De gjorde Jehovas vilje

En hustru vælges til Isak

DEN ældre mand der sad ved brønden, var udmattet. Sammen med sine tjenere og ti kameler havde han rejst hele vejen fra området omkring Be’er-Sjeba til det nordlige Mesopotamien — en rejse på over 800 kilometer.a Nu da de havde nået deres bestemmelsessted, hvilede den trætte rejsende sig for at gennemtænke den vanskelige opgave han skulle udføre. Hvem var manden, og hvorfor var han draget ud på denne anstrengende rejse?

Manden var Abrahams tjener, „den ældste i hans husstand“. (1 Mosebog 24:2) Selv om beretningen ikke nævner ham ved navn, hentydes der tydeligvis til Eliezer, som Abraham på et tidspunkt omtalte som ’en søn af sin husstand’, en der skulle ’komme til at arve ham’. (1 Mosebog 15:2, 3) Dette var selvfølgelig kun aktuelt da Abraham og Sara var barnløse. Nu var deres søn, Isak, 40 år gammel, og selv om Eliezer ikke længere var Abrahams hovedarving, var han stadig hans tjener. Han adlød derfor Abraham da han bad ham om at udføre en vanskelig opgave. Hvad gik opgaven ud på?

En udfordring

På Abrahams tid berørte indgåelsen af et ægteskab ikke blot familien, men hele stammen eller det patriarkalske samfund. Det var derfor almindeligt at forældrene valgte deres børns ægtefælle. Abraham stod imidlertid over for et dilemma da han skulle søge efter en hustru til sin søn Isak. At finde en hustru blandt de omkringboende ugudelige kana’anæere var utænkeligt. (5 Mosebog 18:9-12) Det var almindeligt at en mand søgte sig en hustru inden for sin egen stamme, men Abrahams slægtninge boede hundreder af kilometer borte i den nordlige del af Mesopotamien. Han kunne ikke bare bede Isak om at flytte dertil, for Jehova havde lovet Abraham: „Dit afkom giver jeg dette land“, altså Kana’ans land. (1 Mosebog 24:7). Abraham sagde derfor til Eliezer: „Gå til mit land og til mine slægtninge og . . . [tag] en hustru til min søn Isak derfra.“ — 1 Mosebog 24:4.

Efter den lange rejse hvilede Eliezer sig ved brønden mens han tænkte på hvordan han skulle løse sin opgave. Han vidste at kvinderne snart ville komme til brønden for at hente aftenens forsyning af vand. I en bøn sagde han til Jehova: „Den unge kvinde som jeg siger til: ’Jeg beder dig, sænk din vandkrukke, så jeg kan drikke,’ og som dertil siger: ’Drik, og jeg vil også vande dine kameler,’ hende er det du bestemmer for din tjener, for Isak; og lad mig heraf vide at du har vist min herre loyal hengivenhed.“ — 1 Mosebog 24:14.

Mens han bad, kom en meget tiltrækkende ung kvinde ved navn Rebekka gående. „Jeg beder dig, giv mig en lille tår vand fra din krukke,“ sagde Eliezer til hende. Rebekka gav ham noget at drikke og sagde derefter: „Jeg vil også trække vand op til dine kameler, indtil de er færdige med at drikke.“ Det var et meget storsindet tilbud, eftersom en tørstig kamel kan drikke op mod 95 liter vand på blot ti minutter. Om Eliezers kameler var så tørstige, ved vi ikke, men Rebekka må have vidst at den tjeneste hun tilbød at udføre, ville være anstrengende. Hun tømte „hurtigt sin krukke i drikketruget og løb igen hen til brønden for at trække vand op, og hun trak vand op til alle hans kameler“. — 1 Mosebog 24:15-20.

Eliezer så Jehovas ledelse i sagen, og han gav Rebekka en guldnæsering og to guldarmbånd som havde en værdi der i dag ville svare til cirka 8200 kroner. Da Rebekka fortalte ham at hun var barnebarn af Abrahams bror, Nakor, takkede Eliezer Gud i en bøn. „Jehova [har] ført mig til min herres brødres hus,“ sagde han. (1 Mosebog 24:22-27) Eliezer blev ført hen til Rebekkas familie. Med tiden blev Rebekka gift med Isak, og hun fik den forret at blive stammoder til Jesus, den lovede Messias.

Hvad vi kan lære

Jehova velsignede Eliezer for at han under bøn havde bestræbt sig for at finde en gudfrygtig ægtefælle til Isak. Man må imidlertid huske at Isaks ægteskab var direkte forbundet med Guds hensigt om at frembringe et afkom gennem Abraham. Denne beretning bør derfor ikke få os til at tro at vi mirakuløst vil få en ægtefælle, blot vi beder Gud om det. Hvis vi følger Jehovas principper, vil han imidlertid give os styrke til at klare de problemer vi vil møde enten som gifte eller ugifte. — 1 Korinther 7:8, 9, 28; jævnfør Filipperbrevet 4:11-13.

Eliezer måtte virkelig anstrenge sig for at gøre tingene på Jehovas måde. Vi synes måske også at det somme tider er svært at leve efter Jehovas normer. Det kan for eksempel være vanskeligt at finde et arbejde der kan forenes med de teokratiske aktiviteter, en ægtefælle der er gudfrygtig, en omgangskreds der er opbyggende og underholdning der ikke er nedbrydende. (Mattæus 6:33; 1 Korinther 7:39; 15:33; Efeserne 4:17-19) Jehova vil imidlertid holde dem oppe som nægter at gå på kompromis med Bibelens principper. Bibelen giver dette løfte: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

[Fodnote]