3, 4. (a) Hvoraf fremgår det hvor højt Jehova satte den tro og tillid Abraham lagde for dagen? (b) Med hvilke ord kronede Jehova sit udsagn i Esajas 41:8?

³ Denne troende og handlekraftige mand stammede fra byen Ur i Kaldæa, og han var den første der blev kaldt hebræer. (1 Mosebog 14:13) Denne betegnelse blev siden anvendt om den del af hans efterkommere der udgjorde Israels folk. (Filipperne 3:5) Eftersom Jehova gjorde Abraham til sin ven, skænkede han ham også et mål af sin fortrolighed, som det fremgår af ordene i Første Mosebog 18:17-19.

⁶ Eufrat var den flod Abraham og hans husstand havde overskredet da de gik ind i det forjættede land. Abraham var dengang barnløs, selv om han var 75 år gammel, og hans hustru var ude over den alder hvor hun kunne få børn. (1 Mosebog 12:1-5) Men trods disse ugunstige omstændigheder sagde Gud til den lydige Abraham: „Se nu op mod himmelen og tæl stjernerne, hvis du da kan tælle dem. . . . Således vil dit afkom blive.“ — 1 Mosebog 15:2-5.

7. (a) Hvad kaldes denne pagt? (b) I hvilket år trådte den i kraft, og med hvilken begivenhed? (c) Hvor mange år gik der inden Lovpagten blev indgået med Israels folk?

⁷ Den pagt Jehova her indgik med sin ven benævnes Abrahamspagten. Den trådte i kraft i år 1943 f.v.t. da Abraham i overensstemmelse med pagtens betingelser overskred Eufratfloden på vej mod det forjættede land. I det år blev Jehova Gud forpligtet til at velsigne den barnløse Abraham med et „afkom“. Den lov der indgik i den pagt der blev sluttet med Israels folk ved Sinaj bjerg, blev til 430 år senere, i 1513 f.v.t. — 1 Mosebog 12:1-7; 2 Mosebog 24:3-8.