En tredje opfattelse, som stemmer godt med de bibelske vidnesbyrd, går ud på at betegnelsen „hebræer“ (‛ivrīʹ) kommer af Eber (‛Eʹvær), navnet på en af Sems oldesønner som blev en af Abrahams forfædre. (1Mo 11:10-26) Det er rigtigt at det eneste man ved om Eber, er at han var et led i slægtslinjen mellem Sem og Abraham. Der findes ingen optegnelser i Bibelen om at han øvede en særlig dåd eller havde et særligt personlighedstræk som kunne forklare at hans efterkommere gav hans navn en så fremtrædende plads. Det skal dog bemærkes at Eber nævnes specielt i 1 Mosebog 10:21, hvor Sem omtales som „alle Ebersønnernes forfader“. Bileams profeti, som blev fremsat i det 15. århundrede f.v.t., viser at navnet Eber blev brugt om et bestemt folk eller område flere hundrede år efter Ebers død. (4Mo 24:24) Navnet Eber ville, hvis det blev brugt som et patronym, forbinde israelitterne med én bestemt af de slægter der stammede fra Noa, og som er optegnet i 1 Mosebog 10:1-32.

Når Eber nævnes specielt i slægtsregistrene, kan dette meget vel være en guddommelig tilkendegivelse af at den velsignelse Noa udtalte over Sem, især ville gå i opfyldelse på Ebers efterkommere, hvilket senere viste sig i første række at gælde israelitterne. At Eber nævnes specielt, kunne også tjene det formål at vise hvilken slægtslinje der ville føre frem til det afkom der var givet løfte om i Jehovas profeti i 1 Mosebog 3:15, hvorved Eber gøres til et vigtigt led mellem Sem og Abraham. Dette ville også stemme med at Jehova kaldes „hebræernes Gud“.