres mange ord, men det kan de ikke. Bøn er noget der er mellem en selv og Jehova. I skal ikke sige de samme ting igen og igen, for Jehova vil gerne have at I fortæller ham hvordan I har det inderst inde.’

Jesus fortsatte: ‘Sådan her skal I bede: “Vores Far i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske på jorden, ligesom den sker i himlen.”’ Jesus sagde også til dem at de hver dag skulle bede om at få mad, om at få deres synder tilgivet, og om andre personlige ting.

Jesus sagde: ‘Hold aldrig op med at bede. Bliv ved med at bede jeres Far, Jehova, om gode ting. Alle forældre ønsker at give deres børn gode ting. Hvis din søn beder om et brød, vil du så give ham en sten? Hvis han beder om en fisk, vil du så give ham en slange?’

Så forklarede Jesus hvad han mente: ‘Hvis I kan finde ud af at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil jeres Far, Jehova, så ikke give jer hellig ånd? I skal bare bede om at få den.’ Følger du Jesus’ råd? Hvilke ting beder du til Jehova om?

Kort før påsken i år 32 vendte apostlene tilbage fra en forkyndertur. De var trætte, og Jesus tog dem med i en båd til Betsajda for at de kunne hvile sig lidt. Men da båden nærmede sig land, så Jesus at der var en masse mennesker der var gået i forvejen derover. Jesus ville gerne have været alene med sine apostle, men han tog alligevel venligt imod folk. Han helbredte de syge og begyndte at undervise. Hele dagen underviste Jesus dem om Guds rige. Da det blev aften, sagde apostlene til ham: ‘Folk må være sultne nu. Send dem afsted så de kan få noget at spise.’

Jesus svarede: ‘De behøver ikke at tage afsted. Giv dem noget at spise her.’ Apostlene spurgte så: ‘Vil du have at vi skal tage hen og købe brød til dem?’ Filip, en af apostlene, sagde: ‘Selv hvis vi havde nogle flere penge, kunne vi ikke købe brød nok til alle de her mennesker.’

Jesus spurgte: ‘Hvor meget mad har vi?’ Andreas svarede: ‘Vi har fem brød og to små fisk. Det er jo slet ikke nok.’ Så sagde Jesus: ‘Kom herhen med brødene og fiskene.’ Han bad folk om at sætte sig i græsset i grupper på 50 og 100. Jesus tog nu brødene og fiskene, kiggede op mod himlen og bad til Gud. Så gav han maden til apostlene, og de delte det ud. De 5.000 mænd plus kvinder og børn spiste alle sammen til de var mætte. Bagefter samlede apostlene resterne sammen så der ikke gik noget til spilde. De fyldte 12 kurve! Var det ikke et helt utroligt mirakel?

Folk var så imponeret at de ville gøre Jesus til deres konge. Men han vidste at Jehova ikke ønskede at han skulle være konge endnu. Så han sendte de mange mennesker afsted og sagde til apostlene at de skulle tage over til den anden side af Galilæas Sø. De gik ombord i deres båd, og Jesus gik op på et bjerg for at være alene. Hvorfor? Fordi han ville have tid til at bede til sin Far. Uanset hvor travlt han havde, tog han sig altid tid til at bede.

Ikke alene kunne Jesus helbrede syge og oprejse døde, men han havde også kontrol over vinden og regnen. Efter at Jesus havde bedt til Jehova oppe på bjerget, så han at det stormede nede på Galilæas Sø. Hans apostle var i deres båd, og de prøvede af alle kræfter at ro mod vinden. Jesus kom ned og begyndte at gå på vandet hen imod deres båd. Da apostlene så at der var en der gik på vandet, blev de meget forskrækkede. Men Jesus sagde til dem: ‘I skal ikke være bange. Det er mig.’

Peter sagde: ‘Herre, hvis det virkelig er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig.’ Jesus sagde til Peter: ‘Kom bare.’ Midt i stormvejret trådte Peter ud af båden og gik på vandet hen imod Jesus. Men da Peter begyndte at tænke på hvor voldsom stormen var, blev han bange. Han kunne mærke at han begyndte at synke, og råbte: ‘Herre, red mig!’ Jesus greb Peters hånd og sagde: ‘Hvorfor begyndte du at tvivle? Hvor er din tro?’

Jesus og Peter kom op i båden, og i samme øjeblik holdt det op med at storme. Kan du forestille dig hvordan apostlene havde det? De sagde: ‘Du er virkelig Guds Søn.’

Det her var ikke den eneste gang Jesus viste at han havde kontrol over vejret. En anden gang, da Jesus og apostlene sejlede over søen, lagde Jesus sig til at sove bagerst i båden. Mens han sov, blev det et voldsomt stormvejr. Bølgerne slog ind over båden, og den var lige ved at blive fyldt med vand. Apostlene vækkede Jesus og råbte: ‘Lærer, vi er ved at dø! Hjælp os!’ Jesus rejste sig og sagde til søen: ‘Fald til ro!’ Med det samme lagde stormen sig, og vandet blev roligt. Jesus sagde til apostlene: ‘Hvor er jeres tro?’ De sagde til hinanden: ‘Selv vinden og søen adlyder ham.’ Apostlene lærte at hvis de stolede fuldstændigt på Jesus, behøvede de ikke at være bange for noget som helst.

Farisæerne hadede Jesus og ville gerne finde en grund til at arrestere ham. De sagde at han ikke måtte helbrede syge på sabbatten fordi man ikke måtte arbejde den dag. På en sabbat så Jesus en blind mand tigge på gaden. Jesus sagde til sine disciple: ‘Se hvordan Guds kraft vil hjælpe den her mand.’ Jesus blandede noget af sit spyt med jord og lavede mudder af det. Så kom han det på mandens øjne og sagde til ham: ‘Gå hen og vask dine øjne i Siloamdammen.’ Det gjorde manden, og så kunne han se for første gang i sit liv.

Folk var meget overraskede. De sagde: ‘Er det ikke ham der plejede at sidde og tigge, eller er det bare en der ligner ham?’ Manden sagde: ‘Det er mig.’ Folk spurgte ham så: ‘Hvorfor er du ikke blind mere?’ Da han fortalte dem hvad der var sket, tog de ham med hen til farisæerne.

Manden sagde til farisæerne: ‘Jesus kom mudder på mine øjne og sagde at jeg skulle gå hen og vaske det af. Det gjorde jeg, og nu kan jeg se.’ Farisæerne sagde: ‘Hvis Jesus helbreder på en sabbat, kan hans kraft ikke være fra Gud.’ Men andre sagde: ‘Hvis hans kraft ikke var fra Gud, kunne han slet ikke helbrede.’

Farisæerne tilkaldte mandens forældre og spurgte: ‘Hvordan kan det være at jeres søn nu kan se?’ Hans forældre var bange fordi farisæerne havde sagt at alle der troede på Jesus, ville blive smidt ud af synagogen. Så de sagde: ‘Det ved vi ikke. Spørg ham selv.’ Farisæerne stillede manden flere spørgsmål, og til sidst sagde han: ‘Jeg har fortalt jer alt hvad jeg ved. Hvorfor bliver I ved med at spørge?’ Farisæerne blev vrede og smed ham ud.

Jesus fandt manden og spurgte ham: ‘Tror du på Messias?’ Manden svarede: ‘Det ville jeg hvis jeg vidste hvem han var.’ Jesus sagde: ‘Jeg er Messias.’ Var det ikke venligt af Jesus? Han helbredte ikke kun manden; han hjalp ham også til at få tro.

Jesus havde tre rigtig gode venner der boede i Betania. Det var Lazarus og hans to søstre, Maria og Martha. En dag mens Jesus var på den anden side af Jordanfloden, sendte Maria og Martha ham en vigtig besked: ‘Lazarus er meget syg. Kom så hurtigt du kan!’ Men Jesus tog ikke afsted med det samme. Han ventede i to dage og sagde så til sine disciple: ‘Lad os tage til Betania. Lazarus sover, og jeg tager hen for at vække ham.’ Apostlene svarede: ‘Hvis Lazarus sover, vil det hjælpe ham til at blive rask.’ Så sagde Jesus ligeud til dem: ‘Lazarus er død.’

Da Jesus kom til Betania, var det allerede fire dage siden Lazarus var blevet begravet. Mange mennesker var kommet for at trøste Martha og Maria. Da Martha hørte at Jesus var kommet, skyndte hun sig ud for at møde ham. Hun sagde: ‘Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.’ Jesus sagde: ‘Din bror vil få livet igen. Tror du på det, Martha?’ Hun svarede: ‘Jeg tror på at han vil få livet igen i opstandelsen.’ Jesus sagde så til hende: ‘Jeg er opstandelsen og livet.’

Så gik Martha hen til Maria og sagde til hende: ‘Nu er Jesus her.’ Maria løb hen til Jesus, og de mange mennesker fulgte efter hende. Hun kastede sig ned foran ham og kunne ikke holde op med at græde. Hun sagde: ‘Herre, hvis du havde været her, var vores bror ikke død.’ Jesus kunne se hvor ked af det hun var, og så begyndte han også at græde. Da folk så at han græd, sagde de: ‘Se hvor meget Jesus holdt af Lazarus.’ Men nogle sagde undrende: ‘Hvorfor hjalp han ikke sin ven?’ Hvad ville Jesus gøre nu?

Jesus gik hen til graven, hvor der var en stor sten der spærrede indgangen. Han sagde: ‘Rul stenen væk.’ Martha sagde: ‘Men der er jo gået fire dage! Han lugter sikkert.’ Alligevel rullede de stenen væk, og Jesus bad: ‘Far, tak fordi du har hørt mig. Jeg ved at du altid hører mig, men jeg taler højt for at alle der står her, kan vide at du har sendt mig.’ Han råbte højt: ‘Lazarus, kom ud!’ Så skete der noget helt vildt: Lazarus kom ud af graven, stadig med tøjstrimler viklet om sig. Jesus sagde: ‘Hjælp ham fri, og lad ham gå.’

Mange der så det, fik tro på Jesus. Men nogle gik hen og fortalte farisæerne om det. Fra da af ønskede farisæerne at slå både Lazarus og Jesus ihjel. En af de 12 apostle, Judas Iskariot, gik til farisæerne uden at nogen vidste det, og spurgte: ‘Hvor meget vil I give mig for at hjælpe jer med at finde Jesus?’ De aftalte at betale ham 30 sølvstykker, og så begyndte Judas at lede efter en mulighed for at forråde Jesus til farisæerne.

Jøderne fejrede påsken hvert år den 14. nisan. Det mindede dem om hvordan Jehova havde befriet dem fra slaveriet i Egypten og ført dem til det land han havde lovet dem. I år 33 fejrede Jesus og hans apostle påsken i et hus i Jerusalem. Mens de spiste, sagde Jesus: ‘En af jer vil forråde mig.’ Apostlene var chokeret, og de spurgte Jesus: ‘Hvem er det?’ Jesus sagde: ‘Det er ham jeg giver det her stykke brød.’ Så gav han brødet til Judas Iskariot. Med det samme rejste Judas sig og gik.

Så bad Jesus en bøn, brækkede noget brød i stykker og gav det til de andre apostle. Han sagde: ‘Spis det her brød. Det er et symbol på min krop, som jeg ofrer for jer.’ Så bad han over noget vin og gav det til sine apostle. Han sagde: ‘Drik den her vin. Den er et symbol på mit blod, som jeg giver for at man kan få tilgivet sine synder. Jeg lover at I skal være konger sammen med mig i himlen. I skal gøre det her hvert år for at huske mig.’ De der følger Jesus, samles stadig på den aften hvert år. Det møde kaldes Herrens aftensmåltid, eller mindehøjtiden.

Efter måltidet skændtes apostlene om hvem af dem der var den vigtigste. Men Jesus sagde til dem: ‘Den der er størst iblandt jer, er den der synes at han er den mindst vigtige.’

Så sagde Jesus: ‘I er mine venner. Jeg har fortalt jer alt hvad min Far ønskede jeg skulle fortælle jer. Snart tager jeg op til min Far i himlen, men I vil blive her. Og folk vil vide at I er mine disciple, når de ser at I har kærlighed til hinanden. I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.’

Til sidst bad Jesus en bøn til Jehova om at disciplene måtte blive beskyttet og få hjælp til at arbejde sammen i fred, og han bad om at Jehovas navn måtte blive helliget. Bagefter sang Jesus og apostlene lovsange til Jehova og gik udenfor. Jesus ville snart blive arresteret.

Jesus og hans apostle gik gennem Kedrondalen til Oliebjerget. Det var efter midnat, og der var fuldmåne. Da de kom til en have der hed Getsemane, sagde Jesus til dem: ‘Bliv her og hold jer vågne.’ Så gik Jesus lidt længere ind i haven og faldt på knæ. Han var meget bekymret, og han bad til Jehova: ‘Lad din vilje ske.’ Så sendte Jehova en engel for at hjælpe Jesus til at være stærk. Da Jesus kom tilbage, så han at tre af apostlene sov. Han sagde: ‘Vågn op! I skal ikke sove på det her tidspunkt. Tiden er kommet til at jeg skal overgives til mine fjender.’

Kort efter kom Judas sammen med en stor gruppe mennesker der var bevæbnet med sværd og køller. Han vidste lige hvor han skulle finde Jesus, for de havde tit været i haven sammen. Judas havde sagt til soldaterne at han ville vise dem hvem der var Jesus. Han gik direkte hen til Jesus og sagde: ‘Vær hilset, Lærer’, og så kyssede han ham. Jesus sagde: ‘Judas, forråder du mig med et kys?’

Jesus trådte frem og spurgte den store gruppe mennesker: ‘Hvem leder I efter?’ De svarede: ‘Jesus fra Nazaret.’ Så sagde han: ‘Det er mig.’ Straks trådte mændene tilbage og faldt til jorden. Igen spurgte Jesus gruppen: ‘Hvem leder I efter?’ Og igen svarede de: ‘Jesus fra Nazaret.’ Jesus sagde: ‘Jeg har sagt at det er mig. Lad de her mænd gå.’

Da det gik op for Peter hvad der var ved at ske, trak han sit sværd og huggede øret af Malkus, en af ypperstepræstens trælle. Men Jesus rørte ved mandens øre og helbredte ham. Så sagde han til Peter: ‘Læg sværdet væk. Hvis man slås med sværd, vil man blive slået ihjel med sværd.’ Soldaterne greb Jesus og bandt hans hænder, og apostlene løb væk. Så blev Jesus ført til Annas, der var en af de øverste præster. Annas udspurgte Jesus og sendte ham bagefter hen til ypperstepræsten Kajfas. Men hvad skete der med apostlene?

Den sidste aften Jesus var sammen med apostlene, sagde han til dem: ‘I nat vil I alle svigte mig.’ Peter sagde: ‘Ikke mig! Selv hvis alle de andre svigter dig, vil jeg aldrig gøre det.’ Men Jesus sagde til ham: ‘Før en hane galer, vil du tre gange sige at du ikke kender mig.’

Da soldaterne førte Jesus hen til Kajfas’ hus, var de fleste af apostlene flygtet. Men to af dem fulgte efter Jesus sammen med en gruppe mennesker. Peter var den ene af dem. Han gik ind i gården til Kajfas’ hus og varmede sig ved et bål. I lyset fra ilden så en tjenestepige Peters ansigt og sagde: ‘Jeg ved hvem du er! Du var sammen med Jesus!’

Peter svarede: ‘Nej, det var jeg ikke! Jeg ved ikke hvad du snakker om!’ Så gik han hen til porten. Men lidt efter var der en anden tjenestepige der så ham og sagde til folk: ‘Den mand var sammen med Jesus!’ Peter svarede: ‘Jeg kender ikke engang Jesus!’ En mand sagde så: ‘Du er en af dem! Jeg kan høre på din dialekt at du er fra Galilæa ligesom Jesus.’ Men Peter sværgede: ‘Jeg kender ham ikke!’

I det øjeblik var der en hane der galede. Peter så at Jesus vendte sig om og kiggede på ham. Han huskede på det Jesus havde sagt, og han gik udenfor og græd rigtig meget.

Samtidig med det samledes Sanhedrinet for at stille Jesus for retten i Kajfas’ hus. De havde allerede besluttet at dræbe Jesus, og nu forsøgte de at finde en undskyldning for at gøre det. Men de kunne ikke finde noget han havde gjort forkert. Til sidst spurgte Kajfas Jesus direkte: ‘Er du Guds Søn?’ Jesus svarede: ‘Det er jeg.’ Så sagde Kajfas: ‘Vi har ikke brug for flere beviser. Han er respektløs over for Gud!’ Sanhedrinet var enig: ‘Han skal dø.’ Så gav de Jesus lussinger og spyttede på ham. De dækkede også hans ansigt til, slog ham og sagde: ‘Hvis du er profet, så fortæl hvem der slog dig!’

Da det blev dag, tog de Jesus hen i sanhedrinsalen og spurgte ham igen: ‘Er du Guds Søn?’ Jesus svarede: ‘Det siger I selv at jeg er.’ Så fandt de ham skyldig i blasfemi og førte ham til den romerske statholder, Pontius Pilatus. Hvad skete der så? Lad os finde ud af det.

De øverste præster førte Jesus til Pilatus’ palads. Pilatus spurgte dem: ‘Hvad anklager I den her mand for?’ De sagde: ‘Han påstår at han er en konge!’ Pilatus spurgte så Jesus: ‘Er du jødernes konge?’ Jesus svarede: ‘Mit rige er ikke en del af den her verden.’

Pilatus sendte nu Jesus til Herodes, der herskede i Galilæa, så han kunne undersøge om Jesus havde gjort noget forkert. Herodes kunne ikke se at Jesus havde gjort noget galt, så han sendte ham tilbage til Pilatus. Så sagde Pilatus til folket: ‘Hverken Herodes eller jeg kan se at Jesus har gjort noget forkert. Jeg vil derfor løslade ham.’ Men de mange mennesker råbte: ‘Slå ham ihjel! Slå ham ihjel!’ Soldaterne piskede Jesus, slog ham og spyttede på ham. De flettede en krone af tornede grene og satte den på hans hoved. De gjorde også nar af ham ved at sige: ‘Vær hilset, jødernes konge.’ Pilatus sagde igen til folket: ‘Jeg kan ikke se at manden har gjort noget forkert.’ Men de råbte: ‘Pælfæst ham!’ Til sidst sagde Pilatus at Jesus skulle slås ihjel.

Soldaterne førte Jesus til et sted der hed Golgata, fastgjorde ham til en pæl og rejste den op. Jesus bad til Jehova: ‘Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.’ Folk gjorde nar af Jesus ved at sige: ‘Hvis du er Guds Søn, så kom ned fra pælen! Frels dig selv.’

Men en af de forbrydere der hang ved siden af Jesus, sagde: ‘Husk mig når du kommer i dit rige.’ Jesus lovede ham: ‘Du skal være med mig i Paradiset.’ Om eftermiddagen blev det mørkt i hele landet i tre timer. Nogle af disciplene stod tæt på pælen, også Maria, Jesus’ mor. Jesus bad Johannes om at tage sig af Maria som om hun var hans egen mor.

Til sidst sagde Jesus: ‘Det er fuldført!’ Han bøjede hovedet og trak vejret for sidste gang. I samme øjeblik kom der et voldsomt jordskælv, og i templet blev det tunge forhæng der var mellem Det Hellige og Det Allerhelligste, revet midt over. En officer sagde: ‘Han var virkelig Guds Søn!’

Efter at Jesus var død, gik en rig mand der hed Josef, til Pilatus og bad om lov til at tage Jesus ned fra pælen. Josef pakkede Jesus’ krop ind i noget fint linnedstof sammen med urter og lagde det i en ny grav. Så blev der rullet en tung sten hen foran indgangen. De øverste præster sagde til Pilatus: ‘Vi er bange for at nogle af Jesus’ disciple vil fjerne ham og sige at han er blevet oprejst fra de døde.’ Pilatus sagde derfor til dem: ‘Sørg for at sikre graven, og hold vagt ved den.’

Tidligt om morgenen tre dage senere gik nogle kvinder ud til graven og så at stenen var blevet rullet væk. Inde i graven var der en engel der sagde til kvinderne: ‘I skal ikke være bange. Jesus er blevet oprejst. Gå hen og sig til hans disciple at han vil møde dem i Galilæa.’

Mens englen talte med de andre kvinder, skyndte Maria Magdalene sig at finde Peter og Johannes. Hun sagde til dem: ‘Der er nogen der har fjernet Jesus!’ Peter og Johannes løb ud til graven, men da de så at den var tom, gik de hjem igen.

Da Maria kom tilbage til graven, så hun to engle inde i den. Hun sagde til dem: ‘Jeg ved ikke hvor de har gjort af min Herre.’ Nu så hun en mand som hun troede var havemanden, så hun spurgte ham: ‘Vil du ikke nok fortælle mig hvor du har gjort af ham?’ Men manden sagde til hende: ‘Maria!’ Så gik det op for hende at det faktisk var Jesus hun talte med. Hun holdt fast i ham og sagde: ‘Lærer!’ Jesus sagde til hende: ‘Gå hen til mine brødre og fortæl at du har set mig.’ Straks løb Maria hen til disciplene og fortalte dem at hun havde set Jesus.

Senere på dagen var to disciple på vej fra Jerusalem til Emmaus. Så begyndte en mand at følges med dem, og han spurgte hvad de snakkede om. De sagde: ‘Har du ikke hørt det? For tre dage siden blev Jesus slået ihjel af de øverste præster. Men nu er der nogle kvinder der siger at han lever!’ Manden spurgte: ‘Tror I ikke på profeterne der sagde at Kristus skulle dø og bagefter oprejses?’ Og så fortsatte han med at forklare Skrifterne for dem. Da de nåede til Emmaus, fik disciplene manden til at tage med dem. Mens de spiste, bad manden en bøn over brødet, og det gik op for dem at det var Jesus. Men så forsvandt han!

De to disciple skyndte sig hen til huset i Jerusalem hvor apostlene var samlet, og fortalte dem hvad der var sket. Mens de var inde i huset, viste Jesus sig for dem alle sammen. Til at begynde med kunne apostlene ikke tro at det var Jesus. Så sagde han: ‘Se på mine hænder, og rør ved mig. Der står jo at Kristus ville opstå fra de døde.’

Noget tid efter at Jesus havde vist sig for apostlene, besluttede Peter sig for at han ville ud at fiske på Galilæas Sø. Thomas, Jakob, Johannes og flere andre disciple tog med ham. De fiskede hele natten, men fangede ikke noget.

Tidligt om morgenen så de at der stod en mand inde på bredden. Han råbte ud til dem på vandet: ‘Fangede I noget?’ ‘Nej!’ svarede de. Så sagde manden: ‘Kast jeres net ud på højre side af båden.’ Da de gjorde det, blev nettet så stopfyldt med fisk at de ikke kunne hive det op i båden. Lige pludselig gik det op for Johannes at det var Jesus, og han sagde: ‘Det er Herren!’ Peter sprang straks i vandet og svømmede ind til bredden. De andre disciple fulgte efter i båden.

Da de kom ind på stranden, så de at der var ved at blive tilberedt brød og fisk over et bål. Jesus sagde til dem at de også skulle komme med nogle fisk. Så sagde han: ‘Kom og få morgenmad.’

Efter at de havde spist morgenmad, spurgte Jesus Peter: ‘Elsker du mig mere end du elsker at være fisker?’ Peter svarede: ‘Ja, Herre, det ved du at jeg gør.’ Så sagde Jesus: ‘Giv mine lam mad.’ Igen spurgte han: ‘Peter, elsker du mig?’ Peter svarede: ‘Herre, det ved du at jeg gør.’ Jesus sagde: ‘Vær hyrde for mine små får.’ Jesus spurgte så om det samme tredje gang. Peter blev meget ked af det og svarede: ‘Herre, du ved alt; du ved at jeg elsker dig.’ Jesus sagde: ‘Giv mine små får mad.’ Til sidst sagde han til Peter: ‘Bliv ved med at følge mig.’

I Galilæa mødtes Jesus med sine disciple og gav dem en meget vigtig opgave: ‘Gå ud og gør folk fra alle lande til mine disciple. Lær dem alt det som jeg har lært jer, og døb dem.’ Og så lovede han dem: ‘Husk at jeg altid vil være med jer.’

Efter at Jesus var blevet oprejst fra de døde, viste han sig i løbet af de næste 40 dage for flere hundrede af sine disciple i Galilæa og Jerusalem. Han lærte dem nogle vigtige ting og gjorde mange mirakler. På Oliebjerget mødtes Jesus med sine apostle for sidste gang.

Han havde sagt til apostlene: ‘Tag ikke væk fra Jerusalem, men vent på det Jehova har lovet.’ Men de havde ikke forstået hvad han mente. Nu spurgte de ham derfor: ‘Er det nu du skal være Israels konge?’ Jesus sagde: ‘Det er ikke Jehovas vilje at jeg skal være konge lige nu. I vil snart få kraft fra den hellige ånd, og I skal være vidner om mig. Gå ud og forkynd i Jerusalem, Judæa, Samaria og alle andre steder på jorden.’

Så blev Jesus løftet op til himlen, og en sky dækkede ham. Hans disciple blev ved med at kigge efter ham, men han var væk.

Disciplene forlod nu Oliebjerget og tog til Jerusalem. Dér havde de et fast mødested i et rum, hvor de bad til Gud sammen. De ventede på at Jesus ville fortælle dem hvad de nu skulle gøre.