Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w06 15/8 s. 2-3
  • De sagtmodige skal arve jorden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • De sagtmodige skal arve jorden
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Lignende materiale
  • Lover Bibelen et paradis på jorden?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • “Vi ses i Paradiset!”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2018
  • Hvor er det paradis Bibelen taler om?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Det bibelske grundlag for håbet om et paradis
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
w06 15/8 s. 2-3

De sagtmodige skal arve jorden

„Jeg tror at naturen vil blive omdannet og genoprettet. . . . Ikke i morgen, men langt ude i fremtiden, hvor der vil komme en ny himmel og en ny jord.“ — Jean-Marie Pelt, fransk økolog og botaniker.

FOLK der er foruroligede over de miljømæssige og sociale forhold på jorden, drømmer om at opleve jorden omdannet til et paradis. Dette ønske og håb hører dog ikke blot nutiden til. I Bibelen er der for længe siden givet løfte om en genoprettelse af Paradiset på jorden. Jesu udtalelser, „de sagtmodige . . . skal arve jorden“ og „ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“, er nogle af de mest kendte passager i Bibelen. (Mattæus 5:5; 6:10, da. aut. 1948) I dag er der imidlertid ikke mange der tror at der vil blive et jordisk paradis for de sagtmodige. De fleste af dem der kalder sig kristne, mener at Paradiset er gået tabt.

Det franske tidsskrift La Vie belyser hvorfor troen på et paradis — enten på jorden eller i himmelen — er forsvundet, i hvert fald i den katolske kirke: „Efter at [forestillingen om] Paradiset har øvet stor indflydelse på den katolske kirkes lære i de sidste nitten hundrede år, er den forsvundet fra det åndelige refugium, søndagsgudstjenesten, undervisningen i teologi og i katekismus.“ Selve ordet paradis er blevet indhyllet i „tæt tåge“ af „mystik og forvirring“. Nogle prædikanter undgår med fuldt overlæg at bruge dette ord fordi det „giver for mange forestillinger om jordisk lyksalighed“.

Frédéric Lenoir, en sociolog med speciale i religion, anser forestillingerne om et paradis for at være „stereotype billeder“. Jean Delumeau, som er historiker og har skrevet adskillige bøger om emnet, tror at Bibelens løfter primært får en symbolsk opfyldelse. Han skriver: „Til spørgsmålet ’Hvad er der tilbage af Paradiset?’ svarer den kristne tro stadig: Takket være Frelserens opstandelse vil vi alle en dag mødes og vore øjne se håbet opfyldt.“

Er budskabet om et jordisk paradis stadig relevant? Hvilken fremtid er der for vores jord? Er synet af fremtiden indhyllet i en tågedis, eller kan det blive klarere? Disse spørgsmål tages op i den følgende artikel.

[Kildeangivelse på side 2]

FORSIDEN: Emma Lee/​Life File/​Getty Images

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del