Apostlene adlød Jesus’ befaling om at den gode nyhed skulle forkyndes på hele jorden. I år 47 sendte brødrene i Antiokia Paulus og Barnabas ud på en forkynderrejse. De to flittige forkyndere rejste rundt i Lilleasien og besøgte byer som Derbe, Lystra og Ikonion.

Paulus og Barnabas forkyndte for alle, uanset om de var rige eller fattige, unge eller gamle, og mange blev kristne. Da Paulus og Barnabas forkyndte for en mand der hed Sergius Paulus, som var statholder på Cypern, forsøgte en troldmand at stoppe dem. Paulus sagde til troldmanden: ‘Jehova vil straffe dig!’ I samme øjeblik blev troldmanden blind. Da Sergius Paulus så det, fik han tro.

Paulus og Barnabas forkyndte overalt, fra hus til hus, på markeder, på gader og i synagoger. Da de helbredte en mand i Lystra der ikke kunne gå, troede folk at de var guder, og forsøgte at tilbede dem. Men Paulus og Barnabas stoppede dem og sagde: ‘I må kun tilbede Gud! Vi er bare mennesker.’ Så kom der nogle jøder der fik folk til at blive vrede på Paulus. De stenede ham, slæbte ham ud af byen og forlod ham fordi de troede han var død. Men Paulus var stadig i live! Med det samme kom brødrene og reddede ham og hjalp ham ind i byen. Senere vendte Paulus tilbage til Antiokia.

I år 49 tog Paulus på sin anden rejse. Efter igen at have besøgt brødrene i Lilleasien forkyndte han den gode nyhed endnu længere væk – i Europa. Han kom til Filippi, Thessalonika, Athen, Korinth og andre steder. Silas, Lukas og en ung mand der hed Timotheus, fulgtes med Paulus på hans rejse. De arbejdede sammen om at oprette menigheder og hjælpe dem til at få en stærk tro. Paulus blev i Korinth i halvandet år og opmuntrede brødrene der. Han forkyndte, underviste og skrev breve til mange menigheder. Han arbejdede også med at lave telte. På et tidspunkt vendte Paulus tilbage til Antiokia igen.

I år 52 tog Paulus så på sin tredje rejse. Han begyndte i Lilleasien og kom helt til Filippi, som lå nordpå, og bagefter ned til Korinth. I flere år blev Paulus i Efesos, hvor han underviste, helbredte og hjalp menigheden. Og hver dag holdt han offentlige foredrag i en skolesal. Mange lyttede og ændrede deres liv. Til sidst, efter at have forkyndt den gode nyhed i mange lande, tog Paulus til Jerusalem.

I Filippi var der en tjenestepige der havde en dæmon inden i sig. Dæmonen brugte pigen til at forudsige fremtiden, og hun tjente mange penge til sine ejere ved at gøre det. Da Paulus og Silas kom til Filippi, fulgte hun efter dem rundt i byen i flere dage. Dæmonen fik hende til at råbe: ‘De mænd tjener den højeste Gud.’ Til sidst sagde Paulus til dæmonen: ‘I Jesus’ navn: Kom ud af hende!’ Straks kom dæmonen ud af pigen.

Da pigens ejere fandt ud af at de ikke længere kunne tjene penge på hende, blev de meget vrede. De trak Paulus og Silas med hen til byens ledere og sagde: ‘Mændene her overtræder loven og skaber uro i byen!’ Lederne befalede at Paulus og Silas skulle have slag med en stok og kastes i fængsel. Fangevogteren kastede dem ind i det inderste og mørkeste fangehul og satte dem i gabestokken.

I fængslet sang Paulus og Silas lovsange til Jehova mens de andre fanger lyttede. Midt om natten kom der pludselig et kraftigt jordskælv så hele fængslet rystede. Dørene til fængslet sprang op, fangernes lænker faldt af, og gabestokkene åbnedes. Fangevogteren skyndte sig hen til det inderste fangehul og så at dørene var åbne. Han var sikker på at alle fangerne var sluppet ud, så han tog et sværd og skulle til at begå selvmord.

Men i det samme råbte Paulus: ‘Gør det ikke! Vi er her alle sammen!’ Fangevogteren løb ind og kastede sig ned foran Paulus og Silas. Han spurgte dem: ‘Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?’ ‘Du og din familie skal tro på Jesus,’ svarede de. Så lærte Paulus og Silas dem om Jehova, og fangevogteren og hans familie blev døbt.

Timotheus var en ung bror i menigheden i Lystra. Hans far var græker, og hans mor var jøde. Fra han var helt lille, lærte hans mor, Eunike, og hans mormor, Lois, ham om Jehova.

Da Paulus besøgte Lystra på sin anden forkynderrejse, lagde han mærke til at Timotheus elskede brødrene og var ivrig efter at hjælpe dem. Paulus inviterede Timotheus til at komme med ham på rejsen, og han oplærte ham til at blive dygtig til at forkynde og undervise.

Den hellige ånd ledte Paulus og Timotheus overalt hvor de kom hen. En nat fik Paulus et syn af en mand der sagde: ‘Kom over til Makedonien og hjælp os.’ Derfor tog Paulus, Timotheus, Silas og Lukas dertil for at forkynde og oprette menigheder.

I den makedoniske by Thessalonika var der mange mænd og kvinder der blev kristne. Men nogle af jøderne var misundelige på Paulus og dem han rejste med. De samlede nogle onde mænd og slæbte Paulus og de andre hen til byens ledere og råbte: ‘De her mænd er fjender af den romerske kejser!’ Paulus og Timotheus flygtede til Berøa om natten fordi deres liv var i fare.

Folk i Berøa var ivrige efter at lære om den gode nyhed, og både grækere og jøder fik tro. Men da der kom nogle jøder fra Thessalonika og skabte uro, tog Paulus til Athen. Timotheus og Silas blev tilbage i Berøa for at opmuntre brødrene. På et tidspunkt bad Paulus Timotheus om at tage tilbage til Thessalonika for at hjælpe brødrene med at klare den voldsomme forfølgelse de kom ud for. Senere sendte han Timotheus ud for at besøge mange andre menigheder og opmuntre dem.

Paulus sagde til Timotheus: ‘De der gerne vil tjene Jehova, vil blive forfulgt.’ Timotheus blev forfulgt og fængslet på grund af sin tro. Han var glad for at kunne bevise sin loyalitet mod Jehova.

Paulus skrev til filipperne: ‘Jeg sender Timotheus til jer. Han vil lære jer hvad det vil sige at tjene Jehova, og oplære jer i forkyndelsen.’ Paulus vidste at han kunne stole på Timotheus. De var gode venner og tjente Jehova sammen i mange år.

Paulus’ tredje forkynderrejse sluttede i Jerusalem. Der blev han arresteret og smidt i fængsel. I et syn om natten forklarede Jesus ham: ‘Du vil komme til Rom og forkynde.’ Paulus blev ført fra Jerusalem til Cæsarea, og han sad i fængsel dér i to år. Da han blev forhørt af statholderen Festus, sagde han: ‘Lad mig blive dømt af kejseren i Rom.’ Festus svarede: ‘Du har sagt du vil til kejseren, så til kejseren skal du komme.’ Paulus blev så sat på et skib der skulle til Rom, og to af hans kristne brødre, Lukas og Aristark, tog med ham.

Ude på havet blev det et voldsomt stormvejr som varede i mange dage. Alle ombord på skibet troede de skulle dø. Men Paulus sagde til mændene: ‘En engel har sagt til mig i en drøm: “Vær ikke bange, Paulus, du skal nok komme til Rom. Og alle på skibet vil komme i sikkerhed.” Vær modige! Vi skal ikke dø.’

Stormen blev ved i 14 dage, men så kunne de endelig se land. Det var øen Malta. Skibet stødte på grund og blev slået i stykker, men alle 276 ombord overlevede. Nogle svømmede og andre holdt fast i vragdele fra skibet for at komme i land. Folk på Malta tog sig godt af dem og lavede bål som de kunne varme sig ved.

Tre måneder senere førte soldaterne Paulus til Rom på et andet skib. Brødrene tog imod ham da han ankom. Da han så dem, blev han meget opmuntret, og han takkede Jehova. Selvom Paulus var fange, fik han alligevel lov til at bo i et lejet hus, hvor han blev bevogtet af en soldat. Der boede han i to år, og når folk kom for at besøge ham, forkyndte han for dem om Guds rige og lærte dem om Jesus. Paulus skrev også breve til menighederne i Lilleasien og Judæa. Det er tydeligt at Jehova brugte Paulus til at udbrede den gode nyhed til mange lande.