Fra dommertiden til landflygtigheden. I profetien på sit dødsleje havde Jakob omtalt Naftali som „en spinkel hind“. (1Mo 49:21) Dette kan have hentydet til stammens hurtighed og dygtighed i krig, hvad dens historie synes at bekræfte. Ti tusind mand fra Naftali og Zebulon tog modigt imod Baraks opfordring til at kæmpe mod de veludrustede styrker under Sisera og blev velsignet med sejren. Barak selv var åbenbart af Naftalis stamme, eftersom Kedesj i Naftali synes at have været hans hjemby. (Dom 4:6-15; 5:18) Naftalis stamme støttede også dommeren Gideon i kampen mod midjanitterne. — Dom 6:34, 35; 7:23, 24.

Mange år senere kom 1000 øverster og 37.000 andre stridsmænd fra Naftalis stamme til Hebron for at gøre David til konge over hele Israel. Til festlighederne i denne forbindelse blev der bragt fødevarer helt fra Issakar, Zebulon og Naftali. (1Kr 12:23, 34, 38-40) Det ser ud til at Naftalis stamme under Davids ledelse havde en betydelig andel i at undertvinge Israels fjender. — Sl 68:0, 1, 27.

Esajas’ profeti. Det kan være ydmygelsen for assyrernes hånd der er tænkt på i Esajas 9:1: „Dog skal dunkelheden ikke være der, som da landet havde trængsel, som tidligere da man behandlede Zebulons land og Naftalis land med foragt.“ Esajas fortsætter med at vise at det der før var blevet behandlet med foragt, senere skulle æres — „vejen til havet, i egnen ved Jordan, nationernes Galilæa“. Derefter siger han: „Det folk der vandrede i mørket har set et stort lys. De der bor i landet med dystert mørke — lyset har skinnet på dem.“ (Es 9:1, 2) Disse ord blev citeret af Mattæus (4:13-17) og møntet på Kristus Jesus, „verdens lys“, og hans virksomhed. (Joh 8:12) Eftersom Jesus gjorde Kapernaum i Naftalis land til „sin egen by“ (Mt 4:13; 9:1), kunne han i en vis forstand anses for at høre til Naftali. Derfor kunne Jakobs profetiske ord om Naftali, „han fører formfuldendt tale“, med rette anvendes om Jesus. (1Mo 49:21) Guds søn førte virkelig „formfuldendt tale“; endog de betjente der var sendt ud for at pågribe ham, måtte udbryde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ — Joh 7:46.