Prøv at forestille dig hvordan det må have været for Noa og hans familie i de første 40 dage efter at Jehova havde lukket døren til arken. Som dagene gik og regnen fortsatte med at tromme på arken, fandt de sikkert en vis rytme i deres dagligdag — de tog sig af hinanden, holdt orden hvor de boede, og passede dyrene i deres indelukker. Men på et tidspunkt begyndte den kæmpestore ark at skælve og ryste. Den bevægede sig! Efterhånden som vandet steg, hævedes arken højere og højere op, og „til sidst var den løftet højt over jorden“. (1 Mosebog 7:17) Hvilken fantastisk demonstration af den almægtige Guds, Jehovas, store magt!

„BRAGT SIKKERT IGENNEM VANDET“

Mens arken drev rundt på de urolige vandmasser, har de der befandt sig i den, uden tvivl kunnet høre de store bjælkers knirken og knagen. Var Noa bekymret for om arken kunne holde stand mod bølgerne? Nej. Nogle skeptikere i dag tvivler på at arken var sødygtig, men Noa var ikke bekymret. Bibelen siger: „Ved tro byggede Noa ... en ark.“ (Hebræerne 11:7) Tro på hvad? Jehova havde indgået en pagt, en formel aftale, om at føre Noa og alle dem der var sammen med ham, sikkert gennem Vandfloden. (1 Mosebog 6:18, 19) Kunne den der havde skabt universet, Jorden og alt levende på den, ikke sørge for at fartøjet forblev intakt? Selvfølgelig kunne han det! Noa havde derfor al mulig grund til at stole på at Jehova ville holde sit løfte. Noa og hans familie blev da også „bragt sikkert igennem vandet“. — 1 Peter 3:20.

Efter 40 dage og 40 nætter holdt regnen endelig op. Ifølge vores kalender skete det på et tidspunkt i december år 2370 f.v.t. Men familiens ophold i arken var langtfra forbi. Denne ark fyldt med levende skabninger drev ensomt rundt på et hav der dækkede hele jorden, ja, selv bjergenes toppe. (1 Mosebog 7:19, 20) Vi kan forestille os at Noa har fordelt det tungeste arbejde mellem sig og sine sønner, Sem, Kam og Jafet, så alle dyrene kunne blive fodret, passet og plejet. Den Gud der gjorde disse vilde dyr tamme nok til at gå ind i arken, kunne naturligvis også sørge for at de forblev tamme under Vandfloden.a