Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/13 s. 7
  • Spørgsmålskassen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmålskassen
  • Tjenesten for Riget – 2013
  • Lignende materiale
  • Afsluttende drøftelse med en der skal døbes
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • Nye hjælpes til at tjene Gud
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Forkyndere af den gode nyhed
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
Se mere
Tjenesten for Riget – 2013
km 7/13 s. 7

Spørgsmålskassen

◼ I hvilken udstrækning skal en udøbt forkynder komme til møderne og deltage i forkyndelsen inden vedkommende kan blive døbt?

Det at blive døbt er den vigtigste beslutning man kan tage i sit liv. Inden man kan blive døbt, må man derfor have en rimelig forståelse af hvad Gud forventer af en. Derudover bør man i sin livsstil vise at man er besluttet på at leve op til Guds krav.

Kristne har fået et direkte påbud om ikke at forsømme at komme sammen, så en udøbt forkynder må allerede vise at han virkelig ønsker at komme til menighedens møder. (Hebr. 10:24, 25) Normalt vil han også deltage i møderne ved at kommentere. Den pågældende vil sandsynligvis også være tilmeldt Den Teokratiske Skole, om end det ikke er et krav.

Eftersom kristne har fået til opgave at forkynde den gode nyhed og gøre disciple, må en udøbt forkynder også deltage regelmæssigt i forkyndelsen. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Hvor mange måneder skal vedkommende have deltaget i forkyndelsen inden han kan blive døbt? Den pågældende skal naturligvis have tid nok til at vise at han eller hun er fast besluttet på at have en regelmæssig og nidkær andel i forkyndelsen måned efter måned. (Sl. 78:37) Der behøver dog ikke at gå lang tid fra han begynder at forkynde, til han er kvalificeret til at blive døbt — måske blot nogle få måneder. Hvor meget tid bør han så kunne rapportere hver måned? Det findes der ikke nogen nagelfaste regler for. De ældste vil på en fornuftig og afbalanceret måde vurdere den enkelte forkynders omstændigheder. — Luk. 21:1-4.

De ældste (eller menighedstjenere i menigheder hvor der er meget få ældste) der mødes med en dåbskandidat, skal huske at der ikke er to personer der er ens, og de bør vise dømmekraft når de vurderer om en er kvalificeret til at blive døbt. De vil forvente at vedkommende har et inderligt ønske om at blive et af Jehovas Vidner og viser værdsættelse af det privilegium det er at komme sammen med Jehovas folk og deltage i forkyndelsen. Derudover vil de ældste tage i betragtning at vedkommende endnu ikke er vokset frem til åndelig modenhed eller har tilegnet sig de færdigheder man finder hos erfarne døbte forkyndere. Hvis de ældste vurderer at vedkommende ikke er klar til at blive døbt, vil de kærligt forklare ham eller hende de bibelske grunde til deres beslutning og hjælpe vedkommende til at gøre åndelige fremskridt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del