Svingningsofre. Når der blev frembåret et svingningsoffer, lagde præsten øjensynlig sine hænder under den tilbedendes hænder, som holdt offeret, og bevægede dem frem og tilbage; eller han svang selv offeret frem og tilbage. (3Mo 23:11a) Som mellemmand for Lovpagten synes Moses at have udført denne handling i forbindelse med Arons og hans sønners indsættelse i præstegerningen. (3Mo 8:28, 29) Handlingen var et billedligt udtryk for at offergaverne blev frembåret for og overbragt Jehova. Visse svingningsofre tilfaldt præsterne. — 2Mo 29:27.

Hellige ydelser. Det hebraiske ord terumahʹ, der indeholder tanken om at noget „løftes af“ eller „hæves op“, oversættes undertiden med „hellig ydelse“, nemlig når det bruges om den del af offeret der tilfaldt præsterne. (2Mo 29:27, 28; 3Mo 7:14, 32; 10:14, 15) Ordet gengives i andre tilfælde med „bidrag“, nemlig i de tilfælde hvor det drejede sig om noget der blev givet til helligdommen, og som — med undtagelse af det der blev ofret på alteret — også gik til præsternes underhold. — 4Mo 18:8-13, 19, 24, 26-29; 31:29; 5Mo 12:6, 11.